Dijon FCO

Dijon FCO Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Dijon FCO i år.

Dijon FCOFærdigspillede Kampe

Runde 34

16. May 17:30

Stade Marcel-Verchère

Bourg-en-Bresse Péronnas 01

2–1

Dijon FCO

Slut – 90+4'

Dommer: F. Benchabane

Runde 33

9. May 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–3

US Boulogne

Slut – 90+4'

Dommer: B. Lepaysant

Runde 32

2. May 17:30

Stade Gaston Petit

LB Châteauroux

3–3

Dijon FCO

Slut – 90+6'

Dommer: E. Rosier

Runde 31

25. Apr 17:30

Stade Auguste-Bonal

FC Sochaux-Montbéliard

1–2

Dijon FCO

Slut – 90+5'

Dommer: E. Barenton

Runde 30

18. Apr 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

2–0

FC Villefranche Beaujolais

Slut – 90+3'

Dommer: T. Vincent

Runde 29

11. Apr 17:30

Stade Walter Luzi

FC Versailles 78

2–3

Dijon FCO

Slut – 90+7'

Dommer: J. Lomi

Runde 28

4. Apr 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–1

US Concarneau

Slut – 90+7'

Dommer: E. Barenton

Runde 27

28. Mar 18:30

Stade Robert Diochon

FC Rouen

0–0

Dijon FCO

Slut – 90+4'

Dommer: G. Henry

Runde 26

21. Mar 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

2–1

Valenciennes FC

Slut – 90+6'

Dommer: A. Ustaritz

Runde 25

14. Mar 18:30

Stade des Antonins

Nîmes Olympique

0–0

Dijon FCO

Slut – 90+4'

Dommer: R. Perpinan

Runde 24

7. Mar 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

2–2

US Orléans

Slut – 90+9'

Dommer: M. Jamet

Runde 23

28. Feb 18:30

Stade de Lattre de Tassigny

Aubagne FC

1–2

Dijon FCO

Slut – 90+4'

Dommer: W. Toulliou

Runde 22

21. Feb 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–1

AS Nancy

Slut – 90+5'

Dommer: T. Vincent

Runde 21

14. Feb 18:30

Stade Pelé

FC Gobelins

0–0

Dijon FCO

Slut – 90+6'

Dommer: J. Lomi

Runde 20

8. Feb 17:00

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–5

Le Mans FC

Slut – 90+5'

Dommer: S. Chamel

Runde 18

24. Jan 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

3–3

US Quevilly-Rouen Métropole

Slut – 90+5'

Dommer: V. Giorgetti

Runde 17

17. Jan 18:30

Stade de la Libération

US Boulogne

2–2

Dijon FCO

Slut – 90+4'

Dommer: B. Lepaysant

Runde 16

10. Jan 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

4–0

LB Châteauroux

Slut – 90+3'

Dommer: E. Barenton

Runde 15

13. Dec 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–0

FC Sochaux-Montbéliard

Slut – 90+4'

Dommer: R. Perpinan

Runde 14

6. Dec 18:30

Stade Armand Chouffet

FC Villefranche Beaujolais

1–0

Dijon FCO

Slut – 90+11'

Dommer: S. Llewellyn

Runde 13

22. Nov 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

2–0

FC Versailles 78

Slut – 90+5'

Dommer: B. Lepaysant

Runde 12

8. Nov 18:30

Stade Guy Piriou

US Concarneau

1–2

Dijon FCO

Slut – 90+6'

Dommer: S. Chamel

Runde 11

1. Nov 18:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

1–0

FC Rouen

Slut – 90+8'

Dommer: P. Retail

Runde 10

23. Oct 17:30

Stade du Hainaut

Valenciennes FC

2–0

Dijon FCO

Slut – 90+5'

Dommer: A. Souifi

Runde 9

18. Oct 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–0

Nîmes Olympique

Slut – 90+3'

Dommer: A. Ustaritz

Runde 8

4. Oct 17:30

Stade de la Source

US Orléans

1–1

Dijon FCO

Slut – 90+6'

Dommer: S. Chamel

Runde 7

27. Sep 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

1–0

Aubagne FC

Slut – 90+5'

Dommer: B. Lepaysant

Runde 6

20. Sep 17:30

Stade Marcel-Picot

AS Nancy

0–1

Dijon FCO

Slut – 90+9'

