FC Rouen
Grundlagt: 1899
Liga: National 1
Placering: #1
Hjemmebane
Stade Robert Diochon
48, Avenue des Canadiens, Le Petit-Quevilly
Kapacitet: 12018
Overflade: Græs
FC Rouen Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Rouen kampe i National 1 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Rouen kampe, samt de FC Rouen kampe der allerede er spillet.
FC Rouen Kommende Kampe
Runde 1
FC Rouen
Runde 2
Dijon FCO
Runde 3
FC Rouen
Runde 4
Valenciennes FC
Runde 5
FC Rouen
Runde 6
Le Puy Foot 43 Auvergne
Runde 7
FC Rouen
Runde 8
FC Rouen
Runde 9
Stade Briochin
Runde 10
FC Rouen
Runde 11
Caen
Runde 12
FC Rouen
Runde 13
AC Ajaccio
Runde 14
FC Rouen
Runde 15
Aubagne FC
Runde 16
FC Rouen
Runde 17
FC Versailles 78
Runde 18
FC Rouen
Runde 19
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 20
FC Rouen
Runde 21
LB Châteauroux
Runde 22
FC Rouen
Runde 23
US Orléans
Runde 24
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Runde 25
FC Rouen
Runde 26
FC Gobelins
Runde 27
FC Rouen
Runde 28
FC Villefranche Beaujolais
Runde 29
FC Rouen
Runde 30
US Concarneau
Runde 31
FC Rouen
Runde 32
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 33
FC Rouen
Runde 34
FC Fleury 91
FC Rouen Stillinger
Her kan du se FC Rouens aktuelle stillinger i National 1 for sæsonen 25/26.
FC Rouen ligger lige nu på 1.-pladsen med 14 point efter 7 kampe.
FC Rouen har vundet 4 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har FC Rouen en målforskel på 6 (scoret 12, indkasseret 6)
Du kan se tabellen med FC Rouen stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC Rouen
|
7 | 4 | 2 | 1 | 12 | 6 | 6 | 14 |
|
| 2 |
FC Versailles 78
|
5 | 4 | 1 | 0 | 10 | 2 | 8 | 13 |
|
| 3 |
FC Sochaux-Montbéliard
|
7 | 4 | 1 | 2 | 13 | 6 | 7 | 13 |
|
| 4 |
Dijon FCO
|
6 | 2 | 4 | 0 | 7 | 4 | 3 | 10 |
|
| 5 |
Caen
|
7 | 2 | 4 | 1 | 7 | 5 | 2 | 10 |
|
| 6 |
FC Fleury 91
|
6 | 3 | 1 | 2 | 9 | 4 | 5 | 10 |
|
| 7 |
US Orléans
|
7 | 3 | 1 | 3 | 6 | 10 | -4 | 10 |
|
| 8 |
Aubagne FC
|
6 | 2 | 3 | 1 | 7 | 7 | 0 | 9 |
|
| 9 |
LB Châteauroux
|
7 | 1 | 5 | 1 | 9 | 9 | 0 | 8 |
|
| 10 |
Valenciennes FC
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 11 |
US Concarneau
|
6 | 2 | 2 | 2 | 6 | 7 | -1 | 8 |
|
| 12 |
FC Villefranche Beaujolais
|
6 | 2 | 2 | 2 | 4 | 7 | -3 | 8 |
|
| 13 |
FC Gobelins
|
7 | 2 | 1 | 4 | 7 | 11 | -4 | 7 |
|
| 14 |
Le Puy Foot 43 Auvergne
|
7 | 1 | 3 | 3 | 7 | 11 | -4 | 6 |
|
| 15 |
Stade Briochin
|
7 | 1 | 2 | 4 | 6 | 12 | -6 | 5 |
|
| 16 |
US Quevilly-Rouen Métropole
|
6 | 1 | 1 | 4 | 7 | 9 | -2 | 4 |
|
| 17 |
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
|
6 | 0 | 3 | 3 | 3 | 9 | -6 | 3 |
|
FC Rouen Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 23 spillere på FC Rouens hold i 25/26, til både National 1 og andre turneringer som FC Rouen er med i:
T. Sanglier
Målmand
Trøje #0
Axel Maraval
Målmand
Trøje #1
L. Royes
Målmand
Trøje #16
A. Temperton
Målmand
Trøje #30
M. Borne
Forsvarer
Trøje #0
Nassim Titebah
Forsvarer
Trøje #2
Antonin Cartillier
Forsvarer
Trøje #3
Clément Bassin
