Er det reflekserne, trofæerne eller de frosne nerver, der gør en målmand til verdens bedste? Hver sæson bryder diskussionen ud igen, når fodboldens mest frygtløse specialister trækker handskerne på og stiller sig i frontlinjen mellem håb og panik. I år er debatten mere eksplosiv end længe, for de internationale eksperter har netop peget på én overraskende vinder – og han kommer direkte fra en sæson, der både skrev historie i Paris og sluttede med en dramatisk exit.

Men hvad vil det egentlig sige at være “verdens bedste målmand”? Der findes ingen officiel FIFA-krone, men to magtfulde pejlemærker dominerer samtalen: den traditionsrige IFFHS-kåring og den nyere Yashin Trophy under Ballon d’Or. I 2025 peger sidstnævnte på Gianluigi Donnarumma – en afgørelse, der allerede skaber overskrifter og ophedede Twitter-tråde fra København til Côte d’Azur.

I denne artikel tager Fransk Fodbold dig hele vejen rundt: fra pris-junglens mange definitioner af “bedst”, over Donnarummas treble-mættede – men alligevel turbulente – sæson i Ligue 1, til de historiske navne, der stadig sætter standarden, når vi taler om handske-legender. Undervejs zoomer vi naturligvis ind på den franske vinkel og rydder op i den evige “målmands-forvirring”, når håndboldens helte blander sig i algoritmernes overskrifter.

Klar til at finde ud af, hvorfor eksperterne valgte Donnarumma – og om han virkelig kan måle sig med Buffon, Neuer og Schmeichel? Lad os dykke ned bag linjerne, dataene og dramaet.

Hvad betyder ‘verdens bedste målmand’? Pris-junglen forklaret (IFFHS vs. Yashin Trophy)

At spørge om, hvem der er verdens bedste målmand, lyder simpelt – men selve kåringen er alt andet end entydig. Der findes ingen FIFA-godkendt “verdensrangliste” for målmænd, og derfor orienterer både eksperter, klubber og fans sig typisk efter to uafhængige pejlemærker:

• IFFHS World’s Best Goalkeeper
• Yashin Trophy (Ballon d’Ors målmandspris)

Iffhs – Pris-dinosauren siden 1987

I den ene ende af spektret står International Federation of Football History & Statistics (IFFHS), som siden 1987 har uddelt prædikatet “Verdens bedste målmand i fodbold”. Ifølge Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) er tre navne stukket helt af i historikken – Gianluigi Buffon, Iker Casillas og Manuel Neuer – med hver fem sejre. Danmark figurerer én gang på sejrsskamlen: Peter Schmeichel vandt som den eneste dansker i både 1992 og 1993.

Selve afstemningen er – og har altid været – ekspertbaseret. DR dokumenterede i 2015, at et panel bestående af journalister og statistikere fra 60 lande vægtede Manuel Neuer til tops, bl.a. fordi han blot havde indkasseret fire mål i 17 Bundesliga-kampe efter en sommer med tysk VM-guld. Eksemplet viser, hvordan IFFHS-juryen kombinerer statistik, trofæer og landsholdsmeritter.

Yashin trophy – Den nye dreng i klassen

Det andet pejlemærke er Yashin Trophy, opkaldt efter Sovjetunionens legendariske keeper Lev Yashin. Prisen blev introduceret i 2019 af France Football som Ballon d’Or-aftenenes dedikerede målmandskategori. Hvor IFFHS kårer kalenderår, følger Yashin-prisen i dag sæsonlogikken (f.eks. 2024/25-sæsonen forud for Ballon d’Or-gallaen i 2025).

Metodisk er forskellen klar:

• Iffhs: Selvstændig afstemning, globalt ekspertpanel, kalenderårs-snit.
• Yashin: En del af Ballon d’Or-showet, samme stemmeberettigede journalister som i hovedprisen, sæsonbaseret vurdering.

Resultatet? De to trofæer kan – og gør ofte – lande hos forskellige vindere i samme år. For analytikere giver det et rigere billede af målmandslandskabet, men det skaber også forvirring for fans, der efterspørger én entydig dom.

Hvad bruger vi i denne artikel?

Her på Franskfodbold.dk tager vi udgangspunkt i Yashin Trophy 2025 som den nyeste, internationalt anerkendte afgørelse – men vi læner os på Iffhs’ lange historik for at forstå, hvordan præstationer over tid vægtes. Samlet set giver de to priser et bifokal-lignende udsyn: IFFHS’ kontinuitet og Yashin-prisen som det aktuelle snapshot af ekspertpanelets dom.