Dommer: A. Taleb

Runde 5

13. Sep 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

2–0

FC Gobelins

Slut – 90'

Dommer: S. Zolota

Runde 4

6. Sep 16:30

Stade Marie-Marvingt

Le Mans FC

0–0

Dijon FCO

Slut – 90'

Dommer: A. Souifi

Runde 2

23. Aug 17:30

Stade Robert Diochon

US Quevilly-Rouen Métropole

2–1

Dijon FCO

Slut – 90'

Dommer: G. Henry

Runde 1

16. Aug 17:30

Stade Gaston-Gérard

Dijon FCO

0–1

Bourg-en-Bresse Péronnas 01

Slut – 90'

Dommer: S. Llewellyn

Dijon FCO Stillinger

Her kan du se Dijon FCOs National 1 stilling. Dijon FCO ligger lige nu på 4 plads i National 1 stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	AS Nancy	32	20	5	7	54	28	26	65
2	Le Mans FC	32	17	7	8	48	34	14	58
3	US Boulogne	32	15	11	6	46	34	12	56
4	Dijon FCO	32	12	11	9	37	35	2	47
5	Bourg-en-Bresse Péronnas 01 ▲	32	12	10	10	26	28	-2	46
6	Aubagne FC ▼	32	13	6	13	43	37	6	45
7	US Orléans ▼	32	12	9	11	43	41	2	45
8	US Concarneau	32	11	9	12	48	46	2	42
9	Valenciennes FC	32	10	12	10	38	36	2	42
10	FC Rouen ▲	32	9	13	10	42	39	3	40
11	US Quevilly-Rouen Métropole ▲	32	11	7	14	31	41	-10	40
12	FC Sochaux-Montbéliard ▼	32	8	14	10	29	30	-1	38
13	FC Versailles 78 ▼	32	8	12	12	41	44	-3	36
14	FC Gobelins ▲	32	7	14	11	32	38	-6	35
15	FC Villefranche Beaujolais ▼	32	7	13	12	29	37	-8	34
16	LB Châteauroux	32	8	9	15	40	62	-22	33
17	Nîmes Olympique	32	6	10	16	24	41	-17	28

Dijon FCO Spillere sæsonen 24/25

Her er alle 28 spillere på Dijon FCOs hold i 24/25, til både National 1 og andre turneringer som Dijon FCO er med i:

Lenny Montfort

Goalkeeper

Trøje #1

Paul Delecroix

Goalkeeper

Trøje #16

V. Poisson

Goalkeeper

Trøje #30

Ismail Diallo

Defender

Trøje #2

M. Moussa

Defender

Trøje #4

E. Mendy

Defender

Trøje #4

Q. Bernard

Defender

Trøje #5

Hugo Vargas-Ríos

Defender

Trøje #8

Nassim Titebah

Defender

Trøje #12

Souleymane Cissé

Defender

Trøje #13

Mohamed Sylla

Defender

Trøje #21

Y. Aka

Defender

Trøje #31

B. Diallo

Defender

Trøje #32

T. Pirer

Defender

Trøje #34

A. Malick

Defender

Trøje #34

Rayan Souici

Midfielder

Trøje #6

Ben-Chayeel Hamada

Midfielder

Trøje #7

Yanis Chahid

Midfielder

Trøje #7

Adel Lembezat

Midfielder

Trøje #11

Jordan Marié

Midfielder

Trøje #14

Rayane Khamali

Midfielder

Trøje #15

Zoran Moco

Midfielder

Trøje #27

A. Martinez

Midfielder

Trøje #31

Kévin Schur

Attacker

Trøje #9

Jules Meyer

Attacker

Trøje #14

Mohamed Fredj

Attacker

Trøje #17

Joseph Mendes

Attacker

Trøje #19

A. Djae

Attacker

Trøje #37

Dijon FCO Historie og Info

Dijon Football Côte-d'Or – oftest forkortet DFCO – er siden 1998 blevet synonym med ambitionerne om at forankre topfodbold i Bourgognes hovedstad. Klubben, der spiller sine hjemmekampe på det traditionsrige Stade Gaston-Gérard, er resultatet af en fusion mellem byens to daværende førende klubber og repræsenterer i dag både en herre- og en succesfuld kvindesektion. Trods økonomiske og infrastrukturelle udfordringer har DFCO på blot få årtier bevæget sig op gennem de franske divisionslag, oplevet flere sæsoner i Ligue 1 og tilhører aktuelt National, hvor jagten på professionel genkomst er i fuld gang.

