AS Nancy
Hjemmebane
Stade Marcel-Picot
90, boulevard Jean-Jaurès, Tomblaine
Kapacitet: 20087
Overflade: Græs
AS Nancy Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle AS Nancy kampe i Ligue 2 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende AS Nancy kampe, samt de AS Nancy kampe der allerede er spillet.
AS Nancy Kommende Kampe
Runde 1
Rodez AF
Runde 5
Troyes
Runde 6
AS Nancy
Runde 7
FC Annecy
Runde 8
AS Nancy
Runde 9
EA Guingamp
Runde 10
AS Nancy
Runde 11
Montpellier HSC
Runde 12
AS Nancy
Runde 13
Le Mans FC
Runde 14
AS Nancy
Runde 15
AS Saint-Étienne
Runde 16
Grenoble Foot 38
Runde 17
AS Nancy
Runde 18
Amiens SC
Runde 19
AS Nancy
Runde 20
AS Nancy
Runde 21
SC Bastia
Runde 22
AS Nancy
Runde 23
Red Star FC
Runde 24
AS Nancy
Runde 25
Stade Lavallois
Runde 26
AS Nancy
Runde 27
AS Nancy
Runde 28
US Boulogne
Runde 29
AS Nancy
Runde 30
Clermont Foot
Runde 31
AS Nancy
Runde 32
Stade de Reims
Runde 33
Pau FC
Runde 34
AS Nancy
AS Nancy Færdigspillede Kampe
Runde 4
AS Nancy
Runde 3
USL Dunkerque
Runde 2
AS Nancy
AS Nancy Stillinger
Her kan du se AS Nancys aktuelle stillinger i Ligue 2 for sæsonen 25/26.
AS Nancy ligger lige nu på 3.-pladsen med 8 point efter 4 kampe.
AS Nancy har vundet 2 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 0 kampe. I stillingen har AS Nancy en målforskel på 3 (scoret 6, indkasseret 3)
Du kan se tabellen med AS Nancy stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Saint-Étienne
|
4 | 2 | 2 | 0 | 9 | 4 | 5 | 8 |
|
| 2 |
Pau FC
|
4 | 2 | 2 | 0 | 7 | 3 | 4 | 8 |
|
| 3 |
AS Nancy
|
4 | 2 | 2 | 0 | 6 | 3 | 3 | 8 |
|
| 4 |
Red Star FC
|
4 | 2 | 1 | 1 | 7 | 4 | 3 | 7 |
|
| 5 |
Stade de Reims
|
4 | 2 | 1 | 1 | 4 | 4 | 0 | 7 |
|
| 6 |
Troyes
|
4 | 2 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 7 |
|
| 7 |
Clermont Foot
|
4 | 1 | 3 | 0 | 4 | 3 | 1 | 6 |
|
| 8 |
Amiens SC
|
4 | 1 | 2 | 1 | 6 | 5 | 1 | 5 |
|
| 9 |
USL Dunkerque
|
4 | 1 | 2 | 1 | 7 | 7 | 0 | 5 |
|
| 10 |
Montpellier HSC
|
4 | 1 | 2 | 1 | 4 | 4 | 0 | 5 |
|
| 11 |
Rodez AF
|
4 | 1 | 2 | 1 | 2 | 5 | -3 | 5 |
|
| 12 |
Stade Lavallois
|
4 | 0 | 4 | 0 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
| 13 |
Le Mans FC
|
4 | 1 | 1 | 2 | 5 | 6 | -1 | 4 |
|
| 14 |
FC Annecy
|
4 | 1 | 1 | 2 | 3 | 5 | -2 | 4 |
|
| 15 |
EA Guingamp
|
4 | 1 | 1 | 2 | 6 | 9 | -3 | 4 |
|
| 16 |
Grenoble Foot 38
|
4 | 0 | 2 | 2 | 4 | 6 | -2 | 2 |
|
| 17 |
SC Bastia
|
3 | 0 | 1 | 2 | 2 | 5 | -3 | 1 |
|
| 18 |
US Boulogne
|
3 | 0 | 0 | 3 | 0 | 3 | -3 | 0 |
|
AS Nancy Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på AS Nancys hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som AS Nancy er med i:
Enzo Basilio
Målmand
Trøje #1
Martin Sourzac
Målmand
Trøje #16
Yanis Kouini
Målmand
Trøje #40
Kenzo Noel
Målmand
Trøje #40
Adrien Julloux
Forsvarer
Trøje #12
Nicolas Saint-Ruf
Forsvarer
Trøje #14
Enzo Tacafred
Forsvarer
Trøje #33
Yannis Nahounou
Forsvarer
Trøje #77
Ćazim Suljić
Midtbanespiller
Trøje #5
Teddy Bouriaud
Midtbanespiller
Trøje #6
Oumar Sidibé
Midtbanespiller
Trøje #11
Bakari Camara
Midtbanespiller
Trøje #13
Maxence Carlier
Midtbanespiller
Trøje #17
