Hvem er egentlig kongen af den gyldne bold? Hvert år siden 1956 har Ballon d’Or-trofæet – fodboldens mest eftertragtede individualpris – skiftet hænder under blitzlys i Paris. Fra Stanley Matthews’ premierekåring til Lionel Messis rekordbrag i 2023 har prisen kronet sporten største ikoner og udløst endeløse debatter om storhed, æraer og uforglemmelige øjeblikke.
I dag er tallet otte synonymt med argentinske Messi, men jagten på tronen fortsætter ufortrødent. Hvad ligger bag rekorderne, hvem puster den lille troldmand i nakken – og hvordan har selve afstemningen udviklet sig fra en snæver europæisk kåring til et globalt stormøde af stemmeberettigede journalister?
I denne artikel dykker vi ned i Ballon d’Ors mest funklende milepæle: fra Lionel Messis historiske triumfer og Cristiano Ronaldos glødende rivalisering til Michel Platinis tredobbelte franske hattrick og Allan Simonsens danske soloptræden. Vi folder også reglerne ud, følger prisens rejse gennem FIFA-fusioner, og kigger frem mod de unge stjerner, der drømmer om at vælte Messi af pinden.
Læn dig tilbage og lad Fransk Fodbold guide dig gennem legendernes karrierer, de afgørende detaljers betydning – og spørgsmålet alle stiller: Hvem kan nå helt til tops og skrive sig ind i historiebøgerne som fremtidens Ballon d’Or-rekordholder?
Rekordholderen: Lionel Messi – 8 gange Ballon d’Or
Svaret kort fortalt: Lionel Messi er den mest vindende spiller i Ballon d’Or-historien med i alt otte trofæer.
Messis otte triumfer fordeler sig således:
- 2009
- 2010
- 2011
- 2012
- 2015
- 2019
- 2021
- 2023
Den seneste, ottende guldbold blev uddelt i Paris den 30. oktober 2023. France Football har siden sidste år skiftet fra kalenderår til sæsonvurdering, så præstationer fra 1. august 2022 til 31. juli 2023 dannede grundlag for afstemningen (kilde: TV 2-dækningen af prisuddelingen).
Ifølge TV 2 var Messis VM-triumf i Qatar 2022 – der lå midt i vurderingsperioden – den afgørende faktor, der placerede ham foran Erling Haaland og Kylian Mbappé i den endelige afstemning.
Lex.dk bekræfter rekorden: “Lionel Messi er spilleren med flest Ballon d’Or” (lex.dk, Ballon d’Or). Prisen uddeles af det franske magasin France Football, og – som TV 2 beskriver – én journalist fra hvert af de 100 højest placerede lande på FIFA-verdensranglisten afgiver stemmer fordelt efter et pointsystem på 6-4-3-2-1.
Perspektiv: Messis nærmeste forfølger er Cristiano Ronaldo med fem titler. Med et forspring på tre Ballon d’Or vil argentinerens rekord være svær at true i den nærmeste fremtid.
Forfølgerne: Cristiano Ronaldo (5) og trekløveret med tre (Platini, Cruyff, Van Basten)
Cristiano Ronaldo, 5 titler – den evige rival
Den portugisiske superstjerne er den eneste, der for alvor har kunnet matche Lionel Messi i det seneste årti. Ronaldo vandt sin første Ballon d’Or i 2008 (Manchester United) og fulgte siden op i 2013, 2014, 2016 og 2017 – alle som Real Madrid-spiller. Dermed står han noteret for i alt fem guldbolde, hvilket placerer ham alene på andenpladsen på den samlede rangliste.
Ronaldo og Messi skiftedes reelt til at vinde mellem 2009 og 2017 (undtagelsen var 2010, hvor Messi sejrede foran holdkammerater i Barcelona). Perioden illustrerer, hvor ekstremt svært det er for andre stjerner at bryde deres duopol; kun Luka Modrić (2018), Karim Benzema (2022) og nu Erling Haaland/Kylian Mbappé som podieplaceringer har midlertidigt brudt mønstret.
