Hvor mange trappetrin er der i Eiffeltårnet? Tag trinene – en overraskende opdagelsesrejse i ikonens indre

Har du nogensinde stået for foden af Eiffeltårnet, mærket stålet dirre svagt under dine sko og tænkt: “Hvor langt ville mine ben egentlig bære mig, hvis jeg tog turen hele vejen op – trin for trin?”

I år er det ikke Tour de France, der får vores puls i vejret her på Fransk Fodbold. I stedet inviterer vi dig med på en anderledes udfordring: Jagten på Eiffeltårnets mytiske trappetal. Tårnet er mere end et postkortmotiv; det er en ingeniørmæssig maraton på stålskeletter, platforme og spiraltrapper – og tallene gemmer på historier om renoveringer, auktioner til millioner og strenge adgangsregler.

Hvor starter man? Hvor slutter man? Hvorfor er nogle trin fjernet, mens andre nu koster det samme som en Champions League-billet på auktion? Vores dyk ned i ikonens indre lover både fun facts og praktiske hacks, hvis du selv vil teste lægmusklerne næste gang du besøger Paris.

Klar til at tage første skridt? Læs videre – så folder vi trappen ud trin for trin, fra fod til top, og svarer på det evige spørgsmål: Hvor mange trappetrin er der egentlig i Eiffeltårnet?

Kort svar: Hvor mange trappetrin er der i Eiffeltårnet?

1.665 trin – så mange trappetrin rummede Eiffeltårnet oprindeligt fra jorden og helt op til toppen, da Gustave Eiffel åbnede sin jernkæmpe i 1889. Tallet går igen i både franske og danske kilder, bl.a. i Ekstra Bladets gennemgang af tårnets renoveringsplaner (23. marts 2018). Den komplette stige af trin findes dog kun på papiret i dag: i løbet af 1980’ernes moderniseringer blev den øverste del af trappen taget ud af almindelig drift, og et helt segment mellem 2. etage og toppen blev ligefrem demonteret i 1983 – dele af det blev siden solgt på auktion (DR, 23. november 2016).

Som almindelig besøgende kan du derfor maksimalt forcere cirka 674 trin – det er det officielle antal, hvis du vælger trapperuten til 2. etage, før turen fortsætter med elevator det sidste stykke op. Enkelte variationer i optællingen forekommer (bl.a. fordi servicetrin og smalle spiralstykker nogle gange tælles med, andre gange ikke), men 1.665 trin historisk og 674 trin i praktisk brug er de nøgletal, som operatøren og de fleste guider går ud fra.

Sæt de tal i relief: Eiffeltårnet rager i dag 330 meter i vejret inklusive den seneste antenneforhøjelse (mod 300 meter uden antenner). At vandre de 674 åbne trin svarer altså til cirka en fjerdedel af Danmarks højeste punkt ganget fire – en hurtig, men sveddryppende appetitvækker til Paris’ mest ikoniske udsigt.

Fra fod til top: Sådan er trappesystemet skruet sammen

Når man taler om ”at tage trinene” i Eiffeltårnet, er det reelt tre forskellige rejser, som historisk har hængt sammen, men i dag er delt op af sikkerhed og teknologi.

1) Fra jorden til 1. etage: Allerede ved indgangen møder du den karakteristiske løsning: trappeløb placeret inde i hvert af tårnets fire ben. Stålskelettet danner et naturligt trapperum, hvor man føler sig midt inde i Gustave Eiffels nittede netværk, mens Paris folder sig ud mellem jernribberne. Undervejs passerer man små mellemplatforme, som både giver pauser til benene og udsigt til Champ de Mars, Seinen og Trocadéro. Det er her, man forstår, hvorfor arkitekturen blev hyldet som et ingeniørmirakel ved Verdensudstillingen i 1889.

2) Fra 1. til 2. etage: Efter første platform fortsætter samme princip: åbne, udvendige metaltrapper, nu i en lidt stejlere vinkel og med en tættere gitterstruktur under fødderne. På begge etager finder man restauranter og souvenirbutikker, så flowet er nøje reguleret med envejs­zoner og adskilte op- og nedtrapper for at undgå krydsende trafik. Det samlede antal skridt til 2. etage ligger på cirka 674, men variationer på et par trin kan forekomme, alt efter om man tæller korte serviceafsats­trapper, som personalet også benytter.

