FC Istres
Grundlagt: 1920
Liga: National 2 - Group C
Placering: #16
Hjemmebane
Stade Parsemain
Route Nationale 569, Fos-sur-Mer
Kapacitet: 17363
Overflade: Græs
FC Istres Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Istres kampe i National 2 - Group C i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Istres kampe, samt de FC Istres kampe der allerede er spillet.
FC Istres Kommende Kampe
Runde 7
AS Saint-Priest
Runde 8
Limonest
Runde 9
FC Istres
Runde 10
Étoile Fréjus Saint-Raphaël
Runde 11
FC Istres
Runde 12
FC Bobigny
Runde 13
FC Istres
Runde 14
US Créteil-Lusitanos
Runde 15
FC Istres
Runde 16
Rousset-Ste Victoire
Runde 17
FC Istres
Runde 18
Hyères FC
Runde 19
FC Istres
Runde 20
Andrézieux-Bouthéon FC
Runde 21
FC Istres
Runde 22
FC Istres
Runde 23
US Rumilly Vallières
Runde 24
FC Istres
Runde 25
SC Toulon
Runde 26
FC Istres
Runde 27
FC Grasse
Runde 28
FC Istres
Runde 29
Nîmes Olympique
Runde 30
FC Istres
FC Istres Færdigspillede Kampe
Runde 6
FC Istres
Runde 5
AS Cannes
Runde 4
FC Istres
Runde 3
St Maur Lusitanos
Runde 2
FC Istres
Runde 1
MDA Chasselay
FC Istres Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 34 spillere på FC Istress hold i 25/26, til både National 2 - Group C og andre turneringer som FC Istres er med i:
Mahdi Makhfi
Målmand
Trøje #0
Germain Cherpion
Målmand
Trøje #0
Will-Césaire Matimbou
Målmand
Trøje #0
C. Boukhit
Målmand
Trøje #30
Esteban Veies
Målmand
Trøje #99
Amay Caprice
Forsvarer
Trøje #0
Baba Touré
Forsvarer
Trøje #0
Diadié Diarra
Forsvarer
Trøje #0
Mapou Yanga-Mbiwa
Forsvarer
Trøje #0
Walid Touil
Forsvarer
Trøje #0
Abdallah Abdallah
Forsvarer
Trøje #13
Kévin Renaut
Forsvarer
Trøje #23
A. Bouameur
Midtbanespiller
Trøje #0
Mahamadou Konté
Midtbanespiller
Trøje #0
L. Solvery
Midtbanespiller
Trøje #0
Anthony Cabon
Midtbanespiller
Trøje #0
Mehmet Arslan
Midtbanespiller
Trøje #0
Mansour Belarbi
Midtbanespiller
Trøje #0
J. Rahou
Midtbanespiller
Trøje #0
L. NKulu
Midtbanespiller
Trøje #2
S. Brahim
Midtbanespiller
Trøje #11
Nolan Binet
Midtbanespiller
Trøje #19
F. Kadir
Midtbanespiller
Trøje #28
Matéo Loubatières
Midtbanespiller
Trøje #33
A. Saidi
Midtbanespiller
Trøje #33
Jordan Robinand
Midtbanespiller
Trøje #37
Brice Boufrizi
Angriber
Trøje #0
N. Benabbou
Angriber
Trøje #0
M. Mbiandjeu
Angriber
Trøje #0
Randy Kalambote
Angriber
Trøje #0
Ibrahim Madi
Angriber
Trøje #0
Yohan Mollo
Angriber
Trøje #3
Karim Chaban
Angriber
Trøje #34
Alvin Doucet
Angriber
Trøje #35FC Istres Historie og Info
FC Istres – eller Istres Football Club, som den fulde betegnelse lyder i dag – repræsenterer siden 1920 byen Istres i Bouches-du-Rhône-departementet og har igennem mere end et århundrede udviklet sig fra en lille regional sammenslutning til en institution, der både har smagt den franske fodboldelite og oplevet de barske realiteter i de lavere rækker.
Klubbens identitet er tæt knyttet til de karakteristiske violette og sorte farver, til den sydfranske mentalitet og til et bagland, der – trods perioder med økonomisk modgang, sportslige nedture og administrativ uro – gang på gang har formået at genrejse holdet. Den sportslige pendulbevægelse mellem triumf og krise har givet FC Istres en særlig fortælling, hvor lokale ildsjæle, markante præsidenter og profiler som Naby Keïta, Olivier Giroud og den flittige rekordspiller Christophe Dumolin alle har sat deres aftryk.