Tredobbelte legender – Platini, Cruyff og Van Basten
- Michel Platini – 3 titler (1983, 1984, 1985). Franskmanden er den eneste i prisens historie, der har taget tre på stribe (Wikipedia). Hans Juventus-år kulminerede med EM-triumfen i 1984 og cementerede Frankrigs kreative maestro som 80’ernes dominerende spiller.
- Johan Cruyff – 3 titler (1971, 1973, 1974). Ajax’ og Barcelonas tiki-taka-forfar fik først prisen for den totale fodbold i Amsterdam og siden for sin revolution på Camp Nou.
- Marco van Basten – 3 titler (1988, 1989, 1992). Hollænderen var AC Milans målmaskine under Arrigo Sacchi og Fabio Capello og kronede storheden med EM-guld i 1988.
Lex.dk og TV 2’s oversigter (TV 2) bekræfter, at netop disse tre navnlig udgør det eksklusive selskab af tredobbelte vindere. At kun fire spillere i hele prisens historie har rundet tre trofæer – og kun én har fem – viser, hvor sjældent det er at opbygge en vedvarende guldbold-dominans.
Statistikken understreger sjældenheden
Tipsbladet har opgjort, at blot ti spillere har vundet Ballon d’Or mindst to gange (Tipsbladet, 2019). Selv med de seneste opdateringer – Messis ottende, Benzemas første osv. – ændrer det ikke ved grundbilledet: gentagne sejre er forbeholdt helt særlige karrierer. Derfor fremstår Messis nuværende forspring på tre titler ned til Ronaldo og fem ned til den tredobbelte trio som en rekord, der kræver langvarig topklasse, hvis den nogensinde skal udfordres.
Fra europæisk pris til global kåring: Sådan har kriterier og afstemning ændret sig
Ballon d’Ors regelsæt har ændret sig markant siden fødslen i 1956, og netop derfor skal enhver rekord ses i lyset af de rammer, den er sat i. Her er de vigtigste milepæle, der har forvandlet en snæver europæisk kåring til en global målestok:
| År | Ændring | Konsekvens |
|---|---|---|
| 1956 | France Footballs chefredaktør Gabriel Hanot lancerer prisen. | Kun europæiske spillere, der spiller i Europa, kan stemmes ind. (Kilde: Wikipedia) |
| 1995 | Nationalitets-kravet fjernes. | Ikke-europæere i europæiske klubber bliver valgbar; George Weah bliver første af slagsen. (Kilder: lex.dk, Wikipedia) |
| 2007 | Prisen åbnes for alle spillere i verden. | Stemmekorpset udvides fra 52 europæiske til 96 verdensomspændende journalister. (Kilde: Wikipedia) |
| 2010-2015 | Sammenlægning med FIFA → FIFA Ballon d’Or. | Spillere, trænere og fans inddrages i afstemningen. Efter 2015 skilles vejene igen; FIFA introducerer The Best. (Kilder: Wikipedia, TV 2) |
| 2022 | Vurderingsperiode skifter fra kalenderår til sæson (1/8 – 31/7). | Mesterskaber som VM 2022 indgik i Messis ottende titel i 2023. (Kilde: TV 2) |
Sådan stemmes der i dag
- Én journalist fra hvert af de 100 højest rangerede FIFA-lande afgiver en stemmeseddel.
- Der uddeles point til fem spillere efter skalaen 6-4-3-2-1.
- France Football samler pointene og kårer vinderen ved en ceremoni i Paris.
(Kilde: TV 2)
Den kvindelige pendant
France Football indførte Ballon d’Or Féminin i 2018. Blandt vinderne er Megan Rapinoe (2019) (DR) og Aitana Bonmatí (2023) (TV 2).
Opsummeret betyder de løbende justeringer, at moderne vindere – fra Messi til fremtidige stjerner – konkurrerer i et langt bredere og mere globalt felt end Stanley Matthews i 1950’erne eller selv Michel Platini i 1980’erne. Dermed vokser præstationens vægt, men også kompleksiteten, når æraer sammenlignes.
