AC Ajaccio
Grundlagt: 1910
Liga: National 1
Placering: #17
Hjemmebane
Stade Michel-Moretti
Ancienne route de Sartène, Zone Industrielle du Vazzio, Ajaccio
Kapacitet: 10660
Overflade: Græs
AC Ajaccio Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle AC Ajaccio kampe i National 1 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende AC Ajaccio kampe, samt de AC Ajaccio kampe der allerede er spillet.
AC Ajaccio Kommende Kampe
Runde 1
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Runde 2
US Concarneau
Runde 3
AC Ajaccio
Runde 4
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 5
AC Ajaccio
Runde 6
FC Fleury 91
Runde 7
AC Ajaccio
Runde 8
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 9
AC Ajaccio
Runde 10
LB Châteauroux
Runde 11
AC Ajaccio
Runde 12
US Orléans
Runde 13
AC Ajaccio
Runde 14
Stade Briochin
Runde 15
AC Ajaccio
Runde 16
Caen
Runde 17
AC Ajaccio
Runde 18
AC Ajaccio
Runde 19
Aubagne FC
Runde 20
AC Ajaccio
Runde 21
FC Versailles 78
Runde 22
AC Ajaccio
Runde 23
Dijon FCO
Runde 24
AC Ajaccio
Runde 25
Valenciennes FC
Runde 26
AC Ajaccio
Runde 27
Le Puy Foot 43 Auvergne
Runde 28
AC Ajaccio
Runde 29
FC Rouen
Runde 30
AC Ajaccio
Runde 31
FC Gobelins
Runde 32
AC Ajaccio
Runde 33
FC Villefranche Beaujolais
Runde 34
AC Ajaccio
AC Ajaccio Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 9 spillere på AC Ajaccios hold i 25/26, til både National 1 og andre turneringer som AC Ajaccio er med i:
François-Joseph Sollacaro
Målmand
Trøje #16
Ghjuvanni Quilichini
Målmand
Trøje #30
Thibault Campanini
Forsvarer
Trøje #2
Mohamed Youssouf
Forsvarer
Trøje #20
Jesah Ondze
Forsvarer
Trøje #31
Axel Bamba
Forsvarer
Trøje #88
Mehdi Puch
Midtbanespiller
Trøje #37
Ivane Chegra
Midtbanespiller
Trøje #38
Benjamin Santelli
Angriber
Trøje #99AC Ajaccio Historie og Info
AC Ajaccio, hvis fulde navn er Athletic Club Ajaccien, udfylder i dag en helt særlig rolle på den franske fodboldscene. Klubben fra den korsikanske hovedstad er den ældste stadig eksisterende fodboldinstitution på øen, og siden grundlæggelsen i 1910 har de rød-hvide striber udviklet sig fra lokalt pionerprojekt til et respekteret navn, der igen og igen har formået at vippe tungere fastlandsklubber af pinden. Gennem mere end et århundrede har AC Ajaccio sat sit præg på både regionale mesterskaber, de professionelle ligasystemer og den kollektive korsikanske identitet.
Historien rummer perioder med glans og opbrud: Fra de første lokale mesterskaber i 1920’erne, over den imponerende professionelle entre i 1960’erne – hvor klubben som den første på Korsika nåede landets øverste niveau – til den dramatiske konkurs i 1975. Efter et dybt fald vendte “L’Ours” (Bjørnen) sensationelt tilbage via fem på hinanden følgende oprykninger fra begyndelsen af 1990’erne og blev senere Ligue 2-mester i 2002 og igen i 2011 og 2022. Hver gang har klubben formået at rejse sig, ofte på trods af økonomiske og strukturelle udfordringer, senest dokumenteret ved gentagne afgørelser fra DNCG om administrativ nedrykning i 2024 og 2025.
