
FC Annecy
Hjemmebane
Parc des Sports
Rue Pierre de Coubertin, Annecy
Kapacitet: 15660
Overflade: Græs

FC Annecy Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Annecy i år.
FC AnnecyKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


FC Annecy Stillinger
Her kan du se FC Annecys Ligue 2 stilling. FC Annecy ligger lige nu på 7 plads i Ligue 2 stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
FC Annecy Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 35 spillere på FC Annecys hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som FC Annecy er med i:

Thomas Callens
Goalkeeper
Trøje #1
Florian Escales
Goalkeeper
Trøje #16
Tidiane Malbec
Goalkeeper
Trøje #30
Julien Kouadio
Defender
Trøje #2
Moïse Mahop
Defender
Trøje #2
Thibault Delphis
Defender
Trøje #3
Hamjatou Soukouna
Defender
Trøje #4
Axel Drouhin
Defender
Trøje #5
Ritchy Valme
Defender
Trøje #6
François Lajugie
Defender
Trøje #6
Sidi Bane
Defender
Trøje #15
Esteban Riou
Defender
Trøje #17
Mayele N'Sakala
Defender
Trøje #18
Gaby Jean
Defender
Trøje #19
Adam Yahi
Defender
Trøje #35
Pierre-Ismaëlo Ganiou
Defender
Trøje #37
Ibrahim Raache
Midfielder
Trøje #0
Vincent Pajot
Midfielder
Trøje #6
Wendkuuni Tiendrébéogo
Midfielder
Trøje #7
Ahmed Kashi
Midfielder
Trøje #8
Yohan Demoncy
Midfielder
Trøje #10
Anthony Bermont
Midfielder
Trøje #12
Wael Debbiche
Midfielder
Trøje #42
Ranjan Neelakandan
Attacker
Trøje #0
Trevis Dago
Attacker
Trøje #9
Zakaria Bengueddoudj
Attacker
Trøje #10
Antoine Larose
Attacker
Trøje #11
Kilyan Veniere
Attacker
Trøje #13
Kapitbafan Djoco
Attacker
Trøje #14
Karim Cissé
Attacker
Trøje #15
Quentin Paris
Attacker
Trøje #17
Pascal Lemina
Attacker
Trøje #19
Samuel Ndimba
Attacker
Trøje #19
Goteh Ntignee
Attacker
Trøje #20
Clément Billemaz
Attacker
Trøje #22FC Annecy Historie og Info
FC Annecy – eller Football Club d’Annecy, som er klubbens fulde navn – er den førende fodboldinstitution i den franske by Annecy i departementet Haute-Savoie, hvor bjergtoppe, søer og et rigt idrætsliv tilsammen danner rammen om en unik, lokal fodboldkultur. Klubben har siden grundlæggelsen i 1927 oplevet dramatiske udsving mellem euforiske oprykninger, smertelige nedrykninger og ligefrem opløsning, før en ny klubstruktur bragte navnet tilbage til professionel glans.
Fra en beskeden tilværelse i de regionale turneringer i mellemkrigsårene over en tidlig, kort professionel parentes under Anden Verdenskrig til en glorværdig epoke som bastion for fransk amatørfodbold i 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne – historien om FC Annecy er præget af utallige vendepunkter. Kravet om sandfærdighed afslører ligeledes perioder med deciderede kriser, herunder den administrative konkurs i 1993, der sendte klubben fem divisioner ned og førte til et midlertidigt navneskifte til Annecy FC.
I dag spiller FC Annecy atter i Ligue 2 på Parc des Sports, der siden 1964 har været hjemsted for de rød-hvide farver. Vejen tilbage til den professionelle pyramide kulminerede med oprykningen i 2022 efter næsten tre årtiers fravær fra den næstbedste række. Dermed fortsætter en fortælling, som forbinder gamle triumfer – ikke mindst det franske amatørmesterskab i 1960 – med nutidige udfordringer i en stærkt konkurrencepræget Ligue 2.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og de tidlige år (1927-1941)
FC Annecy så dagens lys i 1927, da René Veyrat, René Favre-Hoffer-Moschberger, Johanny Bolluz, Georges Rulland, Georges Sonjon og Eugène Perron gik sammen om at skabe en ny fodboldklub for byens aktive ungdom. Louis Monnet blev første præsident, og helt fra begyndelsen stod det klart, at ambitionerne rakte ud over de lokale rammer i Haute-Savoie. Alligevel forblev klubben i sin spæde start forankret i de regionale ligaer, hvor den opbyggede fundamentet til de senere bedrifter.
