
AS Saint-Étienne
Hjemmebane
Stade Geoffroy-Guichard
14, rue Pierre et Paul Guichard, Saint-Ètienne
Kapacitet: 41965
Overflade: Græs

AS Saint-Étienne Kampe
Her kan du se kampprogrammet for AS Saint-Étienne i år.
AS Saint-ÉtienneKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


AS Saint-Étienne Stillinger
Her kan du se AS Saint-Étiennes Ligue 2 stilling. AS Saint-Étienne ligger lige nu på 3 plads i Ligue 2 stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
AS Saint-Étienne Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 31 spillere på AS Saint-Étiennes hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som AS Saint-Étienne er med i:

Brice Maubleu
Goalkeeper
Trøje #1
Boubacar Fall
Goalkeeper
Trøje #16
Gautier Larsonneur
Goalkeeper
Trøje #16
Issiaka Touré
Goalkeeper
Trøje #40
Lassana Traoré
Defender
Trøje #0
Beres Owusu
Defender
Trøje #2
Buduka Batubinsika
Defender
Trøje #2
Kévin Pedro
Defender
Trøje #3
Mickaël Nadé
Defender
Trøje #3
Yunis Abdelhamid
Defender
Trøje #5
Maxime Bernauer
Defender
Trøje #6
Dennis Appiah
Defender
Trøje #8
Maedine Makhloufi
Defender
Trøje #18
Yvann Maçon
Defender
Trøje #27
Marwann Nzuzi
Defender
Trøje #35
Chico Lamba
Defender
Trøje #73
Benjamin Bouchouari
Midfielder
Trøje #6
Florian Tardieu
Midfielder
Trøje #10
Igor Miladinović
Midfielder
Trøje #12
Jebryl Sahraoui
Midfielder
Trøje #13
Cheikh Fall
Midfielder
Trøje #20
M. Jaber
Midfielder
Trøje #26
Aïmen Moueffek
Midfielder
Trøje #29
Antoine Gauthier
Midfielder
Trøje #34
Zuriko Davitashvili
Attacker
Trøje #11
Ben Old
Attacker
Trøje #11
Lucas Stassin
Attacker
Trøje #17
Augustine Boakye
Attacker
Trøje #20
Irvin Cardona
Attacker
Trøje #24
Ibrahima Wadji
Attacker
Trøje #25
Djylian N´Guessan
Attacker
Trøje #63AS Saint-Étienne Historie og Info
Association Sportive de Saint-Étienne, til daglig blot kendt som AS Saint-Étienne eller blot ASSE, er en af de mest traditionsrige institutioner i fransk fodbold. Klubben er uløseligt forbundet med den midtfranske industriby Saint-Étienne og bærer siden 1930’erne kælenavnet « Les Verts » – de grønne – efter den karakteristiske farve, som udspringer af det lokale supermarkedskoncern Casino, hvor klubbens første spillere var ansatte. Med ti franske mesterskaber, seks Coupe de France-triumfer samt en legendarisk europæisk finale i 1976 har ASSE sat sig varige spor i både fransk idrætshistorie og i den nationale kulturarv.
Klubben har gennem mere end et århundrede oplevet perioder med total dominans, sekvenser med sportslige afgrunde, økonomiske turbulenser og genopstandelser. Fra den første storhedstid under præsident Roger Rocher og trænere som Jean Snella, Albert Batteux og Robert Herbin i 1960’erne og 1970’erne til nyere tiders genopbygning under Christophe Galtier og det canadiske Kilmer Sports Ventures’ indtræden som ejer i 2024 – historien om AS Saint-Étienne er rig på dramatiske vendepunkter og stærke følelser. Klubben er samtidig kendt for en passioneret fanbase, hvor hjemmekampene på Stade Geoffroy-Guichard – Chaudron’et – ofte beskrives som en af de mest intense fodboldoplevelser i Europa.
