
Angers SCO
Hjemmebane
Stade Raymond-Kopa
73, boulevard Pierre de Coubertin, Angers
Kapacitet: 19000
Overflade: Græs

Angers SCO Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Angers SCO i år.
Angers SCOKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Angers SCO Stillinger
Her kan du se Angers SCOs Ligue 1 stilling. Angers SCO ligger lige nu på 2 plads i Ligue 1 stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Angers SCO Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på Angers SCOs hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Angers SCO er med i:

Hervé Koffi
Goalkeeper
Trøje #12
Melvin Zinga
Goalkeeper
Trøje #16
Yahia Fofana
Goalkeeper
Trøje #30
Oumar Pona
Goalkeeper
Trøje #40
Carlens Arcus
Defender
Trøje #2
Jacques Ekomié
Defender
Trøje #3
Ousmane Camara
Defender
Trøje #4
Marius Courcoul
Defender
Trøje #5
Jordan Lefort
Defender
Trøje #21
Dan Sinaté
Defender
Trøje #23
Emmanuel Bayiha
Defender
Trøje #24
Abdoulaye Bamba
Defender
Trøje #25
Florent Hanin
Defender
Trøje #26
Lillian Rao-Lisoa
Defender
Trøje #27
Marius Louãr
Defender
Trøje #33
Yacine Gaya
Defender
Trøje #70
Zinedine Ferhat
Midfielder
Trøje #0
Louis Mouton
Midfielder
Trøje #6
Himad Abdelli
Midfielder
Trøje #10
Yassine Belkhdim
Midfielder
Trøje #14
Pierrick Capelle
Midfielder
Trøje #15
Justin-Noël Ngongo
Midfielder
Trøje #17
Jim Allevinah
Midfielder
Trøje #18
Haris Belkebla
Midfielder
Trøje #93
Sidiki Cherif
Attacker
Trøje #11
Esteban Lepaul
Attacker
Trøje #19
Gueda Nadje
Attacker
Trøje #24
Lanroy Machine
Attacker
Trøje #34
Prosper Peter
Attacker
Trøje #35Angers SCO Historie og Info
Angers Sporting Club de l’Ouest – i daglig tale blot Angers SCO – er et navn, der gennem mere end et århundrede har lydt velkendt i den franske fodboldverden. Klubben fra byen Angers i det vestlige Frankrig har oplevet hele fodboldlivets spændingsfelt: Fra regionale mesterskaber i 1920’erne over langvarige ophold i landets bedste række til perioder med dramatisk nedrykning, administrationelle kontroverser og senest en ny opstigning mod eliten.
Historien om Angers SCO er samtidig fortællingen om lokale initiativ-tagere, kompromisløs passion og om spillere, der i glimt har sat aftryk langt ud over departementet Maine-et-Loire. Raymond Kopa trådte sine første skridt her, Jean-Marc Guillou gav i 1970’erne klubben en offensiv glans, og i nyere tid har profiler som Karl Toko Ekambi og Paul Bernardoni markeret sig på fodboldkortet. Oveni de sportslige højdepunkter kommer store cuprun, den særegne sort-hvide dragt, samt et stadion, der i dag bærer navnet på klubbens mest legendariske søn.
Følgende leksikonartikel dykker ned i alle væsentlige facetter af Angers SCO – fra den tidligste grundlæggelse til nutidens organisation, fra de første træningsbaner på Bessonneau-arealet til de nyeste renoveringer på Stade Raymond-Kopa, fra triumferne i Division 2 til finalerne i Coupe de France. Alle afsnit er baseret på dokumenterede fakta, systematiseret, forklaret og sat i kontekst for at give det fulde billede af en klub, der gang på gang har rejst sig – og som igen står klar til at måle sig med de bedste.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen i 1919
Initiativet til klubben udsprang af brødrene Fortin, direktører i Crédit de l’Ouest. De dannede oprindeligt Sporting Club du Crédit de l’Ouest (SCCO) i 1919 som arvtager til Angers Université Club. Et årti senere fusionerede projektet med resterne af Club Sportif Julien Bessonneau – dengang byens største klub – og navnet Sporting Club de l’Ouest (SCO) blev adopteret.
Fra amatører til professionelle (1930’erne-1945)
I 1931 – 39 deltog SCO i regionale ligaer. Under Anden Verdenskrig opnåede holdet i 1943 titlen som franske amatørmestre. Kort efter befrielsen blev status professionaliseret, og klubben meldte sig til Division 2. Det markerede begyndelsen på en kontinuerlig rejse mellem landets øverste rækker.
