Brest
Hjemmebane
Stade Francis-Le Blé
26, rue de Quimper, Brest
Kapacitet: 15931
Overflade: Græs
Brest Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Brest i år.
BrestKommende Kampe
Runde 1
Brest
Runde 2
Toulouse FC
Runde 3
RC Lens
Runde 4
Brest
Runde 5
Brest
Runde 6
Angers SCO
Runde 7
Brest
Runde 8
FC Lorient
Runde 9
Brest
Runde 10
Le Havre AC
Runde 11
Brest
Runde 12
Olympique de Marseille
Runde 13
Brest
Runde 14
RC Strasbourg
Runde 15
Brest
Runde 16
Stade Rennais
Runde 17
Brest
Runde 18
Olympique Lyonnais
Runde 19
Brest
Runde 20
OGC Nice
Runde 21
Brest
Runde 22
Lille OSC
Runde 23
Brest
Runde 24
FC Metz
Runde 25
Brest
Runde 26
AS Monaco
Runde 27
AJ Auxerre
Runde 28
Brest
Runde 29
Brest
Runde 30
FC Nantes
Runde 31
Brest
Runde 32
Paris FC
Runde 33
Paris Saint-Germain
Runde 34
Brest
Brest Stillinger
Her kan du se Brests Ligue 1 stilling. Brest ligger lige nu på 15 plads i Ligue 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Brest Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 21 spillere på Brests hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Brest er med i:
Grégoire Coudert
Goalkeeper
Trøje #30
Noah Jauny
Goalkeeper
Trøje #50
Bradley Banzouzi
Defender
Trøje #2
Brendan Chardonnet
Defender
Trøje #5
Kenny Lala
Defender
Trøje #7
Tolikpaley Zogbé
Defender
Trøje #12
Justin Bourgault
Defender
Trøje #18
Julien Cardinal
Defender
Trøje #25
Raphaël Guen
Defender
Trøje #36
Daouda Guindo
Defender
Trøje #97
Hugo Magnetti
Midfielder
Trøje #8
Kamory Doumbia
Midfielder
Trøje #9
Romain Castillo
Midfielder
Trøje #10
Axel Camblan
Midfielder
Trøje #11
Pierre Lees-Melou
Midfielder
Trøje #20
Hamidou Makalou
Midfielder
Trøje #33
Mahdi Camara
Midfielder
Trøje #45
Mama Baldé
Attacker
Trøje #14
Ludovic Ajorque
Attacker
Trøje #19
Ibrahim Kanté
Attacker
Trøje #32
Serigne Diop
Attacker
Trøje #35Brest Historie og Info
Stade Brestois 29 – i daglig tale blot Stade Brestois eller endnu kortere Brest – er historien om et bretonsk fodboldflagskib, der med stædighed, lokal forankring og store følelsesmæssige udsving har bevæget sig fra beskedne kirkelige patronager til at etablere sig i den absolutte top af fransk fodbold. Klubben blev stiftet i 1950 på initiativ af fem katolske foreninger, men dens rødder rækker helt tilbage til 1903, hvor patronaget L’Armoricaine de Brest første gang fik unge bretonere til at snøre støvlerne under mottoet “Pen Huel” – “hovedet holdt højt”.
Gennem årtierne har Brest bevæget sig op og ned i de nationale rækker med dramatiske højdepunkter – som de økonomisk vovede, men sportsligt strålende år i 1980’erne under navnet FC Brest Armorique – og dybe nedture, der kulminerede med konkursen i 1991. I nyere tid har klubben oplevet en nænsom genopbygning, som i 2010, 2019 og senest 2024 har bragt Brest tilbage i Ligue 1 og senest helt ind i europæisk fodbold med en historisk tredjeplads i sæsonen 2023-2024.
Artiklen her tegner et samlet og detaljeret portræt af Stade Brestois 29: fra de tidlige amatørår og fusionens betydning, over triumfer, kriser og genrejsninger, til nutidens sportslige resultater, organisatoriske strukturer, visuelle kendetegn, økonomi, fanmiljø og klubkultur. Alle aspekter belyses ud fra tilgængelige og bekræftede oplysninger.
Historisk overblik
Rødderne i Armoricaine (1903-1950)
I 1903 blev patronaget Saint-Louis’ idrætsafdeling oprettet under navnet L’Armoricaine de Brest. Udover fodbold tilbød patronaget et væld af aktiviteter – fra militær forberedelse og skødeskydning til gymnastik, teater og kor – og engagerede før Første Verdenskrig omkring 900 unge og børn.