Klubbens historie er rig på dramatiske oprykninger og smertelige nedrykninger, men også på markante cup-bedrifter, et stadig voksende lokalforankret fanmiljø og løbende modernisering af faciliteterne omkring spillertrup og talentudvikling. Fra de tidligste rødder i 1903 over fusionen i 1998 til de seneste års omstruktureringer trækker DFCO en rød – og gul samt sort – tråd gennem Dijons idrætskultur.

Under ledelse af Pierre-Henri Deballon siden juli 2024 arbejder klubben på at konsolidere sig organisatorisk og sportsligt. Samtidig fastholder den sin stærke identitet formet af byens vartegn, chouetten, og af et lokalt engagement, der rækker fra bredden til den professionelle scene. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle aspekter af Dijon FCO.

Historisk udvikling

Tidlige år i byens fodbold (1903-1998)

Fodbolden kom for alvor til Dijon i 1903 med etableringen af Cercle Laïque Dijonnais; selve fodboldsektionen så dagens lys i 1913. Frem til anden verdenskrig blev klubben en central aktør i regionen og indgik i 1945 en fusion med FC Dijon, hvilket skabte Cercle Sportif Laïque Dijonnais. Allerede samme år indtrådte klubben i den nyoprettede Division d’Honneur de Bourgogne og kunne i 1960 fejre sit første regionale mesterskab.

1960’erne bød på svingninger mellem amatørelitens øverste lag (CFA) og den regionale Division d’Honneur. Trods en titel i CFA-gruppens centerrække i 1964-65 blev beslutningen om ikke at overgå til professionel status fatal: holdet brød sammen og rykkede ned i 1967. I 1970’erne og 1980’erne dukkede flere mindre klubber op, og i 1978 fusionerede Gazélec Dijon, Centre social Grésilles og Association Sportive Fontaine d’Ouche til Dijon FC, som snart udviklede sig til byens anden magtfaktor.

Cercle nåede mellem 1987 og 1991 helt op i Division 2 (det daværende næstbedste niveau), men økonomiske vanskeligheder slog hurtigt hårdt. Samtidig arbejdede Dijon FC sig op under træner Daniel Joseph. Ved indgangen til 1990’erne var begge klubber i CFA – et udgangspunkt, der skulle bane vejen for den afgørende fusion.

Fusionen og grundlæggelsen af DFCO (1998)

Efter flere mislykkede forsøg tog den lokale avis Le Bien public 8. februar 1998 initiativ til at samle begge klubbers ledelser. Den 10. april samme år blev foreningen Dijon Football Côte-d’Or stiftet (lov 1901), og farverne – blå, gul og rød – blev fastlagt for at repræsentere både de to klubbers og byens historie. Den 24. april 1998 godkendte det franske fodboldforbund fusionen; fem dage senere stemte Cercle-repræsentanterne ja og banede dermed vejen for et fælles hold, der fortsatte i CFA.

De første skridt: CFA til National (1998-2004)

Under Noël Tosi var målsætningen straks oprykning, men en sidste-runde-nederlag forhindrede succesen i debutsæsonen. Daniel Joseph overtog, og i 1999-2000 sikrede DFCO både oprykning til National og titlen som fransk amatørmester efter sejr over Alès – klubbens allerførste trofæ.

To sæsoner i National blev overlevelsespræget, først under Joseph, siden Mario Relmy. Vendepunktet kom i 2002 med ansættelsen af Rudi Garcia, der professionaliserede organisationen frem mod 2004. I samme sæson skrev DFCO sig ind i Coupe de France-historien med sejre over Saint-Étienne, Lens, Reims og Amiens, inden Châteauroux satte en stopper i semifinalen. Top-3-placeringen i National sikrede samtidig oprykningen til Ligue 2.