Forsvarer
Trøje #18
Yazid Moujane
Forsvarer
Trøje #19
D. Goprou
Forsvarer
Trøje #20
Sofyane Bouzamoucha
Forsvarer
Trøje #23
Mustapha Benzia
Midtbanespiller
Trøje #6
Omar Bezzekhami
Midtbanespiller
Trøje #8
Kenny Santos
Midtbanespiller
Trøje #10
A. Touré
Midtbanespiller
Trøje #17
I. Seydi
Midtbanespiller
Trøje #27
Jason Mbock
Angriber
Trøje #7
Charles Abi
Angriber
Trøje #9
Sérigné Faye
Angriber
Trøje #14
Valentin Fuss
Angriber
Trøje #15
V. Tilliez
Angriber
Trøje #17
Amadou Ba-Sy
Angriber
Trøje #21
N. Ndeke
Angriber
Trøje #39FC Rouen Historie og Info
Fodboldklubben FC Rouen – officielt Football Club de Rouen 1899 – er en af Frankrigs ældste og mest traditionsrige klubber. Siden etableringen i 1899 har normannerne, som bærer tilnavnet Les Diables Rouges (De Røde Djævle), sat markante aftryk både regionalt, nationalt og periodisk også internationalt. Klubben har gennemlevet glansperioder, dramatiske nedture, spektakulære redningsaktioner og ikke mindst et vedvarende, passioneret forhold til lokalbefolkningen i Rouen og omegn.
FC Rouen har i alt tilbragt 19 sæsoner i den franske førstedivision og 36 i den næstbedste række, men lige så karakteristisk som de sportslige resultater er den ujævne, til tider kaotiske økonomiske og ledelsesmæssige udvikling. Gentagne finansielle kriser, flere konkurser, fusioner, navneskift og rivaliserende projekter har således formet klubbens identitet lige så meget som triumferne på banen.
I dag er FC Rouen tilbage på det nationale fodboldkort i Championnat National (tredjebedste niveau) og rider oven på en ny bølge af optimisme, der kulminerede i 2024 med en bemærkelsesværdig pokalkampagne og en spektakulær overlevelse ved DNCG’s grønne bord. Nedenfor følger en grundig leksikongennemgang af alle væsentlige aspekter ved klubben – fra stiftelsen til nutiden, fra taktiske højdepunkter til kvindefodbold, fra økonomi til supporterkultur.
Historisk udvikling
1899-1933: De formative amatørår
Klubben blev grundlagt i 1899 på initiativ af den engelske købmand Willing og havde fra begyndelsen base i Rouen, hvor rugby ellers var dominerende. Under ledelse af blandt andre Raoul Hurard, Maurice Cousinard og især Robert Diochon erobrede FC Rouen hurtigt rollen som Havre AC’s primære rival i Normandiet. I perioden 1910-1914 blev de røde mestre i USFSA’s Normandie-liga fem sæsoner i træk og nåede i 1913 finalen i det uofficielle franske mesterskab.
Efter Første Verdenskrig blev successen genoptaget i Division d’Honneur de Normandie. Mellem 1919 og 1933 vandt FC Rouen otte titler, nåede Coupe de France-finalen i 1925 og fostrede profiler som Jacques Canthelou og målmaskinen Jean Nicolas.
1933-1960: Professionalisme og pendulfart
I 1933 accepterede FC Rouen professionel status og indtrådte som stiftende medlem af Division 2. På blot tre sæsoner sikrede klubben sig mesterskabet (1936) og rykkede op. I debutsæsonen i Division 1 (1936-37) blev det til en imponerende 4. plads; samme placering gentog de røde året efter, mens Jean Nicolas toppede topscorerlisten.
