Adrien Rabiot

Adrien Rabiot (født 3. april 1995 i Saint‑Maurice, Val‑de‑Marne) er en fransk professionel fodboldspiller, som i hovedsag spiller som venstre‑fods midtbanespiller og gennem sin karriere har repræsenteret store klubber i Frankrig og Italien, herunder Paris Saint‑Germain, Juventus og senere Olympique de Marseille, inden et skifte til AC Milan i 2025; han er endvidere en fast del af A‑landsholdets trup siden debutåret 2016 og har deltaget i store slutrunder som EM og VM, hvor han både har været målscorer og centrum i flere sportslige og mediemæssige diskussioner om adfærd og holdning.

Baggrund og tidlig udvikling

Adrien Rabiot er født og opvokset i Île‑de‑France og er søn af Véronique Rabiot og Michel Provost; han har to ældre brødre, Geoffroy og Valentin, hvoraf Valentin har virket som model. Familien har været en markant del af hans karriere, idet hans mor ofte har fungeret som hans rådgiver og agent, hvilket flere gange har ført til offentlig opmærksomhed og debat om rollefordelingen mellem spiller og familie.

Som ung startede Rabiot i lokalområdets klubber, herunder US Créteil og US Alfortville, og han tilbragte en kort periode i Manchester Citys ungdomsafdeling, inden han vendte tilbage til Frankrig og kom ind på Pôle Espoirs‑systemet og senere i Paris Saint‑Germains ungdomsakademi i 2010; i ungdomsrækkerne opnåede han nationale og internationale resultater, blandt andet et fransk U17‑mesterkab i 2011 og en sejr i Al‑Kass Cup i januar 2012, hvor han bidrog med flere mål og anerkendelse.

Klubkarriere

Paris Saint‑Germain (ungdom og første hold 2012-2019)

Efter at have imponeret i PSGs ungdomsmiljø blev Rabiot forfremmet til førsteholdet under Carlo Ancelotti, og han underskrev sit første professionelle kontrakt den 2. juli 2012; kort efter fik han sin officielle debut i Ligue 1 i august 2012 og spillede desuden som ung starter i UEFA Champions League i efteråret samme år, hvor han blev registreret som en af klubbens yngste startende spillere i turneringen.

For at få mere spilletid blev han i januar 2013 udlejet til Toulouse FC, hvor han blandt andet scorede sit første ligamål i Frankrig, inden han vendte tilbage til PSG og gradvist etablerede sig som en fast del af truppen. I løbet af sine år i Paris var han en del af et hold, der dominerede de hjemlige konkurrencer og vandt adskillige nationale trofæer, herunder flere liga‑ og cuptitler; samtidigt var hans tid i klubben præget af sportslige højdepunkter - som scoringer i både Ligue 1 og Champions League - men også en række stridigheder og disciplinære episoder, som satte hans relation til klubledelsen og trænerstaben under pres.

Eksempler på sådanne episoder omfatter en periode i 2014, hvor forhandlinger om kontraktforlængelse og rygter om et muligt skifte til AS Roma medførte, at han i en periode var ude af førsteholdstruppen, samt i maj 2015 hvor han blev udelukket fra finalen i Coupe de France efter at have sprunget et træningspas og ikke nået bussen; senere blev han i december 2018 sat uden for førsteholdet i en konflikt med klubben, en sag som endte med, at han ikke spillede igen for PSG frem til kontraktudløbet midt i 2019.

Toulouse (lån, 2013)

Under sit korte ophold på lån hos Toulouse i foråret 2013 fik Rabiot uvurderlig ligapraksis, hvor han debuterede for klubben i februar og scorede sit første Ligue 1‑mål i marts 2013 i en kamp mod Brest, og selvom udlånet var kort, var det medvirkende til, at han indledte sin karriere som en etableret førstespillerspiller på højt niveau.

Juventus (2019-2024)

I juli 2019 forlod Rabiot Paris Saint‑Germain på en fri transfer for at skrive kontrakt med Juventus FC, hvor han hurtigt blev integreret i truppen og debuterede i Serie A i august samme år; i sin første fulde sæson hos den italienske klub vandt han Serie A‑titlen i 2019‑20 og bidrog efterfølgende med mål i både ligaen og europæiske kampe, herunder et spektakulært mål mod AC Milan i juli 2020 og hans første Champions League‑mål for Juventus i marts 2021 i en udvidet sejr mod Porto.