Allerede i 1922 anlagde præsten Cozanet et stadion i bydelen Petit Paris, dér hvor Stade Francis-Le Blé ligger i dag. Stadionet blev indviet 9. februar 1923, og den dag i dag bærer en af tribunerne stadig mottoet Pen Huel. Blandt tidens store profiler var målmanden Alexis Thépot, der som aktiv Armoricaine-spiller i 1927 vogtede det franske landsholdsmål mod England.
Armoricaine nåede adskillige gange frem til de nationale runder i Coupe de France og vandt i 1926 det franske katolske mesterskab (FGSPF) med en 3-0-finalesejr over Saint-Jean-de-Luz. Dermed var fundamentet lagt for Brests fodboldkultur flere årtier før selve Stade Brestois så dagens lys.
Fusionen og barndomsårene (1950-1958)
Efter krigen ønskede canonicus Balbous at samle den katolske ungdoms fodboldkræfter for at matche byens sekulære topklub, AS Brest. Resultatet blev fusionen i 1950 mellem L’Armoricaine, Avenir de Saint-Martin, Flamme du Pilier Rouge, Milice de Saint-Michel og Jeunes de Saint-Marc – og fødslen af Stade Brestois.
Jean Offret, der siden blev klubbens mangeårige æresformand, satte sig som den første præsident for det nydannede Stade Brestois. Sportsligt overtog man Armoricaines plads i Bretagne-ligaen og rykkede næsten årligt en række op: Promotion d’Honneur i 1951, Division d’Honneur Régionale i 1952, Division d’Honneur i 1953 og endelig Championnat de France Amateur i 1958.
Vejen mod professionalisme (1958-1979)
Opholdet i CFA var kortvarigt afbrudt af nedrykning i 1963, men allerede i 1966 var Brest tilbage. Én ting stod klart: ambitionerne rakte videre end det regionale niveau. I 1970, i kølvandet på en udvidelse af den professionelle anden division, blev Brest optaget i Division 2. Kun ni år senere – i 1979 – sikrede klubben sig for første gang adgang til Division 1, den absolutte elite.
Brest Armorique og de gyldne år (1982-1991)
Lige så stejl som opstigningen havde været, lige så spektakulær blev klubbens første storhedstid. I 1983 ændrede præsident François Yvinec navnet til FC Brest Armorique for tydeligere at placere klubben på det bretonske landkort. Ambitionerne manifesterede sig i store sydamerikanske profilkøb, hvilket udmøntede sig i en historisk ottendeplads i Division 1 1986-1987 – dengang klubbens bedste ligaresultat.
Bag kulissen var økonomien anstrengt, og stridigheder mellem Yvinec og træner Raymond Keruzoré førte til trænerens afgang og hovedsponsoren Leclercs exit. Trods et kuld af unge talenter – blandt andre Paul Le Guen, Vincent Guérin og Patrick Colleter – rykkede klubben ned i 1988, men vendte heroisk tilbage året efter via dramatiske kvalifikationskampe mod Strasbourg.
Starten af 1990’erne bragte nye stjerneskud som Corentin Martins, David Ginola og Stéphane Guivarc’h, men kunne ikke hindre katastrofen: trods en sportslig acceptabel 11.-plads i 1991 beordrede de finansielle vagthunde (DNCG) Brest tvangsnedrykket på grund af et stort underskud. Ved årsskiftet 1991-1992 kollapsede FC Brest Armorique totalt; resultaterne blev annulleret, førsteholdet opløst, og spillerne frigivet. Reserveholdet i tredje division blev herefter klubbens nye førstehold.
Amatørårene og langsom genrejsning (1991-2004)
I 1993 tog klubben igen navnet Stade Brestois og rykkede op i National 1 – det daværende tredje niveau. Omstruktureringer i ligaen sendte bretonerne ned i CFA i 1997, hvor de kæmpede tre sæsoner, før oprykningen til National i 2000. Først i 2004 lykkedes det igen at sikre professionel status med en oprykning til Ligue 2. Med den bedrift blev startskuddet til en ny lang, men stabil fase i klubbens historie givet.
Ligue 2, oprykning og første stabilisering (2004-2012)
Den sprudlende offensivspiller Franck Ribéry satte i 2004 kulør på en sæson, hvor Brest banede sig vej til den professionelle andendivision. Klubben fastholdt efterfølgende sin plads, men flirtede ikke for alvor med oprykning – før 2009-2010, hvor cheftræner Alex Dupont førte Brest til en andenplads og dermed til et længe ventet gensyn med Ligue 1. Samme sæson nåede Brest også ottendedelsfinalen i Coupe de France.
