Spillere

Der er øjeblikke i fodbold, hvor hele planeten holder vejret – og ét af dem indtræffer, når guldkloden hæves på teatret Châtelet i Paris. Ballon d’Or er mere end blot en pris; det er lakmusprøven på, hvem der har sat det dybeste aftryk på sporten i løbet af en hel sæson. Fra Stanley Matthews’ jakkesæt i 1956 til Lionel Messis ikoniske ottende triumf i 2023 har trofæet fortalt historien om generationernes største stjerner – og de chokerende øjeblikke, der splittede fans og eksperter.

I denne artikel tager Fransk Fodbold dig med gennem hele mosaikken: rekorderne, overraskelserne, de statistiske skævheder – og ikke mindst de øjeblikke, der fik lysene på Champs-Élysées til at glimte ekstra stærkt. Vi dykker ned i både herrernes og kvindernes Ballon d’Or, zoomer ind på franske helte som Michel Platini og Karim Benzema, og spørger, hvorfor Aitana Bonmatí pludselig er blevet en husstands­klang verden over.

Samtidig løfter vi sløret for de skjulte mekanismer bag afstemningen, hvor 100 (og 50) journalister former fodboldens mest eftertragtede hæder – og hvor kontroverserne lurer lige under overfladen. Er du klar til at genopleve magien, myterne og miseren bag Ballon d’Or? Så læn dig tilbage, for vi starter med at afkode reglerne, før vi tæller stjernerne og kronjuvelerne op.

Hvad er Ballon d’Or – regler, afstemning og ændringer over tid

Ballon d’Or regnes bredt for verdens mest prestigefyldte individuelle fodboldpris. Siden 1956 har det franske fodboldmagasin France Football uddelt trofæet ved et storslået show i Paris, der hvert efterår samler sportens største stjerner under Eiffeltårnets skær.

Fra kalenderår til sæson – Det nye format

Siden 2022-udgaven har France Football forladt kalenderåret og i stedet bedømt spillerne på en hel klub- og landsholdssæson. Ifølge DR’s dækning af 2023-showet gives prisen nu altid til den spiller, der – set over den forgangne sæson – har præsteret bedst (DR, 30.10.2023).

  • Vurderingsperiode 2023: 1. august 2022 – 31. juli 2023 (TV 2). Det forklarer, hvorfor VM i Qatar (nov./dec. 2022) vejede tungt i afstemningen.

Sådan stemmes der i dag

Prisens troværdighed hviler på et rent journalistpanel – pointgivning (6-4-3-2-1) foretages af ét udvalgt medie fra hvert af FIFAs 100 højest placerede medlemslande på herresiden, mens 50 lande stemmer til Ballon d’Or Féminin (DR). Jurymedlemmerne bedømmer efter tre kriterier:

  1. Individuelle præstationer og nøglestatistik
  2. Trofæer/opnåede resultater med klub & landshold
  3. Spillerens “fair play” og generelle indflydelse på spillet

Historisk perspektiv: Fifa-fusionen og debatten om bias

I årene 2010-2015 var Ballon d’Or slået sammen med FIFAs egen pris under navnet FIFA Ballon d’Or. Dengang fordelte stemmerne sig mellem landsholdskaptajner, landstrænere og journalister – en model, som et PLOS One-studie (2010-2016) fremhævet af Videnskab.dk har påvist rummer betydelige kulturelle og nationale bias (Videnskab.dk). Siden 2016 har France Football igen haft fuld kontrol, og afstemningen er blevet strammet op:

  • Kun journalister stemmer – ingen landstrænere eller anførere.
  • Landelisten er reduceret, så kun de 100 (herrer) / 50 (kvinder) højest rangerede FIFA-nationer tæller.
  • Afstemningskriterierne er offentliggjort for at begrænse subjektivitet.

Fokus for resten af artiklen

I de følgende afsnit dykker vi ned i vindernes navne, rekorderne, de største overraskelser og ikoniske øjeblikke – på både herre- og kvindesiden. Bemærk, at alle statistikker efter 2023 skal dobbelttjekkes ved publicering; denne artikel er skrevet pr. .

De største vindere og rekorder (mænd og kvinder)

Herrer – Messis suveræne rekord og de evige forfølgere

Lionel Messi udbyggede i 2023 sit forspring på Ballon d’Or-tronen med otte trofæer (2009, 2010, 2011, 2012, 2015, 2019, 2021 og 2023). Dermed har argentineren nu tre flere end nærmeste rival, Cristiano Ronaldo, der står noteret for fem (2008, 2013, 2014, 2016, 2017). DR bekræfter Messis ottende titel og oplister begge stjerners samlede høst.