Første Division 2-sæson (1945-46)
Da turneringen genstartede i 1945, var landets næstbedste niveau opdelt i en nordlig og en sydlig pulje. Angers blev placeret i nord og sluttede som nummer tre, syv point fra oprykning.
Stigning mod eliten (1956-1968)
I 1956 rykkede Angers første gang op i Division 1. Perioden bød på 12 fortsatte sæsoner i toppen med blot en enkelt nedrykning i 1968, som dog straks året efter blev vendt til en Division 2-titel (1969) og dermed retur til eliten.
Finale i Coupe de France 1957
Allerede i 1957 kulminerede klubbens fremgang med en plads i Coupe de France-finalen. Her tabte SCO 3-6 til Toulouse FC på Colombes-stadion. Holdet bar i øvrigt den karakteristiske tango-farvede trøje, som dengang fungerede som reservefarve.
1970’ernes offensive storhedstid
Starten af 1970’erne huskes for sprudlende offensiv fodbold inspireret af playmakeren Jean-Marc Guillou og målscoreren Marc Berdoll. I 1972-73 nåede klubben på baggrund af en liga-placering at deltage i UEFA-Cuppen og spillede to kampe mod Dynamo Berlin (1-1 hjemme, 1-2 ude).
Division 2-mesterskabet 1976
Efter endnu en nedrykning i 1975 tog Angers for anden gang titlen i Division 2 i 1976. Marc Berdoll blev ligaens topscorer og var en afgørende faktor i oprykningen.
Langvarig nedtur (1981-1993)
Mellem 1981 og 1993 opholdt SCO sig uden afbrud i Division 2. Klubben hørte til den øvre midte, men først i 1993 lykkedes en kortvarig retur til Division 1 for sæsonen 1993-94.
Fald til National og økonomisk usikkerhed (1994-2007)
I løbet af to år rykkede SCO både ned fra Ligue 2 og videre til National (tredjebedste række). Fra 1996 til 2007 pendlede klubben mellem National og Ligue 2 og kæmpede med anonymitet og økonomiske problemer. I 2006 købte entreprenøren Willy Bernard klubben, ansatte Olivier Pickeu som sportsdirektør og Jean-Louis Garcia som cheftræner; det skabte gradvist sportslig stabilitet.
Nystart under Saïd Chabane (2011-2015)
Forretningsmanden Saïd Chabane overtog ejerskabet i 2011, fastholdt den sportslige ledelse og ansatte Stéphane Moulin – tidligere reserveholdstræner – som ny chef. Resultatet var kontinuerlig fremgang i Ligue 2 frem mod oprykningen i 2015, der kom 21 år efter seneste ophold i landets bedste række.
Otte sammenhængende Ligue 1-sæsoner (2015-2023)
Debutsæsonen 2015-16 endte med en bemærkelsesværdig niendeplads. Den 8. juni 2020 satte klubben transferrekord med købet af målmand Paul Bernardoni for 8 mio. €. Samme år fik SCO – sammen med Paris FC – en midlertidig transferkarantæne for brud på regler om relay-transfers.
Coupe de France-finalen 2017
28. maj 2017 nåede Angers endnu en Coupe de France-finale, denne gang i Stade de France. Et selvmål i 91. minut afgjorde kampen til Paris Saint-Germains fordel (0-1).
Uro i ledelsen og trænerskifte (2020-2021)
I marts 2020 stoppede det mangeårige samarbejde med sportsdirektør Olivier Pickeu. Fabrice Favetto-Bon blev kortvarigt udnævnt som præsident-délégué, men trådte tilbage få måneder senere og afløstes af Philippe Caillot. Efter sæsonen 2020-21 – hvor klubben sikrede endnu en overlevelse – publicerede Stéphane Moulin sin afskedsbesked.
Nedrykning og ny transferkarantæne (2022-2023)
Sæsonen 2022-23 forløb katastrofalt: Kun tre sejre og fem uafgjorte efter 32 spillerunder placerede holdet sidst med 14 point. Tabet på 2-4 i Rennes i 33. runde cementerede nedrykningen. I april 2023 kom endnu en transferkarantæne – denne gang to vinduer – efter en tvist med ES Tunis om spilleren Ilyes Chetti. Klubben valgte at appellere afgørelsen til CAS.