Siden 2005 har hjemmebanen været Stade Parsemain i nabokommunen Fos-sur-Mer; en arena med plads til 12 500 tilskuere, som blev indviet, mens klubben spillede sin første og hidtil eneste sæson i Ligue 1. Denne leksikonartikel dykker ned i hele klubbens univers – fra grundlæggelsen og de første regionale kampe til de aktuelle bestræbelser i National 2 – og belyser strukturer, titler, økonomi, stadionforhold, supporter-kultur og meget mere.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og de tidlige år (1920-1969)
Initiativtageren var Édouard Guizonnier, der i 1920 etablerede Section Sportive Istréenne (SSI) og selv varetog præsidentposten indtil 1941. I fem årtier spillede klubben på Stade Donnadieu og bevarede et rent lokalt præg. Resultatmæssigt var perioden beskeden, men i 1966 vandt SSI Coupe de Provence og var tæt på oprykning til Division d’Honneur.
I 1969 indgik SSI i en større flerstrenget forening under navnet Istres Sports. De violette og sorte farver blev fastholdt, og fusionen markerede begyndelsen på en langsom, men målrettet professionalisering af fodboldafdelingen.
Det ambitiøse Istres Sports (1969-1993)
En afgørende skikkelse var den unge entreprenør Michel Aviet, som i maj 1977 blev præsident. Han ansatte den tidligere jugoslaviske målmand Djordje Korac som cheftræner – et makkerpar, der på blot otte sæsoner førte holdet fra Promotion d’Honneur B til Division 2 efter intet mindre end seks oprykninger.
Efter Aviets afgang i 1990 var klubben nærved at nå den absolutte top: Sæsonen 1991-92 sluttede med en oprykningsplayoff mod SCO Angers, som dog satte en stopper for Istres’ drøm om Division 1. Alligevel markerede årene en sportslig guldalder, kulminerende i en Coupe de France-kampagne i 1993, hvor man nåede ottendedelsfinalen efter sejre over Rennes og Lyon, men til sidst måtte give fortabt mod Olympique de Marseille.
Fra National til Ligue 1 (1993-2005)
Miljøet i den næstbedste række var hårdt, og store dele af 1990’erne gik med at sikre overlevelse. I 2001 sluttede man på tredjepladsen i National og rykkede op i Ligue 2. Under præsident Bertrand Benoit og træner Mehmed Bazdarevic kom ambitionerne atter i kog, og med profiler som Brahim Thiam, Xavier Gravelaine og Jacques Rémy blev 2003-04 historisk: en tredjeplads gav direkte billet til Ligue 1.
Debutsæsonen 2004-05 i den bedste række blev dog turbulent. Klubben forstærkede sig bl.a. med Moussa N’Diaye, Rafik Saïfi og Ibrahima Bakayoko, men manglede et godkendt stadion. De første hjemmekampe blev derfor afviklet på Stade des Costières i Nîmes, inden den nybyggede Stade Parsemain stod klar 9. april 2005. Fem sidste hjemmekampe i de nye rammer, et trænerskifte fra Bazdarevic til duoen Jean-Louis Gasset/Xavier Gravelaine samt 32 point i alt kunne ikke forhindre en sidsteplads og direkte nedrykning.
Ambitioner, børsdrømme og fald (2005-2015)
Tilbage i Ligue 2 var forventningen en hurtig retur, men realiteten blev en 13. plads og efterfølgende tilbagegang. I december 2006 afløste René Le Lamer Jean-Louis Gasset, men et skrøbeligt grundlag resulterede i nedrykning til National i 2007.
Klubben erklærede fortsat høje mål og tog i juni 2007 det usædvanlige skridt at lade aktier notere på det franske Marché Libre. Mangeårige medejer Bertrand Benoit afhændede 5 900 aktier til 6,75 €. Trods disse tiltag endte første sæson i National på en 12. plads, men i 2008-09 lykkedes det under Henri Stambouli at blive National-mestre og rykke op i Ligue 2.
Den næste periode var præget af store udsving: En mareridtsagtig efterårssæson 2009-10 blev vendt af vintertilgangene Francileudo Santos og Rafik Saïfi samt et trænerskifte til José Pasqualetti. Oprykningsdrømme blev dog ikke realiseret; placeringerne 11, 10 og 13 i de følgende år var solide, men ikke nok til topstrid. I 2013-14 ramte nedrykningsspøgelset igen, og efter et 2-4-nederlag til Dijon i næstsidste runde måtte klubben ned i National.
