FC Sochaux-Montbéliard
Grundlagt: 1928
Liga: National 1
Placering: #3
Hjemmebane
Stade Auguste-Bonal
Impasse de la Forge, Montbéliard
Kapacitet: 20005
Overflade: Græs
FC Sochaux-Montbéliard Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Sochaux-Montbéliard kampe i National 1 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Sochaux-Montbéliard kampe, samt de FC Sochaux-Montbéliard kampe der allerede er spillet.
FC Sochaux-Montbéliard Kommende Kampe
Runde 1
Le Puy Foot 43 Auvergne
Runde 2
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 3
FC Rouen
Runde 4
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 5
FC Gobelins
Runde 6
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 7
FC Villefranche Beaujolais
Runde 8
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 9
US Concarneau
Runde 10
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 11
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 12
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 13
FC Fleury 91
Runde 14
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 15
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Runde 16
Valenciennes FC
Runde 17
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 18
US Orléans
Runde 19
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 20
Stade Briochin
Runde 21
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 22
Caen
Runde 23
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 24
AC Ajaccio
Runde 25
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 26
Aubagne FC
Runde 27
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 28
FC Versailles 78
Runde 29
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 30
Dijon FCO
Runde 31
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 32
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 33
LB Châteauroux
Runde 34
FC Sochaux-Montbéliard
FC Sochaux-Montbéliard Stillinger
Her kan du se FC Sochaux-Montbéliards aktuelle stillinger i National 1 for sæsonen 25/26.
FC Sochaux-Montbéliard ligger lige nu på 3.-pladsen med 13 point efter 7 kampe.
FC Sochaux-Montbéliard har vundet 4 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har FC Sochaux-Montbéliard en målforskel på 7 (scoret 13, indkasseret 6)
Du kan se tabellen med FC Sochaux-Montbéliard stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC Rouen
|
7 | 4 | 2 | 1 | 12 | 6 | 6 | 14 |
|
| 2 |
FC Versailles 78
|
5 | 4 | 1 | 0 | 10 | 2 | 8 | 13 |
|
| 3 |
FC Sochaux-Montbéliard
|
7 | 4 | 1 | 2 | 13 | 6 | 7 | 13 |
|
| 4 |
Dijon FCO
|
6 | 2 | 4 | 0 | 7 | 4 | 3 | 10 |
|
| 5 |
Caen
|
7 | 2 | 4 | 1 | 7 | 5 | 2 | 10 |
|
| 6 |
FC Fleury 91
|
6 | 3 | 1 | 2 | 9 | 4 | 5 | 10 |
|
| 7 |
US Orléans
|
7 | 3 | 1 | 3 | 6 | 10 | -4 | 10 |
|
| 8 |
Aubagne FC
|
6 | 2 | 3 | 1 | 7 | 7 | 0 | 9 |
|
| 9 |
LB Châteauroux
|
7 | 1 | 5 | 1 | 9 | 9 | 0 | 8 |
|
| 10 |
Valenciennes FC
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 11 |
US Concarneau
|
6 | 2 | 2 | 2 | 6 | 7 | -1 | 8 |
|
| 12 |
FC Villefranche Beaujolais
|
6 | 2 | 2 | 2 | 4 | 7 | -3 | 8 |
|
| 13 |
FC Gobelins
|
7 | 2 | 1 | 4 | 7 | 11 | -4 | 7 |
|
| 14 |
Le Puy Foot 43 Auvergne
|
7 | 1 | 3 | 3 | 7 | 11 | -4 | 6 |
|
| 15 |
Stade Briochin
|
7 | 1 | 2 | 4 | 6 | 12 | -6 | 5 |
|
| 16 |
US Quevilly-Rouen Métropole
|
6 | 1 | 1 | 4 | 7 | 9 | -2 | 4 |
|
| 17 |
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
|
6 | 0 | 3 | 3 | 3 | 9 | -6 | 3 |
|
FC Sochaux-Montbéliard Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på FC Sochaux-Montbéliards hold i 25/26, til både National 1 og andre turneringer som FC Sochaux-Montbéliard er med i:
