Edson Seidou

Edson Seidou, født 7. oktober 1991 i den sydfranske by Céret i Pyrénées-Orientales-departementet, er en fransk-ivoriansk fodboldspiller, der primært gør sig som venstre back og i sommeren 2024 optræder for Stade lavallois, der efter oprykningen i 2022 igen er en del af den professionelle Ligue 2. Han har tilbragt det meste af sin seniorkarriere i den franske fodboldpyramide, hvor han har arbejdet sig op gennem National 3, National 2 og National, inden gennembruddet i Ligue 2 kom relativt sent – først som 24-årig hos US Orléans. Undervejs har hans vej krydset flere traditionsklubber, og samarbejdet med cheftræner Olivier Frapolli har vist sig at være en gennemgående rød tråd i karrieren.

Barndom og ungdomsår

Seidou voksede op i Perpignan-området og begyndte at spille fodbold i den lokale klub ASC Las Cobas, der også har fostret navne som angriberen Steve Mounié og offensivspilleren Maxime Pélican. Allerede som dreng søgte han højt niveau og deltog i juni 2004 i den sidste udvælgelsesrunde til det prestigefyldte pôle espoirs i Castelmaurou, men opnåede ikke optagelse. To år senere var han til stede ved en regional talentsamling for U14-spillere under Ligue du Languedoc-Roussillon – et arrangement, hvor også de senere franske landsholdsspillere Andy Delort og Florian Lejeune deltog.

I 2006 skiftede han, dengang stadig angriber, til Chamois Niortais’ ungdomsakademi i det vestlige Frankrig og indgik herpå en aspirantkontrakt, mens skolegangen blev passet på Lycée de la Venise-Verte. Hos Niortais var hans fætter, den professionelle angriber Fabrice Seidou, allerede en del af førsteholdstruppen, og familien blev dermed samlet i samme klub. Trænerstaben flyttede gradvist den unge spiller fra frontangriberrollen ned på den centrale midtbane, en omplacering, der skulle vise sig at være det første skridt på vejen mod den endelige position som venstre back.

I marts 2008 optrådte han ved den traditionsrige U16-turnering i Montaigu, hvor Niorts årgang sluttede som nummer seks blandt tolv deltagende hold – foran kendte ungdomsakademier som Rennes, Bordeaux og Olympique de Marseille. Året efter nåede han og holdkammeraterne helt frem til kvartfinalen i Coupe Gambardella; her blev de dog stoppet af et stærkt Montpellier-hold med Younès Belhanda og Rémy Cabella, som siden vandt hele turneringen. I samme sæson fik Seidou sine første seks optrædener for Niorts reservehold i CFA 2 og snusede dermed for første gang til seniorspillet.

Klubkarriere

De tidlige seniorår i det regionale hierarki

Da Chamois Niortais mistede sin professionelle status, søgte Seidou i 2009/10-sæsonen nye udfordringer og skrev under hos Amiens SC. I Picardiet markerede han sig som en kreativ drivkraft for U19-holdet, samtidig med at han jævnligt optrådte for reserveholdet i CFA 2. Debuten tæt på førsteholdsfodbold kom i 2010 med to kampe i Coupe de France samt tre gange på bænken i National, men et egentligt professionelt kontrakttilbud udeblev.

Herefter fulgte skift til AC Amiens (2011-12), hvor han som fast mand i CFA fik værdifuld spilletid, og dernæst til Roye-Noyon (2012-13). Hans udvikling i Roye-Noyon vakte interesse fra Royal Excel Mouscron, men transferen til Belgien faldt til jorden på grund af uenighed om træningskompensation, selv om spilleren allerede trænede med klubben. Resultatet blev i stedet et gensyn med sydvestfransk fodbold, da han i sommeren 2013 indgik aftale med US Colomiers i National – den næsthøjeste amatørdivision.

Gennembruddet i National og første periode i Red Star

I Colomiers fik Seidou for første gang fast spilletid på landets tredjebedste niveau og tiltrak sig hurtigt opmærksomhed fra større adresser. På transfervinduets sidste dag, 1. september 2014, hentede traditionsklubben Red Star ham til Saint-Ouen. Det blev et ophold præget af begrænset spilletid, men holdet sikrede sig alligevel mesterskabet i National 2014/15 og rykkede op i Ligue 2. Klubben valgte dog ikke at forlænge med ham efter sæsonen.

Karrierens næste stop blev SAS Épinal, hvor venstrebackpositionen for alvor blev hans faste arbejdsområde. I det vosgesiske miljø udviklede han sig markant og leverede sin hidtil bedste sæson, hvilket førte til interesse fra både Clermont Foot, RC Strasbourg og endnu to belgiske klubber.