Anden Verdenskrig splittede det officielle ligasystem, men FC Rouen toppede den nordlige krigsliga i både 1940 og 1945 – dog uden officiel anerkendelse fra forbundet. Efter krigen fulgte en nedtur, og i 1947 rykkede klubben ud af Division 1. Hele 13 sæsoner i næstbedste række kulminerede først i 1960, da Max Schirschin førte holdet tilbage til toppen.
1960-1970: Guldalder og europæisk debut
1960’erne er FC Rouens mest glorværdige årti. Allerede i første sæson tilbage (1960-61) blev holdet nummer fire, en bedrift de matchede i 1968-69. Klubben besejrede storhold som Real Madrid i en venskabskamp, nåede semifinalen i den daværende Coupe de la Ligue og debuterede i 1963-64 i International Football Cup, hvor man slog både Bayern München og Standard Liège, inden slovakiske Slovan Bratislava satte en stopper.
Højdepunktet var deltagelsen i Messebyernes Cup 1969-70. Efter at have elimineret Twente og Charleroi stod de røde over for Arsenal i 1/8-finalen og blev først slået ud efter knap 170 målsløse minutter og et sent engelsk mål.
1970-1995: Finansiel turbulens og frit fald
Den flotte periode sluttede brat, da økonomiske problemer i 1970 tvang klubben administrativt ned i Division 2. Trods flere tilløb – især under præsident René Monin og træner Robert Vicot – nåede Rouen kun kortvarigt Division 1 (1977-78 og 1982-85). Efter fiaskoen i 1985 fulgte dobbelt nedrykning, og 1993-skuffelsen, hvor en næsten sikker oprykning glippede, indledte et decideret kollaps. I august 1995 gik den professionelle struktur konkurs.
1995-2013: Genopbygninger, navneskift og kortvarig Ligue 2-comeback
Claude Batel lancerede Grand FC Rouen, men to nye konkurser (1997 og 2000) udløste endnu en omstart. Under navnet FC Rouen 1899 lykkedes det René Bertin at vende tilbage til Ligue 2 i 2003, blot for at rykke direkte ned igen og atter falde til CFA i 2005. Trods store tilskuertal i lavere rækker løb gælden op, og i 2013 førte et underskud på over to millioner euro til likvidation og tvangsrykning til Division d’Honneur (6. niveau).
2013-2024: Fra amatorrækker til national top-8-pokaleventyr
Efter kollapset tog foreningen FC Rouen fat i DH-turneringen, og tilbagekomsten gik via National 3 (2017) og National 2 (2019). Sæsonen 2022-23 blev et vendepunkt: med 69 point vandt holdet sin N2-pulje og rykkede op i National. I Coupe de France 2023-24 slog de forsvarende vindere Toulouse (3-3, 12-11 på straffe) samt Monaco og nåede for første gang siden 1999 kvartfinalen.
Sommeren 2024: Ny ejerkreds og DNCG-kamp
Massive pengetab truede igen. Præsident Charles Maarek trådte tilbage, og den tyrkiske forretningsmand Tarkan Ser købte aktierne. Efter første afvisning reddede klubben med en ekstra kapitaltilførsel på 0,5 mio. €, sin plads i National 1 den 9. juli 2024.
Sportslige meritter
Oversigt over titler
| Konkurrence | Titel(e) | År |
|---|---|---|
| Division 2 – Mester | 1 | 1935-36 |
| Division 1 (krigsliga, uofficiel) | 2 | 1939-40, 1944-45* |
| Championnat National 2 (CFA) | 2 | 2008-09, 2022-23 |
| Coupe de France – Sølv | 1 | 1924-25 |
| Coupe de la Ligue – Sølv | 1 | 1963-64 |
| Normandie DH / USFSA-liga | Flere | 1910-14, 1921-33 (udvalgte år) |
*Trofæet fra 1945 er ikke anerkendt af FFF.
