FC Metz
Hjemmebane
Stade Saint-Symphorien
3, allée Saint-Symphorien, Longeville-lès-Metz
Kapacitet: 30000
Overflade: Græs
FC Metz Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Metz i år.
FC MetzKommende Kampe
Runde 1
FC Metz
Runde 2
Olympique Lyonnais
Runde 3
Paris FC
Runde 4
FC Metz
Runde 5
AS Monaco
Runde 6
FC Metz
Runde 7
FC Metz
Runde 8
Toulouse FC
Runde 9
Lille OSC
Runde 10
FC Metz
Runde 11
FC Nantes
Runde 12
FC Metz
Runde 13
Brest
Runde 14
FC Metz
Runde 15
AJ Auxerre
Runde 16
FC Metz
Runde 17
FC Lorient
Runde 18
RC Strasbourg
Runde 19
FC Metz
Runde 20
Angers SCO
Runde 21
FC Metz
Runde 22
FC Metz
Runde 23
Paris Saint-Germain
Runde 24
FC Metz
Runde 25
RC Lens
Runde 26
FC Metz
Runde 27
Stade Rennais
Runde 28
FC Metz
Runde 29
Olympique de Marseille
Runde 30
FC Metz
Runde 31
Le Havre AC
Runde 32
FC Metz
Runde 33
FC Metz
Runde 34
OGC Nice
FC Metz Stillinger
Her kan du se FC Metzs Ligue 1 stilling. FC Metz ligger lige nu på 5 plads i Ligue 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
FC Metz Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 19 spillere på FC Metzs hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som FC Metz er med i:
Pape Sy
Goalkeeper
Trøje #61
Maxime Colin
Defender
Trøje #2
Kévin Kerkhof
Defender
Trøje #3
Urie-Michel Mboula
Defender
Trøje #4
Sadibou Sané
Defender
Trøje #38
Koffi Kouao
Defender
Trøje #39
Boubacar Traoré
Midfielder
Trøje #6
Gauthier Hein
Midfielder
Trøje #7
Giorgi Abuashvili
Midfielder
Trøje #10
Alpha Touré
Midfielder
Trøje #12
Jessy Deminguet
Midfielder
Trøje #20
Benjamin Stambouli
Midfielder
Trøje #21
Ismaël Guerti
Midfielder
Trøje #34
Brian Madjo
Attacker
Trøje #9
Ibou Sané
Attacker
Trøje #13
Cheikh Sabaly
Attacker
Trøje #14
Idrissa Gueye
Attacker
Trøje #18
Morgan Mputu
Attacker
Trøje #19
Joel Asoro
Attacker
Trøje #99FC Metz Historie og Info
Football Club de Metz er en af de ældste eksisterende professionelle fodboldinstitutioner i Frankrig og rummer samtidig en af landets mest omfangsrige og dramatiske klubhistorier. Fra de første skridt som Cercle Athlétique Messin i 1919 – med rødder helt tilbage til tysk-franske fusionsklubber før Første Verdenskrig – til nutidens organisation, som igen er at finde i Ligue 1 fra sæsonen 2025-2026, har klubben bevæget sig gennem en perlerække af sejre, nedture, legendariske personligheder og markante kulturelle fænomener.
Klubben, der holder til på Stade Saint-Symphorien i kommunen Longeville-lès-Metz, har vundet otte nationale trofæer – to Coupe de France-pokaler, to Coupe de la Ligue-pokaler og fire titler i den næstbedste række – og har bidraget med en lang række profiler til både fransk og international fodbold. Gennem tiden har FC Metz været kendt for sin stabile ungdomsudvikling, den karakteristiske grenat-farvede spilledragt, den ikoniske Graoully-drage i logoet samt sin rolle som bannerfører for mosellansk fodboldkultur.
I dag fremstår klubben som en moderne virksomhed organiseret omkring en professionel førsteholdstruppen, et højt profileret akademi, lokale og internationale partnerskaber og et nyligt moderniseret stadion. I det følgende præsenteres en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af FC Metz – fra de historiske rødder til den nutidige infrastruktur, fra identitetsmarkører til økonomiske nøgletal, fra sportslige meritter til sociale relationer med fans og rivaler.
Historisk udvikling
1919-1932 – Fra CA Messin til professionel status
Efter at tyskerne i 1900-tallets begyndelse introducerede fodbolden i Metz-området, blev Cercle Athlétique Messin (CAM) formelt stiftet i februar 1919. Klubben dominerede den regionale Division d’Honneur – Lorraine og indkasserede otte mesterskaber mellem 1921 og 1931. I samme periode stod klubbens bynære konkurrent, Association Sportive Messine (ASM), som arbejdsklassens modpol til den borgerlige CAM, hvilket kulminerede i gentagne, intense lokalopgør.