  • 8 titler – Lionel Messi (rekord)
  • 5 titler – Cristiano Ronaldo
  • 1 titel – seneste nye medlem af vinderklubben er Karim Benzema (2022) TV 2

Historiske rekorder og unikke fakta

  • Første vinder: Stanley Matthews (1956)
  • Eneste målmand: Lev Yashin (1963)
  • Eneste danske vinder: Allan Simonsen (1977)
  • Eneste afrikanske vinder: George Weah (1995)

Kilde til ovenstående fire nedslag: Videnskab.dk

Kvinder – Hegerberg åbnede ballet, Bonmatí skriver historie

Ballon d’Or Féminin blev indstiftet i 2018 og har allerede fået sine egne dynastier.

  • Ada Hegerberg (Norge) – den første vinder i 2018 Lex.dk
  • Alexia Putellas (Spanien) – dobbeltvinder (2021, 2022)
  • Aitana Bonmatí (Spanien) – tredobbelt vinder (2023, 2024, 2025) ifølge Lex.dk

Bonmatís første triumf i 2023 byggede på en triple-kronet sæson: spansk mesterskab, Champions League og VM-guld, hvor hun samtidig blev kåret til turneringens bedste spiller (DR).

Den danske vinkel

Pernille Harder var tæt på at vinde allerede i debutåret 2018, men måtte tage til takke med andenpladsen, få stemmer bag Hegerberg (Lex.dk).

Overraskelser, kontroverser og påstande om bias

Ballon d’Or-historien er spækket med øjeblikke, hvor resultatet har delt vandene. Nedenfor samler vi de mest omdiskuterede afgørelser – og spejler dem i den bias-forskning, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt alle vinderne nu også var de objektivt bedste.

Årgangene, der satte gang i tastaturkrigerne

  • 2018: Luka Modrić – den første, som brød Messi/Ronaldo-duopolet siden 2007. Kroaten havde ført Real Madrid til CL-guld og Kroatien til VM-finale, men mange mente, at Messi (La Liga-rekorder) eller Cristiano Ronaldo (CL-topscorer) stadig burde have vundet.1
  • 2020: Ingen pris – France Football aflyste kåringen pga. corona. Kritikken gik på, at Robert Lewandowski – som scorede 55 mål og vandt ”The Treble” med Bayern – mistede sin måske eneste reelle chance.
  • Messi-årene 2015, 2019 og 2021 – især 2019 (over Virgil van Dijk) og 2021 (over Lewandowski) blev kaldt ”popularitetspriser”. Tilhængere pegede på statistisk overlegne forsvars- og målscoringsdata for rivalerne.1
  • Ronaldo-årene 2014, 2016 og 2017 – særligt 2016 blev diskuteret, fordi Lionel Messi førte Barcelona til ”The Double” i Spanien, mens Ronaldo kronede sit år med EM-triumfen for Portugal trods blot 3 turneringsmål.

1 TV 2’s gennemgang af Ballon d’Or-vinderne (25/9-2023).

Hvad siger forskningen om bias?

Et PLOS One-studie (2022) analyserede samtlige stemmer i FIFA’s Ballon d’Or-periode 2010-2016. Forskerne, som Videnskab.dk har interviewet, identificerede tre hoveddimensioner af kulturel bias:

  1. Kulturel distance – jo tættere en stemmegivers kultur er på en spillers kultur, desto større sandsynlighed for at give højere point.
  2. Kulturelle klynger – stemmer samler sig inden for sprogligt eller regionalt beslægtede grupper (fx spansktalende lande, Skandinavien).
  3. Kollektivisme – man favoriserer ”egne folk”; landsholdskaptajner stemmer markant oftere på landsmænd eller klubkammerater end journalister gør.

Studiet viste også, at journalister generelt var mindst forudindtagede. Havde journalisternes stemmer alene afgjort prisen i udvalgte år, ville Wesley Sneijder (2010) og Franck Ribéry (2013) have vundet i stedet for Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.2

2 Videnskab.dk: ”Ballon d’Or: Verdens største fodboldpris lider af favorisering og forudindtagethed”.

Gælder det stadig efter fifa-bruddet?

Selv om France Football siden 2016 igen alene håndterer prisen, er indsigt i bias stadig nyttig:

  • Juryens sammensætning – i 2023 stemte 100 udpegede internationale journalister (mænd) og 50 (kvinder). Det reducerer, men eliminerer ikke, nationale sympatier.
  • Ligabias – eksperter peger på, at Premier League- og La Liga-præstationer ofte vurderes højere end dem fra Ligue 1 eller Bundesligaen – en observation, der matcher studiets ”kulturelle klynger”.