Martin Expérience
Midtbanespiller
Trøje #19
Rayan Bamba
Midtbanespiller
Trøje #23
Christ-Emmanuel Maouassa
Midtbanespiller
Trøje #27
Y. Delaveau
Midtbanespiller
Trøje #37
Chafik Hansar
Midtbanespiller
Trøje #45
Zakaria Fdaouch
Angriber
Trøje #7
Walid Bouabdelli
Angriber
Trøje #8
Cheikh Touré
Angriber
Trøje #9
Adrian Dabasse
Angriber
Trøje #10
Brandon Bokangu
Angriber
Trøje #20
Jimmy Oghenerukwe
Angriber
Trøje #22
Zakaria Ztouti
Angriber
Trøje #26
Patrick Ouotro
Angriber
Trøje #29
Z. Ztouti
n/a
Trøje #26AS Nancy Historie og Info
Association Sportive Nancy-Lorraine – i daglig tale blot AS Nancy eller ASNL – er den største fodboldinstitution i det nordlige Lorraine og et af de mest markante symboler på byens identitet siden slutningen af 1960’erne. Klubben er vokset ud af de lokale arbejderkvarterer omkring Nancy, men dens historiske rødder kan spores helt tilbage til 1910, da Union sportive Frontière blev stiftet af gymnastikentusiaster under ledelse af Maurice de Vienne. Med etableringen af den professionelle sektion i 1967 fik byen igen topfodbold, efter at FC Nancy var kollapset økonomisk tre år tidligere, og AS NL blev hurtigt en aktør, der satte sit aftryk på fransk fodbold med en moderne ungdomsafdeling, flotte resultater og en offensiv vision under arkitekten Claude Cuny.
Klubbens historie er præget af markante højdepunkter – ikke mindst Michel Platinis gennembrud, Coupe de France-triumfen i 1978, det festlige tog- og busoptog til Stade de France i 2006 samt fem mesterskaber på niveau 2 – men også af bratte fald, økonomiske kriser og dramatiske nedrykninger. Til trods for modgangen har AS Nancy-Lorraine bevaret sin status som talentklub, og akademiet i Forêt de Haye har igennem årtier udklækket navne som Olivier Rouyer, Mustapha Hadji, Pape Diakhaté, Clément Lenglet og adskillige andre, der senere har sat deres præg på national og international fodbold.
I 2020’erne har klubben været igennem den mest turbulente periode i sin eksistens: ejerskifte fra Jacques Rousselot til et amerikansk-asiatisk konsortium, første nedrykning til National, administrativ uro og pludselige præsidentskift. Alligevel lykkedes det i 2024-25 at vinde National-mesterskabet under Pablo Correas tredje ophold som cheftræner, og AS NL vender dermed tilbage til Ligue 2 fra sæsonen 2025-26. Med et fornyet ejerskab og et opdateret budget håber de lokale tilhængere, at “chardonen” igen kan blomstre på de øverste fodboldmarker.
Historisk udvikling
Rødderne: US Frontière og AS Lorraine (1910-1967)
Historien begynder i 1906 med gymnastikforeningen La Frontière, der fire år senere etablerer en fodboldsektion under navnet Union sportive Frontière (USF). Klubben får i 1922 et nyt kommunalt anlæg i Parc de la Pépinière og ændrer i 1928 navn til Association sportive Lorraine (ASL). I mellemkrigstiden optræder ASL i de regionale mesterskaber og markerer sig blandt andet med en finaleplads i Coupe de Lorraine 1929. Modstanden fra nystiftede FC Nancy (professionel fra 1935) og datidens økonomiske vanskeligheder medfører dog kraftige svingninger, og ASL mister mange af sine bedste spillere.