I dag er AS Saint-Étienne stadig blandt de mest populære klubber i Frankrig på trods af nyere op- og nedrykninger mellem Ligue 1 og Ligue 2. Artiklen her giver et samlet, detaljeret og systematisk overblik over alle væsentlige aspekter af klubben: den historiske udvikling, de sportslige resultater, identiteten og symbolerne, de vigtigste personer, de økonomiske og juridiske strukturer, faciliteter, fans, rivaliseringer, rekorder samt de aktuelle hold og ledelsesforhold.
Historisk udvikling
1919-1933 – Rødderne i Casino-imperiet
Klubbens forhistorie tager sin begyndelse efter Første Verdenskrig, da medarbejdere fra det lokale supermarkedskæde Casino organiserer sig i Amicale des Employés de la Société des Magasins Casino. Den 25. juli 1919 oprettes fodboldsektionen under navnet Association Sportive Casino, men først 29. marts 1920 bliver foreningen formelt registreret, og forbundsregler tvinger den til at fjerne handelsnavnet “Casino”. Der opstår derfor navnet Amical Sporting Club, som bevarer initialerne ASC. I 1927 skifter klubben atter navn til Association Sportive Stéphanoise, og det samme år tiltræder den da blot 21-årige Pierre Guichard, søn af Casino-grundlæggeren Geoffroy Guichard, som præsident.
Indførelsen af professionel fodbold i Frankrig i 1931 skubber klubben i retning af øget ambition. Geoffroy Guichard finansierer køb af en grund, hvorpå Stade Geoffroy-Guichard kan opføres. Klubben søger imidlertid ikke om plads i den første professionelle sæson 1932-33, da den endnu ikke føler sig klar hverken administrativt eller sportsligt.
1933-1962 – De første skridt og det første mesterskab
26. juni 1933 bliver klubben professionel under navnet Association Sportive de Saint-Étienne. Efter debut i den nystiftede Division 2, hvor holdet hurtigt får tilnavnet « équipe des millionnaires » på grund af de mange dyre – ofte udenlandske – spillere, sikrer ASSE oprykning til Division 1 i 1938. Krigsår, økonomiske problemer og tæt på konkurs i 1950 sætter dog projektet på prøve. Et ekstraordinært byrådsmøde redder klubben økonomisk, og med Jean Snella som træner, en strømlinet administration under Charles Paret og et fokuseret rekrutteringsarbejde af Pierre Garonnaire ændres filosofi og struktur.
Indsatsen bærer frugt: reservestyrken vinder amatørmesterskabet i 1956, og året efter sikrer førsteholdet klubbens allerførste franske mesterskab (1956-57). Publikumstallet eksploderer, og de grønklædte får deres debut i europæisk fodbold, blandt andet mod Glasgow Rangers i 1957.
1962-1982 – Den gyldne æra og « Légende des Verts »
I april 1961 bliver den ambitiøse forretningsmand Roger Rocher præsident. Trods en kortvarig nedrykning i 1962 er klubben tilbage året efter – og indleder 16 år med næsten uafbrudt dominans: otte Ligue 1-titler, fem Coupe de France-pokaler og et historisk europæisk højdepunkt i 1976. Under Jean Snella hentes mesterskabet i 1963 og senere i 1967; Albert Batteux vinder tre mesterskaber på stribe (1968-70) og flere nationale doubler; og da Robert Herbin overtager i 1972, kulminerer projektet med tre mesterskaber i træk (1974-76) og den berømte europæiske finale mod Bayern München i Glasgow, hvor de « poteaux carrés » – de firkantede stolper – indprenter sig i fransk fodboldmytologi.
Michel Platini og Johnny Rep ankommer ved årtiets slutning og sikrer det tiende, og hidtil sidste, mesterskab i 1981. Stjernen på klubbens logo symboliserer netop disse ti triumfer.