3) Det historiske stykke fra 2. etage til toppen: Oprindeligt kunne man fortsætte til fods helt op. Den snoede ståltrappe blev dog i 1980’erne vurderet for smal og vanskelig at evakuere under moderne sikkerhedsstandarder. I 1983 blev en sektion taget ned og fordelt på museer og auktioner – dele af den endte som bekendt under hammeren i 2016. I dag tager man derfor elevator fra 2. etage til udsigtsplatformen lige under antennemasten. Heroppe er pladsen trang, proppet med radiosendere og vindudsatte gangbroer, hvilket gør en publikums­trappe upraktisk.

Set ovenfra giver det et mentalt kort i tre lag: de fire ben, som samler sig på 1. etage; et smallere, men stadig åbent ”midjerum” frem til 2. etage; og til sidst en smal teknisk sektion, der kun nås mekanisk. Det er ikke fordi trappen til toppen aldrig har eksisteret – den er blot blevet et museumstykke, mens elevatorerne i dag sikrer både hastighed, kapacitet og sikkerhed.

Kan man tage trappen hele vejen? Adgang, sikkerhed og regler i 2026

Det korte svar er nej: Som almindelig besøgende kan du i 2026 stadig kun gå cirka 674 trin op til 2. etage. Herfra fortsætter turen mod toppen udelukkende med elevator.

Det skyldes flere forhold:

• Trappen mellem 2. etage og toppen eksisterer ikke længere som fuldt, sammenhængende publikumsforløb. En større modernisering af elevatordriften førte i 1983 til, at en betydelig del af den oprindelige spiraltrappe blev demonteret og senere solgt på auktion (DR, 23.11.2016).
• Sikkerhed & flow. Tårnet håndterer årligt knap syv millioner gæster. En åben, smal trappe mere end 115 meter over jorden ville vanskeliggøre både evakuering og kapacitetsstyring, særligt på travle dage.
• Vedligeholdelse og løbende projekter. Hele anlægget gennemgår en 15-årig renoveringsplan, som omfatter maling med ca. 60 tons specialfarve og en permanent glasbarriere ved foden (Ekstra Bladet, 23.03.2018). Sådanne arbejder kan midlertidigt ændre adgangsveje – og giver ingen plads til ekstra trappetrafik til toppen.

Hvad betyder det for dit besøg?

1. Køb “Trappe til 2. etage”-billetten, hvis du vil tage alle tilgængelige trin. Fra 2. etage kan du opgradere eller tilkøbe elevatoradgang til toppen, hvis du ikke allerede har en kombibillet.
2. Tjek altid den officielle side (toureiffel.paris) for:
   • Åbningstider (kan variere efter sæson og vindforhold).
   • Aktuelt lukkede sektioner pga. maling, teknisk service eller vejr.
   • Eventuelle sikkerhedsrestriktioner ifm. større begivenheder i Paris frem mod OL 2024 og EM 2026.
3. Husk, at vejr – især kraftig vind – kan lukke toppen med kort varsel, selv om trapperne til 2. etage forbliver åbne.

Vil man alligevel opleve “den gamle trappe”, må det derfor blive på museer eller i private samlinger. En 2,6-meter lang sektion gik i 2016 for knap 3,9 millioner kroner – et vidnesbyrd om, hvor eftertragtet selv et lille stykke af verdens måske mest kendte trappe er.

Hvorfor varierer tallet? Renoveringer, fjernede trin og små forskelle i optælling

Det ofte citerede 1.665 trin dækker den fulde, historiske rute fra jordniveau helt op til tårnets øverste observationsplatform. Tallet inkluderer dermed også det smalle, snoede trappeforløb over 2. etage – et afsnit som de fleste gæster aldrig får at se, fordi det i praksis har været ude af normal drift siden 1980’erne.