Den aktuelle afgørelse: Donnarumma tager Yashin Trophy 2025 — derfor (og derfor overrasker det)

Det officielle resultat: På Ballon d’Or-gallaen i Paris den 22. september 2025 blev Gianluigi Donnarumma råbt op som vinder af Yashin Trophy 2025. Prisen uddeles af France Football og regnes bredt for den mest prestigefyldte målmandskåring i verden lige nu.

Hvorfor netop Donnarumma?

• Tre store trofæer på én sæson: Ligue 1, Coupe de France og – især – Champions League med Paris Saint-Germain.
• Champions League-nøgleroller: To afgørende straffesparksredninger i semifinalen mod Manchester City og en post-shot xG prevented på +6,2 i hele turneringen (bedst af alle keepere).
• Stabilitet på hjemmefronten: 24 clean sheets i 46 officielle PSG-kampe (52 %), samtidig med at han toppede Ligue 1 i redningsprocent (81 %).

Det dramatiske efterskrift

Ironisk nok nød Donnarumma prisen iført neutral smoking – ikke PSG-blazer. Efter finalesejren i juni blev italieneren frosset ud af den parisiske træningsoplevelse, da klubben satsede på nyindkøbte Andriy Lunin. Resultat: et sensommerskifte til Manchester City på deadline day. Prisen falder altså få uger efter et spektakulært farvel til den klub, han netop havde hjulpet til klubbens første CL-triumf.

De øvrige nominerede – et felt fyldt med stjernestøv

1. Alisson Becker – Liverpool
2. Thibaut Courtois – Real Madrid
3. Emiliano Martínez – Aston Villa
4. Jan Oblak – Atlético de Madrid
5. David Raya – Arsenal
6. Yassine Bounou – Al Hilal
7. Yann Sommer – Inter
8. Matz Sels – Nottingham Forest
9. Lucas Chevalier – Lille/Paris Saint-Germain

Når man ser navnene, forstår man hurtigt, hvorfor mange havde spået en tættere afstemning – særligt Alisson (en Premier League-mester med ligaens bedste defensiv) og Courtois (tilbage i topform med et La Liga/Champions League-double-run til semifinalen) var tungt vægtede kandidater.

Hvorfor kalder vi udfaldet overraskende?

• Konkurrence: Alisson og Courtois leverede individuelle statistikker, som på flere parametre matcher eller overgår Donnarummas.
• Klubusikkerhed: At en prisvinder må flygte fra egen klub få uger før kåringen, er usædvanligt – og har ofte kostet point i lignende afstemninger.
• Præstationssvingninger: Donnarummas 2023/24-sæson var fuld af fejl, der rejste spørgsmålet, om han overhovedet var PSG’s bedste målmand. Sejrsrækken i 24/25 ændrede dog narrativet dramatisk.

Eksperternes læsning: Yashin-juryen betoner traditionelt trofæer + nøglepræstationer i de største kampe, og her havde italieneren en perfekt case: ingen anden kandidat kombinerede udslagsgivende redninger i en Champions League-finale og en national treble.

NB: IFFHS offentliggør sin årlige afstemning ved årsskiftet. Vinderne har tidligere ikke altid været identiske med Yashin-prisen, og 2025 kan meget vel fortsætte mønstret. I denne artikel tager vi derfor Yashin-tophæderen som det aktuelt mest friske ekspertbarometer for spørgsmålet om, hvem der netop nu kaldes “verdens bedste målmand”.

Historien bag kåringerne: Fra Pfaff til Neuer og Schmeichel — og hvad tallene siger om ‘bedst’

Prisen IFFHS World’s Best Goalkeeper udgør det længste, ubrudte pejlemærke, vi har. Siden debutudgaven i 1987 – hvor belgiske Jean-Marie Pfaff blev hædret – er trofæet uddelt hvert eneste år (Lex.dk).