Mehdi Jeannin
Målmand
Trøje #1
M. Schübler-Lecart
Målmand
Trøje #16
Alexandre Pierre
Målmand
Trøje #30
L. Touré
Forsvarer
Trøje #0
Arthur Vitelli
Forsvarer
Trøje #4
Boris Moltenis
Forsvarer
Trøje #5
M. Peybernes
Forsvarer
Trøje #14
Benjaloud Youssouf
Forsvarer
Trøje #17
E. Dodé
Forsvarer
Trøje #18
Prince Mendy
Forsvarer
Trøje #20
Dylan Santos
Forsvarer
Trøje #24
É. N'Gatta
Forsvarer
Trøje #33
H. Bayanginisa
Midtbanespiller
Trøje #6
Elson Silva
Midtbanespiller
Trøje #6
Julien Masson
Midtbanespiller
Trøje #23
S. Benchamma
Midtbanespiller
Trøje #26
V. Joseph
Midtbanespiller
Trøje #39
P. Monthieu
Angriber
Trøje #0
Benjamin Gomel
Angriber
Trøje #7
Kapitbafan Djoco
Angriber
Trøje #9
Boubacar Fofana
Angriber
Trøje #10
Julien Vetro
Angriber
Trøje #11
Alex Daho
Angriber
Trøje #11
A. Sidibé
Angriber
Trøje #12
Martin Lecolier
Angriber
Trøje #19
S. Loubao
Angriber
Trøje #22
Aymen Boutoutaou
Angriber
Trøje #28FC Sochaux-Montbéliard Historie og Info
Football Club Sochaux-Montbéliard – oftest forkortet FCSM eller blot Sochaux – er en af de ældste kontinuerligt professionelle fodboldinstitutioner i Frankrig, og klubben er uløseligt forbundet med både bilkoncernen Peugeot og den lille industrielle by-klynge omkring Montbéliard og Sochaux i Franche-Comté. Siden stiftelsen i 1928 har de gule og blå sat markante aftryk på fransk fodboldhistorie, både som sportslig pioner i 1930’erne, som udviklingsfabrik for talenter fra 1970’erne og som symbol på et moderne, lokalt forankret men globalt ejet fodboldprojekt i det 21. århundrede.
Klubben har vundet to franske mesterskaber, to Coupe de France-trofæer og en Coupe de la Ligue, har spillet sig i semifinalen i UEFA-Cuppen og var i mange år indehaver af rekorden for flest sæsoner og flest kampe i den franske førstedivision. Samtidig er FCSM kendt for sit produktive ungdomsakademi i Seloncourt, der har uddannet internationalt kendte navne som Yannick Stopyra, Franck Sauzée, Benoît Pedretti og Jérémy Ménez.
I nyere tid har klubben været igennem usædvanligt store organisatoriske skift: fra Peugeots familiære ejerskab til kinesiske investorer, via truende konkurs i 2023 til et redningsprojekt – ”FCSM 2028” – hvor lokale erhvervsfolk og tusindvis af fans under paraplyen Sociochaux er blevet medejere. I sæsonen 2024-2025 spiller førsteholdet i National, det tredje franske niveau, men ambitionerne om at vende tilbage til Ligue 2 og højere er intakte.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen og de tidlige år (1928-1930)
Ideen til klubben opstod hos Peugeot-medarbejderne Louis Maillard-Salin og Maurice Bailly, men det var fabriksejer Jean-Pierre Peugeot, der i 1928 besluttede at oprette et elitehold som fritidstilbud til koncernens ansatte. Allerede den 2. september samme år spillede FC Sochaux sin første kamp, og tre uger senere vandt holdet 12-1 i sin debut i de lokale rækker – et forvarsel om den sportslige dominans, der hurtigt fulgte.
Peugeot bekymrede sig ikke om datidens forbud mod betaling af spillere; han ansatte ganske åbent sine fodboldfolk på lønningslisten i fabrikken og var dermed blandt de første fortalsmænd for professionalisme i Frankrig. Rekrutteringen tog fart, blandt andre målmand Antonio Lozes, backen Étienne Mattler og træneren Victor Gibson fra Marseille blev lokket til Sochaux, og med det karakteristiske gule og blå spilletøj praktiserede holdet et offensivt ”football exhibition”.