1982-1998 – Skandaler, nedrykninger og sportslig ørkenvandring
Afsløringen af den ulovlige « caisse noire » i 1982 tvinger Roger Rocher til at gå af. Klubbens økonomi kollapser, profilerne forlader byen, og i 1984 ryger ASSE i Division 2. Trods en hurtig tilbagevenden i 1986 stabiliserer klubben sig aldrig i toppen; 1990’erne er præget af ustadige bestyrelser, hyppige trænerskift og alvorlige underskud, der kulminerer med nedrykningen i 1996 og risiko for konkurs. Kommunen stepper endnu engang til og sælger senere aktiemajoriteten til forretningsmanden Alain Bompard, som omdanner den professionelle afdeling til en SAOS (selskab med sportsligt formål).
1998-2009 – Vejen tilbage og de første skridt mod stabilitet
Robert Nouzaret fører et stærkt fornyet mandskab til sejr i Ligue 2 i 1999, og ASSE ender på sjettepladsen i Ligue 1 i 2000. Men falske pas-skandalen omkring spillerne Aloísio og Alex udløser enorme juridiske og sportslige konsekvenser: nedrykning i 2001. Først med Frédéric Antonetti på trænerbænken sikres en ny oprykning i 2004. Den nytiltrådte præsidentduo Bernard Caïazzo og Roland Romeyer begynder nu at udstikke en langsigtet strategi.
2009-2019 – Galtier-perioden og et længe ventet trofæ
Efter turbulente år fører Christophe Galtier fra december 2009 klubbens sportslige linje. Med profiler som Stéphane Ruffier, Loïc Perrin, Pierre-Emerick Aubameyang og Brandão vinder ASSE Coupe de la Ligue 2013 – første store titel siden 1981 – og deltager regelmæssigt i Europa League. I 2018-19 placerer holdet sig på fjerdepladsen i Ligue 1.
2019-2024 – Sportslige udsving og ny ejerstruktur
Efter Jean-Louis Gassets afgang i 2019 følger ustabile sæsoner. Claude Puel, Ghislain Printant og senere Pascal Dupraz kæmper uden held mod nedrykning, og i 2022 taber ASSE kvalifikations-playoff mod Auxerre, hvilket sender klubben ned i Ligue 2. Under Laurent Batlles’ ledelse konsolideres truppen, og Olivier Dall’Oglio overtager i december 2023. En flot forårsserie i 2024 sender igen ASSE i playoff – og denne gang lykkes oprykningen mod FC Metz.
2024-2025 – Kortvarigt comeback og ny nedtur
I maj 2024 køber Kilmer Sports Ventures hele aktiekapitalen. Ivan Gazidis bliver præsident, mens Eirik Horneland installeres som træner i december 2024 efter en svær efterårssæson. Trods enkelte højdepunkter – blandt andet en derbysejr over Lyon – ender ASSE som nummer 17 i Ligue 1 2024-25 og må igen ned i Ligue 2.
Sportslige meritter
Komplet titeloversigt
Turnering | Antal titler | År |
---|---|---|
Ligue 1 / Division 1 | 10 | 1957, 1964, 1967, 1968, 1969, 1970, 1974, 1975, 1976, 1981 |
Ligue 2 / Division 2 | 3 | 1963, 1999, 2004 |
Coupe de France | 6 | 1962, 1968, 1970, 1974, 1975, 1977 |
Coupe de la Ligue | 1 | 2013 |
Trophée des Champions | 5 | 1957, 1962, 1967, 1968, 1969 |
Coupe Charles Drago | 2 | 1955, 1958 |
Europæiske finaler | 1 finale | 1976 (European Cup – sølv) |
Historiske rekorder
- Flest franske mesterskaber af nogen klub frem til 2013; i dag nummer 2 med 10 titler.
- Fire officielle doubler (mesterskab + Coupe de France) i 1968, 1970, 1974 og 1975 – rekord i Frankrig.
- Perfekt hjemmestatistik: 19 sejre på 19 hjemmekampe i sæsonen 1974-75.
- Største sejr i Ligue 1: 9-1 mod Stade de Reims, 25. august 1971.
- Største udesejr: 10-3 mod Olympique de Marseille, 16. september 1951.
- Største nederlag hjemme: 0-6 mod Le Havre AC, 20. august 2022.
