Kulden lurer i horisonten, ruden begynder at dugge – og pludselig er vejen lige så glat som en regnvåd aften på Stade Vélodrome. Du kender fornemmelsen: Man er lige blevet tryllebundet af endnu en Ligue 1-kamp, men næste morgen venter pendler-turen, og der breder sig den evige tvivl: “Er det nu, jeg skal have vinterdæk på?”

Spørgsmålet virker simpelt, men svaret er alt andet end. Temperaturen danser op og ned som PSG’s formkurve, vejrudsigten skifter hurtigere end en trænerfyring i Marseille, og siden den nye lov trådte i kraft 1. juli 2025, er prisen for at gætte forkert steget markant – bøder på op til 4.000 kr. hvis du møder sneen på sommerdæk.

I denne guide giver Fransk Fodbold dig den taktiske game-plan, der sikrer, at dine dæk står stærkere i frostvejret end Kylian Mbappé i feltet. Vi gennemgår:

  • Det korte svar – hvornår du skal skifte ifølge eksperterne og den nye lov
  • Hvordan du læser temperatur, frostvarsler og kalender som var det en live-tabel
  • De vigtigste dæk-mærkninger (M+S vs. 3PMSF) og hvorfor de betyder noget for din pengepung
  • Helårs-, sommer- eller ægte vinterdæk – hvad passer til dit kørselsbehov?
  • En trin-for-trin tjekliste til booking, montering og opbevaring
  • En lynhurtig FAQ, der knuser de største myter – fra brede dæk til firehjulstræk

Kort sagt: Du får alle de fakta og fiduser, der gør dig vinterklar, inden dommeren fløjter den første rimfrost i gang. Læn dig tilbage, spids ørerne – og lad os sikre, at din bil står lige så sikkert fast på vejbanen, som Les Bleus står på sejrsskamlen.

Det korte svar, lovkrav og disclaimer: Her er det bedste tidspunkt at skifte til vinterdæk i Danmark (2026)

Disclaimer: Denne artikel er udelukkende redaktionel vejledning fra Fransk Fodbold og udgør ikke juridisk rådgivning. Regler, fortolkninger og forsikringsbetingelser kan ændre sig, så tjek altid den seneste information fra myndigheder (fx Færdselsstyrelsen, Politiet og DMI) samt dit eget forsikringsselskab, før du træffer endelig beslutning om dækskifte.

Det korte svar: Skift til vinterdæk, når:

  • Gennemsnitstemperaturen over døgnet ofte er 7 °C eller derunder, eller
  • Vejrudsigten varsler frost, rim, is, slud eller sne.

For de fleste bilister i Danmark betyder det, at bilen senest bør have vinterdæk på i løbet af november. Har dine sommerdæk begrænset mønster (<3 mm) eller er vejgrebet i forvejen dårligt, så planlæg skiftet allerede i oktober. Idenyt minder om, at sæsonens første sne typisk falder fra november, og anbefaler, at “mange bør være færdige med skiftet i løbet af november” (Idenyt, 21-10-2025).

Lovkrav siden 1. juli 2025:

  • Det er forbudt at køre på sommerdæk i vinterføre – dvs. når der er sne, frost eller is på vejen.
  • Politiet kan udstede bøder; Idenyt nævner op til ca. 4.000 kr. for uegnede dæk i snevejr.
  • TV 2 rapporterer, at den nye lov allerede har fået mange bilister til at skifte tidligere (TV 2, 17-11-2025).

Dansk vinterføre kan opstå pludseligt – fx rim på en fugtig vejstrækning ved morgengry. Derfor er det klogt at være i god tid, også for at undgå værkstedskøer, som TV 2 beskriver efter de første frostvarsler.

Hovedkonklusion: Planlæg dækskiftet ud fra temperatur og DMI-varsler – og vær klar, før den første rigtige frost rammer. Så kører du både lovligt og sikkert hele vinteren.

Vejr vs. kalender: Sådan vælger du skiftedag ud fra temperatur, frost og varsler

Tommelfingerreglen er enkel: Når døgnets temperaturer hyppigt ligger på eller under 7 °C – eller så snart prognoserne varsler frost, rim, slud eller sne – er det tid til at få vinterhjulene på.

Hvorfor 7 °C? Fordi gummiet i sommerdæk begynder at blive hårdt omkring denne grænse, mens vinterdæk forbliver smidige og skaber bedre greb. Danske vintre giver ofte glatte veje uden synlig sne; lidt morgengrim på en fugtig vej kan være nok til at forvandle asfalten til en skøjtebane (Idenyt, 21-10-2025).