Gennembruddet og den professionelle pionertid (1930-1939)
I juni 1930 absorberede FC Sochaux lokalrivalen AS Montbéliard, og navnet blev FC Sochaux-Montbéliard. Samme år stod klubben bag Coupe Peugeot – en indofficiel, tværregional turnering, der ofte beskrives som prototypen på det senere professionelle nationale mesterskab. Da det officielle Ligue 1 så dagens lys i 1932-1933, var Sochaux selvfølgelig med fra første runde.
Allerede i 1935 kom den første ligatitel; Sochaux tabte blot fire kampe og henviste Strasbourg til andenpladsen. I sæsonen 1936-1937 blev Strasbourg igen modstander i en finale – denne gang i Coupe de France – som Sochaux vandt 2-1. Året efter, 1938, fulgte andet mesterskab, og klubben blev dermed den første til at løfte pokalen to gange. Før krigsudbruddet nåede holdet at opleve et unikt publikumstryk med over 25 000 tilskuere i Strasbourg i marts 1935, og der blev indført fan-abonnementer og frøene til en egentlig talentafdeling blev sået.
Krigen og efterkrigstiden (1939-1964)
Anden Verdenskrig sendte spillere i uniform, og den professionelle drift blev sat på pause. Sochaux fusionerede midlertidigt med AS Valentigney og spillede regionale turneringer som FC Sochaux-Valentigney. Efter befrielsen tog klubben igen sit oprindelige navn, og stadionet blev omdøbt til Stade Auguste-Bonal til ære for den tidligere sportsdirektør, der var blevet henrettet af Gestapo.
Den første sæson i Division 1 efter krigen endte med nedrykning, men talentet ”Pépi” Humpal scorede 45 mål året efter og skaffede en øjeblikkelig retur. I 1949 etablerede Sochaux ”Phalange des Lionceaux” – forløberen for nutidens centre de formation – hvor unge spillere arbejdede deltid på Peugeot-fabrikken og trænede resten af tiden. Modellen gav hurtigt bonus: en andenplads i ligaen i 1953 og sejr i Coupe Charles Drago samme år. Finalenederlaget til Le Havre i 1959 standsede dog en ellers lovende periode.
Stabilitet, europæisk eventyr og center for talentudvikling (1964-1990)
Efter en elevatortilværelse i starten af 1960’erne rykkede Sochaux op i 1964 og blev i eliten de næste 23 sæsoner – en klubrekord. Under Jacques Thouzerys mangeårige præsidentskab åbnede klubben officielt sit moderne ungdomsakademi i 1974. Spillere som Bernard Genghini, Joël Bats og Yannick Stopyra udsprang herfra. I 1980 blev ligasølv fulgt op af en berømt UEFA-Cup-semifinale, hvor Sochaux eliminerede Eintracht Frankfurt i snevejr før exit mod AZ Alkmaar.
Trods de sportslige højdepunkter begyndte økonomien at presse, og afgangen af profiler betød nedrykning i 1987. Det blev vendt til en stærk sæson i Division 2 året efter: kun to nederlag, 7-1-sejr i Lyon og straks oprykning, samtidig med at klubben tabte Coupe de France-finalen til Metz i straffesparkskonkurrence.
Ombygning og stadionprojektet (1990-1999)
1990’erne var præget af sportslig middelmådighed; Sochaux rykkede ud i 1995 og oplevede sin længste periode uden for øverste række. Til gengæld blev fundamentet for et comeback lagt: under præsident Gilles Daget fik det gamle Stade Bonal en total forvandling (1997-2000), og akademiet blev genorganiseret. Navne som Ljuboja, Pedretti og Frau tog de første skridt her.
Guldårene under Cordier-Plessis (2000-2008)
Med inaugurationen af det nyrenoverede stadion i juli 2000 og triumfen i Ligue 2 samme sæson kom en ny gylden æra. Guy Lacombe førte holdet til to femtepladser i Ligue 1 og en Coupe de la Ligue-sejr i 2004, hvor keeper Teddy Richert blev helten i en maratonstraffesparksduel mod Nantes. I 2007 vandt Alain Perrin og hans mandskab Coupe de France mod Marseille – kun få timer efter at klubbens U19-hold havde taget Coupe Gambardella.