Forslag til et mere retfærdigt valg

Forskernes bud på, hvordan man mindsker skævheden, lyder:

  • Mere åben, kvantificerbar statistik (mål, assists, expected goals, redninger, afleveringsprocenter) præsenteret for vælgerne før de stemmer.
  • En bredere vælgerskare – f.eks. inddrage fodboldanalytikere og data-specialister.
  • Anonymisering af stemmer, så presset fra nationale forbund mindskes.

Kort sagt: Ballon d’Or er og bliver subjektiv – men ved at forstå mønstrene i tidligere kontroverser og den dokumenterede bias kan vi som fodboldfans bedre sætte spørgsmålstegn ved, når en sejr føles… lidt for ”hjemmebanedømt”.

Ballon d’Or Féminin: Fra gennembrud til dominans

Ballon d’Or Féminin blev lanceret af det franske magasin France Football i 2018 for at give kvindefodbold den samme individuelle hæder som herrerne har fået siden 1956. Siden da har prisen udviklet sig fra et gennembrud for sporten til et studie i spansk – og især katalansk – dominans.

Fra hegerberg til harder – Starten i 2018

Den allerførste statuette gik til norske Ada Hegerberg (Olympique Lyonnais), mens danske Pernille Harder (dengang VfL Wolfsburg) sluttede sølle få stemmer efter som nummer to – det tætteste en dansker hidtil er kommet på at vinde. Dermed fik de nordiske lande straks sat sig på prisens historiske åbningskapitel (kilde: Lex.dk).

Fc barcelonas æra

Efter OL- og VM-profiler som Megan Rapinoe (2019) tog spotlightet, blev scenen fra 2021 og frem indtaget af FC Barcelona Femení:

  • Alexia Putellas vandt to år i træk (2021 & 2022) – den første til at gøre det dobbelt.
  • Aitana Bonmatí fulgte op med en hattrick af trofæer (2023, 2024 & 2025) og blev dermed den mest vindende spiller med tre titler (kilde: Lex.dk).

Især Bonmatís første triumf i 2023 var uundgåelig. Inden for vurderingsperioden (1. august 2022 – 31. juli 2023) havde midtbanedirigenten leveret:

  1. Spansk mesterskab med FC Barcelona.
  2. Sejr i Champions League, hvor hun blev kåret til finalens bedste spiller.
  3. VM-guld med Spanien i Australien/New Zealand – krydret med FIFA’s Golden Ball som turneringens bedste spiller.

Alt sammen tællede tungt hos den 50-mand store internationale jury af fodboldjournalister, der stod for kvindeprisen i 2023 (kilde: DR).

År-for-år-oversigt

År Vinder Klub (sæson)
2018 Ada Hegerberg (NOR) Olympique Lyonnais
2019 Megan Rapinoe (USA) Reign FC / USA landshold
2020 Ikke uddelt pga. COVID-19-pandemien
2021 Alexia Putellas (ESP) FC Barcelona
2022 Alexia Putellas (ESP) FC Barcelona
2023 Aitana Bonmatí (ESP) FC Barcelona
2024 Aitana Bonmatí (ESP) FC Barcelona
2025 Aitana Bonmatí (ESP) FC Barcelona

Nøglefakta at huske

  • Flest titler: Aitana Bonmatí (3).
  • Næstflest: Alexia Putellas (2).
  • Første vinder: Ada Hegerberg (2018).
  • Dansk højdepunkt: Pernille Harders 2. plads i 2018 – tætteste danske resultat nogensinde.
  • Jury: 50 specialiserede journalister stemmer på kvindesiden (2023-modellen, DR).

Med Bonmatís tre på stribe og Barcelonas fortsatte dominans står Ballon d’Or Féminin som et klart signal om, hvor kraftcenteret i europæisk – og verdens – kvindefodbold lige nu befinder sig. Om nogen kan bryde den catalanske hegemoni i 2026, må tiden (og stemmerne fra Paris) vise.

Den franske vinkel: France Football, Paris-showet og Ligue 1-perspektivet

Ballon d’Or er og bliver et fransk klenodie. Prisen blev skabt af magasinet France Football i 1956, og trofæet uddeles fortsat af netop magasinet ved et storslået show på Théâtre du Châtelet i Paris. Så uanset hvem der løfter guldkuglen, er scenen fransk – og det giver naturligt både Ligue 1 og franske profiler en særlig aktie i festen.

Sidepriserne 2023 – Franske spotlys på klubfodbolden

  • Årets klub (herrer): Manchester City – hædret efter The Treble.
  • Årets klub (kvinder): FC Barcelona Femení – kronet efter Champions League-triumf og spansk mesterskab.