Ligue 2 med US Orléans

I juni 2016 skrev Seidou under på sin første fuldtidskontrakt som professionel, da det netop oprykkede US Orléans sikrede sig hans underskrift. Aftalen lød på et år med mulighed for forlængelse, hvis klubben fastholdt sin Ligue 2-status. Han fik sin officielle liga-debut 29. juli 2016 i sæsonens åbningskamp mod Le Havre, hvor han som indskifter var med til at holde stillingen i en kneben 0-1-nederlag.

Over de næste to sæsoner spillede han 55 kampe for Orléans – heraf 50 i selve ligaen – og etablerede sig som et sikkert kort på venstre side. Da kontrakten udløb i 2018, afslog han en forlængelse, som han fandt utilstrækkelig, og blev dermed fri på markedet.

Skadesramt retur til Red Star

30. maj 2018 vendte han tilbage til Red Star, der netop havde sikret sig oprykning til Ligue 2 og var i færd med at forstærke truppen til de større udfordringer. Opholdet fik dog en brat drejning, da han i oktober samme år pådrog sig en alvorlig knæskade – en isoleret skade på det forreste korsbånd. Operation fulgte i slutningen af november, hvorefter ventede næsten et års pause fra grønsværen og et langt rehabiliteringsforløb på Centre Européen de Rééducation du Sportif i Capbreton. Den lange vej tilbage blev fulgt af dokumentarholdet fra Vice France, som skildrede både fysisk og mental kamp mod uvisheden.

Stade Lavallois og ny succes

Efter at have genoptrænet og søgt stabil spilletid indgik Seidou i juni 2020 en toårig aftale med Stade lavallois og genfandt her Olivier Frapolli – den træner, som i sin tid havde hentet ham til Orléans. Skiftet viste sig frugtbart: I 2021/22-sæsonen kronede Laval et stærkt forår med titel og oprykning fra Championnat National, og Seidou kunne dermed føje endnu et mesterskab på cv’et. Treårsjubilæet i Mayenne-klubben blev markeret i marts 2023, da han forlenede kontrakten frem til juni 2025.

Spillestil og positioner

På ungdomsniveau var Edson Seidou en direkte angriber med flair for afslutninger, men tiden i Niort førte til en gradvis transformation: først til central midtbanespiller og siden til den position, han i dag er mest kendt for – venstre back. Den offensive fortid fornægter sig dog ikke helt; han trives i rollen som fremskudt back, der kombinerer overlap, indlæg og tidlig gennembrudsløbe med disciplineret defensivt ansvar. Omstillingen har krævet taktisk forståelse og fysik, men har samtidig øget hans værdi for hold, der ønsker en dynamisk venstreside.

Statistiske nedslag

Mens der ikke foreligger fuldstændige offentlige statistikregistre for alle sæsonerne i de lavere divisioner, fremgår det af klubbernes egne tal og de nationale ligaers databaser, at Seidou – alene i perioden 2016-2018 hos Orléans – opnåede 50 ligakampe i Ligue 2, hvortil kommer fem cupoptrædener. Hos Red Star og Épinal i National stod han for jævnlige starter, og i sin første to-årige periode i Laval nåede han hen imod 60 turneringskampe, hvilket placerer ham blandt de mest brugte spillere på kanterne i samme tidsrum.

Meritter

Seidou har to gange kunnet tage imod trofæet som fransk National-mester:

• Red Star FC – vinder af Championnat National 2014/15
• Stade lavallois – vinder af Championnat National 2021/22

Desuden opnåede han, som nævnt, oprykning til Ligue 2 i begge tilfælde.

Personlige forhold

Spilleren besidder både fransk og ivoriansk statsborgerskab. Den familiære forbindelse til elitesporten er tydelig: Hans fætter Fabrice Seidou, født 1986, har selv en fortid som professionel angriber med kampe i Ligue 2 for blandt andet Niort og Orléans. Den relation betød, at Edson i ungdomsårene kunne søge råd hos en allerede etableret spiller og dermed hente inspiration til sin egen vej mod toppen.

Selv om Edson Seidou ikke er kendt for at dyrke stor medieeksponering, har han i interviews understreget vigtigheden af familieopbakning og mentalt fokus – især i perioden med den langvarige knæskade, hvor risikoen for at miste fodbolden helt var reel. Med kontrakt til 2025 i Laval har han dog for alvor fået ro til at fortsætte karrieren på næsthøjeste niveau i Frankrig.