Afmatning og Peugeot-æraens afslutning (2008-2015)
Efter Cup-pokalerne begyndte resultaterne at svinge. Francis Gillot sikrede i 2011 en flot femteplads med Marvin Martin som ligaens bedste oplægger, men i 2014 rykkede Sochaux ud af Ligue 1. Peugeot, der led økonomisk, meldte kort efter sin hensigt om at sælge klubben.
Kinesisk ejerskab og turbulens (2015-2023)
I juli 2015 købte den kinesiske LED-producent Ledus hele klubben – første fulde kinesiske overtagelse af en europæisk fodboldklub. Perioden bød på enkelte cup-højdepunkter (semifinaler i Coupe de France 2016 og Coupe de la Ligue 2017) men også sportslig uro, korte trænerperioder og gentagne økonomiske mislyde. I 2020 overgik ejerskabet til den kinesiske ejendomskoncern Nenking.
Sommeren 2023 kulminerede krisen: DNCG besluttede administrativ nedrykning til National grundet et hul på mere end 20 millioner €. Spillerne blev solgt, ungdomsspillere forlod akademiet, og klubben stod på randen af likvidation.
Redningen og projekt FCSM 2028 (fra 2023-)
En hastig mobilisering af tidligere præsident Jean-Claude Plessis, direktøren Pierre Wantiez, 40 lokale investorer og den nyetablerede supporter-forening Sociochaux (11 000 medlemmer) indsamlede på 11 dage den kapital, der overbeviste DNCG om at give Sochaux en sidste chance. Den 16. august 2023 blev klubben officielt bevaret i National med fuldt professionelt licens.
Ejerskabet samles i en fiducie, ”FCSM 2028”, med et nyt todelt ledelsessystem: et råd af tilsyn og et direktorium. En SCIC (société coopérative d’intérêt collectif) med støtte fra regionens kommuner har siden maj 2024 fået ansvar for akademi og kvindefodbold. Trods en improviseret trup præsterede Sochaux en 8.-plads i National 2023-24 og en spektakulær Coupe de France-færd med sejre over Lorient og Reims. Efter en vanskelig 2024-25-sæson afsluttede holdet som nummer 12, og Vincent Hognon blev udpeget til at genrejse sportsprojektet frem mod sæsonen 2025-26.
Meritter, titler og rekorder
Trofæoversigt
| Konkurrence | Sejre | Seneste triumf | Finale-/sølvpladser |
|---|---|---|---|
| Ligue 1 | 2 | 1938 | 3 (senest 1980) |
| Ligue 2 | 3* (inkl. D2 1947) | 2001 | 2 (1988 grp A, 1964) |
| Coupe de France | 2 | 2007 | 3 (senest 1988) |
| Coupe de la Ligue | 1 | 2004 | 1 (2003) |
| Coupe Charles Drago | 3 | 1964 | — |
| Coupe Gambardella U19 | 3 | 2015 | 3 (senest 2010) |
| UEFA-Cuppen | Semifinale | 1981 | — |
*Divisionsnavne ændret gennem årene; titlerne i 1947 og 1988 (gruppe A) regnes som D2-mesterskaber.
Rekorder på nationalt plan
- Indtil 2015: Flest sæsoner i den franske topdivision (66) – overgået af Marseille i 2016.
- Indtil 2016: Flest spillede kampe i Division 1 (2368) – også her overhalet af Marseille.
- Største sejr: 12-1 mod Valenciennes, 25. august 1935.
- Flest mål i én kamp af én spiller: Trello Abegglen, 7 mål i ovennævnte kamp.
- Yngste hattrick-skytte i Ligue 1: Jérémy Ménez, 17 år 8 mdr. 15 dg., 22. januar 2005.
Klubrekorder
- Længste ubrudte periode i D1: 23 sæsoner (1965-1987).
- Længste ubrudte periode i D2: 9 sæsoner (2014-2023).
- Flest sejre i træk i D1: 9.
- Flest kampe uden nederlag i D1: 17.
- Største udesejr: 7-1 i Lyon, 8. august 1987.
- Største hjemmenederlag: 0-5 mod Monaco (1995) og 1-6 mod Ajaccio (2017) samt 1-6 mod Rennes (2024, Coupe de France).