Genopblomstring i Ligue 2 (2023-2024)
I den efterfølgende sæson fandt holdet melodien: Ved vinterpausen stod SCO med syv hjemmesejre i træk og blot tre nederlag i 19 kampe, nok til en foreløbig andenplads. Sæsonen blev sluttet på samme placering, hvilket gav direkte oprykning og et comeback til Ligue 1 i 2024-25.
Ny formandsgeneration
I 2023 overgav Saïd Chabane formandsposten til sønnen Romain Chabane, som dermed blev ny klubpræsident.
Identitet og symboler
Klubfarvernes udvikling
Oprindeligt spillede Angers i blå og hvid. I 1930’erne fandt daværende formand sort mere klædelig, og sort-hvid har lige siden været hovedtemaet.
- 1919-1930: Blå trøje og strømper, hvidt flag.
- 1930’erne-1950: Sort erstatter blå; hvid dominerer på trøjen, sort ses på strømper og kanter.
- Fra midten af 1950’erne: Sort vinder terræn på strømper og flag; trøjen forbliver overvejende hvid, typisk med ”SCO” på brystet.
- 2008-09: Første gang sort-hvide zebra-striber på en helt ny måde.
- Reservefarver: Grå og tango (1950’erne), grøn (1960’erne), rød (1970’erne-80’erne), siden en palet af flere farver, men ofte helsort eller gul/sort.
- 2009 (90-års jubilæum): En gylden stribe på venstre side af trøjen.
Logo og visuel identitet
Klubbens våbenskjold har gennemgået flere moderniseringer. Motivet er traditionelt sort-hvidt og bærer initialerne ”SCO” samt bynavnet. Opdateringer har primært bestået i grafisk forenkling og marginal farvejustering – præcise årstal for versionerne er ikke offentligt specificeret.
Stade Raymond-Kopa
Byggeriets milepæle
År | Begivenhed |
---|---|
1912 | Stadion opført som Stade Bessonneau |
1956 | Tribunen Saint-Léonard opført |
1968 | Navneskift til Stade Jean-Bouin |
1993 | Tribunen Colombier bygget for D1-oprykning |
2010 | Græsvold bag mål fjernet; tribunen Courbertin etableret |
2017 | Navneændring til Stade Raymond-Kopa |
2017-2018 | Modernisering af tribunen Colombier |
2019-2022 | Helrenovering af tribunen Saint-Léonard |
Kapacitet og atmosfære
Selv om præcis siddekapacitet ikke er angivet her, fremstår Raymond-Kopa som et intimt stadion med opgraderede tribuner, moderne faciliteter og en stærk lokal forankring – et håndgribeligt symbol på byens stolthed over klubbens arv.
Sportslige meritter
Pokaler og finalepladser
- Division 2-mester: 1969, 1976
- Coupe de France: Finalist 1957, 2017
- UEFA Cup-deltagelse: 1972-73 (1. runde vs. Dynamo Berlin)
Ligadeltagelser over tid
Række | Perioder | Antal sæsoner |
---|---|---|
Ligue 1 | 1956-68, 1969-75, 1976-77, 1978-81, 1993-94, 2015-2023, 2024- | 32 |
Ligue 2 | 1945-56, 1968-69, 1975-76, 1977-78, 1981-93, 1994-96, 2000-01, 2003-05, 2007-15, 2023-24 | — |
National | 1996-2000, 2001-03, 2005-07 | — |
Regional liga / DH | 1919-31, 1931-39 | — |
Bemærk: De præcise antal sæsoner i de lavere rækker fremgår ikke fuldtalligt, men rækkefordelingen giver et billede af klubbens op- og nedture.
Organisation og ledelse
Præsidenter
Navne som Willy Bernard (2006-2011), Saïd Chabane (2011-2023) og senest Romain Chabane (fra 2023) fremstår som nøgleskikkelser i nyere tid. Historiske formænd fra 1930’erne og frem er ikke detaljeret registreret her, men kontinuitet og familieengagement har markeret den seneste periode.
Sportsdirektører og nøglefunktioner
- Olivier Pickeu – ansat 2006, fratrådte 2020; kendt for dygtig rekrutteringsstrategi.
- Sébastien Larcier – overgik fra Dijon i 2020 som ny sportsdirektør.
Cheftrænere gennem tiden
- Jean-Louis Garcia (2006-2011)
- Stéphane Moulin (2011-2021) – klubbens længst siddende træner i nyere æra.