AC Ajaccio er således blevet et symbol på korsikansk stolthed, temperament og vedholdenhed. Klubben har skabt landsholdsprofiler som Marius Trésor og Dominique Baratelli, udklækket et væld af lokale talenter og siden 1968 spillet sine hjemmekampe i det smukt beliggende Stade Michel-Moretti, der med udsigt over Middelhavet udgør både fort og kulturscene. Nedenfor følger en omfattende gennemgang af samtlige facetter af klubbens liv – fra de tidligste amatørår til nutidens professionelle struktur, fra de afgørende sportslige bedrifter til støttegrupper, fusionsdrømme og en voksende futsalsatsning.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen og de tidlige år (1910-1930)
AC Ajaccio blev stiftet i 1910. Klubben adopterede hurtigt de røde og hvide striber, der stadig præger spillertrøjerne. De allerførste kampe blev afviklet på et sandet område ved “Sablières”, hvor et nærliggende affaldsdepot lejlighedsvis forvandlede luften til en udfordring i sig selv. I 1919 opstod klubbens tilnavn “L’Ours”, da den fysisk dominerende spiller Martin Baretti scorede mod et engelsk flådehold på Place Diamant, hvorefter tilskuerne råbte “À l’ours !” – Bjørnen. Kort efter prydede en bjørn brystet på kamptrøjen.
Efter flytningen til det noget mere velegnede Stade Jean-Lluis, der havde plads til cirka 5.000 tilskuere, tog de sportslige resultater fart. I 1920 og 1921 blev AC Ajaccio de første korsikanske mestre og fastholdt i de følgende år deres status som øens førende klub. 1920’erne og 1930’erne bød på otte regionale titler, og allerede da var klubbens rivaliseringer, særligt med SC Bastia, kendt for høj intensitet og til tider voldelige optrin.
Derbyer, amatørdominans og krise (1930-1955)
I 1930’erne forvandlede opgør mod SC Bastia og byens anden klub, FC Ajaccio, sig ofte til slag, hvor både spillere og dommere blev presset til det yderste. Trods uro kunne AC Ajaccio løfte pokaler – blandt andet Coupe Raoul-Bonan i Tunesien i 1948, det første internationale trofæ vundet af en korsikansk klub. Efter Anden Verdenskrig fulgte flere regionale mesterskaber, men passionen omkring derbyerne tog til, og publikumstal begyndte at falde i takt med, at slagsmål overskyggede spillet.
Professionaliseringen og det første Ligue 1-eventyr (1965-1974)
Ejerskabets modige beslutning om at gå på professionel kontrakt i 1965 markerede en ny æra. Klubben blev optaget i den næstbedste række, og allerede i 1966-67 vandt AC Ajaccio Division 2 og rykkede op som første korsikanske klub nogensinde i den franske elite. Argentineren Alberto Muro stod i spidsen for et hold, der talte navne som Étienne Sansonetti, Rolland Courbis og det senere forsvarsikon Marius Trésor. 1. december 1968 blev tilskuerrekorden på 14.421 sat i et hedt derby mod Bastia, samtidig med at klubben tog Stade Timizzolo (senere François-Coty, nu Michel-Moretti) i brug.
I sæsonen 1970-71 nåede holdet sin bedste Ligue 1-placering til dato, en sjetteplads, efter at have besejret Bastia 6-1 og 4-1 i de to lokalopgør. Økonomiske problemer lurede dog, og et mislykket fusionsforsøg med Gazélec Ajaccio i 1972 kunne ikke afværge nedrykningen i 1973. Konkursen i 1975 sendte klubben hele vejen ned i regional fodbold, hvor en årelang genopbygning blev nødvendig.
“Da l’Infernu à u Paradisu” – Genfødselen (1992-1998)
I maj 1992 kom en ny ledelse anført af Michel Moretti og Alain Orsoni til magten og satte et spektakulært mål: Oprykning til Ligue 1 inden for ti år. Under træner Baptiste Gentili og den tidligere klublegende Albert Vannucci startede AC Ajaccio en hidtil uset opstigning:
- 1993 – Mester i Promotion d’Honneur
- 1994 – Mester i Division d’Honneur
- 1996 – Mester i National 3
- 1997 – Mester i National 2
- 1998 – Mester i National og tilbage til professionel status
Nøglen var blandt andet en låneaftale med AS Monaco, der leverede profiler som Dado Pršo og Sébastien Squillaci. Ambitionen blev således indfriet længe inden tidsfristen udløb.