Debutsæsonen 2010-2011 i Ligue 1 blev overlevelseskamp. Men efter en periode, hvor holdet sågar toppede rækken efter 11 runder, lykkedes det at sikre sig fornyet topdivisionstilværelse og endda vinde fair-play-konkurrencen.
Nedtur, interne stridigheder og tilbage til Ligue 2 (2012-2016)
Den tredje sæson i træk på øverste niveau, 2012-2013, blev præget af turbulens. Landry Chauvin blev fyret som træner i april 2013, og klubben sank til sidst til sidstepladsen og rykkede ned. Interne magtkampe kulminerede med præsidentskifte: Yvon Kermarec overtog i maj 2013, inden han i 2016 gav stafetten videre til den lokale erhvervsmand Denis Le Saint.
I Ligue 2 svingede Brest mellem opløftende perioder og skuffelser. En syvendeplads i 2013-2014 og en sjetteplads i 2014-2015 gav næring til ambitionerne om endnu en oprykning, men resultatet udeblev.
Ny ledelse, ny kurs (2016-2019)
Med Denis Le Saint som præsident blev ambitionerne skærpet: Brest skulle atter i Ligue 1 og genetablere en stærk forbindelse til publikum. Jean-Marc Furlan – kendt for flere oprykninger med Troyes – blev ansat som cheftræner, og allerede i 2016-2017 førte han klubben til en femteplads i Ligue 2 (tabte dog playoff). Efter endnu en femteplads i 2017-2018 kom forløsningen i 2018-2019, hvor Brest sluttede som vicemester bag Metz og rykkede direkte op.
Stabilisering i toppen og europæisk gennembrud (2019-)
Tilbage i Ligue 1 endte Brest som nummer 14 i den coronaafbrydte sæson 2019-2020. Sæsonen 2020-2021 var vanskeligere; holdet overlevede først på sidste spilledag og sluttede som nummer 17, hvorefter Michel Der Zakarian erstattede Olivier Dall’Oglio på trænerposten.
Efter en historisk række på seks ligasejre i træk i efteråret 2021 landede Brest på en 11.-plads i 2021-2022 – deres bedste placering siden 1991. En svær start i 2022-2023 førte til fyringen af Der Zakarian. Den tidligere sportsdirektør Éric Roy tog over i januar 2023, sikrede en komfortabel overlevelse og beholdt jobbet.
Under Roy eksploderede holdet i 2023-2024-sæsonen. Brest lå hele tiden i topfeltet og endte sensationelt på tredjepladsen, hvilket udløste klubbens første europæiske billet nogensinde – direkte til UEFA Champions League 2024-2025.
Identitet og symboler
Logoets udvikling
| År | Designtræk | Kommentar |
|---|---|---|
| 1960 | Rødt skjold med hvide initialer “SB”; byvåbnets lilje og hermelin | Første officielle emblem |
| 1980 | Stiliseret hermelin | Symbol på Bretagne; optrådte på trøjer 1981-1982 |
| 1984 | Cirkulært fodboldlogo i rødt og hvidt | Sammenfaldende med navneskiftet til Brest Armorique |
| 1992 | Skjold med tallet 29, hermelin og Finistère-silhuet | Tilkendegav tilbagevenden til navnet Stade Brestois 29 |
| 2010 | Moderne skjold, store initialer “SB 29”, hermelin og “1950” | Valgt af fans; gældende logo i dag |
Klubfarver
Siden 1950 har rød og hvid domineret. Det første sæt var hvid trøje med rødt scapulær, røde shorts og røde strømper. Farverne stammer fra et historisk byflag.
Kaldenavn
Brest omtales ofte som Les Ty’ Zefs, et bretonsk udtryk der kan oversættes til “de små sømænd”.
Sportslige meritter
Nationale titler og højdepunkter
- Ligue 2 – Mester via “Match des Champions” 1980-1981
- Ligue 2 – Vicemester 2010 og 2019
- Championnat de France Amateur (CFA) – Gruppevinder 2000
- Division d’Honneur Bretagne – Mester 1966 og flere regionale triumfer i 1970’erne
- Coupe Gambardella (U19) – Vinder 1990
- Coupe de France – Bedste resultat: kvartfinale 1983 og 2015
International debut
Tredjepladsen i Ligue 1 2023-2024 medførte Brests første deltagelse i UEFA Champions League (2024-2025). Da hjemmearenaen Francis-Le Blé ikke lever op til UEFA-krav, er kampene planlagt i Guingamps Stade du Roudourou. Resultaterne af gruppespillet ligger endnu ikke fast.