Identitet og symbolik
Klubfarver
Grøn har siden 1919 været primærfarven – direkte arvet fra Casino-koncernens branding. Den klassiske hjemme-dragt er grøn trøje, hvidt shorts og grønne strømper, mens ude-dragten oftest inverterer farverne. Et sort tredjesæt bruges lejlighedsvis.
Logoets udvikling
- 1930’erne: Enkelt monogram « ASSE » på hvid baggrund.
- 1968: Rundt logo med springende sort panter – inspireret af stjerneangriberen Salif Keïta.
- 1993: Moderne rund udgave med grøn-hvide striber og en rød-hvid-blå stjerne for de ti mesterskaber.
- 2022: Nyt skjoldformet logo med byvåben, årstallet 1933 og bibeholdt stjerne.
Strukturer og faciliteter
Stade Geoffroy-Guichard
Åbnet 1931 og kendt som « Le Chaudron ». Kapacitet efter ombygninger til Euro 2016: ca. 42 000. Rekord: 47 747 tilskuere mod Lille OSC, 11. maj 1985.
Trænings- og akademicenter
Centre Robert-Herbin i L’Étrat, indviet 1997 og fuldt købt fri af klubben i 2012. Samler professionel træning, administration og ungdomsakademi.
Klubbens organisation
Ejerskab og juridisk struktur
Periode | Hovedaktionær / Struktur |
---|---|
1927-1982 | Familien Guichard / forening |
1982-2003 | Skiftende lokale investorer; SAOS fra 1998 |
2004-2024 | Bernard Caïazzo & Roland Romeyer via Veridis |
2024- | Kilmer Sports Ventures (Canada) – SASP |
Præsidenter siden 1933 (uddrag)
- Pierre Guichard (1927-43, 1950-52, 1959-61)
- Roger Rocher (1961-82)
- André Laurent (1983-93)
- Alain Bompard (1997-2003)
- Bernard Caïazzo & Roland Romeyer (2004-2024)
- Ivan Gazidis (2024- )
Cheftrænere – milepæle
Træner | Periode | Hovedmeritter |
---|---|---|
Jean Snella | 1950-59, 1963-67 | 4 mesterskaber |
Albert Batteux | 1967-72 | 3 mesterskaber, 2 cuppedoubler |
Robert Herbin | 1972-83, 1987-90 | 4 mesterskaber, 3 Coupe de France, Europacup-finale |
Christophe Galtier | 2009-17 | Coupe de la Ligue 2013 + flere Europa-kvalifikationer |
Eirik Horneland | 2025- | Aktuel genopbygningsfase |
Profiler og legender
Holdet fra Glasgow 1976
Ivan Ćurković – Pierre Repellini, Oswaldo Piazza, Christian Lopez, Gérard Janvion – Dominique Bathenay, Jacques Santini, Jean-Michel Larqué © – Patrick Revelli, Hervé Revelli, Christian Sarramagna (indskiftet: Dominique Rocheteau).
Ikoniske spillere gennem tiderne
- Rachid Mekhloufi – teknisk virtuos fra 1954-68.
- Hervé Revelli – klubbens mest scorende angriber (1964-71 & 1973-78).
- Michel Platini – 1979-82, før tre Ballon d’Or i Juventus.
- Salif Keïta – “Den sorte panter”, Ballon d’Or Africain 1970.
- Loïc Perrin – 470 kampe 2003-2020, nummer 24 pensioneret i hans ære.
Franske landsholdsspillere fra ASSE (udpluk)
Spiller | Landskampe med ASSE | Periode |
---|---|---|
Georges Bereta | 41 | 1966-74 |
Gérard Janvion | 40 | 1975-82 |
Jean-Michel Larqué | 14 | 1969-76 |
Dominique Rocheteau | 49 (heraf flertallet som PSG-spiller) | 1975-86 |
Bafétimbi Gomis | 12 | 2008-09 |
Aktuel trup (2025-26)
Kort før sæsonstart i Ligue 2 2025-26 råder ASSE over en gruppe, der kombinerer stamspillere fra oprykningsholdet 2024, nytilkomne profiler og unge fra akademiet. Blandt de mest fremtrædende navne, som alle er nævnt i klubbens seneste sæsonrapporter, er målmand Etienne Green, forsvarerne Dylan Batubinsika og Anthony Briançon, midtbanespillerne Dylan Chambost, Victor Lobry og offensivkraften Ibrahim Sissoko. Nummer 24 er fortsat taget ud af cirkulation til ære for Loïc Perrin.