Europæisk facit
- Messebyernes Cup 1969-70: 1/8-finale (ud mod Arsenal, samlet 0-1).
- International Football Cup 1963-64: Semifinale (ud mod Slovan Bratislava).
- Intertoto 1967-68: Gruppespil.
Ligadeltagelse
| Række | Sæsoner |
|---|---|
| 1. division | 19 |
| 2. division | 36 |
| Øvrige niveauer | Flere inkl. National, CFA, DH |
Klubidentitet
Farver og tilnavn
Siden 1909 har FC Rouen optrådt i røde trøjer, hvide shorts og røde strømper. Kombinationen gav hurtigt kælenavnet Les Diables Rouges. Efterkrigstiden tilføjede et hvidt scapulaire på brystet, som periodisk er vendt tilbage – senest i sæsonerne 2003-04, 2012-13 og 2013-14.
Logo-udvikling
- Traditionelt våbenskjold inspireret af Rouens byvåben med lammet og liljer.
- 1997: Diabel-logo under navnet Olympique du Grand Rouen.
- 2000: Cirkulært rødt emblem med initialerne “FCR”.
- 2004: Nutidigt skjoldformet logo i rødt med “1899”.
- 2010: Midlertidigt “Cœur battant!”-marketinglogo – i dag udfaset.
Stadion: Stade Robert-Diochon
Fra “Bruyères” til moderne arena
Klubben rykkede i 1913 ind på banen Les Bruyères, som i 1930 blev forskudt og siden udbygget. Efter præsident Diochons død i 1953 fik anlægget hans navn. Kapaciteten toppede med 23 532 tilskuere mod Saint-Étienne i 1977.
Vigtige etaper
- 1964 og 1968: Nye hoved- og langside-tribuner.
- 1999: Sikkerhedskrav lukkede tre tribuner – kapacitet nede på 2 000.
- 2003-04: Ombygning; to ståtribuner erstattet, hovedtribunen genåbnet – 12 018 pladser.
- 2015: Overdragelse til Métropole Rouen Normandie; medflytning af US Quevilly-Rouen.
- 2021: Ny hybridgræsbane og indflytning af rugbyklubben Rouen Normandie.
Ledelse og økonomi
Præsidenter (udpluk)
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1908-1953 | Robert Diochon |
| 1955-84 (4 mandater) | René Monin |
| 1976-79 | Michel Axel & Michel Benguigui |
| 1991-95 | Michel Guez |
| 2000-05 | René Bertin |
| 2005-13 | Pascal Darmon |
| 2013-21 | Fabrice Tardy |
| 2021-24 | Maximilien de Wailly† / Charles Maarek |
| 2024- | Iwan Postel (udpeget af ejer Tarkan Ser) |
Træner-tidslinje (uddrag)
- Zoltan Vago (1930-33)
- George Kimpton (1939-40, 1944-45)
- Max Schirschin (1958-64 & 1972-73)
- André Gérard (1968-70)
- Robert Vicot (1975-76 og 1980-85)
- Daniel Druda (1978-80)
- Arnaud Dos Santos (1986-90)
- Daniel Zorzetto (1991-94)
- Yves Brécheteau (2000-04)
- Jean-Guy Wallemme (2004-05)
- Éric Garcin (2006-12)
- Didier Ollé-Nicolle (2012-13)
- David Giguel (2018-21)
- Maxime d’Ornano (2023- )
Økonomiske nøgletal (afrundede)
| Sæson | Niveau | Budget | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| 2002-03 | National | ca. 1,6 M€ | Oprykning til Ligue 2 |
| 2003-04 | Ligue 2 | 6,7 M€ | Direkte nedrykning |
| 2011-12 | National | 5,8 M€ | 2. højeste budget i rækken |
| 2012-13 | National | ≈ — | Underskud > 2 M€ → likvidation |
| 2024-25* | National | ≈ ? (2,2 M€ rekapitaliseret) | DNCG godkendt juli 2024 |
*budgettal for 2024-25 ikke offentliggjort fuldt ud pr. skrivende stund.