Etablering i Ligue 2 (2004-2011)

Oprykningen betød opdeling i en professionel og en amatørsektion. Trods beskedne midler imponerede DFCO med en 4.-plads i debutåret 2004-05 og sendte Bordeaux ud af Coupe de la Ligue. De følgende sæsoner bød på stabile øvre placeringer – 5.-plads i 2005-06 og 8.-plads i 2006-07 – men også hyppige trænerskift: Rudi Garcia forlod i 2007 posten til Serge Romano, som i december gik videre til Faruk Hadžibegić. Under sidstnævnte blev nedrykning afværget på sidste spilledag i 2008.

I 2008-09 tiltrak klubben navne som Éric Carrière, men trods profiler holdt resultaterne sig midt i tabellen. Interne uoverensstemmelser førte til, at Patrice Carteron i 2009 overtog roret; efter en mellem­sæson sikrede han historisk oprykning til Ligue 1 som nummer tre i 2010-11. Angriberen Sebastián Ribas blev samtidig ligaens topscorer med 23 mål.

Debuten i Ligue 1 (2011-2012)

7. august 2011 spillede DFCO sin første kamp i Ligue 1 – et 1-5-nederlag mod Rennes, men også første mål på øverste niveau. De første sejre fulgte mod Lorient og Évian, og holdet overvintrede på 16.-pladsen. Foråret bød på mindeværdige momenter, bl.a. sejr på Stade Vélodrome mod Marseille, men en sejrløs slutspurt sendte klubben retur til Ligue 2 på sidste spilledag. Med 63 indkasserede mål var forsvaret det svageste i ligaen, og både præsident Bernard Gnecchi og træner Carteron forlod efterfølgende posten.

Tilbage i Ligue 2 (2012-2016)

Olivier Delcourt indtrådte som præsident, og Olivier Dall’Oglio blev ny cheftræner. Ambitionen var hurtig tilbagevenden til eliten, men placeringerne 7, 6 og 4 i de første tre år var lige akkurat ikke nok. I 2015-16 kom dog den bedste sæson i klubbens historie: 11 hjemmesejre, ligaens skarpeste angreb og sikker oprykning tre runder før tid – DFCO sluttede som nummer to efter Nancy.

Fem år med skrøbeligt Ligue 1-fodfæste (2016-2021)

Debutsæsonen 2016-17 endte på en hårdt tilkæmpet 16.-plads. Året efter kulminerede Dall’Oglio-æraen med 11.-plads og 48 point – klubrekord i toppen – samt 55 sæsonmål, hvor Júlio Tavares (12) og Kwon Chang-Hoon (11) førte an.

I 2018-19 begyndte fantastisk med tre sejre, men en lang resultatkrise endte med fyresedlen til Dall’Oglio. Antoine Kombouaré reddede klubben via playoff-sejr over RC Lens (4-2 samlet). Sæsonen 2019-20 blev afbrudt af Covid-19 efter 28 runder, men DFCO lå uden for nedrykning på 16.-pladsen.

2020-21 tog en dramatisk drejning: massive afgange – blandt andre Tavares, Gomis og Aguerd – og et storstilet transfer­vindue anført af Roger Assalé blev ikke omsat til point. Stéphane Jobard blev afløst af David Linarès i november, men en serie på 12 liganederlag i træk tangerede en 87 år gammel rekord, og 25. april 2021 betød et 1-5-nederlag til Rennes definitiv nedrykning.

Omstrukturering og ny nedtur (2021-2023)

Tilbage i Ligue 2 åbnede DFCO i det nye performance-center i Saint-Apollinaire, men starten blev svær. Efter blot fem runder af 2021-22 blev Linarès erstattet af Patrice Garande. Trods et på papiret stærkt transfervindue – døbt “Ligue 2’s PSG” af flere – endte sæsonen i midterfeltet, og Garande forlod posten.

Som led i et nyt projekt ansatte klubben Omar Daf i juni 2022. De sportslige vanskeligheder fortsatte, og med udsigten til fire nedrykkere blev trykket massivt. 3. april 2023 hentede ledelsen Pascal Dupraz ind på en redningsmission, men det lykkedes ikke at vende skuden: DFCO rykkede ned i National.

Seneste udvikling (2024- )

Som led i en økonomisk restruktureringsplan solgte klubben i september 2024 sit anlæg i Saint-Apollinaire til Dijon Métropole for 11,9 mio. €. Samtidig overtog Pierre-Henri Deballon præsidentposten i juli 2024, og Benoît Tavenot står fra 2023 i spidsen for førsteholdet. I april 2025 nåede DFCO for første gang nogensinde finalen i Coupe Gambardella på ungdomssiden – et lysende tegn på talentarbejdets fortsatte styrke.

