FC Istres

Grundlagt: 1920

Liga: National 2 - Group A

Placering: #9

Hjemmebane

Stade Parsemain

Route Nationale 569, Fos-sur-Mer

Kapacitet: 17363

Overflade: Græs

FC Istres – eller Istres Football Club, som den fulde betegnelse lyder i dag – repræsenterer siden 1920 byen Istres i Bouches-du-Rhône-departementet og har igennem mere end et århundrede udviklet sig fra en lille regional sammenslutning til en institution, der både har smagt den franske fodboldelite og oplevet de barske realiteter i de lavere rækker.

FC Istres Kampe

Her kan du se kampprogrammet for FC Istres i år.

FC IstresFærdigspillede Kampe

Runde 30

17. May 16:00

Stade Parsemain

FC Istres

4–2

Jura Sud Foot

Slut – 90+10'

Dommer: T. Bonnot

Runde 29

10. May 16:00

Stade Charles Massot

Le Puy Foot 43 Auvergne

0–1

FC Istres

Slut – 90+6'

Dommer: B. Bayour

Runde 28

2. May 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

0–0

US Rumilly Vallières

Slut – 90+10'

Dommer: J. Dasque

Runde 27

25. Apr 17:30

L'Envol Stadium

Andrézieux-Bouthéon FC

3–1

FC Istres

Slut – 90+7'

Dommer: A. Guillon

Runde 26

18. Apr 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

0–2

AS Cannes

Slut – 90+5'

Dommer: A. Gaches

Runde 25

12. Apr 16:00

Stade de Bon-Rencontre

SC Toulon

3–1

FC Istres

Slut – 90+5'

Dommer: B. Bayour

Runde 24

4. Apr 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

0–2

Bergerac Périgord FC

Slut – 90+6'

Dommer: R. Hingrand

Runde 23

22. Mar 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

4–2

FC Grasse

Slut – 90+6'

Dommer: M. Desroches

Runde 22

14. Mar 18:30

Stade Ludovic Giuly

MDA Chasselay

1–2

FC Istres

Slut – 90+8'

Dommer: A. Degand

Runde 21

8. Mar 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

0–0

Étoile Fréjus Saint-Raphaël

Slut – 90+5'

Dommer: B. Bayour

Runde 20

21. Feb 18:00

Stade Lebon

Angoulême Charente FC

1–0

FC Istres

Slut – 90+5'

Dommer: T. Bonnot

Runde 19

14. Feb 18:00

Stade Parsemain

FC Istres

1–2

Hyères FC

Slut – 90+15'

Dommer: E. More

Runde 18

8. Feb 18:00

Stade Saint-Jean

Anglet Genêts FC

2–4

FC Istres

Slut – 90+6'

Dommer: A. Souifi

Runde 17

24. Jan 18:00

Stade Parsemain

FC Istres

0–2

AS Saint-Priest

Slut – 90+7'

Dommer: V. Kihn

Runde 16

18. Jan 18:00

Stade Antoine de Saint-Exupéry

Marignane Gignac Côte Bleue FC

2–7

FC Istres

Slut – 90+4'

Dommer: L. Lungeri

Runde 15

10. Jan 18:00

Stade Parsemain

FC Istres

1–4

Le Puy Foot 43 Auvergne

Slut – 90+6'

Dommer: R. Duplaix

Runde 14

21. Dec 15:00

Stade des Grangettes

US Rumilly Vallières

1–2

FC Istres

Slut – 90+9'

Dommer: A. Baert

Runde 13

13. Dec 18:30

Stade Parsemain

FC Istres

0–0

Andrézieux-Bouthéon FC

Slut – 90+4'

Dommer: Q. Fourel

Runde 12

7. Dec 17:00

Stade Pierre de Coubertin

AS Cannes

4–1

FC Istres

Slut – 90+4'

Dommer: B. Lambert

Runde 11

23. Nov 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

3–1

SC Toulon

Slut – 90+8'

Dommer: L. Lungeri

Runde 10

9. Nov 17:00

Stade de Campréal

Bergerac Périgord FC

3–0

FC Istres

Slut – 90+12'