Efter FC Nancys konkurs i 1965 vokser ønsket om at genetablere professionel fodbold. Initiativtageren Claude Cuny iværksætter i 1966 kampagnen “Boîte postale 17” for at teste opbakningen. 18 000 breve og underskrifter strømmer ind, Total bliver finansiel partner, og Nancy-kommunen matcher sponsoratet. Den 16. juni 1967 godkender det professionelle ligaorgan AS Nancy-Lorraine til Division 2. Seks amatørhold fra AS Lorraine danner rygraden, og René Pleimelding udpeges som første træner.
Professionalisering og første år (1967-1972)
Det allerførste officielle opgør spilles 19. august 1967 i Béziers, hvor Nancy taber 0-4. Et par uger senere scorer Michel Lanini klubbens første registrerede ligamål. I debutsæsonen bliver det til en 10.-plads, men fremgangen er hurtig: tredjeplads i 1969 og oprykning efter blot tre sæsoner via en 2-0-sejr over Bastia i juni 1970. Antoine Redin overtager efter René Pleimelding som træner og sikrer overlevelse i den bedste række trods massive nederlag som 0-7 ude mod Nantes.
Platini-æraen (1972-1979)
I sommeren 1972 ankommer en ung Michel Platini fra klubbens eget “Conservatoire”. Sammen med talenter som Olivier Rouyer, Jean-Claude Cloët og Carlos Curbelo skaber han det legendariske “Lycée papillon”. Til trods for en kort nedrykning i 1974-75, der ender med et Ligue 2-mesterskab, etablerer Nancy sig i Division 1’s øvre midterfelt og kulminerer i 1976-77 med en fjerdeplads.
Højdepunktet indtræffer 13. maj 1978: Coupe de France-finale mod Nice. Platini sikrer trofæet med kampens eneste mål, præsenteret af præsident Valéry Giscard d’Estaing. Året efter debuterer AS NL i Europa og eliminerer Frem København, før schweiziske Servette sender dem ud i ottendedelsfinalen. Platini forlader klubben i 1979 til fordel for Saint-Étienne, hvilket markerer afslutningen på guldalderen.
Nedtur og omskiftelser (1979-1987)
Uden Platini forbliver holdet konkurrencedygtigt i nogle sæsoner, men økonomiske begrænsninger og stjerners afgang (Curbelo, Rouyer) svækker styrken. Unge Arsène Wenger debuterer som cheftræner i 1984-85 og sikrer overlevelse, men nedrykningen kan ikke undgås i 1987 trods indkøbet af Ray Stephen. Dermed afsluttes 12 sammenhængende år i landets højeste række.
Skiftende tider i 2. division (1987-1994)
I Division 2 glider ansvaret fra André Gauthrot til den kontroversielle finansmand Jacques Brzezinski, som henter større profiler som Oleksandr Zavarov og Ryszard Tarasiewicz. Under Aimé Jacquet reddes klubben mirakuløst i 1991, men rutsjeturen fortsætter – og i 1992 sender en ny nedrykning Nancy tilbage til næstbedste række. Sportslig ustabilitet og økonomiske problemer kulminerer i 1994, da Olivier Rouyer må forlade trænersædet, og underskuddet vokser til 42 millioner franc.
Jacques Rousselot tager styringen (1994-2002)
Med opbakning fra borgmester André Rossinot træder erhvervsmanden Jacques Rousselot ind som redningsmand. Han installerer László Bölöni på trænerbænken, sikrer oprykning i 1996, men et smalt budget og salget af Mustapha Hadji fører til nedrykning året efter trods Greg Wimbées ikoniske mål mod Lens. En ny Division 2-titel i 1998 giver endnu en tur op, men 1999-2000 ender med fald på grund af dårlig målscore. Efter en række middelmådige sæsoner og tragedien omkring målmand Philippe Schuth går parterne fra hinanden i 2002.