Stabilisering i Ligue 2 og ny titel (1998-2002)
Efter den sagnomspundne opstigning fandt klubben fodfæste i Ligue 2. Stadionet blev renoveret, budgetterne voksede, og med Rolland Courbis som træner i 2001-02 vandt AC Ajaccio igen landets næstbedste række og opnåede sin anden historiske adgang til Ligue 1.
Ligue 1, turbulens og tilbagegang (2002-2010)
Fire sæsoner i den øverste række blev en blandet fornøjelse. 14.-pladsen i 2004-05 er fortsat klubbens bedste slutplacering på dette niveau, men gentagne trænermerskifter, økonomisk pres og Courbis’ juridiske problemer kulminerede med nedrykningen i 2006. Efterfølgende døde præsident Michel Moretti i 2008, hvorefter Alain Orsoni igen overtog roret og sikrede overlevelse i Ligue 2.
Tredje Ligue 1-oprykning og nedrykning (2011-2014)
Træner Olivier Pantaloni førte et ungt og lokalt forankret hold til andenpladsen i Ligue 2 i 2011. Klubben, nu med mexicanske Guillermo Ochoa i målet, klarede overlevelsen i de første to sæsoner, mens stjernespillere som Adrian Mutu i 2012-13 bidrog med 11 ligascoringer. Et traumatiserende efterår under Fabrizio Ravanelli i 2013 førte dog til blot én sejr i de første 13 runder, og nedrykningen blev uundgåelig i 2014.
Årene i Ligue 2, play-off skuffelser og COVID-19 (2014-2022)
Pantaloni vendte tilbage til sidelinjen, men finansielle begrænsninger tvang klubben til to sæsoner tæt på nedrykningsstregen. I 2017-18 kom en ny topplacering og play-off sejre over Le Havre før et nederlag til Toulouse. I 2019-20 befandt holdet sig på tredjepladsen, blot ét point fra oprykning, da pandemien lukkede ligaen; play-offs blev annulleret, og drømmen udsat.
Ny triumf: fjerde Ligue 1-besøg (2022-2023)
Med blot få justeringer i truppen satte AC Ajaccio defensivrekord i Ligue 2 med 19 indkasserede mål og 23 clean sheets i 2021-22. Den 14. maj 2022 sikrede holdet andenpladsen og historisk fjerde oprykning til Ligue 1. Til trods for rutinerede indkøb som Thomas Mangani og Romain Hamouma blev det dog kun til én sæson: Nederlaget mod Paris SG den 13. maj 2023 cementerede nedrykningen.
Administrativ uro og status (2023-2025)
Sommertransfervinduet 2023 medførte farvel til flere bærende kræfter. I juni 2024 fulgte en DNCG-beslutning om administrativ nedrykning til National pga. økonomi, men appellen blev vundet 11. juli, og klubben fik lov at fortsætte i Ligue 2 2024-25. Den 24. juni 2025 kom endnu en midlertidig DNCG-kendelse om nedrykning, som klubben målrettet arbejder på at få omstødt. Cheftrænerrollen varetages af den tidligere målmand Thierry Debès, mens Jean-Noël Fattacioli har overtaget præsidentposten efter Daniele Buffano.
Identitet og symboler
Farver og trøjer
Rød og hvid har fra begyndelsen været ufravigelige. Grundtrøjen er traditionelt vertikalt stribet, mens alternative sæt over tid har varieret, men altid med mindst én af de to hovedfarver som gennemgående tema.
Logoets udvikling
AC Ajaccios logoer har stort set alle inkluderet “Tête de Maure” – den korsikanske profil i sort silhuet – samt bjørnen. I 2015 blev kejserkronen fra byens berømte søn, Napoleon Bonaparte, inkluderet som reference til Ajaccios historie.