Milepæle i historien: Fra Stanley Matthews til George Weah – og vejen til global dominans
Ballon d’Or-historien er spækket med skelsættende øjeblikke, der gradvist har gjort prisen mere inkluderende – og dermed endnu sværere at vinde. Nedenfor er de vigtigste milepæle, som sætter nutidens rekorder i perspektiv:
- 1956 – fødslen på europæisk grund: Sir Stanley Matthews (Blackpool) bliver den allerførste Ballon d’Or-vinder. På dette tidspunkt kan kun europæiske spillere i europæiske klubber modtage prisen (kilde: Wikipedia).
- 1995 – nationalitetskravet falder: France Football åbner døren for alle nationaliteter, så længe spilleren er aktiv i en europæisk klub. Resultatet er historisk: liberianeren George Weah (AC Milan) hædres som den første ikke-europæer (kilder: Wikipedia & lex.dk).
- 1997 – sydamerikanerne træder ind: Regelændringen baner vejen for brasilianske Ronaldo (Inter), der bliver den første brasilianer – og blot den anden ikke-europæer – til at løfte trofæet (Wikipedia).
- 2007 – globalisering på fuld kraft: Kravet om at spille i Europa fjernes helt. Nu vurderes præstationer i alle ligaer verden over, og antallet af stemmeberettigede journalister vokser fra 52 (europæiske) til 96 (globale) ifølge Wikipedia. Ballon d’Or er nu reelt en verdenspris.
- 2010-2015 – Fusionen med FIFA: Prisen omdøbes midlertidigt til FIFA Ballon d’Or. Afstemningen udvides til også at omfatte landsholdskaptajner og -trænere. I 2016 går France Football dog solo igen, mens FIFA lancerer sin egen The Best.
Disse regulatoriske skift betyder, at spillere fra forskellige æraer ikke altid har konkurreret under samme vilkår. Derfor giver Lionel Messis otte og Cristiano Ronaldos fem titler ekstra vægt: De er opnået i en periode, hvor hele verdens fodboldelite – og et langt bredere stemmekorps – kæmper om den gyldne bold. Kort sagt: Jo mere global og konkurrencepræget Ballon d’Or er blevet, desto større fremstår nutidens rekorder.
Fransk og dansk vinkel: France Football, Michel Platini – og Allan Simonsen som Danmarks enlige vinder
Guldbolden er fransk fra inderst til yderst. Siden France Football stiftede prisen i 1956, har magasinet stået i spidsen for både afstemning og prisuddeling – som oftest i hjertet af Paris. Senest blev stjernerne kørt op ad den røde løber ved Théâtre du Châtelet 30. oktober 2023, hvor Lionel Messi hævede trofæet for ottende gang (TV 2).
For fransk fodbold er Ballon d’Or uløseligt forbundet med Michel Platini. Juventus-legenden dominerede midt-80’erne og skrev sig ind i historiebøgerne som den eneste spiller, der har vundet prisen tre år i træk (1983, 1984, 1985) – en præstation, der stadig mangler sidestykke (Wikipedia; lex.dk). Platinis hattrick understreger ikke blot hans personlige storhedstid, men også Frankrigs status som fødested for fodboldens mest prestigefyldte individuelle hæder.
På dansk grund er trofæet endnu mere eksklusivt. Allan Simonsen er fortsat Danmarks eneste Ballon d’Or-vinder, efter han i 1977 overstrålede Keegan, Rummenigge og selskab som Borussia Mönchengladbachs kreative epicenter (lex.dk). Intet andet dansk navn har siden været på toppen af podiet – en påmindelse om Simonsens enestående plads i dansk fodboldhistorie.
France Football har siden 2018 også hædret kvindernes bedste med Ballon d’Or Féminin. Her løftede amerikanske Megan Rapinoe trofæet i 2019 (DR), mens spanske Aitana Bonmatí blev kronet i 2023 (TV 2). Kvindeprisen underbygger Ballon d’Or-brandets globale ambitionsniveau – men rødderne forbliver franske.
Set med både franske og danske briller er Ballon d’Or derfor mere end et individuelt trofæ: Det er et kulturelt pejlemærke, der forbinder Paris’ glitrende galla med Michel Platinis storhed og Allan Simonsens danske milepæl – og nu også med de største kvindelige stjerner på planeten.