Organisation og ledelse
Præsidenter
| Periode | Navn | Nøglebegivenheder |
|---|---|---|
| 1950-? | Jean Offret | Klubbens første præsident; ærespræsident til sin død 1998 |
| 1981-1991 | François Yvinec | Navneændring til Brest Armorique; sportslig storhedstid |
| 1990’erne-2016 | Yvon Kermarec (senere Michel Guyot kortvarigt) | Stod for genopbygning, men også intern uro |
| 2016- | Denis Le Saint | Stabil økonomi, oprykning 2019 og europæisk gennembrud |
Trænere gennem tiderne (udpluk)
- Raymond Keruzoré – 1980’erne (ikonisk figur under Brest Armorique)
- Alex Dupont – 2009-2011 og igen 2013-2015 (førte holdet til Ligue 1 i 2010)
- Jean-Marc Furlan – 2016-2019 (oprykning i 2019)
- Olivier Dall’Oglio – 2019-2021
- Michel Der Zakarian – 2021-2022
- Éric Roy – 2023-
Hold og spillere
Rekordholdere
- Flest kampe: René Tréguer – 309 officielle ligakampe
- Flest mål: Gérard Buscher og Drago Vabec – hver 64 scoringer (alle turneringer)
Udvalgte profiler gennem tiden
En “historisk drømme-XI”, kåret af dagbladet Ouest-France i 2010, bestod af: Bernard Lama – Jocelyn Rico, Yvon Le Roux, Júlio César, Patrick Colleter – Paul Le Guen, Maurice Bouquet, Roberto Cabañas – David Ginola, Gérard Buscher, Drago Vabec. På bænken fandtes bl.a. Corentin Martins og Franck Ribéry.
Aktuel førsteholdstrup
Truppen til sæsonen 2025-2026 omfatter spillere på både fuldtidskontrakt og udlån. En detaljeret oversigt kan tilgås via klubbens officielle kanaler.
Talentudvikling
Ungdomsarbejde i 1980’erne
I Brest Armorique-æraen var akademiet blandt landets mest produktive. Vincent Guérin, Paul Le Guen, Stéphane Guivarc’h og Claude Makélélé fik alle deres gennembrud her og nåede siden store internationale triumfer.
Op- og nedture efter konkursen
Konkursen i 1991 udtømte talentmassen, og i 1990’erne samt starten af 2000’erne forlod de få kometer typisk klubben tidligt. Først i 2010’erne, parallelt med klubbens sportslige fremgang, så man igen stærke ungdomsårgange. Brest nåede semifinalen i Coupe Gambardella i 2012, 2016 og 2018 samt kvartfinalen i 2014.
Strukturer
De yngste spillere træner på kunstgræsset i Pen Helen, mens ældre ungdomshold bruger anlægget ved Cavale Blanche. Siden 2016-2017 har førsteholdet haft base på centre d’entraînement de Kerlaurent i Guipavas, mens et længe planlagt decideret center de formation fortsat mangler sin endelige fysiske udformning.
Faciliteter
Stade Francis-Le Blé
Klubbens stadion åbnede i 1922 som Stade de l’Armoricaine. I 1982 blev det omdøbt til ære for den tidligere borgmester Francis Le Blé. Kapaciteten toppede i 1986, da 21 619 tilskuere så Brest-Marseille, men sikkerhedskrav har reduceret tilskuertallet til omkring 10 000 i dag.
Mellem 2010 og 2012 blev tribunerne moderniseret: Pen Huel erstattedes af Crédit Mutuel Arkéa-tribunen, mens den nye tribune – nu kendt som Top Atlantique – fyldte det tomme hjørne. Planer om et helt nyt stadion har været fremlagt med forskellige deadlines (oprindelig 2022, senere 2025 og nu sat til “før 2027”).
Centre d’entraînement de Kerlaurent
I Guipavas, få kilometer fra Brest, har klubben siden 2016 haft sit professionelle daglige træningsmiljø. Det gamle anlæg på Pen Helen huser nu de yngste akademihold.
Økonomiske forhold
Budgetudvikling
Fra den skrøbelige økonomi, der førte til kollapset i 1991, har Brest bevæget sig mod en mere balanceret drift. Siden 2016 har budgettet årligt været præsenteret i størrelsesordenen et tocifret millionbeløb i euro, uden de dramatiske udsving fra 1980’erne.