Identitet og symboler

Navnet

Dijon Football Côte-d’Or henter sin identitet i både byen og departementet Côte-d’Or (nr. 21). Forkortelsen DFCO er i dag den alment brugte betegnelse, også internationalt.

Logoets udvikling

• 1998: Første DFCO-logo viser Porte Guillaume med en gul chouette (ugle) – begge markante bysymboler.
• 2006: Porte Guillaume forsvinder; ugleflugt på rød baggrund danner et “V” for sejr, med “1998” mellem vingerne.
• Nuværende: Opdateret udgave af 2006-logoet; rød helbaggrund, hvide bogstaver “DFCO” og “1998”.

Klubfarver og dragter

Ved fusionen var hjemmefarven blå, udebane hvid, mens gult blev brugt i særlige kampe som hyldest til Cercle Dijon. Et rødt tredjesæt i 2005-06 bragte så stor sportslig succes, at farvepaletten blev ændret permanent: rød som primær, sort og hvid som sekundære farver. Gult og blå har dog lejlighedsvis været genintroduceret i cupturneringer.

Mascotten Lolie

Siden 2013-14 har Lolie la Chouette været officiel maskot. Lolie fremstår i klubbens farver – primært rød – og bærer nummer 21 til ære for Côte-d’Or. Hun deltager ved hjemmekampe, trænings­besøg og det årlige DFCO Tour, hvor professionelle møder børn i de lokale klubber.

Sportslige meritter og rekorder

Nationale titler

Bemærkelsesværdige cup-præstationer

• Coupe de France 2003-04: Semifinale efter sejre over AS Saint-Étienne, RC Lens, Stade de Reims og Amiens SC.
• Coupe de la Ligue 2004-05: 1/8-finalesejr mod Girondins de Bordeaux.
• Barrage 2019: Overlevelse i Ligue 1 via samlet 4-2 mod RC Lens.

Individuelle hædersbevisninger

Klubrekorder

• Flest kampe: Stéphane Mangione – 283.
• Flest mål: Júlio Tavares – 80.
• Ældste spiller: Stéphane Grégoire – 39 år, 3 måneder, 23 dage (25. maj 2007).
• Yngste spiller: Patrick M'Pondo – 17 år, 2 måneder, 17 dage (27. oktober 2001).
• Største sejr: 12-1 mod US Mahault Baie (Coupe de France 1998-99).
• Største nederlag: 0-8 mod Paris Saint-Germain (Ligue 1 2017-18).
• Længste nederlagsrække i Ligue 1: 12 kampe (januar-april 2021).
• Dyreste køb: Brice Jovial – €2 mio. fra Le Havre AC.
• Dyreste salg: Loïs Diony – €10 mio. til AS Saint-Étienne (inkl. bonusser).

Organisation og ledelse

Præsidenter gennem tiden

Trænerhistorik

Nøglenavne på banen

Gennem årene har profiler som Sebastián Ribas, Júlio Tavares, Baptiste Reynet, Éric Carrière og Kwon Chang-Hoon sat et markant aftryk på klubbens identitet og statistikker. I alt har over 300 spillere repræsenteret DFCO siden 1998.

Infrastruktur

Stade Gaston-Gérard

Siden 2009 er både nord- og sydtribune blevet genopbygget, mens en ny østtribune (Caisse d’Épargne Bourgogne Franche-Comté) åbnede i 2017 med 4 849 pladser og 20 loger. Stadionet har således løbende fulgt klubbens sportslige ambitioner.

Træningsanlægget “Les Poussots”

Anlægget mellem rue Ernest Petit og Suzon stammer fra 1953 og fungerer i dag som både trænings­facilitet, klubkontor og fanshop. Det professionelle område råder bl.a. over:

• Stort spiller- og stabsværelse
• Fysioterapi, jacuzzi og sauna
• Særskilt videorum samt pressezone
• Flere halv- og helbaner samt målmandsspecifikke zoner

Performance- og talentcenter i Saint-Apollinaire

Et moderne kompleks blev taget i brug i 2020 for førsteholdet. Finansielle hensyn førte i september 2024 til salg af området til lokalmyndighederne, men DFCO fortsætter som hovedbruger. Centeret inkluderer topmoderne baner, fitness- og genoptræningszoner og huser også ungdomsakademiet, der fra juli 2022 ledes af Stéphane Roche.