Udlejede spillere
Klubben benytter regelmæssigt låneaftaler for at give spilletid til talenter. Officielle kilder nævner blandt andet offensivspillerne Nathanaël Mbuku og Irvin Cardona, som havde lejeophold i foråret 2024.
Økonomi og administration
Budgetudvikling
Efter store underskud i 1990’erne blev klubben tvunget til stram økonomistyring. I 2010’erne opererede ASSE med et stabilt Ligue 1-budget på 60-70 mio. €, før nedrykningen i 2022 reducerede omsætningen markant. Kapitaltilførslen fra Kilmer Sports Ventures 2024 forventes at styrke investeringsrammen frem mod et nyt sportsligt løft.
Fans, kultur og rivaliseringer
Supportergrupper
- Associés Supporters – stiftet 1934, 11 000 medlemmer.
- Magic Fans 91 – kernen i koldronens nordtribune siden 1991.
- Green Angels 92 – sørger for tifoer på sydsiden.
- Derudover Union des Supporters Stéphanois og flere mindre grupper.
Tilskuertal
Selv under ophold i Ligue 2 har ASSE flere gange haft ligarekord for tilskuere. Eksempelvis over 30 000 i gennemsnit i 1998-99 og 2023-24, hvilket understreger fanbasens loyalitet.
Derby rhônalpin – rivalisering med Olympique Lyonnais
Kun 50 km skiller de to byer, men socioøkonomisk opleves Lyon som « bourgeois » og Saint-Étienne som « ouvrière ». Statistikken er i dag knebent til Lyons fordel, men Saint-Étienne kan henvise til et mere gloriøst historisk palmarès. Kampene er som regel udsolgt og præget af stærke følelser både på banen og på tribunerne.
Andre rivaler og venskaber
- Historisk duel med Olympique de Marseille i 1970’erne.
- Venskabelig relation med Girondins de Bordeaux.
- Gensidig respekt mellem fans af ASSE og SC Bastia.
Kvinde- og ungdomsafdeling
Feminin elite
Den selvstændige kvindeklub Racing Club de Saint-Étienne opstår 1977 efter lukning af ASSE’s damehold. I 2009 integreres den igen i ASSE-systemet og hjemtager Coupe de France Féminine i 2011 samt Ligue 2-titlen i 2023.
Ungdomsarbejdet
Fra Jean Snellas pionerarbejde til nutidens Robert-Herbin-akademi har talentudvikling været centralt. Fire triumfer i Coupe Gambardella (1963, 1970, 1988, 2019) understreger kontinuiteten.
ASSE i medier og populærkultur
Mediekanaler
Klubben driver det officielle site asse.fr, magasinet Maillot Vert, sociale medie-kanaler og har desuden programfladen « Autour des Verts » på lokal-tv-stationen TL7. En historisk VHS « L’épopée des Verts » fra 1993 er fortsat samlerobjekt.
Film og musik
- Le Ballon d’Or (1994) – inspireret af Salif Keïtas liv.
- Montys sang Allez les Verts (1976) – uofficiel klubsang.
- Renaud, Michel Sardou, Calogero m.fl. har alle henvist til ASSE i deres tekster.
Fremtidsudsigter
Med en ny, international ejerkreds, en moderniseret struktur og stadig en af landets mest passionerede fanbaser går AS Saint-Étienne en spændende, men også udfordrende periode i møde. Klubben bevæger sig ind i sin anden hundredeårsepoke med ambitionen om at genetablere sig som fast bestanddel af Ligue 1 og samtidig fastholde sin særlige kultur – « L’esprit vert » – der gennem generationer har gjort ASSE til et ikon i fransk fodboldhistorie.