Da Frankrig indførte professionel liga i 1932, indsendte CAM sin ansøgning, og navnet Football Club de Metz blev taget i brug som den selvstændige fodboldsektion. En egentlig fusion med ASM glippede, men CAM-sektionen fik tildelt en ligalicens og debuterede i den første professionelle sæson 1932-1933.
1932-1940 – De første professionelle år og fusion til CS Metz
Metz rykkede straks ned i Division 2, men efter kommunens økonomiske indgriben fusionerede CAM og ASM i 1934 til Cercle des Sports de Metz (CS Metz). Allerede i 1935 kunne CS Metz fejre sit første nationale trofæ som mester i Division 2 og rykkede dermed op igen. Klubben forbedrede samtidig Stadion Saint-Symphorien, der efter ombygninger rummede 10 000 tilskuere.
I 1938 stod Metz for første gang i en Coupe de France-finale – et dramatisk opgør tabt 1-2 til Olympique de Marseille efter en omdiskuteret dommerkendelse, som bredte overskrifter i den nationale presse.
1940-1945 – Gauliga Westmark under tysk besættelse
Under Anden Verdenskrig blev Moselle-området annekteret af Det Tredje Rige. Klubben måtte skifte navn til Fussball Verein Metz og deltage i Gauliga Westmark. Trods status som amatørklub sluttede FV Metz tre sæsoner i træk som nummer to i ligaen (1942-1944) og nåede ottendedelsfinalen i den tyske pokal i 1941.
1945-1967 – Rekonstruktion, op- og nedrykninger
Efter befrielsen fik FC Metz (navnet vendte tilbage) særlige privilegier af det franske fodboldforbund: automatisk Ligue 1-deltagelse og immunitet mod nedrykning i 1945-1946. Alligevel måtte klubben sande en række sportslige rutsjeture med nedrykninger i 1950, 1958 og 1962, mens sensationelle momenter – eksempelvis tv-historiens første franske live-transmitterede ligakamp den 30. december 1956 mod Reims – fortsatte med at sætte Metz på landkortet.
1967-1983 – Molinari-æraens begyndelse og stabilisering
Med Charles “Carlo” Molinari som præsident fra 1967 etablerede Metz sig i øverste række. Klubben blev tredjebedst i 1968-1969, deltog to sæsoner i Messebyernes Cup og skabte profilspillere som Georges Zvunka, Johny Léonard og senere Patrick Battiston. Trods periodiske udsving holdt Metz sig i Ligue 1 kontinuerligt frem til 2002.
1983-1989 – Pokaltriumfer og europæisk sensation
Efter økonomisk krise i 1983 reddede Molinari klubben, og under Marcel Husson tog de grenat-klædte to Coupe de France-pokaler (1984, 1988) og en Coupe de la Ligue-titel (1986). Mest berømt blev den 10. oktober 1984, hvor Metz vendte 2-4 hjemme til 4-1 ude imod FC Barcelona i Cup Winners’ Cup – et af fransk fodbolds største europæiske giganter.
1989-1998 – Joël Muller, talenteksplosion og sølv i 1998
Joël Muller styrede holdet gennem næsten elleve år og løftede en generation med Robert Pirès, Rigobert Song og Sylvain Kastendeuch. Metz tog Coupe de la Ligue-titlen i 1996 og endte på ligaens andenplads i 1997-1998, pointlig med Lens men tabte mesterskabet på målscorer – klubbens bedste Ligue 1-resultat nogensinde.
1998-2009 – Nedtur, elevatorår og lederskifte
Salget af stjernespillere og fejlslagne transfers sendte Metz ned i 2002. Efter gentagne op- og nedrykninger kulminerede en skuffende 2007-2008-sæson med sportsligt kollaps og racisme-skandalen (“affaire Ouaddou”). Carlo Molinari trådte i 2009 tilbage som formel præsident, og Bernard Serin overtog hovedansvaret.
2009-2015 – National, lyncomeback og kortvarig Ligue 1-afd.
Serin-årene begyndte med to knebne fjerdepladser i Ligue 2, efterfulgt af en historisk nedrykning til Championnat National i 2012. Under Albert Cartier vendte holdet straks tilbage til Ligue 2 som vicemester, og allerede i 2014 sikrede Metz sig mesterskabet i Ligue 2. Overlevelsen i den bedste række glippede dog i 2014-2015.
