Forårssolen bryder frem, fuglene fløjter – og dine vinterdæk sveder. Måske har du allerede lagt mærke til den lidt blødere fornemmelse i rattet, når temperaturen kryber opad. Eller også er du én af de mange bilister, der hvert år først får skiftet dækkene lige lovlig sent og ender med at slide flere hundrede kroner af dækkontoen – og potentielt øge bremselængden med værdifulde meter.

Hvornår er det helt rigtige øjeblik at skifte til sommerdæk? Lige efter den første varmeuge? Når mekanikeren kan klemme dig ind? Eller når naboen står i indkørslen med donkraften? I denne guide giver vi dig et klart svar, der bygger på konkrete temperaturtærskler, officielle kilder som DR, TV 2 og FDM – og en praktisk handlingsplan, så du hverken går for tidligt eller for sent i gang.

Vi zoomer ind på sikkerhed, økonomi og ren kørekomfort: Hvorfor slides vinterdæk dobbelt så hurtigt på varm asfalt? Hvor mange millimeter mønster skal et sommerdæk egentlig have for at stå fast i et dansk skybrud? Og hvordan undgår du de klassiske værkstedsfælder – eller gør arbejdet selv uden at gå på kompromis med sikkerheden?

Læs med, og få den komplette tjekliste, insider-tricks til billigere skift og en skarp vurdering af, om helårsdæk i det hele taget er noget for dig. Ét klik videre, og du sparer både tid, penge og bekymringer – før asfalten for alvor bliver varm.

Det korte svar: Skift, når temperaturen er stabilt over 5–7 °C (typisk sidst i marts–april)

Disclaimer: Nedenstående er generel vejledning. Tjek altid bilens instruktionsbog, den lokale vejmelding og myndighedernes aktuelle anbefalinger, før du beslutter dig – regler og vejforhold kan variere fra landsdel til landsdel.

Det praktiske pejlemærke er enkelt: Når døgnets temperaturer ligger stabilt over ca. 5-7 °C, er det tid til at skifte til sommerdæk.

Det råd går igen i de klassiske danske kilder:

• DR anbefaler at skifte så snart vejret tillader det, og temperaturen er over ca. 5 °C, for at undgå hurtig slitage og ringere vejgreb på vinterdæk.
• TV 2 peger på påsken som et fornuftigt pejlemærke og råder til at være i god tid – både af hensyn til sikkerheden og for at slippe for værkstedskø.

I praksis betyder det for Danmark oftest slut marts til april, afhængigt af hvor i landet du bor og hvor lun (eller kølig) foråret arter sig netop det år.

Handlingsplan – Sådan rammer du det perfekte tidspunkt

• Følg 7-10 dages vejrudsigt: Ser det stabilt mildt ud uden udsigt til sne eller slud, kan du trygt booke tid eller finde donkraften frem.
• Hold øje med nattefrosten: Meldes der stadig risiko for nattefrost i dit område, så vent nogle dage ekstra – eller kør ekstra forsigtigt de tidlige morgener.
• Book værkstedet i god tid: Værkstederne får travlt så snart forårssolen kigger frem. En tidlig booking sparer både ventetid og potentielle ekstraomkostninger.
• Plan B: Er du gør-det-selv-typen, så hav sommerhjulene klar, så du kan udnytte den første længerevarende mildperiode.

Med andre ord: Når termometeret flere døgn i træk nægter at dykke under 5 °C – især natten og de tidlige morgentimer – er det som regel nu, du skal slå til.

Derfor skal vinterdækkene af i tide: Sikkerhed, bremselængde og slitage

Når forårssolen bryder igennem, er det mere end bare en behagelig temperaturstigning – det er også et signal til, at dine vinterdæk mister deres fortrin. Vinterdæk er fremstillet af en blødere gummiblanding med mange fine lameller, så de kan bide i kold, våd og glat asfalt. Når kviksølvet kryber over ca. 5-7 °C, bliver gummiet imidlertid for blødt, og dækket begynder at opføre sig som et viskelæder mod varm asfalt: det slides hurtigere, deformeres under belastning og mister vejgreb – især ved hård opbremsning og hurtige retningsskift.

Sikkerhed først – Tallene lyver ikke

• Længere bremselængde: DR refererer i deres artikel til test, der viser markant længere stopstrækninger på tør vej med vinterdæk ved forårstemperaturer (DR, 25.04.2006). Den ekstra meter eller to kan være forskellen mellem “puha” og buler.
• Mindre præcis styring: TV 2 citerer FDM for, at bilen ganske enkelt kører bedre på sommerdæk; styretøjet bliver mere præcist, og bilen står mere stabilt i kurver (TV 2, 16.03.2017).
• Vådgreb – FDMs vigtigste parameter: I FDM’s årlige sommertest vægtes bremsekraft på våd vej højere end på tør, fordi her ser man de største forskelle. Vinterdæk mister især bidet i vandfilm, når gummiet bliver for blødt.