(Kilde: DR, 30.10.2023)

Ligue 1’s nutidige plakatnavn: Kylian mbappé

I 2023 sluttede Kylian Mbappé som nummer tre bag Lionel Messi og Erling Haaland – hans tredje podieplacering i karrieren. Men ifølge TV 2’s eksperter spiller Ligue 1’s generelle omdømme ind: præstationer på fransk grund vejer ofte lettere end bedrifterne i Premier League og La Liga, når de 100 internationale journalister sætter krydserne.

(Kilde: TV 2, 25.09.2023)

Franske triumfer i historien

  1. Michel Platini – hattrick af titler 1983, 1984, 1985.
  2. Jean-Pierre Papin – vinderen i 1991, kulminationen på Marseille-årene.
  3. Zinedine Zidane – kronet i 1998 efter VM-guld på hjemmebane.
  4. Karim Benzema – seneste franske vinder (2022) efter en magisk Champions League-sæson for Real Madrid.

(Kilder: France Football-arkivet; 2022 bekræftet hos TV 2)

Psg-prisme på messis ottende

Lionel Messi bar fortsat Paris Saint-Germain-trøjen i store dele af vurderingsperioden (1/8 2022-31/7 2023), og sammen med sit VM-guld blev det udslagsgivende for hans rekordtitel nummer otte. Det betød, at Paris ikke blot lagde rammer til showet – byen havde også en aktuel (om end nu tidligere) PSG-profil på scenen som vinder.

(Kilde: DR, 30.10.2023)

For franske fodboldfans er Ballon d’Or derfor mere end en pris – det er et spejl af nationens egen fodboldarv og dens nuværende stjerneskud. Spørgsmålet er blot, hvornår Ligue 1 igen leverer den spiller, der kan skrue guldkuglen fast på hjemmehylden.

Ikoniske øjeblikke og sidepriser: Fra Matthews til Messi – og 2023-showet i Paris

Ballon d’Or-historien er fuld af øjeblikke, der er gået lige i både pop-kulturen og fodboldhistorien. Nedenfor har vi bundet nogle af de mest citerede milepæle sammen – fra pionererne i 1950’erne til det glamourøse 2023-show i Paris.

1956: Sir Stanley Matthews
Det hele begyndte i London, hvor Blackpool-legenden og “The Wizard of the Dribble” blev den første Ballon d’Or-vinder. Billedet af Matthews med det blankpolerede trofæ er siden blevet et ikon for “fair play-æraen”.
(Kilde: Videnskab.dk)

1963: Lev Yashin
Den spidse kasket, sorte trøje og de legendariske TV-redninger står stadig som et forkromet bevis på målmandens særstatus; Yashin er stadig den eneste keeper, der har hævet Guldbolden.
(Kilde: Videnskab.dk)

1977: Allan Simonsen
På scenen i Paris blev lille Allan fra Vejle vist frem som Europas bedste – en sejr, der stadig nævnes som en af dansk idræts største individuelle triumfer. Simonsen takkede både Borussia Mönchengladbach og “de danske drenge derhjemme” i sin tale.
(Kilde: Videnskab.dk)

1995: George Weah
Da Liberias kaptajn og Milan-stjerne indtog podiet, blev han første – og fortsat eneste – afrikanske herrevinder. Weahs takketale, der hyldede “alle børn i Afrika, der spiller barfodet på grus”, står som en politisk og sportslig markør for prisens globale rækkevidde.
(Kilde: Videnskab.dk)

2023-showet i Théâtre du Châtelet, Paris
Et show dækket af mere end 200 medier kulminerede i et sandt stjerneregn:

  • Lionel Messi løftede sin 8. Ballon d’Or efter VM-triumfen med Argentina og 21 mål for PSG i vurderingsperioden 1/8-22 → 31/7-23. Han slog Erling Haaland (2) og Kylian Mbappé (3).
  • Aitana Bonmatí tog Ballon d’Or Féminin med en sjælden “triple”: spansk mesterskab, Champions League og VM-guld – plus kåringen som VM’s bedste spiller.
  • Sidepriser:
    • Jude Bellingham – Kopa Trophy (U21).
    • Vinícius Júnior – Sócrates Award for socialt engagement.
    • Emiliano Martínez – Lev Yashin Trophy (årets målmand).
    • Erling Haaland – Gerd Müller Trophy (sæsonens topscorer).
  • Årets klubber: Manchester City (herrer) & FC Barcelona (kvinder).

Messis løft med Tour Eiffel som glitrende bagtæppe – kort efter at hans to sønner overrakte trofæet – indrammede den franske hovedstads rolle som prisens stålsatte centrum. For danskere gav aftenen også et deja-vu til Simonsens 1977-kupp, mens franske fans kunne glæde sig over Mbappés podiumplads og Paris’ status som verdens fodboldhovedstad endnu en aften.
(Kilder: DR & TV 2)

Indholdsfortegnelse

→ Indhold