Pablo Correa epoken – første omgang (2002-2011)
Klubikonet Pablo Correa overtager i 2002 efter en katastrofal start og redder holdet fra nedrykning til National. Med en ung, lokalt forankret trup (Chrétien, Diakhaté, Brison) og tilføjelser som André Luiz og Kim opnås stor succes: Ligue 2-mesterskabet i 2005, Coupe de la Ligue i 2006 samt Europa League-deltagelse i både 2006-07 og 2007-08 (16.-delsfinale mod Shakhtar Donetsk). I 2007-08 slutter Nancy som nummer fire – klubbens bedste Ligue 1-placering siden 1977 – men efterfølgende år byder på et fald mod midterregionen, og Correa trækker sig i 2011.
Overlevelseskampe og nedrykning (2011-2020)
Jean Fernandez overtager, men trods fremgang i foråret 2012 slutter 2012-13 med nedrykning. Patrick Gabriel og siden Pablo Correa vender tilbage, og efter tre år i Ligue 2 sikres mesterskabet 2016 med Clément Lenglet som anfører. Oprykningen bliver kortvarig; salget af Lenglet og svigtende forstærkninger leder i 2017 til endnu et fald. Fire trænere anvendes i 2017-18 for at undgå et dobbeltfald, og økonomisk usikkerhed gør, at salgsplaner og præsidentskift intensiveres frem mod 2020, samtidig med at covid-19-pandemien afkorter sæsonen.
Nye ejere og dramatik (2021-)
Ved årsskiftet 2020-21 overtages aktiemajoriteten af Chien Lee, Krishen Sud, Paul Conway og Randy Frankel. Trods en 8.-plads i 2020-21 går det galt i 2021-22: tre forskellige trænere og nul sejre efter ti runder resulterer i historisk nedrykning til National. 2022-23 bliver lige så vanskelig; administrative sanktioner truer med yderligere fald til National 3. Et kapitalindskud fra Sud og Lee holder klubben i National, og Pablo Correa hentes ind for tredje gang i november 2023. Enestående slutspurt ender med 2024-25-mesterskabet i National og oprykning til Ligue 2.
Identitet og kultur
Klubbens logo gennem tiden
- 1967: Chardon-symbolet introduceres sammen med teksten ASNL.
- 1970: Mere symmetrisk chardon, bløde konturer.
- 1994: Jacques Rousselot tilføjer blå farve og mottoet “La rage de réussir”.
- 2006: Tilbage til rød-hvid; devisen “Qui s’y frotte s’y pique” genindføres.
- 2013: Chardonen får historisk udtryk, hvid baggrund dominerer.
- 2018: Kommerciel justering, “Nancy” erstatter “ASNL”, mottoet ændres til “Lorraine”.
Farver og trøjedesign
Det traditionelle hjemme-sæt er helhvidt med røde detaljer, herunder de ikoniske to vertikale røde bånd på venstre side – første gang set i 1978. I perioden 1967-69 bar holdet dog blå shorts og røde strømper som reference til sponsor Total. Nike-årene (2013-2020) førte flere rene røde hjemmebanetrøjer, mens Puma i 2020-21 genoplivede de to bånd. Sæsonen 2023-24 hyldede 1978-looket fuldt ud.
Devise og symbolik
Chardonen (tidselblomsten) og byens motto “Non inultus premor” – på dansk “Den, der rører mig, stikker sig” – afspejler uafhængighed og kampgejst. Siden 2006 har ordene atter prydet klubbens emblem og understreger den lokale identitet.
Hjemmebane: Stade Marcel-Picot
Historie og udvikling
Anlægget åbnede 8. august 1926 som Parc des sports du pont d’Essey og var hjemmestadion for FC Nancy. Efter omdøbningen i 1968 til ære for formand Marcel Picot gennemgik arenaen flere udvidelser: tribunen Hazotte rejste sig i 1973, og kapaciteten passerede 25 000. Rekorden på 30 384 tilskuere blev sat 16. september 1976 mod AS Saint-Étienne.