Dommer: Y. Touil

Runde 9

2. Nov 17:00

Stades de la Paoute

FC Grasse

2–0

FC Istres

Slut – 90+4'

Dommer: B. Lambert

Runde 8

18. Oct 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

3–2

MDA Chasselay

Slut – 90+7'

Dommer: W. Laplagne

Runde 7

5. Oct 16:00

Stade Guy David

Étoile Fréjus Saint-Raphaël

3–1

FC Istres

Slut – 90'

Dommer: A. Chancioux

Runde 6

20. Sep 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

0–0

Angoulême Charente FC

Slut – 90+1'

Dommer: H. Taouil

Runde 5

14. Sep 16:00

Stade Perruc

Hyères FC

0–0

FC Istres

Slut – 90'

Dommer: Y. Touil

Runde 4

7. Sep 16:00

Stade Parsemain

FC Istres

2–0

Anglet Genêts FC

Slut – 90'

Dommer: W. Bertolotti

Runde 3

30. Aug 18:00

Stade Jacques Joly

AS Saint-Priest

1–0

FC Istres

Slut – 90'

Dommer: A. Keita

Runde 2

24. Aug 17:00

Stade Parsemain

FC Istres

2–1

Marignane Gignac Côte Bleue FC

Slut – 90'

Dommer: B. Lambert

Runde 1

16. Aug 17:00

Stade Edouard Guillon Annexe 1

Jura Sud Foot

2–0

FC Istres

Slut – 90'

Dommer: W. Bertolotti

FC Istres Stillinger

Her kan du se FC Istress National 2 - Group A stilling. FC Istres ligger lige nu på 9 plads i National 2 - Group A stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P
1	Le Puy Foot 43 Auvergne	30	17	8	5	48	17	31	59
2	AS Cannes	30	15	10	5	57	30	27	55
3	SC Toulon ▲	30	13	9	8	44	35	9	48
4	FC Grasse ▲	30	11	12	7	40	29	11	45
5	Hyères FC ▼	30	11	12	7	34	25	9	45
6	Angoulême Charente FC	30	10	13	7	28	28	0	43
7	AS Saint-Priest	30	11	9	10	32	33	-1	42
8	Étoile Fréjus Saint-Raphaël ▲	30	9	12	9	33	36	-3	38
9	FC Istres ▲	30	11	5	14	40	48	-8	38
10	US Rumilly Vallières	30	8	13	9	35	35	0	37
11	Andrézieux-Bouthéon FC ▼	30	9	10	11	36	29	7	37
12	Marignane Gignac Côte Bleue FC ▼	30	9	8	13	29	43	-14	35
13	Bergerac Périgord FC	30	9	7	14	34	49	-15	34
14	MDA Chasselay ▲	29	10	6	13	33	53	-20	32
15	Jura Sud Foot ▼	30	5	14	11	28	36	-8	29
16	Anglet Genêts FC	30	4	8	18	25	50	-25	20

Attacker

Trøje #34

Alvin Doucet

Attacker

Trøje #35

FC Istres Historie og Info

Klubbens identitet er tæt knyttet til de karakteristiske violette og sorte farver, til den sydfranske mentalitet og til et bagland, der – trods perioder med økonomisk modgang, sportslige nedture og administrativ uro – gang på gang har formået at genrejse holdet. Den sportslige pendulbevægelse mellem triumf og krise har givet FC Istres en særlig fortælling, hvor lokale ildsjæle, markante præsidenter og profiler som Naby Keïta, Olivier Giroud og den flittige rekordspiller Christophe Dumolin alle har sat deres aftryk.

Siden 2005 har hjemmebanen været Stade Parsemain i nabokommunen Fos-sur-Mer; en arena med plads til 12 500 tilskuere, som blev indviet, mens klubben spillede sin første og hidtil eneste sæson i Ligue 1. Denne leksikonartikel dykker ned i hele klubbens univers – fra grundlæggelsen og de første regionale kampe til de aktuelle bestræbelser i National 2 – og belyser strukturer, titler, økonomi, stadionforhold, supporter-kultur og meget mere.