Sportslig usikkerhed blev forstærket af uforudsete DNCG-afgørelser sommeren 2014, som først gav og siden fratog klubben en plads i Ligue 2. Truppen blev hastigt reduceret, Lionel Charbonnier blev hentet ind som manager general, og sæsonen 2014-15 endte med en næstsidsteplads, der kostede det professionelle stempel.
Tilbage i amatørverdenen (2015-)
DNCG-beslutningen 12. juli 2015 sendte FC Istres helt ned i Division d’Honneur Régionale (8. niveau) på grund af en gæld omkring 400 000 €. Klubbens Coupe de France-eventyr nåede dog syvende runde samme sæson. 12. marts 2016 ændredes navnet formelt til Istres Football Club, hvilket præsident Alain Christmann kaldte en logisk justering.
Under de nye rammer steg holdet langsomt igen: oprykning fra DHR til Régional 1 i 2017 og herefter til National 3 i 2018. Især Coupe de France-sæsonen 2016-17 blev et højdepunkt – her slog Istres først Nîmes Olympique fra Ligue 2 og derefter Rodez AF, inden Marseille Consolat standsede eventyret i 1/32-finalen.
Nyeste udvikling og nutid (2021-2024)
Sæsonen 2021-22 var vanskelig, og en sportslig nedrykning truede, men da AS Monaco trak sit reservehold, fik Istres fornyet liv i National 3. Med Anthony Sichi som træner kulminerede genopbygningen i 2024 med oprykning til National 2, og klubben er dermed igen tilbage i de nationale rækker.
Identitet og kultur
Klubfarver og tilnavne
Violet og sort har siden 1920 været de gennemgående farver. Kombinationen er relativt unik i fransk fodbold og har affødt tilnavne som Les Violets og – inspireret af luftbaserne i området – Les Aviateurs.
Logoets udvikling
Klubbens logo har gennem årene ændret detaljer, skrifttyper og yderlinjer, men har konsekvent indeholdt de violette og sorte nuancer. Offentligt tilgængelige kilder beskriver ikke alle versioner i dybden, hvorfor en fuldstændig kronologi ikke kan gengives her.
Organisatorisk struktur
Præsidenter siden 1920
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1920-1941 | Édouard Guizonnier |
| 1977-1990 | Michel Aviet |
| 1997-26. februar 2010 | Bertrand Benoit |
| 26. februar 2010- | Francis Collado |
| 2016-(mindst 2016) | Alain Christmann |
| Aktuel præsident | Youssef Moumaris |
Cheftrænere (udpluk)
| År | Træner |
|---|---|
| 1977-1985 | Djordje Korac |
| 2003-januar 2005 | Mehmed Bazdarevic |
| januar 2005-december 2006 | Jean-Louis Gasset |
| december 2006-2007 | René Le Lamer |
| 2008-marts 2010 | Henri Stambouli |
| marts 2010-2014 | José Pasqualetti |
| 2014-februar 2015 | Lionel Charbonnier |
| februar 2015-2016 | Bruno Savry |
| 2024- | Anthony Sichi |
Nuværende ledelsesmæssige nøgleroller
De seneste oplysninger peger på Youssef Moumaris som klubleder, mens Anthony Sichi har ansvaret for førsteholdet i National 2. Andre administrative poster er ikke offentliggjort i detaljer.
Spillere
Nuværende trup (14. oktober 2024)
Klubben har ikke offentliggjort faste trøjenumre. Nationaliteter er angivet efter FIFA-regler, og enkelte spillere kan have dobbelt statsborgerskab.
- Officiel spillerliste er ikke publiceret i de her tilgængelige kilder.
Rekordspillere
| Kategori | Spiller | Tal |
|---|---|---|
| Flest kampe | Christophe Dumolin | 307 |
| Næstflest kampe | Amor Kehiha | 208 |
| Flest mål | Nassim Akrour | 73 |
| Nr. 2 på topscorerlisten | Réginald Ray | 31 |
Profiler gennem tiden
FC Istres har fungeret som springbræt for kendte navne:
- Olivier Giroud – lejede sig ind 2007-08 og nettede 14 gange i National.
- Naby Keïta – ankom 2013-14 fra Horoya AC, imponerede og blev solgt til Red Bull Salzburg for 1,5 mio. €.
- Alain Boghossian – VM-vinder (1998) tilbragte 1992-93 på leje fra Marseille.
- Rudy Riou – vogtede målet gennem Ligue 1-sæsonen 2004-05 og indtil 2007.