Kapacitet og faciliteter
Totalrenoveringen 1999-2003 gav 20 087 overdækkede pladser, nyt tag og VIP-områder. I 2010 blev en kunstgræsbane installeret for at modvirke frost, men den blev udskiftet med hybridgræs i 2017 efter kritik for øget skadesrisiko. Marcel-Picot anses i dag for at have en af Ligue 2’s bedste spilleroverflader.
Vigtige øjeblikke på stadion
- 30 384 tilskuere mod Saint-Étienne i 1976.
- Jubilé Platini 23. maj 1988, hvor Pelé og Maradona deltog.
- 93,3 % udsolgt i hele Ligue 1-sæsonen 2007-08 – landets højeste belægning.
Sportslige resultater og meritter
Samlet palmarés
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Coupe de France | 1 | 1978 |
| Coupe de la Ligue | 1 | 2006 |
| Ligue 2 / Division 2 | 5 | 1975, 1990, 1998, 2005, 2016 |
| Championnat National | 1 | 2025 |
Europæiske eventyr
- UEFA Cup Winners’ Cup 1978-79: 1/8-finale (ud mod Servette).
- UEFA Cup / Europa League 2006-07: 1/16-finale (ud mod Shakhtar Donetsk).
- UEFA Cup / Europa League 2007-08: Gruppespil.
Rekorder og milepæle
- Flest Ligue 2-titler (delt rekord): 5.
- Største sejr i Ligue 1: 6-0 mod Rennes (2005-06).
- Største nederlag: 0-7 mod Nantes (1971).
- Bedste UEFA-koefficientplacering: nr. 75 i 2011.
Organisation og ledelse
Ejerskab
| Periode | Hovedaktionær(er) |
|---|---|
| 1967-1988 | Foreningsstruktur |
| 1988-1990 | Jacques Brzezinski |
| 1994-2020 | Jacques Rousselot |
| 2020- | Chien Lee & Krishen Sud |
Præsidenter
| Navn | Periode |
|---|---|
| Claude Cuny | 1967-1975 |
| Gérard Rousselot | 1975-1986 |
| André Gauthrot | 1987-1988 |
| Jacques Brzezinski | 1988-1990 |
| Jacques Rousselot | 1994-2018 & 2020 |
| Jean-Michel Roussier | 2018-2020 |
| Gauthier Ganaye | 2020-2023 |
| Sébastien Janodet (interim) | 2023 |
| Nicolas Holveck | 2023-2024 |
| Krishen Sud | 2024- |
Trænere
Pablo Correa har rekorden med tre perioder (2002-2011, 2013-2017, 2023-). Næstmest kontinuerlige er Antoine Redin (1971-1980) og László Bölöni (1994-2000). Sæsonen 2017-18 satte negativ rekord med fire cheftrænere.
Spillere
Profiler og legender
- Michel Platini – 181 officielle kampe, 2× fransk Årets Spiller, målscorer i Coupe de France-finalen 1978.
- Olivier Rouyer – hurtig fløjspiller, 283 klubkampe, senere træner.
- Cédric Lécluse – 450 kampe, flest i klubhistorien.
- Mustapha & Youssouf Hadji – brødrepar, hvor Mustapha vandt African Ballon d’Or 1998, og Youssouf spillede 300+ kampe.
- Clément Lenglet – kaptajn i 2016, senere fransk landsholdsforsvarer.
Uddannelsesfilosofi og talentudvikling
Centre de Formation i Forêt de Haye blev etableret af Claude Cuny som Frankrigs første egentlige fodboldakademi. Faciliteterne tæller syv baner, en stor multihal, fitness-område og internat med 23 værelser. Op mod 60 unge bor og studerer årligt i komplekset, hvor 100 % af studenterkandidaterne bestod i 2012. Akademiet har ofte udgjort halvdelen af førsteholdstruppen, senest tydeligt i 2007-08-sæsonen.
Nuværende trup (uddrag, juli 2025)
| Nr. | Spiller | Position |
|---|---|---|
| — | Teddy Bouriaud | Midtbane |
Spillere på udlån
Ingen verificerede lån er offentliggjort for den kommende sæson.