Historisk overblik

Grundlæggelsen og de tidlige år (1920-1969)

Initiativtageren var Édouard Guizonnier, der i 1920 etablerede Section Sportive Istréenne (SSI) og selv varetog præsidentposten indtil 1941. I fem årtier spillede klubben på Stade Donnadieu og bevarede et rent lokalt præg. Resultatmæssigt var perioden beskeden, men i 1966 vandt SSI Coupe de Provence og var tæt på oprykning til Division d’Honneur.

I 1969 indgik SSI i en større flerstrenget forening under navnet Istres Sports. De violette og sorte farver blev fastholdt, og fusionen markerede begyndelsen på en langsom, men målrettet professionalisering af fodboldafdelingen.

Det ambitiøse Istres Sports (1969-1993)

En afgørende skikkelse var den unge entreprenør Michel Aviet, som i maj 1977 blev præsident. Han ansatte den tidligere jugoslaviske målmand Djordje Korac som cheftræner – et makkerpar, der på blot otte sæsoner førte holdet fra Promotion d’Honneur B til Division 2 efter intet mindre end seks oprykninger.

Efter Aviets afgang i 1990 var klubben nærved at nå den absolutte top: Sæsonen 1991-92 sluttede med en oprykningsplayoff mod SCO Angers, som dog satte en stopper for Istres’ drøm om Division 1. Alligevel markerede årene en sportslig guldalder, kulminerende i en Coupe de France-kampagne i 1993, hvor man nåede ottendedelsfinalen efter sejre over Rennes og Lyon, men til sidst måtte give fortabt mod Olympique de Marseille.

Fra National til Ligue 1 (1993-2005)

Miljøet i den næstbedste række var hårdt, og store dele af 1990’erne gik med at sikre overlevelse. I 2001 sluttede man på tredjepladsen i National og rykkede op i Ligue 2. Under præsident Bertrand Benoit og træner Mehmed Bazdarevic kom ambitionerne atter i kog, og med profiler som Brahim Thiam, Xavier Gravelaine og Jacques Rémy blev 2003-04 historisk: en tredjeplads gav direkte billet til Ligue 1.

Debutsæsonen 2004-05 i den bedste række blev dog turbulent. Klubben forstærkede sig bl.a. med Moussa N’Diaye, Rafik Saïfi og Ibrahima Bakayoko, men manglede et godkendt stadion. De første hjemmekampe blev derfor afviklet på Stade des Costières i Nîmes, inden den nybyggede Stade Parsemain stod klar 9. april 2005. Fem sidste hjemmekampe i de nye rammer, et trænerskifte fra Bazdarevic til duoen Jean-Louis Gasset/Xavier Gravelaine samt 32 point i alt kunne ikke forhindre en sidsteplads og direkte nedrykning.

Ambitioner, børsdrømme og fald (2005-2015)

Tilbage i Ligue 2 var forventningen en hurtig retur, men realiteten blev en 13. plads og efterfølgende tilbagegang. I december 2006 afløste René Le Lamer Jean-Louis Gasset, men et skrøbeligt grundlag resulterede i nedrykning til National i 2007.

Klubben erklærede fortsat høje mål og tog i juni 2007 det usædvanlige skridt at lade aktier notere på det franske Marché Libre. Mangeårige medejer Bertrand Benoit afhændede 5 900 aktier til 6,75 €. Trods disse tiltag endte første sæson i National på en 12. plads, men i 2008-09 lykkedes det under Henri Stambouli at blive National-mestre og rykke op i Ligue 2.

Den næste periode var præget af store udsving: En mareridtsagtig efterårssæson 2009-10 blev vendt af vintertilgangene Francileudo Santos og Rafik Saïfi samt et trænerskifte til José Pasqualetti. Oprykningsdrømme blev dog ikke realiseret; placeringerne 11, 10 og 13 i de følgende år var solide, men ikke nok til topstrid. I 2013-14 ramte nedrykningsspøgelset igen, og efter et 2-4-nederlag til Dijon i næstsidste runde måtte klubben ned i National.

Sportslig usikkerhed blev forstærket af uforudsete DNCG-afgørelser sommeren 2014, som først gav og siden fratog klubben en plads i Ligue 2. Truppen blev hastigt reduceret, Lionel Charbonnier blev hentet ind som manager general, og sæsonen 2014-15 endte med en næstsidsteplads, der kostede det professionelle stempel.