Sponsorater og udstyr
Klubben drives af et bredt lokalt erhvervsnetværk. Hovedpartnere omfatter bl.a. byggematerialegruppen Quéguiner, mejerikoncernen SILL (med mærkerne La Potagère og Yaourts Malo), Trécobat og Guyot Environnement. Adidas har været officiel tøjsponsor siden 2020-2021, hvor klubben vendte tilbage til sit klassiske design: rød trøje, hvide shorts, røde strømper.
En særlig konstruktion er “Club des 29”: 34 virksomheder, som hver yder mindst 50 000 € om året og til gengæld nyder markant hospitality-eksponering.
Kultur og fanliv
Rivaliseringer
- AS Brestoise – Det helt lokale derby fra 1950’erne og 1960’erne: “katolikkerne” mod “laikere”. I 1960 satte et opgør tilskuerrekord i CFA med over 15 000 fremmødte.
- En Avant Guingamp – Den mest intense bretonske rival siden 1980’erne. Fejden kulminerede i november 1991, da Brest-tilhængere invaderede banen i kampens sidste minutter.
- Øvrige bretonske klubber – Rennes, Lorient og siden 2020’erne Nantes danner også kulørte rammer om lokale opgør.
Tilskuertal
Mere end 10 000 i gennemsnit i starten af 1980’erne og i Ligue 1-perioderne 2010-2013 samt fra 2019 og frem. I Ligue 2 var tallet cirka 6 000-7 000. Flere kampe i 2010-2011 (Saint-Étienne, Marseille) meldtes udsolgt med omkring 15 000 tilskuere.
Supportergrupper
- Ultras Brestois 90 – Det ældste aktive ultra-kollektiv (siden 1990), placeret i tribune RDK.
- Celtic Ultras – Oprindeligt et fusioneret projekt i 2001; i dag en selvstændig gruppe i den samme tribune.
- L’Hermine 29 – Officiel supporterforening etableret 2005 og nu bosat i Crédit Mutuel Arkéa-tribunen.
- Socios SB29 – Senere tilføjelse i den nedre del af samme tribune, bestående af tidligere 12 Brestoa- og Hermine-medlemmer.
Klubben i medier og populærkultur
Brest dækkes dagligt af regionalaviserne Le Télégramme og Ouest-France. TV-stationen Tébéo viser magasinprogrammer og kampoptagelser, mens France Bleu Breizh Izel leverer radioreportager – dog med ophold i 2021-2022 efter uenigheder om covid-dækningen.
I musikkens verden skrev canadiske artister “La Marée Rouge” som hymne i 1980’erne; Christophe Miossec hyldede klubben i “Stade brestoa” (1998) og “Évoluer en 3e division” (1995). Rockbandet Merzhin udsendte “Ici c’est Brest !” i 2010, mens La Lucha Libre dedikerede “Saint Bruno Grougi” (2014) og “Red and White” (2019).
Forfatteren Tanguy Viel fletter klubben ind i romanerne Paris-Brest og Article 353 du Code Pénal, og tegneserieskaberen Kris udgav i 2023 Tous ensemble, hvor et ultra-kollektiv prøver at redde klubben i en fantasifuld Coupe de France-færd.
Internationalt partnerskab
Siden 2011 har Stade Brestois støttet det bretonske expat-hold Stade Brestois New York, der i 2013 vandt YMCA Winter League på Long Island og dermed leverede klubbens første internationale trofæ – omend på amatørniveau.
Fremtidsperspektiver
Med en fornuftig økonomi, et erklæret stadionprojekt, et moderniseret træningscenter og en første historisk europæisk deltagelse i horisonten står Brest foran en ny æra. Klubben balancerer mellem at bevare sine stærke lokale rødder og samtidig håndtere de krav, som succes i Ligue 1 og Champions League medfører. Nøglen bliver at fastholde talentudviklingen, styrke det kommercielle fundament og sikre, at sportslig ambition og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd – en lektie, som historien viser, er altafgørende ved den yderste kant af Bretagne.
Konklusion
Fra beskedne patronatskampe i begyndelsen af det 20. århundrede til moderne topfodbold i det 21., illustrerer Stade Brestois 29, hvor meget passion, identitet og lokalt sammenhold betyder i sporten. Klubben har overlevet krige, økonomiske katastrofer og nedrykninger, men har hver gang rejst sig – Pen Huel, med hovedet højt – og fortsætter i dag sin færd som en af Ligue 1’s mest fascinerende historier.