Ungdoms- og reservehold
Reserveholdet har i de seneste år vekslet mellem National 3 og Régional 1. Nedrykningen til Régional 1 i 2019 var et hårdt slag, men holdet fungerer fortsat som sidste trin før førsteholdet.
Kvindeafdeling
Siden 1970 har AS NL haft kvindefodbold. Budgettet blev opgraderet under Jacques Rousselot, og holdet opnåede stabilitet i Division 2 frem til 2019. I 2021 måtte klubben dog af økonomiske årsager anmode om frivillig nedrykning til Régional 1, hvor projektet nu opbygges på ny.
Økonomi og kommercielle forhold
Budgetudvikling
| Sæson | Budget (M€) |
|---|---|
| 2006-07 | — |
| 2019-20 | — |
| 2023-24 | — |
Udstyrs- og trøjesponsorer
- 1990’erne: Adidas, TC Blackway.
- 2000’erne: Shemsy, Duarig, Le Coq Sportif, Baliston.
- 2009-2019: Umbro, Nike.
- 2020-2021: Puma (genintroduktion af røde bånd).
- 2022-: Kipsta.
Vigtigste kommersielle partnere
- Sempa (hovedsponsor 2019).
- Tidligere: Sweetcom, Sopalin, La Boucherie, DLSI Intérim, Vittel, Mazda m.fl.
Supporterkultur
Grupper og tribuner
- Saturday FC – skaber stemning på tribune Piantoni.
- Kop Schuth – sammenslutning af Red Sharks og ASNL F@ns Connexion.
- Internationalt fanfællesskab: “Fidèles Fans” i Senegal.
Amitié og rivalisering
Ultras fra tyske 1. FC Saarbrücken indgik i 1998 et venskab med Saturday FC, og venskabelige besøg er fortsat tradition. I Frankrig er der gode relationer til FC Rouen-fans.
Derbyet mod FC Metz
Lorraine-derbyet betragtes som højrisiko-opgør. Statistikken hælder for nuværende til Metz med 32 sejre mod Nancys 24. Kampene er udsolgte begivenheder, og i 2013/14 slog Nancy sin egen Ligue 2-rekord med 9 466 sæsonkort – i 2016/17 steg tallet til 13 000 efter oprykningen.
Infrastruktur: Træningsanlæg og akademi
Forêt de Haye, ni kilometer vest for Nancy, huser både førsteholdets daglige træning og akademiets aktiviteter. Syv baner, en 60×30 m hal og et moderne fitnesscenter kobler fysisk og teknisk træning, mens et internt gymnasialt system sikrer spilleruddannelse. Kontinuiteten mellem U17, U19, reserve og seniorhold gør anlægget til en af landets mest integrerede faciliteter.
Statistik og placeringer
- 30 sæsoner i øverste række til og med 2021-22.
- 25 sæsoner i næstbedste række.
- Første sæson i National: 2022-23.
- 2024-25: Mesterskab i National og oprykning.
Æresbevisninger og interne priser
Klubbens officielle website uddeler Chardon de l’Année baseret på fanafstemning. Laurenter som Laurent Dufresne, Sébastien Puygrenier, Youssouf Hadji og Martin Sourzac har alle modtaget prisen flere gange. På nationalt niveau vandt AS NL prisen for årets rekrutteringspolitik i 2007, mens Pablo Correa to gange er kåret til Årets Franske Træner (2006, 2007) og Jacques Rousselot til Årets Leder i 2006.
Udvalgt litteratur
- Georges Dirand & Michel Laurent: “L’AS Nancy-Lorraine : le chardon ardent” (1973)
- Claude Cuny: “Histoire d’un club : AS Nancy-Lorraine” (1981)
- Christian Portelance: “AS Nancy-Lorraine. Des épopées et des hommes” (2007)
- Bertrand Munier: “AS Nancy-Lorraine – Histoire d’un club” (2010)
Med over et århundredes lokal forankring, et markant talentakademi og evnen til gang på gang at rejse sig fra modgang har AS Nancy-Lorraine indtaget sin faste plads i den franske fodboldhistorie. Om genopstigningen til Ligue 1 igen bliver en realitet, vil fremtiden vise, men chardon-klubbens motto står fortsat ved magt: “Qui s’y frotte s’y pique”.