Kernepersoner og profiler
Markante spillere gennem tiderne
- Jean Nicolas – 195 ligamål for Rouen, 21 landskampsmål for Frankrig.
- Roger Rio – 255 ligakampe (klubrekord til 1952), 18 A-landskampe.
- Edmond Delfour – 41 landskampe og deltager i VM 1930, 1934, 1938; Rouen-træner 1940-45.
- Tomáš Pospíchal – tjekkisk profil, ankom 1968.
- Jean-François Beltramini – 54 mål 1981-85, inkl. 5 i 7-1 over Nancy.
- Jean-Pierre Orts – 77 mål i 127 D2-kampe (1989-93).
- Karel Jarolím – tjekkisk midtbanegeneral (1987-90).
- Ahmad Allée – deltager for Irak ved Asian Cup 2024 som Rouen-spiller.
Nutidigt sportsligt setup
Maxime d’Ornano fortsætter som cheftræner i National, mens den nye ledelse har signaleret ambitioner om opløftede faciliteter og et rodfæstet, økonomisk bæredygtigt projekt. En officiel trup pr. februar 2025 er offentliggjort af klubben, men gengives ikke her af plads- hensyn.
Kvindesektionen
FC Rouen oprettede første gang et kvindehold i 1970 og nåede DM-finalen i 1976. Efter en længere dvale blev sektionen relanceret i 2007 via overtagelsen af Bois-Guillaumes licens. Holdet spillede 11 år i Division 2 (2008-18) og driver i dag en komplet talentlinje på Stade Pierre Lefrançois.
Supporterkultur
Grupperinger
- Rouen Fans (ultras, stiftet 2012).
- 12 Rouennais (2004).
- Historiske grupper: DB96, Diaboli’Kop 02, Red Boy 08, KIR.
- Fédération des Culs Rouges (2014) – paraplyforening for fanindflydelse.
Tilskuertal
| År | Niveau | Gns. tilskuere | Noter |
|---|---|---|---|
| 1960-61 | D1 | 11 497 | 22 805 mod Le Havre (rekord indtil 1977) |
| 1976-77 | D2 | 7 577 | 23 532 mod Saint-Étienne (stadionrekord) |
| 1998-99 | CFA 2 | 1 250 | Markedets højeste på niveau 5 |
| 2009-10 | National | ≈ 3 000 | Største i rækken efter ex-L2-klubber |
| 2015-16 | DH | 635 | 1 500 mod QRM B (DH-rekord) |
Rivalisering
Den historiske Normandie-klassiker mod Le Havre AC har budt på mindst 96 ligaopgør (senest i 2004). Incidente episoder som branden på Havres Cavée Verte i 1934 har cementeret rivaliteten. En nyere, lokal spænding er opstået mod US Quevilly-Rouen Métropole, efter at sidstnævnte overtog stadionfaciliteter og farver i 2015.
Klubstrukturer og faciliteter
Organisationsform
- Amatørforeningen FC Rouen 1899 ejer FFF-licensen.
- 2006-13: Professionel SASP-struktur (s.a.s.p.) under Pascal Darmon.
- 2019- : SAS “FC Rouen 1899 Diables Rouges” som operativt selskab.
Ungdom og talentudvikling
Det oprindelige center de formation fra 1983 lukkede efter konkursen i 1995. I dag arbejder klubben via skolepartnerskaber og satellitklubber i Rouen-området. Flere egenudviklede spillere – Horlaville, Soloy, Richard – illustrerer potentialet.
Fremtidsperspektiver
Med en frisk ejerkreds, en stabil plads i National og et fortsat stærkt brand – forankret i mere end 120 års normannisk fodboldhistorie – sigter FC Rouen mod økonomisk konsolidering og ambitionen om på sigt at genindtage professionel status i Ligue 2. Udfordringerne er fortsat infrastruktur, sameksistensen med QRM på Stade Diochon og kravene fra DNCG. Om klubben kan bryde den historiske cyklus af opsving og kollaps, vil de kommende sæsoner afsløre – men tiltroen blandt de røde djævle og deres støtter synes, som altid, urokkelig.