Stadion og faciliteter
Stade Michel-Moretti
| Fakta | Detaljer |
|---|---|
| Placering | Ajaccio, med udsigt til Middelhavet |
| Åbnet | 1. december 1968 |
| Kapacitet | 10.660 tilskuere |
| Tribuner |
|
| Rekordtilskuertal | 14.421 (vs. SC Bastia, 1968) |
Seneste modernisering blev iværksat sommeren 2022 og omfattede blandt andet ny bodega i vesttribunen og forbedrede VIP-loger.
Træningscenter og akademi
Førsteholdet træner på to græsbaner og et stabiliseret underlag ved stadion. Det officielle ungdomscenter ligger på CREPS Ajaccio og er godkendt af det franske fodboldforbund. Blandt de største talenter herfra er Andy Delort, Benjamin André, Mady Camara, Pape Abou Cissé samt brødrene Matteo og Lisandru Tramoni.
Organisatorisk struktur
Præsidentskab (udvalg af kendte perioder)
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1910-1920’erne | Louis Baretti (tidlig lederskikkelse) |
| 1995-2008 | Michel Moretti |
| 2008-2015 & 2019-2023 | Alain Orsoni |
| 2023 | Daniele Buffano |
| 2023- | Jean-Noël Fattacioli |
Cheftrænere gennem tiderne (udpluk)
| Periode | Træner | Nøglebedrift |
|---|---|---|
| 1965-1969 | Alberto Muro | Oprykning til Ligue 1 (1967) |
| 1970-1973 | Louis Hon | 6. plads i Ligue 1 |
| 1992-1998 | Baptiste Gentili | Fem på hinanden følgende oprykninger |
| 2001-2003 | Rolland Courbis | Ligue 2-mesterskab 2002 |
| 2009-2013, 2014-2023 | Olivier Pantaloni | Oprykninger 2011 & 2022 |
| 2013 | Fabrizio Ravanelli | Kort, resultatfattig periode |
| 2024- | Thierry Debès | Konsolidering efter DNCG-uro |
Sportslige resultater
Palmarès
| Konkurrence | Titler | Årstal |
|---|---|---|
| Ligue 2 / Division 2 | 2 | 1966-67, 2001-02 |
| Championnat National | 1 | 1997-98 |
| Ligue de Corse | 9 | 1920, 1921, 1934, 1939, 1948, 1950, 1955, 1964, 1994 |
| Promotion d’Honneur – PH | 1 | 1993 |
| Division d’Honneur – DH | 1 | 1994 |
| National 3 | 1 | 1996 |
| National 2 | 1 | 1997 |
| Coupe Raoul-Bonan | 1 | 1948 |
Promoveringer og nedrykninger (udvalg)
- 1967 – Oprykning til Ligue 1 (første korsikanske klub i eliten)
- 1973 – Nedrykning til Ligue 2
- 1975 – Konkurs; tvangsnedrykning til regionalt niveau
- 1998 – Tilbage til professionel status (National mester)
- 2002 – Oprykning, Ligue 2-mester
- 2006 – Nedrykning til Ligue 2
- 2011 – Oprykning som nummer to i Ligue 2
- 2014 – Nedrykning til Ligue 2
- 2022 – Oprykning (2. plads, rekordforsvar)
- 2023 – Nedrykning efter én sæson i Ligue 1
- 2024 & 2025 – Administrative nedrykningskendelser fra DNCG
Spillere og rekorder
Profiler gennem tiderne
| Spiller | Position | Periode i klubben | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Marius Trésor | Forsvar | 1969-1972 | 65 landskampe for Frankrig |
| Dominique Baratelli | Målmand | 1967-1971 | 21 landskampe |
| François M'Pelé | Angreb | 1969-1973 | Klubbens topscorer (71 mål) |
| Étienne Sansonetti | Angreb | 1967-1972 | 60 mål for ACA |
| Dado Pršo | Angreb | 1997-1999 | 21 mål i 53 kampe (lånt fra Monaco) |
| Sébastien Squillaci | Forsvar | 1998-2000 & 2001-2002 | Nøglespiller i 2002-titlen |