- Flest kampe for klubben: Albert Rust, 454.
- Flest mål: Roger Courtois, 281.
- Yngste debutant: Eliezer Mayenda, 16 år 7 mdr. 10 dg.
Historisk ligastatistik
Pr. afslutningen af sæsonen 2022-23 havde Sochaux spillet 66 sæsoner i Division 1/Ligue 1 og 19 sæsoner i Division 2/Ligue 2. Fra 2023-24 deltager klubben for første gang på tredje niveau, National.
Klubbens identitet
Farver
Gul (”bouton d’or”) og kongeblå er både Peugeots historiske korporative farver og traditionelle farver for Franche-Comté. Kombinationen har derfor været ufravigelig siden 1928 og har givet spillerne kaldenavnet les Jaune et Bleu.
Logoets udvikling
Løven – oprindeligt Peugeots heraldiske løve – har altid prydet klubbens våbenskjold. Efter salget til kinesiske ejere i 2015 blev løven redesignet for at distancere sig fra bilbrandet og i stedet ligne løven i Franche-Comtés våben.
Kælenavne
Professionelle spilleres symbolik som ”Lionceaux” (løveunger) kom først fra ungdomsholdene, men bruges nu bredt om klubbens A-hold. Fans omtaler også holdet som ”les Jaune et Bleu”.
Udstyrsleverandører og trøjesponsorer
Adidas, Uhlsport, Asics, Champion, Lotto og Nike har alle produceret Sochaux-trøjer. I 2023 indgik klubben en femårsaftale med det franske mærke Eldera – firmaets første engagement på professionelt niveau. Hovedsponsor har historisk været Peugeot, senere Nedey Automobiles og i øjeblikket EIMI, et lokalt klima- og el-firma i Étupes.
Organisatoriske strukturer
Ejerskabshistorik
| Periode | Hovedaktionær | Nøglebegivenheder |
|---|---|---|
| 1928-2015 | Peugeot-familien / PSA | Stiftelse, professionel pioner, to mesterskaber |
| 2015-2020 | Ledus (Tech Pro Technology) | Første fulde kinesiske ejerskab i Europa |
| 2020-2023 | Nenking Group | Kronisk underskud, DNCG-sanktion |
| 2023- | Fiducien ”FCSM 2028” (lokale investorer + Sociochaux) | Redningsplan, SCIC-model, fan-repræsentation |
Ledelse og præsidenter
- Jacques Thouzery (1974-1994) – rangeret nr. 22 i France Footballs liste over bedste præsidenter siden 1945.
- Gilles Daget (1994-1999) – moderniserede Bonal-stadion.
- Jean-Claude Plessis (1999-2008, og igen 2023-) – frontfigur i både guldår og redningsprojekt.
- Andre nyere formænd: Alexandre Lacombe, Laurent Pernet, Frankie Yau, Gerald Maradan, Sandro Nardis.
Direktører og sportschefer
Pierre Wantiez har siden 2023 været præsidentdelegeret og centralt omdrejningspunkt for genrejsningen. Tidligere har bl.a. Silvio Croci (fra 1981) og Samuel Laurent (2020-2023) markeret sig.
Juridisk struktur
Siden 2001 har klubben været opdelt i en professionel SASP og en ideel forening. I maj 2024 indførtes todelt ledelse (råd af tilsyn + direktorium) og en SCIC, der giver 15 % stemmer til supportere, 25 % til offentlige instanser og 10 % til amatørforeningen.
Økonomi og budgetter
Budgetterne kontrolleres årligt af DNCG. Kun de seneste dramatiske tal er offentligt kendt: et hul på over 20 millioner € i juni 2023 kostede licensen til Ligue 2. Efter redningsaktionen er driftsbudgettet reduceret, og lønloftet tilpasset National-niveauet.
Spillere og trænerstab
Førsteholdstrup (uddrag, sæson 2024-2025)
Den aktuelle trup består primært af egne akademispillere kombineret med målrettede signings. De mest erfarne navne tæller fx (navne nævnes kun, hvor de fremgår af kilderne; ingen komplette lister i materialet). Klubben offentliggør løbende truppen på sin hjemmeside.
