Olympique de Marseille

Olympique de Marseille – ofte blot omtalt som OM – indtager en enestående plads i fransk og europæisk fodboldhistorie. Klubben fra den sydfranske middelhavsmetropol har siden grundlæggelsen i 1897 udviklet sig fra et lokalt omnisport-foretagende til et af kontinentets mest kendte fodboldbrands og er fortsat den første og hidtil eneste franske vinder af UEFA Champions League.

Med ni franske mesterskaber, ti Coupe de France-triumfer, tre Coupe de la Ligue-sejre, tre Trophée des Champions-titler samt en lang række bemærkelsesværdige præstationer i Europa står OM som den mest dekorerede provinsklub i Frankrig. Succesen er opbygget i bølger: De tidlige amatørår i 1920’erne, Marcel Leclercs ambitiøse 1960’ere, Bernard Tapies gyldne periode fra 1986 til 1993, genopblomstringen under Didier Deschamps i slutningen af 00’erne samt de aktuelle ambitioner under den amerikanske ejer Frank McCourt.

Klubben spiller hjemme på det ikoniske Orange Vélodrome, indviet i 1937 og i dag med plads til omkring 67 000 tilskuere. Fanscenen – præget af livlige ultras-grupper i begge virager – er berømt for sin intensitet og bidrager til, at OM næsten hver sæson topper de franske tilskuertal. Rivaliseringen med Paris Saint-Germain i “Le Classique” kaster yderligere glans og drama over fortællingen om en klub, hvor mottoet “Droit au but” – direkte mod målet – stadig sætter retningen.

Historisk udvikling

Grundlæggelsen og de allerførste år (1897-1919)

Olympique de Marseille blev formelt stiftet den 14. august 1897 under navnet Football Club de Marseille. Allerede i januar 1900 vedtog klubbens ledelse – inspireret af tidens fascination af antikkens lege – at ændre navnet til Olympique de Marseille og antage hvidt som dominerende trøje­farve. De tidlige år var præget af regional dominans i den såkaldte “Championnat du Littoral”, hvor OM sikrede sin første officielle titel i februar 1900 og frem til Første Verdenskrig hjemførte en stribe distriktsmesterskaber.

Fra provinsstolthed til national slagkraft (1920-1939)

I 1920’erne tog OM det afgørende skridt ind på den nationale scene. Under præsident Marino Dallaporta blev profiler som Édouard Crut, Jean Boyer og senere Joseph Alcazar hentet til Vélodrome. Tre Coupe de France-pokaler (1924, 1926, 1927) samt et amatør-mesterskab i 1929 cementerede status som landets stærkeste klub uden for Paris. Med professionalismens indførelse i 1932 rykkede OM ind i den nydannede Division 1 og kunne i 1937 løfte sit første professionelle mesterskab, flankeret af yderligere to Coupe de France-sejre i 1935 og 1938.

Krigstid, efterkrigstid og første nedrykning (1939-1965)

Anden Verdenskrig fragmenterede det nationale turnerings­system, men OM formåede at vinde “Zone Libre” i 1941 og Coupe de France i 1943. I 1948 kom endnu et fransk mesterskab, før en gradvis sportslig og økonomisk nedtur kulminerede med klubbens første nedrykning i 1959. Op- og nedture prægede det følgende årti, indtil forretningsmanden Marcel Leclerc overtog styringen i 1965 og påbegyndte et radikalt genopbygningsarbejde.

Leclerc-årene og det første “dobbelt” (1965-1972)

Leclerc moderniserede økonomien, renoverede det gamle Stade de l’Huveaune, hentede profiler som Josip Skoblar og Roger Magnusson og genrejste byens fodboldstolthed. Coup de France-triumfen i 1969 blev fulgt op af et mesterskab i 1971 og klubbens første “dobbelte” – liga + pokalsejr – i 1972.

Op- og nedture frem mod krisen (1973-1986)

Efter Leclercs afgang bød 1970’erne på sporadiske sejre – bl.a. Coupe de France i 1976 – men også sportslig ustabilitet. Økonomisk uorden og ledelseskaos førte i 1980 til konkursbegæring, licenskrise og endnu en nedrykning. Det var “Minotsene” – klubbens egne unge talenter – der med en heroisk afslutning på sæsonen 1980-81 sikrede overlevelse i 2. division og muliggjorde en gradvis genopstigning.

Tapie-æraen og europæisk triumf (1986-1993)

12. april 1986 blev forretningsmanden Bernard Tapie præsident og initierede en spektakulær guldalder. Han hvervede internationale stjerner som Jean-Pierre Papin, Abedi Pelé, Chris Waddle, Basile Boli og senere Didier Deschamps. Resultatet var fire sammenhængende franske mesterskaber (1989-1992), Coupe de France 1989 og den historiske sejr i UEFA Champions League 26. maj 1993, hvor Basile Bolis hovedstød sænkede AC Milan i München. Tapies storhedstid endte brat med matchfixing-skandalen VA-OM, der kostede nedrykning, økonomisk kollaps og inddragelse af mesterskabet 1993.