Nogle navne går igen med nærmest metronomisk regularitet:

• Gianluigi Buffon – 5 sejre
• Iker Casillas – 5 sejre
• Manuel Neuer – 5 sejre
• Peter Schmeichel – eneste danske vinder, to år i træk (1992, 1993)

At nå fem triumfer kræver både lang kontinuitet og at man rammer de særlige sæsoner, hvor alt spiller. DR’s dækning af Manuel Neuers 2014-/15-sæson er et godt mikroskop:

• kun fire mål lukket ind i 17 Bundesliga-kampe i efteråret
• rygvind fra Tysklands VM-guld sommeren før
• tyngde i international ekspertjury fra 60 lande

Eksemplet viser, at kåringen ofte belønner en kombo af:

1. Målmandens rå præstationstal
2. Trofæ-høsten med klub og/eller landshold
3. Et narrativ, der sætter præstationen i ramme (fx VM-guld)

I dag diskuterer analytikere dog langt flere datapunkter end for 15-20 år siden:

• Redningsprocent sat op mod sværhedsgrad (post-shot xG prevented)
• Antal clean sheets og fejl der fører til mål
• Dominans ved indlæg/dødbolde (claims, punches)
• Spil med fødderne: afleveringsprocent, progressive passes, press-resistens
• Sweeper-keeper-adfærd: hvor ofte og hvor langt fra målet der ryddes op

Det giver nogle metodiske faldgruber: en shot-stopper hos en nedrykningstruet klub vil logge flere spektakulære redninger – og dermed høj xG prevented – end en boldspillende keeper hos et tophold, der knap nok har skud imod sig. Konteksten omkring spilsystemet skal derfor med i ligningen.

Ser vi tilbage, forener mange af de hyppigste IFFHS-vindere begge verdener: høje tal og tunge pokaler. Buffon og Casillas byggede legender over et helt årti, mens Neuer – ofte kaldt det moderne sweeper-keeper-prototype – toppede dataarkene og medaljestativerne. Tilsvarende viser Schmeichels dobbelttriumf i begyndelsen af 90’erne, at længerevarende topniveau også tæller tungt, selv i en æra uden moderne trackingdata.

Bottom line: Historiske kåringer fortæller os, hvem der blev vurderet bedst i sin samtid, men de siger ikke alt. Dagens udvidede statistiske værktøjer nuancerer billedet – og giver os mulighed for at forstå, hvorfor en keeper som Neuer eller Donnarumma (2025-Yashin) ender øverst i dag, mens legender som Pfaff, Schmeichel og Buffon definerede standarden i går.

Fransk vinkel og ord-forvirring: Ligue 1-keepere i toppen — og hvorfor ‘målmand’ ikke altid er fodbold

Ligue 1 som målmandslaboratorium
På trods af at den franske liga ofte bliver reduceret til diskussioner om offensive stjerner, viste Yashin Trophy 2025, at verdens allerbedste keeper også kan findes i Paris – eller rettere: Gianluigi Donnarumma blev hædret for sine præstationer i PSG, inden han skiftede til Manchester City få uger efter sæsonafslutningen. Det er et kraftigt vink med en vognstang om, at Ligue 1 ikke blot udvikler talenter, men også leverer den platform, hvorpå en målmand kan overbevise et globalt ekspertpanel.

Ekstra Bladets gennemgang af nomineringslisten gjorde perspektivet endnu tydeligere: Lucas Chevalier – der tog turen fra Lille til PSG som potentiel arvtager for netop Donnarumma – var blandt de ti navne, eksperterne overvejede (EB, 22.09.25). En 23-årig franskmand på listen side om side med profiler som Alisson og Courtois understreger:

• Ligue 1 udvikler egne topkeepere (Chevalier, Meslier, Lafont).
• Ligue 1 tiltrækker verdensnavne (Donnarumma, Keylor Navas, før ham Buffon).
• Derfor er ligaen en reel barometer-scene, når vi diskuterer “verdens bedste”.

… men “målmand” er ikke altid fodbold
På dansk kan ordet snyde; i januar 2024 flød sociale medier over med overskrifter som “Emil Nielsen fremhæves som verdens bedste målmand” (TV 2). Den historie handlede om håndboldkeeperen Emil Nielsen, FC Barcelona og det danske landshold – en helt anden sport, hvor “målmand” dækker en anden rolle, andre statistikker og et anderledes regelsæt.

Note til læseren: I denne artikel fokuserer vi udelukkende på fodboldmålmænd. Vores vurderinger bygger på internationale fodboldpriser, præstationer og data – med Yashin Trophy 2025 som det nyeste ekspertudsagn og særligt blik for den franske (Ligue 1) kontekst.