Økonomi og kommercielle forhold

Sponsorer

• DVF – Dijonnaise de Voies Ferrées (siden 2001)
• Doras (2007-2013)
• Veolia (siden 2010)
• Leader Intérim (siden 2010)
• Sita Suez (2004-2010)
• Offentlige partnere: Byen Dijon (2003-06), Dijon Métropole (2004-08), Regionen Bourgogne (2003-04)
• Velgørenhed: Autour des Williams, Coup d’Pouce

Udstyrsleverandører

Klubben har siden 1998 samarbejdet med flere leverandører; skiftende kontrakter har fulgt holdets opstigning og nye markeder.

Transferbalance

Fans og kultur

Supportergrupper

Det lokale fanmiljø har siden 1998 omfattet flere grupper:

• Blue Panthers Dijon (tidl. Supras Dijon) – første ultra-inspirerede gruppe, aktiv 2002-04.
• Dogs Dijon / Fanatics – fusionerede til Brigade Ouest, senere re-brandet til Dogs Dijon; gruppen gik i dvale i 2012.
• Les Téméraires – stiftet 1998, placeret i Tribune Rougeot, ca. 300 medlemmer.
• Lingon’s Boys – skabt 2012 i Tribune Nord; markerede 10-års­jubilæum i 2022.

Selv om den klassiske ultra-kultur ikke dominerer som hos flere større franske klubber, skaber grupperne regelmæssigt tifos, konfet­ti-kaster og organiserer udebaneture.

Mediedækning

Regionalt dækker France Bleu Bourgogne, Radio Dijon Campus og K6FM dagligt DFCO. Le Bien public, Le Châtillonnais et l’Auxois samt France 3 Bourgogne leverer artikler og tv-indslag. Klubben selv udgiver Chouett’Infos til hjemmekampe og kvartalsmagasinet DFCO Mag. Nationalt finder man hyppige omtaler i L’Équipe, France Football, So Foot m.fl.

Aktuel sportslig struktur

Herretruppen 2024-2025

DFCO råder over en professionel førsteholdstrup registreret til National-turneringen; detaljeret spillerliste fremgår af klubbens officielle kanaler pr. 4. februar 2025.

Spillere på udlån

En række spillere er kontraktbundet til DFCO men udlejet for at opnå spilletid; oversigten opdateres løbende af klubben.

Kvindeholdet

DFCO’s kvindesektion spiller i landets bedste række, D1 Arkema, og er fuldt integreret i klubbens struktur med adgang til samme faciliteter på Gaston-Gérard og i Saint-Apollinaire.

Fremtidsperspektiver

Efter tilbagefaldet til National er strategien todelt: økonomisk konsolidering gennem salg af ikke-strategiske aktiver samt fortsat satsning på et talentbåret projekt med stærk lokal forankring. Samtidig har klubben et erklæret mål om at genvinde professionel status og vende tilbage til Ligue 2 hurtigst muligt, men i et bæredygtigt tempo der undgår tidligere faldgruber.

Med et moderniseret stadion, et veludstyret træningsmiljø og en ungdomsfinale i Gambardella som frisk bevis på potentialet er fundamentet til stede. Meget vil dog afhænge af stabilitet på ledelses- og trænersiden under Pierre-Henri Deballon og Benoît Tavenot samt fortsat opbakning fra by, sponsorer og de dedikerede “Chouettes” på tribunerne.

Konklusion

Dijon FCO fremstår i dag som en klub med et usædvanligt rigt narrativ i forhold til dens relativt korte officielle levetid. Fra lokale fusionsforhandlinger til scenerne i Ligue 1 har DFCO bevist evnen til at rejse sig imod oddsene og skabe stærke emotionelle bånd i og uden for Bourgogne. De seneste års nedrykninger tegner et udfordrende billede, men klubbens historik vidner lige så meget om modstandskraft og evne til fornyelse. Chouettens vinger – symbolerne i logoet – peger fortsat opad.