- Mamadou Doumbia – kostede 350 000 € i 2006, vendte tilbage 2013-14.
Sportslige resultater
Meritter
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Championnat National | 1 | 2008-09 |
| Méditerranée Division d’Honneur | 2 | 1982, 1990 |
| Méditerranée Division d’Honneur (sølv) | 1 | 2018 |
| Méditerranée Division Honneur Régionale | 1 | 2017 |
| Coupe de Provence | 4 | 1933, 1982, 1987, 1989 |
Udvalgte sæsoner i ligasystemet
| Sæson | Division | Placering/Bemærkning |
|---|---|---|
| 2003-04 | Ligue 2 | 3 (oprykning) |
| 2004-05 | Ligue 1 | 20 (nedrykning) |
| 2008-09 | National | 1 (mestre) |
| 2009-10 | Ligue 2 | 17 (overlevelse) |
| 2011-12 | Ligue 2 | 10 |
| 2013-14 | Ligue 2 | Nedrykning |
| 2016-17 | Régional 1 | Oprykning |
| 2023-24 | National 3 | Oprykning |
Coupe de France-højdepunkter
- 1984-85: 8. runde, elimineret af FC Antibes efter forlænget spilletid.
- 1993: Ottendedelsfinale mod Olympique de Marseille.
- 2016-17: 1/32-finale som lavest rangerede hold, nederlag 1-3 til Marseille Consolat.
Stadioner og faciliteter
Stade Donnadieu
Klubbens første hjemmebane ydede trofast tjeneste i mere end 50 år. Den var ejet af kommunen, benyttedes eksklusivt af SSI/ Istres Sports og husede især kampe i de regionale serier og de første sæsoner i de nationale divisioner.
Stade Parsemain
| Indviet | 9. april 2005 |
| Kapacitet | 12 500 pladser |
| Rekordtilskuertal | 13 614 (mod Olympique de Marseille, maj 2005) |
| Placering | Fos-sur-Mer |
Stadionet blev færdiggjort under den hektiske Ligue 1-sæson, hvilket betød, at kun de fem sidste hjemmekampe blev spillet her. Parsemain er fortsat klubbens hjemmebane og opfylder kravene til National 2-niveau.
Økonomi og juridiske forhold
Børsnoteringen 2007
Istres’ tilstedeværelse på Marché Libre var et forsøg på at tiltrække kapital til et femårsprojekt om Ligue 1-oprykning. 5 900 aktier skiftede hænder til 6,75 € stykket, men på trods af den øgede synlighed lykkedes projektet ikke, og klubben forblev afhængig af traditionel finansiering.
Administrativ nedrykning 2015
En økonomisk ubalance på omkring 400 000 € førte til, at DNCG fratog klubben den professionelle licens og sendte den direkte ned i ottende division. Beslutningen gjorde ondt, men fungerede også som katalysator for en dybdegående gennemsyn af budgetter og organisation.
Fans og samfund
Supportergrupper
- Ultras Violet (1998-2005) – det første organiserede kop, som allerede i 1990’erne rejste land og rige rundt.
- Brigada Istré (2005-2009) – opstod under Ligue 1-eventyret.
- Fanatics Istres (2005) – kortlivet men farverig fraktion.
- Magenta Ultra (siden 2010) – nuværende gruppering.
Tilskuertal
Den officielle publikumsrekord er 13 614, sat mod Marseille i 2005. Ellers ligger gennemsnittet traditionelt lavere, afhængig af divisionsniveau og sportslig form.
Rivaliseringer
Derby de l’Étang – FC Martigues
Naboopgøret mod Martigues regnes som det mest intense. Statistikken – 12 sejre, 11 uafgjorte og 4 nederlag set med Martigues-briller – vidner om en svær modstander for Istres, men matcher også de dramatiske kampe, der igennem årene har trukket store lokale publikum.
Provencederbyet – AC Arles-Avignon
Første registrerede derby fandt sted i 1964 (Coupe de France, 3-6). Historikken er relativt balanceret med seks Arles-sejre, fire Istres-sejre og fire uafgjorte.
Fremtidsperspektiver
Opturen i 2024 til National 2 markerer en ny mulighedsramme. Organisationen er slanket, talentudviklingen sat i fokus, og ambitionerne er at konsolidere sig på det nationale niveau uden at gentage fortidens økonomiske fejltagelser. Om endnu et kapitel i den franske fodboldelite lurer i horisonten, vil tiden vise, men FC Istres har flere gange bevist sin evne til at rejse sig, når det ser allersværest ud.
Eksterne links
- Officielt site