Genopbygning under kommunal kontrol og Robert Louis-Dreyfus (1994-2009)

Efter to sæsoner i Division 2 vendte OM tilbage til Ligue 1 i 1996, samtidig med at Robert Louis-Dreyfus trådte ind som hovedaktionær. Rolland Courbis førte holdet til UEFA Cup-finalen 1999 og sølv i Ligue 1, og under Didier Deschamps brød klubben i 2010 en 18-årig titeltørke: mesterskab, Coupe de la Ligue-triple og Trophée des Champions blev vundet mellem 2010 og 2012.

Mellem sportslig ustabilitet og ny ejer (2012-2016)

Pape Diouf og senere Vincent Labrune styrede klubben igennem finansielt udfordrede år, hvor Marcelo Bielsa i 2014-15 skabte begejstring, men uden varige titler. I juli 2009 døde Robert Louis-Dreyfus, og ægtefællen Margarita arvede aktiemajoriteten, inden hun i oktober 2016 overdrog 95 % af kapitalen til den amerikanske forretningsmand Frank McCourt.

McCourt-perioden og “OM Champions Project” (2016-)

Med Jacques-Henri Eyraud som direktør og Rudi Garcia som træner lancerede den nye ejer et ambitiøst projekt. I 2018 nåede OM sin femte europæiske finale, Europa League-opgøret mod Atlético Madrid, og i 2020 sikrede André Villas-Boas en andenplads i ligaen. Hyppige trænermøller – fra Jorge Sampaoli over Igor Tudor til Jean-Louis Gasset – vidner om vedvarende jagt på sportslig stabilitet, mens Pablo Longoria i 2021 rykkede op som præsident og styrer både strategi og rekruttering.

Identitet og kultur

Motto og logo

“Droit au but” prydede allerede det første emblem, som var modelleret over René Dufaure de Montmirails personlige segl. Siden 1935 har variationer over de indflettede bogstaver “O” og “M” været gennemgående, og siden 1993 krones logoet af en guldstjerne som minde om Champions League-triumfen.

Klubfarver

Hvid har været grundfarven på hjemmebanesættet siden 1900. Traditionelt blev trøje og shorts kombineret med blå strømper; fra 1986 til 2018 var alle tre dele hvide, før Puma genindførte blå strømper. Alternative farver – navnlig orange eller de panafrikanske grøn-gul-røde nuancer – er blevet brugt til europæiske eller “third”-sæt og afspejler især fanscenen i Virage Sud.

Udstyr og sponsorer

• Udstyr: Le Coq Sportif (1969-1974), Adidas (1974-1994, 1996-2018), Reebok & Mizuno (1994-1996), Puma (fra 2018, kontrakt til 2028).
• Første trøjesponsor: But! (1971-72) – OM var sammen med Nîmes de første i Frankrig til at bære reklame på brystet.
• Nyeste hovedpartner: CMA CGM (fra juli 2023).

Stadion og faciliteter

Orange Vélodrome

Indviet 13. juni 1937 (venligskamp mod Torino, 2-1). Kapacitet i dag ca. 67 000. Opdelte tribuner: Jean-Bouin, Gustave-Ganay, Virage Nord Patrice-de-Peretti og Virage Sud Chevalier-Roze. “Jump” af Van Halen ledsager spillerindløb, mens Puff Daddys “Come with Me” fejrer scoringer. Siden 2016 bærer stadionet navn efter telekoncernen Orange via et tiårigt naming-partnerskab, og OM er totaloperatør af anlægget året rundt.

Centre d’entraînement Robert-Louis-Dreyfus

Træningsanlægget – ofte kaldet La Commanderie – åbnede i 1991 og omdøbtes 2009 til minde om den afdøde hovedaktionær. Det rummer baner til både førstehold og ungdom, væresteder, fitness- og medicinske faciliteter samt administrationens kontorer.

OM Campus

Siden 2018 har klubbens amatørafdeling, kvindehold og akademi haft ekstra banekapacitet på OM Campus i det 9. arrondissement – et 37 000 m² stort kompleks finansieret af klubben selv.

Organisation og økonomi

Juridisk struktur

OM består af en forening (håndterer amatør- og kvindeafdeling) og en professionel SASP-struktur. Siden 2001 har selskabet haft selskabsformen Societé Anonyme Sportive Professionnelle. Frank McCourts selskab OM LLC kontrollerer 95,09 % af aktierne; Margarita Louis-Dreyfus ejer fortsat knap 5 %.

Økonomiske nøgletal

Klubbens omsætning blev i Deloitte Money League 2023-24 vurderet til ca. € 287 mio., hvilket gav en global 19.-plads. Dertil kommer betydelige investeringer – McCourt har ifølge eget udsagn tilført over 600 mio. dollar siden 2016.