Økonomi – De skjulte kroner og ører

	Sommerdæk	Vinterdæk (15 °C)
Slitage	Normal	+20-40 % hurtigere (DR)
Rullemodstand	Lavere → lavere forbrug	Højere → højere forbrug
Bremselængde (tør vej, 100→0 km/t)	~36 m	+6 m (typisk testresultat)

Konsekvensen af at vente for længe

Kører du sommeren i møde på vinterdæk, betaler du dobbelt:

1. Sikkerhed: Større risiko for udskridning og længere stop, især i regn.
2. Pengepung: Vinterdæk, der slides ned i varmen, er allerede forbi deres prime, når næste vinter melder sig – så skal du købe nye årevis før tid.

Dækkene er bilens eneste kontakt med vejen. Skifter du i tide, får du mere sikkerhed, bedre køreegenskaber og sparer både dæk og brændstof – tre gode grunde til at lade vintergummiet gå på sommerferie, så snart forårsvejret er stabilt.

Er dine sommerdæk klar? Tjekliste: mønsterdybde, 20-krone-tricket, alder/skader, dæktryk og TPMS

Inden du kører bilen op på donkraften, så brug fem minutter på denne tjekliste – det kan spare dig både bøvl og penge senere.

1. Mønsterdybde: minimum 1,6 mm, men skift ved ca. 3 mm
   
   • Lovkravet er 1,6 mm, men FDM råder til at skifte allerede ved 3 mm for at bevare optimalt vådgreb.
   • 20-krone-tricket: Vend dronningen med hovedet opad, og stik mønten i slidbanen. Forsvinder mønten til omkring halsen, har du mere end 3 mm (TV 2).
   • Nye dæk ligger typisk på 8-9 mm – vejgrebet på våd vej forringes markant under ca. 3 mm (DR).
2. Alder og tilstand: kig efter revner og hårdt gummi
   Gummi ældes, selv om du ikke kører langt. Ser du fine revner i skuldrene eller siderne, bobler/deformiteter eller meget hårdt gummi, bør dækket kasseres – også selv om mønsterdybden er lovlig (DR).
3. Jævn slitage og rotation
   Dæk på forakslen slides typisk hurtigere. Byt for- og baghjul (evt. diagonalt efter fabrikantens anvisning) for at udligne slitage og forlænge levetiden. Skriv gerne med tusch, hvor hvert hjul sad, når du lægger vinterhjulene væk.
4. Dæktryk: korrekt bar = sikkerhed + brændstoføkonomi
   Tjek trykket i koldt dæk og justér efter bilens instruktionsbog – gerne 0,1-0,2 bar højere end minimum, hvis du kører med fuld oppakning. For lavt tryk giver længere bremselængde, højere forbrug og ujævn slitage; for højt tryk reducerer kontaktfladen.
5. TPMS – lampen der blinker efter hjulskift
   Dæktryksovervågningen kan udløse en alarm, når sensorerne registrerer nye hjul. De fleste systemer nulstilles via en knap i handskerummet eller infotainment-menuen (TV 2). Læs i manualen – kører du videre uden at nulstille, har du ingen advarsel, hvis du faktisk punkterer.
6. Afbalancering: kun når det er nødvendigt
   Et værksted vil ofte anbefale afbalancering, men er dækket ikke pillet af fælgen, og oplever du ingen vibrationer omkring 80-120 km/t, er det normalt spild af penge. Har du derimod haft dækket af, fået et slag i fælgen eller mærker rystelser i rattet, så få afbalanceret med det samme (TV 2).

Har du flueben ved alle seks punkter, er dine sommerdæk klar til endnu en sæson – og du kan køre foråret i møde med ro i maven.

Planlæg skiftet klogt: Undgå værkstedskø, spar penge – eller gør det selv uden dyre faldgruber

I højsæsonen for hjulskift kan ventetiden hos værkstederne eksplodere. Book derfor tid i god tid – eller læg skiftet et par uger før/efter den klassiske påske‐trængsel, hvis vejrudsigten ser stabil ud. TV 2 pegede allerede i 2017 på, at timingen både sparer dig for kø og giver dig en sikrere bil hurtigere.

1. Prisstrategi: Ring rundt og forhandl

• Skiftepriser varierer ofte med flere hundrede kroner pr. bil – også i samme by. Et hurtigt telefonopkald eller to kan give dig kaffepengene til tanken.
• Overvej “hjulhotel” hos det værksted, du alligevel bruger; ofte får du skiftet med i prisen.
• Har du alufælge, så spørg specifikt efter prisen inkl. momenttilspænding og eventuel afbalancering.