Konkrete pejlemærker

  • Oktober-november: De fleste danskere bør have skiftet inden udgangen af november. Har du nedslidte sommerdæk eller bor du i et køligere/ekstra udsat område, så planlæg skiftet allerede i oktober (Idenyt).
  • Første varslede nattefrost = deadline: Falder temperaturen til frysepunktet om natten, stiger risikoen for sort is og rim hurtigt.
  • Langvarigt vådt men stadig +8-10 °C: Ifølge Idenyt er forskellen mellem moderne sommer- og vinterdæk mindre kritisk på regnvåd vej ved disse temperaturer – men så snart frost truer, tipper balancen klart til vinterdækkets fordel.

Praktisk metode – Sådan holder du styr på timingen

  1. Tjek 10-døgnsprognosen hver uge i oktober-november. Hold særligt øje med DMI’s “risiko for isglatte veje”-varsler.
  2. Book tid i god tid – gerne i uge 41-44. Den nye lov fra 1. juli 2025 har rykket efterspørgslen frem, og værkstederne melder om kø, så snart den første frost truer (TV 2, 17-11-2025).
  3. Har du egen donkraft/fælge, læg dækkene klar i garagen, så du kan skifte samme dag en frost- eller snevarsel dukker op.
  4. Kontrollér temperaturen lokalt: Landbrug & Fødevarer og mange vejrtjenester tilbyder målestationer ned til by-niveau – brug dem, hvis du pendler over lange stræk.

Stol i sidste ende mere på vejrudsigten end på kalenderen: November er et godt “sidste udkald”, men kan vinteren vise tænder allerede i oktober, bør dækskiftet ske dér. Omvendt kan et mildt efterår trække beslutningen til kort før december – så længe frostvarslet ikke har vist sig endnu.

Med andre ord: Temperaturen og varslerne bestemmer – kalenderen minder dig blot om ikke at komme for sent.

Kend dit vinterdæk: M+S, snefnugmærke (3PMSF), mønsterdybde og hvorfor gummiet virker i kulde

Vinterdækkets “hemmelighed” ligger ikke i magi, men i gummi-blandingen og mønsterdesignet:

  • Blødere kulderesistent gummi holder sig eftergiveligt under 7 °C, hvor et sommerdæk bliver hårdt og mister greb. Resultatet er kortere bremselængde og færre udskridninger (kilde: Idenyt).
  • Tæt lamelstruktur (tusindvis af små slidser) åbner og “bider” i is, sne og rim, mens vand presses væk. Det giver markant bedre sidegreb i glatte sving.

Mærkningerne – Hvad betyder de?

  1. M+S (Mud & Snow)
    Hvordan får dækket mærket? Producenten kan selv angive det – ingen officiel test kræves.
    Praktisk betydning: Godkendt til almindelig vinterkørsel, men ikke nødvendigvis til hårdt vinterføre.
  2. 3PMSF – snefnug i bjerg (Three-Peak Mountain Snowflake)
    Hvordan får dækket mærket? Skal bestå en standardiseret EU-test i sneakseleration og bremsegreb.
    Praktisk betydning: Det eneste mærke, som myndigheder og forsikringer entydigt accepterer til hårdt vinterføre. FDM pointerer, at politiet vil kunne give bøde, hvis de vurderer, at et M+S-dæk ikke slår til på iset vej (TV 2, 17-11-2025).

Anbefaling: Vælg altid et 3PMSF-mærket dæk, hvis du vil være fri for tvivl om lovlighed og sikkerhed, når Danmark rammes af frosne veje.


Sådan genkender du dækket på fælgen

  • M+S – står typisk med store bogstaver på dæksiden.
  • 3PMSF – lille bjergikon med et snefnug i midten.

Mønsterdybde – Lovkrav vs. Anbefaling

  • Lovkrav: minimum 1,6 mm.
  • FDM & Færdselsstyrelsens anbefaling: skift, når vinterdækket rammer ca. 3,0 mm – her falder sne- og vandafledning hastigt (Idenyt).

Tip: Brug en mønsterdybdemåler eller en 2-krone: forsvinder den ydre krans, er du under 3 mm.


Ekstra tjek før monteringen

  • DOT-kode: De sidste fire cifre afslører produktionsuge og år (f.eks. “3822” = uge 38, 2022). Dæk ældes – overvej udskiftning efter 6-7 år, selv ved meget mønster.
  • Dæktryk: Kolde temperaturer sænker trykket ca. 0,1 bar pr. 10 °C. Kontroller altid når dækket er koldt og justér til bilproducentens vinteranbefaling.

Med det rette mærke, rigtig mønsterdybde og korrekte tryk er du rustet til den danske vinter – uanset om det kun er lidt rim eller et decideret snevejr, der møder dig på morgenpendlingen.

Helårsdæk, vinterdæk eller sommerdæk? Fornuftige valg til dit kørselsbehov – uden myter

Når du skal beslutte dig for hvilke dæk, der skal bære dig sikkert gennem den danske vinter, handler det om én ting: vejgreb ved lave temperaturer. Her er den nøgterne sammenligning – fri for myter, men spækket med fakta og den nye lovgivning.