- Efterfølgere fra 2021 og frem er ikke specificeret i kildematerialet.
Spillertrup og talenter
Nuværende trup
Truppen pr. 5. juli 2025 er officielt registreret hos klubben, men individuelle spillernavne fremgår ikke i det tilgængelige materiale. Det kan dog konstateres, at kontrakter og udlejninger administreres på normal vis, og at flere spillere besidder dobbelt statsborgerskab under FIFAs regler.
Ikoniske spillere
- Raymond Kopa – Ballon d’Or 1958; spillede i Angers 1949-51.
- Jean-Marc Guillou – Fransk Årets Spiller 1975; orkestrerede spillet i 1970’erne.
- Marc Berdoll – Division 2-topscorer og guldhelt 1976.
- Karl Toko Ekambi – 17 ligamål i 2017-18-sæsonen.
- Paul Bernardoni – Rekordkøb 2020.
Landsholdsspillere fra SCO
I perioden 1956-1981 bar flere Angers-spillere den franske landsholdstrøje, herunder Stéphane Bruey, Jean Deloffre og Jean-Pierre Dogliani.
Transfers og økonomi
Transferrekorder
År | Spiller | Fra | Beløb |
---|---|---|---|
2020 | Paul Bernardoni | Girondins de Bordeaux | 8 mio. € |
Transferrestriktioner
- Sommer 2021: Ét vindues forbud (relay-transfer-sag, delt med Paris FC).
- April 2023: To vinduer forbud (strid om Ilyes Chetti; klubben har appelleret).
Rivaliseringer
Derby mod FC Nantes
Fra 1945 kæmpede begge klubber i Division 2 om regional dominans. I 1960’erne-70’erne stod ”spil à la nantaise” over for ”spil à la angevine”. Rivaliseringen slumrede, da klubberne ofte befandt sig i forskellige ligaer, men genopstod kortvarigt i 2009-10-sæsonen, hvor Nantes var rykket ned.
Opposition til Stade Lavallois
Opstod sent i 1970’erne, da Laval nåede Division 1. Opgørene har siden været jævnligt tilbagevendende i Ligue 2 og National og er kendt for høj lokal interesse og enkelte uroligheder.
Faciliteter og talentudvikling
Træningsanlægget La Baumette
Siden 2014 har SCO ejet et 5 ha stort område i bydelen La Baumette. Her er placeret:
- Klubbens administrative hovedsæde.
- Fire træningsbaner (tre naturgræs, én kunstgræs).
- Faciliteter til både førstehold, ungdom og udviklingsafdeling.
Statistikker og rekorder
Sejrsrække 2023-24
Ved vinterpausen havde Angers vundet syv hjemmekampe i træk – et nøgletal i oprykningssæsonen.
Samlede topflight-sæsoner
Frem til og med 2024-25 står SCO noteret for 32 sæsoner i Ligue 1, et tal der understreger klubbens solide historiske tilstedeværelse på øverste niveau trods gentagne nedture.
Kultur og fanbase
Angers SCO’s tilhængere beskrives ofte som loyale og jordnære. Stadionets moderniseringer har bidraget til øget komfort, men det intime miljø og den lokale stolthed over Raymond Kopa-arven bevares. Organiserede fangrupper er ikke detaljeret beskrevet her, men byens engagement mærkes ved de høje tilskuertal i oprykningssæsoner og ved klassiske derbyer.
Litteratur og videre læsning
- Sporting Club de l’Ouest – 1919-1969 – Livre d’or du cinquantenaire
- Tony Effling: Livre d’or du SCO d’Angers (1974)
- Yves Chéné: L’Histoire du SCO (3 bind)
- 90 ans du SCO, 1919-2009 (specialudgave, Courrier de l’Ouest, 2009)
- Angers SCO 100 ans en noir & blanc 1919-2019, Hugo Sport (2019)
Konklusion
Angers SCO er billedet på vedholdenhed i fransk fodbold. Klubben balancerer mellem ydmyg provinsidentitet og modet til igen og igen at udfordre de største. Sort-hvide farver, Raymond Kopas arv, to Division 2-titler og to Coupe de France-finaler – alt sammen elementer, der fastholder SCO’s plads i den nationale fodboldhistorie. Efter den seneste oprykning i 2024 står klubben over for endnu et kapitel i sin omskiftelige, men fascinerende fortælling.