I forbindelse med en større modernisering af elevatorerne blev en del af den oprindelige forbindelsestrappe mellem 2. etage og toppen afmonteret i 1983. Nogle segmenter blev gemt som kulturarv, andre solgt på auktion (kilde: DR, 23.11.2016). Resultatet er, at der i dag kun er cirka 674 offentligt tilgængelige trin, nemlig dem der fører fra foden til 2. etage.

Hvis du møder et trin-tal, der afviger en smule – 1.662, 1.668 eller måske 680 til 2. etage – skyldes det som regel, at skribenten tæller/udelader:

• små interne service-trin mellem maskinrum og platforme
• spiraltrappen til radioudstyret helt øverst
• halvtrin på de fire mellemplatforme i tårnets ben

Disse detaljer retter dog ikke ved hovedpointen: Den officielle publikumsrute stopper på 2. etage.

Samtidig er Eiffeltårnet indhyllet i en 15-årig vedligeholdelsesplan, der omfatter blandt andet ommaling med cirka 60 tons maling og en permanent glasbarriere omkring basen (Ekstra Bladet, 23.3.2018). Sådanne projekter kan midlertidigt lukke enkelte trappeløb eller flytte kø-systemet, men de ændrer sjældent selve trappetallet. Det betyder, at spørgsmålet “hvor mange trin?” i virkeligheden handler lige så meget om historie og drift som om præcis optælling af nitter og metaltrin.

Et stykke af trappen som samlerobjekt: auktionen til 3,9 mio. kr.

Da en 2,6 meter lang spiraltrappesektion med 14 originale trin fra Eiffeltårnets nu lukkede strækning mellem 2. etage og toppen kom under hammeren hos det parisiske auktionshus Artcurial den 23. november 2016, skete der noget, som selv rutinerede auktionariusser kun sjældent oplever: hammerslaget eksploderede fra det estimerede nivå på 40.000 € til hele 523.800 € – cirka 3,9 mio. danske kroner. Køberen – en anonym asiatisk samler – slog ni internationale telefonbydere og en fyldt sal i Paris, alle draget af idéen om at eje et fysisk stykke af Gustave Eiffels jerngeni.

Historien illustrerer i al sin klarhed, at diskussionen om “hvor mange trin er der i Eiffeltårnet?” ikke blot er tør statistik. Hvert enkelt trin bærer på et stykke kulturhistorie: gnidningerne fra millioner af såler, patinaen af 130 års pariserluft og duften af nitten lag jernmaling. Når et segment som dette rives ned ved modernisering – i dette tilfælde under elevatorkompleksets opgradering i 1983 – forvandles det straks til et kultobjekt med både teknisk, arkitektonisk og følelsesmæssig værdi.

Artcurial beskrev selv lot-nummeret som “en ikonisk spiral med udsigt til hele den moderne ingeniørkunsts vugge”. Og købernes villighed til at blæse fornuften – og vurderingen – omkuld understreger, at Eiffeltårnets trappe er mere end blot et logistiksystem. Den er en fysisk forbindelse mellem de romantiske forestillinger om Paris og stålalderens drømme om at nå himlen. Selv et lille stykke jernskridt kan således udløse veritabel samlerfeber.

For os, der “nøjes” med at tælle trinene på vej mod 2. etage, er auktionen en påmindelse om, at hvert skridt i tårnet bærer på en historie – og at selve spørgsmålet om antallet af trin er uløseligt forbundet med den globale fascination af Eiffeltårnet som ikon og ingeniørbrag.

Eiffeltårnet i tal: højde, funktioner og besøgstal (kontekst for trappespørgsmålet)

Før man kaster sig ud på de ca. 674 åbne trapper til 2. etage – eller drømmer om hele det historiske forløb på 1.665 trin – er det nyttigt at kende de overordnede tal for selve tårnet. De sætter trappeoplevelsen i perspektiv og forklarer, hvorfor adgangs- og sikkerhedsreglerne ser ud, som de gør i dag.