Hos Juventus var Rabiot både fast forankret og til tider genstand for kritik, men han forlængede sin kontrakt i juni 2023 til udgangen af 2024, fik tillid fra træner Massimiliano Allegri og blev i sæsonen 2023‑24 udpeget som én af klubbens vice‑kapteiner; i løbet af sin tid i Turin optrådte også transferinteresse fra andre klubber, blandt andet et konkret bud fra Manchester United i august 2022, som ikke blev gennemført primært på grund af lønforventninger fra spillerens side eller hans families repræsentanter.

Endelig sluttede forholdet til Juventus, efter at klub og spiller ikke nåede til enighed om en ny kontrakt, og han forlod klubben ved udgangen af den fornyede aftale i 2024.

Olympique de Marseille (2024-2025)

I september 2024 vendte Rabiot tilbage til fransk fodbold ved at skrive under med Olympique de Marseille på en fri overgang, og efter en periode med opladning fysisk og taktisk etablerede han sig som en vigtig, alsidig figur i midtbanen, hvilket afspejlede sig i både spillestil og i mål‑ og assiststatistik; han bar trøjenummer 25 og noterede sit første scoring for klubben i en ligakamp mod AS Saint‑Étienne i december, og ifølge tilgængelige opgørelser afsluttede han sæsonen med et markant antal mål og assists, hvor han ifølge kilder rundede ti mål og fem oplæg i 31 kampe og blev anerkendt af fansene som en af sæsonens bærende spillere for klubben.

Sommeren 2025 blev dog også dramatisk, da Rabiot i august 2025 blev involveret i en fysisk konfrontation på holdets omklædningsrum efter et nederlag, hvilket førte til, at både han og en medspiller blev sat på transferlisten af klubben med henvisning til en intern adfærdsregel, og få dage senere i september 2025 forlod han klubben for at skifte tilbage til Serie A.

AC Milan (fra september 2025)

Den 1. september 2025 underskrev Adrien Rabiot en treårig kontrakt med AC Milan, et skifte som markerer hans tilbagevenden til italiensk fodbold efter opholdet i Torino, og kontrakten løber frem til juni 2028; skiftet fuldender dermed en klubkarriere, der indtil videre har bevæget sig mellem topklubber i Frankrig og Italien.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Rabiot har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer og blev tidligt udtaget til ungdomslandsholdene, hvor han spillede for U16, U17, U18, U19 og U21, deltog som fast mand i U19‑holdet der nåede finalen ved EM for U19 i 2013 og senere også på U20‑holdet som nåede finalen ved Toulon‑turneringen i 2014; samlet set er det anført, at han har over 50 ungdomslandskampe, hvor én kilde angiver 53 kampe på ungdomsniveau.

Seniorlandsholdet

Adrien Rabiot fik sin første A‑landskamp for Frankrig den 15. november 2016 mod Elfenbenskysten og blev hurtigt en navnlig del af det franske landskabs overvejelser, men hans landsholdskarriere har også været præget af en markant konflikt: i maj 2018 blev han placeret som reservespiller før VM, en rolle han afviste via en e‑mail til træner Didier Deschamps og efterfølgende erklærede, at han ikke ville stille op for landsholdet, så længe Deschamps var træner, hvorefter han blev udelukket fra landsholdssammenhæng i mere end to år.

Efter at være blevet genoptaget i truppen fra august 2020 deltog han i Frankrigs program i Nations League og blev en del af trupkonstellationerne til store slutrunder; han var udtaget til EM 2020 (afviklet i 2021), og senere i 2022 var han en del af Frankrigs VM‑trup, hvor han scorede Frans første mål i turneringen med et hovedstød i gruppespillet mod Australien og samtidig leverede en assist i samme kamp, inden han desværre blev syg forud for en semifinalekamp og måtte stå over.

Rabiot var endvidere udtaget til EM 2024, hvor han spillede flere kampe, og i november 2024 scorede han et to‑målsmål i en Nations League‑kamp mod Italien; han har desuden været en del af det franske hold, der vandt UEFA Nations League i 2020-21 og som senere opnåede en tredjeplads i 2024-25. Vedrørende antallet af A‑landskampe og mål findes der i de tilgængelige kilder enkelte forskelle i opgørelser, hvor én kilde angiver 51 landskampe og 6 mål på seniorniveau, samtidig med at andre kilder fokuserer på hans deltagelse i de konkrete slutrunder og målscorerøjeblikke uden nødvendigvis at fremkomme med samme totale tal.