1. Hvad kan de tre dæktype-familier?

  • Vinterdæk (3PMSF-mærket)
    • Blødere gummiblanding og mange lameller giver markant kortere bremselængde og langt bedre sidegreb i frost, is og sne (Idenyt).
    • Optimale under ca. 7 °C – det gælder det meste af den danske vinter.
    • Lovlige i alt vinterføre; politiet vil især kigge efter snefnug-ikonet (3PMSF) ved “hårdt vinterføre”.
  • Sommerdæk
    • Designet til varme og våde sommerveje; gummiet hærder i kulde og mister greb.
    • Ulovlige i vinterføre (sne, frost, is) efter lovændringen 1. juli 2025 (TV 2).
  • Helårsdæk
    • Kompromis mellem sommer- og vinterdæk – ofte komfortabel løsning til bykørsel/milde vintre.
    • De bedste helårsdæk er 3PMSF-certificerede, men i dyb sne og sort is vil et specialiseret vinterdæk stadig performe bedre.

2. Myteknuseren – 6 klassiske misforståelser

(Kilder: Ekstra Bladets “12 facts”)

  1. Kør ikke vinterdæk året rundt – de bliver for bløde over 7 °C, slider hurtigere og bremser dårligere.
  2. Økonomien går ofte i nul: To sæt dæk slides hver for sig og holder omtrent dobbelt så længe.
  3. Skift alle fire hjul. To vinterdæk + to sommerdæk = ustabilitet og øget risiko for spin.
  4. Firehjulstræk behøver også vinterdæk. Trækkraft hjælper dig i gang – men bremse- og sidegreb afhænger stadig af dækket.
  5. Bredere er ikke bedre i sne. Smalle dæk “skærer” gennem sneen og kan give bedre greb.
  6. ABS & ESP kan ikke trylle. Systemerne virker kun, hvis dækkene har kontakt med underlaget.

3. Loven, bøderne – Og hvorfor snefnug-mærket er den sikre vej

Siden 1. juli 2025 gælder: Sommerdæk er forbudt, hvis der ligger sne, is eller rim på vejen. Politiet kan udstede bøder – Idenyt nævner op til ca. 4.000 kr. – hvis dækkene vurderes uegnede. I praksis skeler betjenten til:

  • 3PMSF-symbolet (bjerg + snefnug) = fuldt godkendt til hårdt vinterføre.
  • M+S alene = kan være nok ved mildt “vinterkørsel”, men er ikke garanteret i hård frost. Ifølge FDM/TV 2 hersker der stadig uklarhed, og politiet afgør på stedet.

Konsekvensen: Vil du undgå diskussion og bøder, så vælg 3PMSF-vinterdæk.

4. Hvad bør du vælge?

  • Kører du regelmæssigt i frost, is eller sne (pendler, landevej, tidlige morgener)?
    Vælg et kvalitetssæt 3PMSF-vinterdæk om vinteren og sommerdæk resten af året.
  • Kører du primært kort bykørsel i mildt klima og kan lade bilen stå ved snevejr?
    Et premium 3PMSF-helårsdæk kan være acceptabelt – men hold øje med vejrudsigten og husk bøderisikoen.
  • Kører du sjældent og kun når vejene er tørre?
    Du kan blive fristet til at blive på sommerdæk, men loven forbyder det i vinterføre. Så snart DMI varsler is eller sne, skal bilen blive hjemme eller skifte dæk.

Hovedrådet: Kører du overhovedet i frost eller sne, så investér i et sæt 3PMSF-vinterdæk. Din bremselængde, din pengepung – og din forsikring – vil takke dig for det.

Planen for et sikkert dækskifte: booking, tjekliste før/efter – og hvornår vinterdækkene skal af igen

Her er en enkel skridt-for-skridt-plan, der minimerer ventetid, sikrer korrekt montage og holder dig sikker – både før, under og efter dækskiftet.