2015-2024 – Gentagne elevatorår og ny betonering af identitet
Mellem 2015 og 2024 rykkede Metz hele fem gange mellem Ligue 1 og Ligue 2, med Philippe Hinschberger, Frédéric Antonetti og László Bölöni på trænerbænken i skiftende perioder. Klubben vandt Ligue 2 i 2019 og 2023 og fik undervejs fremvokset stortalenter som Georges Mikautadze og Lamine Camara.
2024-2026 – Ny sportslig ledelse og tilbagevenden til Ligue 1
Efter nedrykningen i 2024 afløste Stéphane Le Mignan László Bölöni. Trods svingende spil sikrede Metz sig igen oprykning via playoff-sejre over Dunkerque og Reims. Sæsonen 2025-2026 markerer således klubbens 65. kampagne i den franske elite.
Identitet og symbolik
Logo og Graoully-dragen
Det velkendte våbenskjold fra 1967 kombinerede bynavnet, den mosellanske drage Graoully og Lorriane-korset i grenat og hvidt. I 2021 lancerede klubben en minimalistisk fortolkning, hvor korset blev redesignet. Ændringen skabte heftig debat blandt fans, men både Graoully-maskotten “Grayou” (indført 2018) og farverne blev bibeholdt.
Croix de Lorraine
Korset pryder spillertrøjen siden 1944-1945 som markør for Moselle-områdets tilbagevenden til Frankrig efter krigen. I 1999 forsvandt det kortvarigt, men fra 2015 har Metz igen båret det som landets eneste professionelle klub med et politisk-religiøst symbol permanent på dragtens front.
Klubfarver
- 1919: hvid-blå-rød (CAM-æraen)
- 1924: grenat + hvid indføres af atletik- og rugbysektionerne.
- 1936: grenat-hvid gøres permanent efter episode med OM-publikum.
- 1978-1983: sort-hvide alternativer under præsident Dumartin.
- I moderne tid: grenat hjemme, hvid eller sort ude; lejlighedsvis gul tredjetrøje som reference til Jaumont-stenen.
Udstyrsleverandører
| År | Leverandør |
|---|---|
| 1968-1980 | Le Coq Sportif |
| 1980-1985 | Adidas |
| 1985-1987 | Patrick |
| 1987-1988 | Izoard |
| 1988-2006 | Puma |
| 2006-2011 | Kappa |
| 2011-2020 | Nike |
| 2020-2028 (kontrakt) | Kappa |
Stadion og faciliteter
Stade Saint-Symphorien
Åbnet 1923 på Île Saint-Symphorien og gradvist udvidet: 10 000 pladser i 1930’erne, 27 000 efter sydtribunens genopbygning (2021) og 28 786 efter første hjørnebyggeri (2022). Stadion ejes gennem en 50-årig emphyteotisk lejekontrakt af klubbens ejendomsselskab, Immobilière Saint-Symphorien.
Træningscenter og akademi
Metz har haft eget talentcenter siden 1975. Siden 1995 ligger centeret på Saint-Symphorien-øen med tilhørende plæner. Projektet fra 2018 omfatter et nyt anlæg på flyvestationen i Frescaty til 28 mio. €. Akademiet rangerede som nr. 4 i Frankrig i 2015 og har produceret profiler som Rigobert Song, Emmanuel Adebayor, Sadio Mané, Kalidou Koulibaly og Miralem Pjanić.
Sportslige meritter
Pokaler og titler
- Coupe de France: vinder 1984, 1988; finalist 1938
- Coupe de la Ligue: vinder 1986, 1996; finalist 1999
- Ligue 2: mestre 1935, 2007, 2014, 2019; vicemestre 1951, 1961, 1967, 2023
- Bedste Ligue 1-placering: 2. plads 1998
- UEFA Intertoto Cup: finalist 1999
Europæiske højdepunkter
| Turnering | Bedste resultat | Sæson |
|---|---|---|
| Cup Winners’ Cup | Ottendedelsfinale | 1984-85 |
| UEFA Cup | Ottendedelsfinale | 1996-97 |
| Champions League kval. | 3. runde | 1998-99 |
Rekorder
- Flest sæsoner i Ligue 1 i træk: 35 (1967-2002)
- Største ligasejr: 8-0 vs. Red Star (1947)
- Største liganederlag: 2-11 vs. RC Paris (1962)
- Målrigeste Ligue 1-angreb: 72 mål (1976)
- Europæisk sensation: 4-1 i Camp Nou over FC Barcelona (1984)
Organisation og økonomi
Juridisk struktur
Klubben består af en foreningsdel med FFF-medlemskab og et aktieselskab, FC Metz SA, med en aktiekapital på 7,4 mio. € og 50-99 ansatte. Omsætningen i regnskabsåret 2023 blev 50,7 mio. €.