Krigen og den første professionalisering (1941-1943)
Den tyske besættelse delte Frankrig i zoner, og de nationale turneringer blev reorganiseret. Midt i urolighederne opnåede FC Annecy sin første større opmærksomhed ved at nå kvartfinalen i Coupe de France 1941-42 for Zone libre efter opsigtsvækkende sejre over AS Saint-Étienne og CO Saint-Chamond. På den sportslige front tog klubben mod til sig og valgte at blive professionel i 1942. Dog varede eventyret kun én sæson, da professionel fodbold kort efter blev forbudt; dermed mistede FC Annecy sin professionelle status allerede i 1943.
Etableringen som amatørkraft (1944-1971)
Efter krigens afslutning rykkede klubben ind i Division d’Honneur (Ligue du Lyonnais). I 1947 og 1948 sikrede FC Annecy sig titlen som regionsmester og kvalificerede sig til den nyoprettede nationale amatørdivision (CFA), som fra sæsonen 1948-49 blev øverste trin i den franske amatørpyramide.
I perioden 1948 til 1971 blev FC Annecy en institution i CFA; ingen anden klub præsterede at forblive i rækken alle 23 år. 1950’erne skulle vise sig at blive guldkornsårene. Klubben var fast inventar blandt de øverste placeringer, nåede flere gange langt i Coupe de France og vandt sin pulje i CFA i 1955, 1958 og 1960. Kulminationen indtraf i 1960, da Annecy først vandt slutspillets kvart- og semifinaler efter forlænget spilletid og derefter slog FC Nancys reserver 2-1 i finalen i Mulhouse. Med Stanislas Golinski som spillende træner blev klubben dermed franske amatørmestre.
Selv om de efterfølgende sæsoner også bød på pokalløb, dalede niveauet gradvist, og klubben faldt sjældent på CFA-podiet efter midten af 1960’erne. Da CFA blev afskaffet i 1971, blev FC Annecy placeret i den nyoprettede Division 3.
Omstrukturering og nedtur (1971-1984)
Overgangen til Division 3 blev vanskelig. Efter blot to sæsoner rykkede Annecy ned i Division d’Honneur, hvor klubben levede et stillestående liv gennem 1970’erne. Først i 1980 blev der igen taget et skridt fremad i form af oprykning til Division 4. De første år i D4 var præget af mellemplaceringer, men en omhyggelig genopbygning blev sat i gang, hvilket lagde grobunden til næste klatretur op ad rangstigen.
Den store opstigning til Division 2 (1984-1993)
I 1984 vandt FC Annecy sin D4-pulje og avancerede til Division 3. Gennem stabilitet i de følgende sæsoner kulminerede fremgangen i 1987-88, hvor Annecy sluttede som nummer to i D3 Sud-Est og derved sikrede billet til Division 2. Avisoverskrifterne talte om ”en savoyardisk renæssance”, og fremgangen blev ledet af matchvinder Yves Mangione, der scorede det afgørende mål mod Stade Raphaëlois på sæsonens sidste spilledag.
Fra 1988 til 1993 levede klubben igen som professionel, denne gang under ledelse af først Georges Korac (den eneste udenlandske cheftræner i klubbens historie), senere Guy Stéphan og Christian Coste. Bedste placering blev nummer ni i sæsonen 1990-91, hvor man samtidig slog AS Nancy-Lorraine ud af Coupe de France og nåede ottendedelsfinalen foran 14.000 tilskuere i Parc des Sports.
Sammenbruddet og genfødslen (1993-2015)
Efter nedrykning i 1992-93 fulgte den skæbnesvangre 16. oktober 1993: FC Annecy måtte trække sig fra National 1 efter blot 11 kampe, da det økonomiske grundlag brast. Klubben blev opløst, og Annecy FC blev stiftet samme dag og indplaceret fem niveauer lavere i Promotion Honneur Régional (PHR). Det kostede yderligere nedture, men også enkelte fremskridt – to oprykninger på fem år – før holdet tilbragte ni sæsoner i den regionale Division d’Honneur, typisk som midterhold.
Den længerevarende lapsus blev afsluttet i 2013, da den årlige generalforsamling besluttede at tage det historiske navn FC Annecy tilbage. To år senere, i 2015, vandt klubben Rhône-Alpes Division d’Honneur og vendte dermed tilbage til det nationale niveau i CFA 2, 22 år efter den administrative degradering.