Spillestil og egenskaber

Adrien Rabiot beskrives i kildematerialet som en venstre‑fods midtbanespiller med en kombination af fysisk tyngde, teknik og evne til at bevæge sig fremad i banen; hans styrker fremhæves typisk som god fremadrettet projektion, præcise afleveringer, spilforståelse og gennemsnitligt gode genvindingsegenskaber, samtidig med at han har en kvalitet i afslutningerne. Han er i stand til at spille i flere roller på midtbanen - fra en mere offensivt anlagt mezzala/box‑to‑box‑rolle til en dybere, mere defensiv 6’er - og er af trænere afprøvet i forskellige positioner, herunder periodisk som venstrekant eller som venstre wingback i skiftende taktiske opsætninger.

Sideløbende med de sportslige kvaliteter bliver Rabiot i medierne og i faglige vurderinger ofte fremhævet for sin elegante fremtoning på banen, hvilket har givet ham øgenavne i omgangen med fans og kolleger, men han har også været genstand for kritik i relation til professionalisme og adfærd uden for banen, et element der gentagne gange har præget både hans klub‑ og landsholdskarriere.

Kontroverser og disciplinære hændelser

Rabiots karriere har været ledsaget af en række hændelser, som har skabt debat i offentligheden: allerede i 2012 nægtede han at tage med til en vintertræningslejr i Doha af hensyn til, at hans mor ikke kunne følge med, og episoder som en mislykket transferforhandling i 2014, udelukkelse fra kampe og træninger i PSG i 2015 og 2018, samt en sag i 2019 hvor han blev sat til rådighed for disciplinære sanktioner efter en Instagram‑interaktion, er alle dokumenterede i kilderne.

Endvidere har hans mors rolle som rådgiver og agent ofte været fremhævet som en medvirkende faktor i konflikter med klubledelser og medier, og i Juventus‑perioden blev han ifølge rapporter den eneste spiller på holdet, som afviste at genopstå lønnedgange for at kompensere for COVID‑19‑krisens økonomiske konsekvenser, hvilket også vakte debat. Den alvorligste nylige hændelse fandt sted i august 2025 i Marseille, hvor en fysisk konfrontation i omklædningsrummet førte til, at klubben placerede ham på transferlisten og indledte interne sanktioner.

Meritter og anerkendelser

Over sin klubkarriere har Rabiot opnået flere nationale mesterskaber og pokaltrofæer med Paris Saint‑Germain og Juventus, samt nationale pokalsejre; kilderne angiver et betydeligt antal titler med PSG i den periode, hvor klubben var dominerende i fransk fodbold, og med Juventus vandt han Serie A i 2019‑20, Coppa Italia i 2020‑21 og 2023‑24 samt Supercoppa Italiana i 2020. Med Frankrig var han del af holdet, der vandt Nations League i 2020-21 og som blev verdens‑mestre‑finalister ved VM 2022.

Der er i de foreliggende kilder enkelte uoverensstemmelser i opgørelsen af præcis hvor mange ligatitler Rabiot vandt med PSG; nogle kilder oplister fem ligatitler i sæsonerne 2013-14, 2014-15, 2015-16, 2017-18 og 2018-19, mens andre angiver et samlet antal på seks landskamptitler fordelt på årene 2013, 2014, 2015, 2016, 2018 og 2019. På klub‑ og individuel side fremgår det desuden, at han blev bemærket tidligt i karrieren med nominering til unge‑talentpriser og udtagelse til U19‑EM’s hold i 2013.

• Udvalgte klubtrofæer: flere ligatitler og pokalsejre med Paris Saint‑Germain; Serie A (2019‑20), Coppa Italia (2020‑21, 2023‑24) og Supercoppa Italiana (2020) med Juventus.
• Landshold: UEFA Nations League‑vinder 2020-21 og VM‑finalist 2022 med Frankrig.
• Individuelt: tidlige nomineringer og udmærkelser som ung spiller, herunder opmærksomhed ved U19‑EM i 2013.

Afsluttende bemærkninger

Adrien Rabiot er en spiller hvis karriere kombinerer markante sportslige kvaliteter og titler med tilbagevendende diskussioner om disciplin, forhandlinger og adfærd uden for banen, og hans forløb illustrerer både de sportslige muligheder for en teknisk og fysisk dygtig midtbanespiller og de komplekse relationer mellem spiller, familie, klub og landshold, når sportens og forretningens interesser krydser hinanden. Hans bevægelser mellem store klubber i Frankrig og Italien, hans rolle på det franske landshold i flere slutrunder samt hans evne til at dække flere midtbaneroller er gennemgående træk i de tilgængelige beskrivelser af hans karriere.