Tilbage i amatørverdenen (2015-)

DNCG-beslutningen 12. juli 2015 sendte FC Istres helt ned i Division d’Honneur Régionale (8. niveau) på grund af en gæld omkring 400 000 €. Klubbens Coupe de France-eventyr nåede dog syvende runde samme sæson. 12. marts 2016 ændredes navnet formelt til Istres Football Club, hvilket præsident Alain Christmann kaldte en logisk justering.

Under de nye rammer steg holdet langsomt igen: oprykning fra DHR til Régional 1 i 2017 og herefter til National 3 i 2018. Især Coupe de France-sæsonen 2016-17 blev et højdepunkt – her slog Istres først Nîmes Olympique fra Ligue 2 og derefter Rodez AF, inden Marseille Consolat standsede eventyret i 1/32-finalen.

Nyeste udvikling og nutid (2021-2024)

Sæsonen 2021-22 var vanskelig, og en sportslig nedrykning truede, men da AS Monaco trak sit reservehold, fik Istres fornyet liv i National 3. Med Anthony Sichi som træner kulminerede genopbygningen i 2024 med oprykning til National 2, og klubben er dermed igen tilbage i de nationale rækker.

Identitet og kultur

Klubfarver og tilnavne

Violet og sort har siden 1920 været de gennemgående farver. Kombinationen er relativt unik i fransk fodbold og har affødt tilnavne som Les Violets og – inspireret af luftbaserne i området – Les Aviateurs.

Logoets udvikling

Klubbens logo har gennem årene ændret detaljer, skrifttyper og yderlinjer, men har konsekvent indeholdt de violette og sorte nuancer. Offentligt tilgængelige kilder beskriver ikke alle versioner i dybden, hvorfor en fuldstændig kronologi ikke kan gengives her.

Organisatorisk struktur

Præsidenter siden 1920

Periode	Præsident
1920-1941	Édouard Guizonnier
1977-1990	Michel Aviet
1997-26. februar 2010	Bertrand Benoit
26. februar 2010-	Francis Collado
2016-(mindst 2016)	Alain Christmann
Aktuel præsident	Youssef Moumaris

Cheftrænere (udpluk)

År	Træner
1977-1985	Djordje Korac
2003-januar 2005	Mehmed Bazdarevic
januar 2005-december 2006	Jean-Louis Gasset
december 2006-2007	René Le Lamer
2008-marts 2010	Henri Stambouli
marts 2010-2014	José Pasqualetti
2014-februar 2015	Lionel Charbonnier
februar 2015-2016	Bruno Savry
2024-	Anthony Sichi

Nuværende ledelsesmæssige nøgleroller

De seneste oplysninger peger på Youssef Moumaris som klubleder, mens Anthony Sichi har ansvaret for førsteholdet i National 2. Andre administrative poster er ikke offentliggjort i detaljer.

Spillere

Nuværende trup (14. oktober 2024)

Klubben har ikke offentliggjort faste trøjenumre. Nationaliteter er angivet efter FIFA-regler, og enkelte spillere kan have dobbelt statsborgerskab.

Officiel spillerliste er ikke publiceret i de her tilgængelige kilder.

Rekordspillere

Kategori	Spiller	Tal
Flest kampe	Christophe Dumolin	307
Næstflest kampe	Amor Kehiha	208
Flest mål	Nassim Akrour	73
Nr. 2 på topscorerlisten	Réginald Ray	31

Profiler gennem tiden

FC Istres har fungeret som springbræt for kendte navne:

Olivier Giroud – lejede sig ind 2007-08 og nettede 14 gange i National.
Naby Keïta – ankom 2013-14 fra Horoya AC, imponerede og blev solgt til Red Bull Salzburg for 1,5 mio. €.
Alain Boghossian – VM-vinder (1998) tilbragte 1992-93 på leje fra Marseille.
Rudy Riou – vogtede målet gennem Ligue 1-sæsonen 2004-05 og indtil 2007.
Mamadou Doumbia – kostede 350 000 € i 2006, vendte tilbage 2013-14.