Budgetudvikling (uddrag)
| Sæson | Division | Budget (M€) |
|---|---|---|
| 2018-19 | Ligue 2 | ≈ 30 |
| 2023-24 | Ligue 1 | ikke oplyst |
Alle budgetter godkendes årligt af DNCG; klubben har i de seneste år fastholdt en konservativ lønstruktur og anvendt transferoverskud (bl.a. salget af Mikautadze til Lyon for 18,5 mio. € i 2024) til infrastruktur og talentudvikling.
Hold og nøglepersoner
Professionel trup 2025-2026 (uddrag)
| Nr. | Spiller | Position | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| – | Truppen offentliggøres sommer 2025 |
Spillere på udlån, kontraktoplysninger og eventuelle ungdomsoprykninger fastlægges af sportschef og cheftræner Stéphane Le Mignan forud for sæsonstart.
Rekordindehavere
- Flest kampe: Sylvain Kastendeuch – 524
- Flest mål: Nico Braun – 107
- Ligue 1-topscorer for Metz: Jules Bocandé – 23 mål (1986)
Udvalgte legender (“XI de légende”, april 2024)
| Position | Spiller |
|---|---|
| Målmand | André Rey |
| Forsvar | Sylvain Kastendeuch – Patrick Battiston – Rigobert Song |
| Midtbane | Robert Pirès – Jocelyn Blanchard – Frédéric Meyrieu – Philippe Hinschberger |
| Angreb | Nico Braun – Jules Bocandé – Carmelo Micciche |
Trænere og ledere
Første professionelle træner var ungareren Péter Fábián (1933-1936), mens Joël Muller (1989-2000) stadig holder klubrekorden for længste ansættelse. Aktuel cheftræner er Stéphane Le Mignan, hentet i 2024 fra US Concarneau.
Fans, kultur og rivaler
Tilskuerudvikling
Metz har traditionelt høje tilskuertal. Rekorden på Saint-Symphorien lyder på 28 766 (vs. OM, 1992). I National 2012-2013 havde klubben 8 665 i snit – det højeste nogensinde i tredje niveau.
Ultragrupper
- Horda Frénétik 97 – tribune Est, grundlagt 1997; kendt for antiracistiske initiativer.
- Gruppa Metz – tribune Ouest, opstået 2012 efter spaltning fra GG95.
Venskaber og fjendskaber
Venskaber: Toulouse FC (Frankrig), 1. FC Kaiserslautern & Eintracht Trier (Tyskland), LR Vicenza (Italien). Rivaler: primært AS Nancy-Lorraine (Lorraine-derby), dernæst RC Strasbourg. Historisk spænding fandtes mod den nu opløste FC Nancy (før 1968) og mod ASM i mellemkrigstiden.
CLUB FC Metz Moselle
Siden 2011 samarbejder Metz med otte lokale amatørklubber om talentudvikling og fastholdelse af spillere, hvilket giver klubben en stærk forankring i hele departementet Moselle.
Internationale relationer
Partnerskaber
- Académie Génération Foot (Senegal, siden 2000) – produktion af elitespillere som Mané, Sakho, Sarr.
- RFC Seraing (Belgien, siden 2013) – ejerandel og regelmæssige udlån.
- CA River Plate (Argentina, samarbejde 2014) – udlån af Federico Andrada.
Klubben i samfundet
Presse og medier
Dagbladet Le Républicain Lorrain, tv-stationen Moselle TV’s Graoully Mag og webmediet Let’s Go Metz dækker klubben intensivt. Filmen “Jouer avec le feu” (2025) benytter stadion som kulisse.
Kendte tilhængere
- Robert Pirès – 1998-verdensmester og eks-Metz-profil
- Tennisstjernen Ugo Humbert
- Sanger Yanns (partnerskab 2023-2025)
- Skuespiller Hugo Becker
- Koh-Lanta-deltager Arnaud Deshayes
Konklusion
FC Metz repræsenterer et særegent miks af regional stolthed, solid talentudvikling og en dramatisk sportshistorie, hvor triumfer ofte er blevet efterfulgt af nedture – og omvendt. Efter endnu en spektakulær retur til Ligue 1 i 2025-2026 står klubben atter over for udfordringen: at forankre sig permanent i den øverste række, mens akademi, økonomi og fansenes passion fortsat udgør rygraden i projektet. Uanset fremtidige resultater vil drage-logoet, grenat-farven og det dobbelte Lorraine-kors også i kommende generationer symbolisere den særlige fodboldidentitet fra Moselle.