2. Gør-det-selv? Sådan undgår du de dyre faldgruber

1. Korrekt opkravning: Brug bilens anbefalede løftepunkter og en ordentlig donkraft. Sæt altid en støttebuk under – sikkerhed først.
2. Rengør anliggsfladerne: Fjern rust og snavs mellem fælg og nav. Et par minutter med stålbørste og klud forhindrer skævt løb og hjulvibrationer.
3. Momentnøglen er din ven: Spænd hjulboltene krydsvis til det moment, bilproducenten foreskriver (find det i instruktionsbogen). For stram = risiko for deformerede skiver; for løs = sikkerhedsrisiko.
4. Efterspænd efter 50-100 km, især hvis du kører med alufælge.

3. Opbevar vinterhjulene korrekt

• Vask hjulene, fjern småsten i slidbanen og lad dem tørre helt.
• Opbevar køligt, mørkt og tørt. Direkte sol og varme­kilder ælder gummiet hurtigere.
• Komplette hjul kan stables fladt; løse dæk bør stå oprejst.
• Tip til superbrugeren: Skriv f.eks. “for-venstre”/“bag-højre” med kridt på dækket. Så kan du rotere hjulene smart næste sæson og forlænge levetiden.

4. Afslut med de to minutters kontrol, der redder din tur

• Tjek dæktryk mens dækkene er kolde, og justér til bilens anbefalede tryk.
• Nulstil bilens TPMS-system (dæktryks­overvågning). Lampen må ikke lyse efter et par kilometers kørsel.

Med god planlægning slipper du for værkstedsstress – og du undgår de klassiske dæk-bøffer, der både koster på pengepungen og sikkerheden.

Helårsdæk og lovkrav: Hvornår giver det mening – og hvad skal du være opmærksom på?

Helårsdæk er blevet markant bedre de seneste år – FDM fremhæver fx Michelin CrossClimate-serien som et reelt alternativ til to sæsonsæt (TV 2, 16.03.2017). For mange danske bilister, der kan lade bilen stå de få dage om året, hvor vejret er rigtig slemt, kan et moderne helårsdæk give både økonomi- og bekvemmelighedsgevinst.

Men ingeniørerne kan ikke trodse fysikkens love: Et helårsdæk er i sin opbygning et kompromis mellem et godt sommer- og et godt vinterdæk. Kører du dagligt, langt eller ofte med fuld last, er dedikerede sommer- og vinterdæk stadig den løsning, der giver kortest bremselængde og bedst styrepræcision, når vejret viser sine yderpunkter.

Hvornår giver helårsdæk mening?

• Du bor i lavlandet og oplever sjældent vedvarende sne/is.
• Du har mulighed for at lade bilen stå, hvis DMI varsler isglatte veje.
• Du kører primært by- og landevej (frem for motorvej med høj hastighed og tung last).
• Du værdsætter én årlig dækskiftning mindre og sparer plads i garagen.

… og hvornår bør du holde dig til sæsondæk?

• Du er afhængig af bilen hver dag – også kl. 06 en februarmorgen.
• Du pendler langt med høj fart eller trækker trailer/campingvogn.
• Du ofte kører i kuperet terræn eller områder, hvor sneen bliver liggende.

Rejser du til udlandet?

Flere lande – fx Tyskland, Østrig og Sverige – har lovpligtige vinterdæk-perioder eller krav ved “vinterføre”. Kun helårsdæk, der bærer både M+S og 3PMSF-bjerg/snefnug-symbolet, godkendes som vinterdæk. Tjek reglerne for din destination i god tid, så du ikke risikerer bøder eller bliver afvist ved grænsen.

Sådan kender du dækkene

Ifølge Idenyt (21.10.2025) har vinterdæk:

• M+S-mærkning og ofte 3PMSF-ikonet.
• Dyb slidbane (typisk 8-9 mm fra ny) og mange lameller, der “bider” i sne og is.

Helårsdæk har de samme mærkninger, men lamel- og mønsterdesign er optimeret, så gummiet stadig fungerer acceptabelt over 25 °C, hvor rene vinterdæk bliver for bløde.

Jura-hjørnet

Idenyt minder om, at nye danske regler kan udløse bøder op til ca. 4.000 kr. for kørsel i sne med uegnede dæk. Bødeniveau og definitioner kan ændre sig, så tjek altid seneste bekendtgørelser fra Færdselsstyrelsen eller politiet før vintersæsonen.

Tommelfingerreglen

Kør på det dæk, der passer til det mest sandsynlige føre de næste 4-8 uger. I skuldersæsonerne (marts-april og oktober-november) kan et godt helårsdæk være et brugbart kompromis, men søger du den bedste sikkerhed i ekstremt sommer- eller vintervejr, slår dedikerede sæsondæk stadig alle kompromiser.