Fra regionalt comeback til National (2015-2020)
Oprykningen til CFA 2 blev straks fulgt op af endnu en, da holdet i 2015-16-sæsonen endte som bedste toer blandt alle puljer og dermed steg direkte til CFA (senere omdøbt til National 2). Fra 2017 til 2019 var FC Annecy kontinuerligt blandt topholdene i N2, men oprykningen glippede snævert hver gang. Først i 2019-20, hvor COVID-19-pandemien afbrød sæsonen ni runder før tid, førte to-points-føringen i pulje D til en administrativ oprykning til Championnat National.
National, Coupe de France-eventyr og oprykning til Ligue 2 (2020-2022)
Debuten i National viste sig vanskelig; i december 2020 blev cheftræner Michel Poinsignon afskediget efter en placering som nummer 18. Den interne løsning med assistenten Rémi Dru og konsulenten Jean-Yves Chay sikrede dog en imponerende serie på ti kampe uden nederlag og en endelig 14. plads. Chay forlod posten i maj 2021, hvorefter Laurent Guyot tog over.
Sæsonen 2021-22 blev historisk. Annecy sluttede som nummer to i National og rykkede op i Ligue 2 efter en 2-0-sejr over CS Sedan Ardennes foran mere end 13.000 tilskuere; Alexy Bosetti scorede begge mål og skrev sig ind i klubbens mytologi.
Første sæsoner tilbage i den professionelle pyramide (2022- )
I den første halvdel af Ligue 2-comebacket overraskede FC Annecy positivt og lå midt i tabellen efter 25 runder. Offentligt gennembrud kom dog i Coupe de France 2022-23: efter at have elimineret Paris FC i ottendedelsfinalen leverede de rød-hvide sæsonens sensation på et udsolgt Stade Vélodrome mod Olympique de Marseille. Efter 2-2 i ordinær spilletid vandt Annecy 7-6 i straffesparkskonkurrence og sikrede klubbens første semifinale nogensinde. Drømmen brast mod Toulouse FC (1-2), men bedriften står som et af de største øjeblikke i klubbens nyere historie.
I ligaen blev afslutningen dramatisk; trods en tilsyneladende sikker 14. plads efter 37. runde endte FC Annecy som nummer 17, hvorved nedrykning syntes uundgåelig. Da FC Sochaux kort efter blev administrativt degraderet, beholdt Annecy sin plads i Ligue 2 blot to dage før 2023-24-sæsonens start – endnu en bemærkelsesværdig drejning i sagaen om denne bjergklub.
Klubidentitet
Farver og tilnavn
Klubbens traditionelle farver er rød og hvid, hvilket afspejler sig i tilnavnet Les Rouges et Blancs. Farvesammensætningen forbindes ofte med Annecys byvåben og Savoyens historiske flag.
Logoer
- Det oprindelige våbenskjold fra 1927 var enkelt, domineret af et rødt kors på hvid baggrund.
- Under Annecy FC-navnet (1993-2013) indgik initialerne AFC i en stiliseret form.
- Ved tilbagevendingen til den historiske betegnelse i 2013 genoptog man en moderniseret version af det klassiske skjold, der fortsat anvendes.
Trøjedesign
Hjemmetrøjen har som gennemgående tema en rød grundfarve med hvide detaljer. Udebanesættet varierer fra sæson til sæson, men har ofte inddraget hvid eller sort som kontrast. Specifikke design for 2024-25 er ikke offentliggjort her.
Hjemmebane – Parc des Sports
Parc des Sports har siden 1964 rummet FC Annecys hjemmekampe. Stadionkapaciteten er på 13.634 tilskuere, hvilket gør anlægget til et af de større i Ligue 2-sammenhæng. Rekordbesøget på 14.584 fandt sted i 1993 mod Paris Saint-Germain i Coupe de France.