  1. Book tid i god tid (oktober/november)
    Den nye lov fra 1. juli 2025 har flyttet efterspørgslen frem: værkstederne melder om kø, så snart den første frost meldes (TV 2, 17-11-2025). Bestil derfor tid, når efterårsferien (uge 42) nærmer sig – ellers risikerer du ventetid på flere uger.
  2. Forberedelse hjemmefra
    • Tjek mønsterdybde: sigt efter ≥ 3,0 mm (lovkrav 1,6 mm) (Idenyt).
    • Vurder alder: find DOT-koden (fire cifre, f.eks. 1522 = uge 15/2022). Dæk ældes – fem-seks år er ofte maksimum for optimalt vintergreb.
    • Se efter revner, ujævn/slidte skuldre eller indtrængende sten/søm.
  3. Vælg de rigtige dæk
    Prioritér dæk med snefnugmærke (3PMSF) frem for kun M+S – så er du dækket i hårdt vinterføre og undgår fortolkningstvister med politiet (TV 2).
  4. Monter altid fire ens vinterdæk
    To vinter- og to sommerdæk giver skævt greb og risiko for spin – Ekstra Bladet, punkt 3.
  5. Efter montering
    • Kontrollér dæktryk, mens dækkene er kolde. Kulde sænker trykket 0,1-0,2 bar pr. 10 °C.
    • Få hjulene afbalanceret; urolig kabine koster slid og komfort.
    • Bed værkstedet efterspænde bolte efter 50-100 km – eller gør det selv.
    • Har bilen tendens til ujævn slitage, så få lavet sporing samtidig.
  6. Kørselstips i de første kilometer
    Vinterdæk skal “køres til” – kør roligt de første 50 km, så kemien i slidbanen aktiveres. Og husk: kortere bremselængde ≠ superkræfter; hold ekstra afstand.
  7. Opbevaring af det andet sæt hjul
    • Vask bremsestøv og salt af, lad hjulene tørre helt.
    • Mærk placering (VF, VB, HF, HB) – gør rotering lettere til foråret.
    • Opbevar køligt, tørt, mørkt. På fælge: liggende/stablet; uden fælge: stående.
  8. Hvornår skal vinterdækkene af igen?
    Når temperaturen stabilt ligger over 5-7 °C – typisk i april (Idenyt). Vent ikke til maj: blødere vintergummi slides hastigt i varme og giver længere bremselængde.
  9. Husk økonomien
    Ifølge Ekstra Bladet, punkt 1 & 5 slides vinterdæk op til 20 % hurtigere ved +15 °C. Skift derfor rettidigt tilbage til sommer- eller helårsdæk – det sparer penge og øger sikkerheden.

Bottom line: Planlæg, kontroller – og skift i tide både til og fra vinterdæk. Så kører du lovligt, sikkert og økonomisk hele året.

FAQ og typiske fejl: firehjulstræk, brede dæk, ABS, ‘kun to dæk’ – og bøderisiko i vinterføre

  • Kan jeg nøjes med to vinterdæk?
    Nej. Hvis grebet er forskelligt for- og bag, kan bilen blive uforudsigelig og gå i spin ved opbremsning eller retningsskift. Skift altid alle fire dæk (Ekstra Bladet, punkt 3).
  • Jeg har ABS, ESP og alt det nye – behøver jeg vinterdæk?
    Ja. Hjælpesystemer kan kun dosere den bremse- eller motorkraft, som dækket kan overføre. Uden vinterdæks blødere gummi og lameller er der stadig minimalt greb på is og sne (Ekstra Bladet, punkt 7).
  • Bredere dæk er vel bedre om vinteren?
    Ikke nødvendigvis. Brede dæk “flyder” lettere oven på sne og har sværere ved at skære ned til fast underlag (Ekstra Bladet, punkt 10).
  • Kan jeg klare mig med sommerdæk, hvis jeg bare lader bilen stå, når det sner?
    Måske – hvis vinteren forbliver usædvanligt mild. Men frost og sort is kommer ofte pludseligt, og siden 1. juli 2025 er sommerdæk ulovlige i vinterføre (sne, is, rim eller frost på kørebanen). Overtrædelse giver risiko for bøde (TV 2; Ekstra Bladet, punkt 12).
  • Hvad koster det i bøde, hvis jeg kører i vinterføre med forkerte dæk?
    Ifølge Idenyt kan bøden være op til ca. 4.000 kr. (Idenyt).
  • Hvilke dæk er “lovlige” i hårdt vinterføre?
    TV 2 og FDM peger på, at kun dæk med 3-Peak-Mountain-Snowflake-symbolet (snefnug i bjerg) er fuldt godkendt til hårdt vinterføre. M+S-mærkede dæk kan være nok i mildere vinterkørsel, men politiet vurderer føre og dæk i praksis – vælg derfor snefnug-mærket dæk for at undgå tvivl (TV 2).
  • Hvornår præcist skal jeg skifte til vinterdæk?
    Brug vejrudsigten som kompas: når daglige temperaturer hyppigt ligger ≤7 °C eller DMI varsler frost/slud, skal vinterdækkene på. Som kalendertommelregel: vær færdig senest i november – tidligere (oktober) hvis dine sommerdæk er slidte (Idenyt).

Husk: Kontrollér, at dine vinterdæk har mindst 3,0 mm mønster (anbefalet af FDM/Færdselsstyrelsen), og book tid i god tid – værkstederne bliver hurtigt fuldt booket, når den første frost meldes (TV 2).

Indhold