Sportslige resultater

Meritter

Konkurrence	Titler	År
Championnat National	1	2008-09
Méditerranée Division d’Honneur	2	1982, 1990
Méditerranée Division d’Honneur (sølv)	1	2018
Méditerranée Division Honneur Régionale	1	2017
Coupe de Provence	4	1933, 1982, 1987, 1989

Udvalgte sæsoner i ligasystemet

Sæson	Division	Placering/Bemærkning
2003-04	Ligue 2	3 (oprykning)
2004-05	Ligue 1	20 (nedrykning)
2008-09	National	1 (mestre)
2009-10	Ligue 2	17 (overlevelse)
2011-12	Ligue 2	10
2013-14	Ligue 2	Nedrykning
2016-17	Régional 1	Oprykning
2023-24	National 3	Oprykning

Coupe de France-højdepunkter

1984-85: 8. runde, elimineret af FC Antibes efter forlænget spilletid.
1993: Ottendedelsfinale mod Olympique de Marseille.
2016-17: 1/32-finale som lavest rangerede hold, nederlag 1-3 til Marseille Consolat.

Stadioner og faciliteter

Stade Donnadieu

Klubbens første hjemmebane ydede trofast tjeneste i mere end 50 år. Den var ejet af kommunen, benyttedes eksklusivt af SSI/ Istres Sports og husede især kampe i de regionale serier og de første sæsoner i de nationale divisioner.

Stade Parsemain

Indviet	9. april 2005
Kapacitet	12 500 pladser
Rekordtilskuertal	13 614 (mod Olympique de Marseille, maj 2005)
Placering	Fos-sur-Mer

Stadionet blev færdiggjort under den hektiske Ligue 1-sæson, hvilket betød, at kun de fem sidste hjemmekampe blev spillet her. Parsemain er fortsat klubbens hjemmebane og opfylder kravene til National 2-niveau.

Økonomi og juridiske forhold

Børsnoteringen 2007

Istres’ tilstedeværelse på Marché Libre var et forsøg på at tiltrække kapital til et femårsprojekt om Ligue 1-oprykning. 5 900 aktier skiftede hænder til 6,75 € stykket, men på trods af den øgede synlighed lykkedes projektet ikke, og klubben forblev afhængig af traditionel finansiering.

Administrativ nedrykning 2015

En økonomisk ubalance på omkring 400 000 € førte til, at DNCG fratog klubben den professionelle licens og sendte den direkte ned i ottende division. Beslutningen gjorde ondt, men fungerede også som katalysator for en dybdegående gennemsyn af budgetter og organisation.

Fans og samfund

Supportergrupper

Ultras Violet (1998-2005) – det første organiserede kop, som allerede i 1990’erne rejste land og rige rundt.
Brigada Istré (2005-2009) – opstod under Ligue 1-eventyret.
Fanatics Istres (2005) – kortlivet men farverig fraktion.
Magenta Ultra (siden 2010) – nuværende gruppering.

Tilskuertal

Den officielle publikumsrekord er 13 614, sat mod Marseille i 2005. Ellers ligger gennemsnittet traditionelt lavere, afhængig af divisionsniveau og sportslig form.

Rivaliseringer

Derby de l’Étang – FC Martigues

Naboopgøret mod Martigues regnes som det mest intense. Statistikken – 12 sejre, 11 uafgjorte og 4 nederlag set med Martigues-briller – vidner om en svær modstander for Istres, men matcher også de dramatiske kampe, der igennem årene har trukket store lokale publikum.

Provencederbyet – AC Arles-Avignon

Første registrerede derby fandt sted i 1964 (Coupe de France, 3-6). Historikken er relativt balanceret med seks Arles-sejre, fire Istres-sejre og fire uafgjorte.

Fremtidsperspektiver

Opturen i 2024 til National 2 markerer en ny mulighedsramme. Organisationen er slanket, talentudviklingen sat i fokus, og ambitionerne er at konsolidere sig på det nationale niveau uden at gentage fortidens økonomiske fejltagelser. Om endnu et kapitel i den franske fodboldelite lurer i horisonten, vil tiden vise, men FC Istres har flere gange bevist sin evne til at rejse sig, når det ser allersværest ud.

Eksterne links

Officielt site