År | Modstander | Konkurrence | Tilskuertal |
---|---|---|---|
1991 | Stade Ruthénois | Coupe de France | 14 000 |
1993 | Paris SG | Coupe de France | 14 584 |
2023 | Toulouse FC | Coupe de France | 13 620 |
Sportslige resultater og meritter
Titler
- Fransk amatørmester: 1960
- Vinder af Division d’Honneur (Lyonnais): 1947, 1948
- Vinder af Division 4-pulje: 1984
- Vinder af Rhône-Alpes Division d’Honneur: 2015
Promoveringer og nedrykninger
År | Fra | Til | Bemærkning |
---|---|---|---|
1948 | DH | CFA | Som regionsmester |
1984 | D4 | D3 | Puljevinder |
1988 | D3 | D2 | 2. plads i D3 Sud-Est |
1993 | D2 | National 1 | Sportslig nedrykning |
1993 | National 1 | DHR | Administrativ degradering og opløsning |
2015 | DH | CFA 2 | Mesterskab |
2016 | CFA 2 | CFA | Bedste 2. plads |
2020 | National 2 | National | Førsteplads (COVID-19) |
2022 | National | Ligue 2 | 2. plads |
Bemærkelsesværdige Coupe de France-præstationer
- 1942: Kvartfinale (Zone libre)
- 1951: Ottendedelsfinale
- 1991: Ottendedelsfinale – slog AS Nancy-Lorraine
- 2023: Semifinale – sensationel sejr over Olympique de Marseille
Sæsonoversigt – udvalgte pejlemærker
Sæson | Niveau | Placering | Træner |
---|---|---|---|
1959-60 | CFA | 1 (Mester) | Stanislas Golinski |
1990-91 | D2 | 9 | Christian Coste |
2019-20 | N2 Gr. D | 1* | Michel Poinsignon |
2021-22 | National | 2 (Oprykning) | Laurent Guyot |
2022-23 | Ligue 2 | 17** | Laurent Guyot |
*Sæson afbrudt pga. COVID-19 – placering ved afbrydelsen afgørende.
**Sportlig nedrykning, men senere fastholdt i Ligue 2 efter Sochaux’ degradering.
Organisation og ledelse
Præsidenter
- Louis Monnet (1927-1933)
- Jean Chatenoud (1933-1970)
- Sébastien Faraglia (nuværende)
Cheftrænere – udvalgt kronologi
- Lucien Leduc – afsluttede spillerkarrieren og indledte trænergerningen i klubben (1950’erne)
- Georges Korac – første udenlandske træner, stod i spidsen for den initiale D2-satsning (1988-1989)
- Guy Stéphan – videreførte professionel periode (1989-1991)
- Christian Coste – rekordsluttende top 10-placering (1990-1992)
- Michel Poinsignon – førte holdet til N2-oprykning (2019-2020)
- Rémi Dru & Jean-Yves Chay – redningsduo i National (2020-2021)
- Laurent Guyot – cheftræner siden 2021, ledte oprykningen til Ligue 2
Nuværende ledelsesstruktur
- Præsident: Sébastien Faraglia
- Cheftræner: Laurent Guyot
- Assistenttræner: Rémi Dru
Spillertrup og profiler
Aktuelt førstehold (2024-25)
Den komplette spillerliste offentliggøres af klubben forud for sæsonstarten; den består af professionelle kontraktspillere, suppleret med talenter fra akademiet.
Udlejede spillere
Oplysningerne opdateres løbende, når klubben melder nye låneaftaler ud.
Nøglespillere gennem historien
- Stanislas Golinski: Spillende træner og kaptajn i mesterskabsåret 1960.
- Yves Mangione: Helten fra 1988, der sikrede oprykningen til D2.
- Jonathan Gonçalves: Klubikon med hele karrieren i Annecy (2008-2024) og fem oprykninger.
- Alexy Bosetti: Matchvinder i kampen, der sendte Annecy i Ligue 2 i 2022.
Økonomi og infrastruktur
Efter den økonomiske kollaps i 1993 har klubben været særlig opmærksom på bæredygtig drift. Allerede i National-årene blev budgetterne tilpasset, og i dag opererer FC Annecy inden for de rammer, som Ligue 2’s økonomiske kontrolinstans, DNCG, fastsætter. Detaljerede tal offentliggøres sæsonvist af klubben.
Afsluttende perspektiv
FC Annecy er et lysende eksempel på, hvor omskiftelig en fodboldklubs tilværelse kan være: fra glorværdige tider i amatørfodbolden, gennem professionel opstigning, total kollaps og navneskifte, til en energisk genopbygning, der på ny har bragt Annecy ind i den nationale bevidsthed. Samspillet mellem historisk tyngde og nutidig ambition gør klubben til et fascinerende studie i modstandskraft, lokalt engagement og sportslig udvikling.
Med Parc des Sports som bastion, en stabil ledelse og et publikum, der gentagne gange har trodset koldt bjergvejr for at støtte de rød-hvide, står FC Annecy over for nye kapitler i Ligue 2. Selv om udfordringerne er mange, viser historien, at klubben har viljen til at rejse sig hver gang – og netop det kendetegner fodbolden i det alpine Annecy.
Hvordan fremtiden end former sig, vil fortællingen om FC Annecy forblive et centralt indslag i fransk fodbolds mosaik – rodfæstet i tradition, styrket af modgang og båret frem af håbet om endnu en dag at cementere sig på de højeste trin i det nationale hierarki.