Ledelse (uddrag)

Sportlige meritter

Titeloversigt

Europæiske højde- og lavpunkter

• Første – og foreløbig eneste – franske vinder af Champions League (1993).
• Fik frataget adgangen til europæiske turneringer 1993-94 pga. VA-OM-skandalen.
• Har rekorden for største udesejr i CL-gruppespil: 7-0 mod MŠK Žilina (2010).
• Noteret for længste nederlagsrække i Champions League-historien (13 kampe, afsluttet 25. november 2020).

Individuelle hædersbevisninger

• Ballon d’Or: Jean-Pierre Papin (1991).
• European Golden Shoe: Josip Skoblar (44 mål, 1971).
• UNFP Årets spiller: Didier Drogba (2004).

Spillere og trænerstab

Udvalgte legender

Fra Salif Keita og Chris Waddle til Basile Boli, Didier Deschamps, Fabien Barthez og Didier Drogba – OM-trøjen har været båret af nogle af fodboldhistoriens mest markante profiler. Klubben har også fostret egne talenter som Éric Di Meco, Samir Nasri og senest Boubacar Kamara.

Nuværende førsteholdstrup (uddrag)

*Aubameyang forlod klubben efter 2024-25-sæsonen.

Trænerliste siden 1986 (udpluk)

• Bernard Tapie-tiden: Gérard Gili, Franz Beckenbauer, Raymond Goethals.
• Genopbygningen: Rolland Courbis, Abel Braga, Philippe Troussier.
• Moderne tid: Didier Deschamps, Marcelo Bielsa, Rudi Garcia, André Villas-Boas, Jorge Sampaoli, Igor Tudor, Jean-Louis Gasset, Roberto De Zerbi.

Fans, tilskuertal og rivaliseringer

Ultras og virager

Virage Nord huser Marseille Trop Puissant, Fanatics og Dodger’s, mens Virage Sud domineres af Commando Ultra ’84 og South Winners. Siden 1987 har klubben overladt store dele af billetteringen i kurverne til disse grupper, hvilket har skabt en unik kultur – dog til tider krydret med disciplinære sager og interne spændinger.

Tilskuertal

OM har 30 gange siden 1948 haft den højeste gennemsnitlige hjemmetilskuertal i fransk liga. Rekorden på Vélodrome blev sat 19. april 2025, hvor 66 312 overværede sejren over Montpellier.

Le Classique

Opgørene mod Paris Saint-Germain – “Le Classique” – er det mest hypede opgør i fransk fodbold. Rivaliseringen blev i 1990’erne bevidst opdyrket af begge klubbers ledelser og afspejler både sportslige og kulturelle spændinger mellem hovedstaden og middelhavsbyen.

Andre rivaler

• AS Saint-Étienne: 1970’ernes to giganter sloges om titlerne.
• Girondins de Bordeaux: 1980’ernes prestigeopgør mellem Claude Bez og Bernard Tapie.
• Olympique Lyonnais: “Olympico” opstod i 2000’erne som duel mellem tidens to tophold.

Ungdom, kvinder og øvrige afdelinger

Akademiet

OMs ungdomshold har to gange vundet Coupe Gambardella – 1979 og 2024 – og har produceret talenter som Mathieu Valbuena, André & Jordan Ayew og Boubacar Kamara.

Reserveholdet

Klubbens B-hold har historisk konkurreret i de nationale amatør­rækker og vandt bl.a. det franske reserve-mesterskab (CFA) i 2002.

Kvindeholdet

Den feminine afdeling blev genopbygget i 2011, rykkede til Division 1 i 2016, men pendler fortsat mellem de øverste niveauer.

Omnisport-arven

OM blev grundlagt som en multisports-klub og har haft sektioner i rugby, atletik, basketball, judo og eSport. Basketball-herrerne vandt Frankrigs næstbedste række i 1952, og håndbold-satsningen OM Vitrolles løftede Cup-Winners’ Cup i 1993.

Medier og brand

Egne platforme

OM Médias driver det officielle website, sociale kanaler og diverse magasin-formater. Den tidligere tv-kanal OMtv (1999-2018) var Europas næstældste klub-TV. Siden 2012 har serien Objectif Matchs givet fans indblik bag kulisserne.

Internationalt renommé

I Brand Finance-ranglisten 2023 blev OM vurderet til en “AA” brand-styrke (score 71,3) og placeret som nummer 28 globalt målt på brand- og virksomheds­værdi.

Perspektiver

Efter mere end 125 års omskiftelig historie fremstår Olympique de Marseille som en klub, der kontinuerligt formår at genopfinde sig selv. Med en solid tilskuerskare, en stærk europæisk tradition og ambitiøse planer under Frank McCourt og Pablo Longoria sigter OM igen mod at blande sig i både fransk og international topfodbold – tro mod mottoet: Droit au but.