Hvem kan true Messis rekord? Mbappé, Haaland og Vinícius Júnior i jagten på guldboldene
Messis otte Ballon d’Or-trofæer sætter i øjeblikket afstand til alle aktive konkurrenter – nærmeste mand, Cristiano Ronaldo, står stadig på fem (lex.dk; TV 2). Med argentineren på vej mod karrierens efterår er spørgsmålet, hvem der realistisk kan gøre jagt på guldboldene til en langvarig forfølgelse af rekorden.
Den nye vurderingslogik: Titler vejer tungere end nogensinde
Siden France Football i 2022 ændrede bedømmelsesperioden fra kalenderår til sæson (1. august – 31. juli), er vægten af én sammenhængende sæsons meritter blevet forstærket. Ifølge TV 2 (30/10-23) er afstemningen fortsat baseret på ét pointsystem (6-4-3-2-1) fra journalister i de 100 højest rangerede fodboldnationer, men:
- Champions League-triumfer og nationale mesterskaber inden for sæsonvinduet giver pluspoint.
- Slutrunder som EM, VM eller Copa América i samme periode kan tippe vippen – præcis som VM 2022 gjorde for Messi.
Kandidaterne, der kan skrive sig ind i historiebøgerne
- Kylian Mbappé (Frankrig, PSG/snart Real Madrid?)
Argumenter for:- Allerede to VM-finaler (2018 + 2022) som 25-årig.
- Topscorer i både Ligue 1 og VM 2022, hvilket placerer ham fast i top-3-afstemninger.
- Potentiel Real Madrid-transfer kan give ham den Champions League-platform, han mangler.
Udfordring: Et fortsat manglende Champions League-trofæ er indtil videre hans største minus.
- Erling Haaland (Norge, Manchester City)
Argumenter for:- Den mest ekstreme målproduktion i Premier Leagues historie (36 ligamål i debutsæsonen 22/23).
- Triplen med City (PL+FAC+CL) gav ham andenpladsen bag Messi i 2023-afstemningen.
- Kun 23 år og i et Pep Guardiola-system, der kontinuerligt skaber titler og statistikker.
Udfordring: Norges manglende slutrundedeltagelser fjerner den landsholdsbonus, juryen ofte honorerer.
- Vinícius Júnior (Brasilien, Real Madrid)
Argumenter for:- Matchvinder i CL-finalen 2022 og blandt turneringens mest afgørende profiler siden.
- Real Madrids massive forventede dominans efter deres 2024-offensiv (Mbappé + Endrick) kan give flere årlige trofæpakker.
- En brasiliansk Copa América- eller VM-triumf vil veje tungt i stemmekorpset.
Udfordring: Intern konkurrence om stemmer med nye stjernekolleger kan splitte pointene.
Hvor mange guldbolde kræver det at true messi?
| Spiller | Alder | Nuværende Ballon d’Or-placering* | Antal nødvendige sejre for at tangere Messi |
|---|---|---|---|
| Kylian Mbappé | 25 | 0 (højeste: 3. plads 2023) | 8 |
| Erling Haaland | 23 | 0 (2. plads 2023) | 8 |
| Vinícius Júnior | 23 | 0 (6. plads 2023) | 8 |
*Status før prisuddelingen 2024.
For at nå otte Ballon d’Or skal en spiller vinde kontinuerligt gennem et helt årti. Messi snittede én pris pr. 1,7 sæson i 15 år; selv Cristiano Ronaldos fem krævede 14 år i absolut verdensklasse. Statistikken taler altså for, at rekorden står solidt, men skulle én fremtidig superstjerne kombinere individualistiske højdepunkter med årlige Champions League- og landsholdstriumfer, er Mbappé, Haaland og Vinícius de mest oplagte navne til at starte jagten.
Konklusionen? Messis afstand på tre guldbolde til nærmeste aktive rival er enorm. Selvom den moderne fodboldkalender giver flere kampe og troféchancer, kræver det en næsten fejlfri karriere fri for større skader og med kontinuerlig titelhøst at passere otte. Derfor vil rekorden – ligesom argentinerens egne dribleløb – være svær at indhente længe endnu.