• Højde: 330 m inkl. radio- og tv-antennen, der blev forhøjet med seks meter i 2022. Uden antennekronen rager stålskelettet præcis 300 m op. Mange ældre opslagsværker og artikler opererer stadig med 324 m – det var den målte totalhøjde før den seneste forhøjelse.
• Grundplan: Basen er kvadratisk, 125 m × 125 m, fordelt på fire ben, hvoraf to er åbne for publikum, når man køber trappebillet.
• Etager & funktioner:
  • 1. etage – udstillingsareal, glasgulv, souvenir­butikker og restauranten «Madame Brasserie».
  • 2. etage – panoramaudsigt, Michelin-restauranten «Le Jules Verne», kiosker og udgangspunkt for elevatorturen til toppen.
  • Toppen (3. etage) – champagnebar, Gustave Eiffels historiske kontor­galleri og 360° udsigt over Paris.
• Tekniske opgaver: Ud over at være turist­magnet fungerer tårnet som radio- og tv-mast, meteorologisk målestation, luftfyr samt platform for eksperimentelle antenneinstallationer.
• Besøgstal: Næsten 7 millioner gæster årligt gør Eiffeltårnet til et af verdens mest besøgte betalings­monumenter. Kapacitets­styring er derfor afgørende for både elevatorer og trapper.
• Kulturstatus: Klassificeret som Monument historique i 1964, hvilket indebærer strenge krav til bevaring og enhver ændring af konstruktionen – også når et trappestykke fjernes eller en antenne forlænges.

Set i det lys bliver trappetallet ikke bare et kuriosum, men en praktisk indikator på, hvor meget af det 19.-århundredes ingeniørarbejde almindelige gæster rent faktisk kan opleve til fods i dag. Det forklarer også, hvorfor trappen fra 2. etage og helt til toppen – trods sin ikoniske status – blev taget ud af publikumsdrift, da modernisering af elevatorer og sikkerhed fik højeste prioritet.

Tips til at tage trinene: rute, tidsforbrug og gode råd til besøget

Drømmer du om at mærke stålet under fødderne og høre byens puls forsvinde, jo højere du kommer? Så er trappebilletten (billet «Escaliers») din indgangsbillet til en helt anderledes Eiffeltårns-oplevelse. Den giver adgang fra jorden til 2. etage – ca. 674 trin – hvorefter du skifter til elevator, hvis du vil helt til toppen. Trapperne videre op blev lukket i 1980’erne og findes kun delvist i dag.

Selve opstigningen er logisk: Du starter i et af de fire ben, bevæger dig i zigzag gennem åbne stålgitre og passerer små mellemplatforme, hvor du både kan puste ud og beundre Gustave Eiffels nitteunivers. Fra 1. etage (omkring 57 m) fortsætter du videre til 2. etage (ca. 115 m), hvor caféer, panoramaterrasse og elevatorernes overgangsstation venter. De fleste besøgende bruger 30-45 minutter på at nå 2. etage, men sæt ekstra tid af, hvis du vil fotografere eller nyde udsigten undervejs.

• Planlæg tidspunktet: Morgenåbning og sen eftermiddag giver kortere køer og mildere temperaturer på trappen. Midt på dagen kan metalstrukturerne blive bagende varme om sommeren.
• Klæd dig praktisk: Gode, skridsikre sko og lag-på-lag tøj anbefales – du starter måske i solskin ved Seine, men kan møde kølig vind 100 m oppe.
• Husk væske: Medbring en lille vandflaske (glas er forbudt). Der er ikke drikkefontæner undervejs.
• Tjek driftsstatus: Vedligeholdelse, malerarbejde og særarrangementer kan midlertidigt lukke enkelte ben eller platforme. Opdaterede informationer findes på tårnets officielle hjemmeside.
• Vær sikkerhedsbevidst: Trappetrinene er åbne gittertrin – har du højdeskræk, kan de føles luftige. Hold løse genstande tæt ind til kroppen, og brug reposerne til pauser, så trafikken flyder.
• Fra 2. etage til toppen: Skift til elevatorerne (tilkøb i billetkontrollen, hvis du ikke har kombinationsbillet). Ingen offentlig adgang via trapper her – originaltrappen blev delvist fjernet i 1983.

Med de rette forberedelser bliver “674 trin” ikke bare motion, men en levende rejse gennem Frankrigs mest ikoniske stykke ingeniørkunst. God tur – og glem ikke at løfte blikket undervejs!