| Guillermo Ochoa | Målmand | 2011-2014 | Mexicansk landsholdsprofil |
| Adrian Mutu | Angreb | 2012-2014 | 11 Ligue 1-mål i debutsæsonen |
| Johan Cavalli | Midtbane | 2010-2020 | Flest kampe (251) |
| Riad Nouri | Angreb | 2014- | Tredjeflest mål i klubbens historie |
Klubrekorder
- Flest officielle kampe: Johan Cavalli – 251
- Flest mål: François M'Pelé – 71
- Bedste Ligue 1-placering: 6. plads (1970-71)
- Rekord i færrest indkasserede mål i en Ligue 2-sæson: 19 (2021-22)
Sponsorater og økonomi
AC Ajaccio offentliggør hvert år sine budgetter til DNCG. Perioden 2011-2019 var præget af flere varslede sanktioner med trussel om administrativ nedrykning, dog blev klubben hver gang reddet efter appel. I juni 2024 og igen i juni 2025 traf DNCG nye, midlertidige afgørelser om nedrykning til National. Hovedårsagen har været likviditetskrav og sikkerhedsstillelse, hvilket understreger den skrøbelige balance mellem sportslig satsning og økonomisk ansvarlighed.
Supporterkultur
Fan-grupper
- Orsi Ribelli (grundlagt 2002) – kendt for store tifos; midlertidigt udelukket 2016.
- I Sanguinari – rejser traditionelt til alle udekampe.
Selv om Ajaccio alene har under 70.000 indbyggere og deler fanbase med Gazélec, har klubben nået op mod 5.000 abonnenter og et tilskuergennemsnit på over 8.000 i Ligue 1-sæsonen 2022-23. Kampene på Korsika er berygtede for høj stemning og lejlighedsvis uro, senest set mod Le Havre 2018 og Lyon 2022-23.
Rivaliseringer
Gazélec Ajaccio
Byderbyet kan spores til DH-sæsonerne 1959-60. Historisk har Gazélec sejret i landspokalen 1968, mens AC Ajaccio oftere har domineret i ligasammenhæng. Siden 2014-15 er opgørene i Ligue 2 blevet genoptaget og tiltrækker stor lokal opmærksomhed.
SC Bastia
“Derby Corse” regnes som øens vigtigste. 1960’erne og 70’erne bød på Ajaccio-dominans, herunder 6-1-sejren i 1970. I nyere tid har Bastia givet igen, men kampene forbliver følelsesladede højdepunkter for hele Korsika.
Andre sportsgrene
Futsal
I 2017 integrerede AC Ajaccio det lokale Futsal Club Pays Ajaccien, og holdet vandt Regional 2 i 2019. Efter COVID-19-afkortningen 2020 rykkede man op i Division 2, hvor man sluttede som nummer to i 2022-23. Et pladsmangelproblem i Division 1 betød, at ACA blev inviteret som bedste toer – dermed første professionelle 11-mandsklub i D1 futsal.
Tennis-ballon (futnet)
Klubben råder også over et mindre futnet-hold, der deltager i lokale turneringer og fungerer som teknisk supplement til fodbold- og futsalsektionerne.
Perspektiver
Få klubber i Frankrig har gentagne gange vist lige så stor evne til at rejse sig efter økonomiske og sportslige tilbageslag som AC Ajaccio. Med en fast forankring i korsikansk kultur, et stadion med ikonisk beliggenhed og en tradition for at udklække egne talenter fortsætter “L’Ours” bestræbelserne på at konsolidere sig blandt landets bedste – hvad enten den nærmeste fremtid hedder Ligue 2 eller National. Så længe bjørnen pryder klubbens logo, vil kampgejsten næppe forsvinde fra Timizzolu.