Lånede spillere
Pr. 10. april 2025 – se officiel oversigt; flere unge talenter får spilletid andre steder som led i udviklingsstrategien.
Trænernes historiske liste
Klubben har haft 34 cheftrænere. De længst siddende kontinuerligt er Gabriel Dormois (1952-1960), Paul Barret (1969-1977) og Silvester Takač (1987-1994). Fire har haft to perioder – bl.a. Paul Wartel, der samlet nåede 11 sæsoner. Blandt de seneste kan nævnes Francis Gillot (2007-2011), Omar Daf (2018-2022), Olivier Guégan (2022-2023), Karim Mokeddem (2024-2025) og nyudnævnte Vincent Hognon (maj 2025).
Markante spillere gennem tiden
- 1930’erne: Étienne Mattler, Roger Courtois, André Abegglen, Lucien Laurent.
- 1940-50’erne: Pépi Humpal, Jean-Jacques Marcel, François Remetter.
- 1960-70’erne: Bernard Bosquier, Patrick Revelli, Albert Rust.
- 1980’erne: Yannick Stopyra, Bernard Genghini, Franck Sauzée, Faruk Hadžibegić, Mécha Baždarević.
- 1990’erne: Stéphane Paille, Franck Silvestre, Mickaël Madar.
- 2000’erne: Pierre-Alain Frau, Benoît Pedretti, Francileudo Santos, Marvin Martin.
Klubbens Hall of Fame
I begyndelsen af 2010’erne offentliggjorde klubben en liste på 50 spillere, der spænder fra Antonio Lozes til Francileudo Santos, som de vigtigste profiler i FCSM-historien.
Internationale spillere
Adskillige Sochaux-spillere har optrådt for det franske landshold, bl.a. Bernard Bosquier, Lucien Laurent, Marvin Martin og Benoît Pedretti. Desuden har talentfabrikken leveret stjerner til andre nationer, fx El-Hadji Diouf (Senegal) og Faruk Hadžibegić (Jugoslavien/Bosnien).
Sæsonens Spiller
Siden 2009 stemmer fans månedligt om ”Månedens spiller” – og heraf kåres ”Sæsonens spiller”. Marvin Martin er den eneste, der har vundet den to gange.
Ungdoms- og talentudvikling
Centre de Formation Roland-Peugeot
Det moderne akademi åbnede i 1974 og flyttede i 2000 til slottet Jean-Pierre Peugeot i Seloncourt. Det er flere gange blevet rangeret blandt landets fem bedste og vandt prisen som bedste Ligue 1-akademi i 2011-12.
Resultater i ungdomsturneringer
- Coupe Gambardella: Mester 1973, 2007, 2015; finalist 1975 og 2010.
- U19-holdet var samtidig kulisse for klubbens seneste dobbelttitel i 2007 (Gambardella + Coupe de France samme dag).
Profiler fra akademiet
Siden 1970’erne har akademiet sendt Yannick Stopyra, Philippe Anziani, Ryad Boudebouz, Jérémy Ménez, Benoît Pedretti og mange flere videre til topklubber og landshold.
Reserveholdet
Sochaux B spiller i National 3 (tidl. CFA2) og fungerer som brohoved fra ungdom til førstehold.
Fremtidige initiativer og SCIC
Den nye SCIC-struktur giver regionens kommuner og supportere direkte indflydelse på akademiet og muliggør en kommende kvindeseniorafdeling fra sæsonen 2025-26.
Stade Auguste-Bonal og andre faciliteter
Stadionets historie og renoveringer
Anlægget blev indviet 11. november 1931 som Stade de la Forge, fik sit nuværende navn i 1945 og blev totalrenoveret 1997-2000 for 114 millioner franc. Kapaciteten er 20 005 siddepladser. Åbningsfesten for det ”Nouveau Bonal” var Trophée des Champions 2000 mellem Nantes og Monaco.
Tilskuerudvikling og rekorder
- Historisk top: 20 886 tilskuere mod Saint-Étienne 16. maj 1976.
- Bedste sæsonsnit: 16 505 (2003-04) og 15 931 (2007-08).
- I National 2023-24 trak kampen mod Reims i Coupe de France 18 754 fans – et vidnesbyrd om fortsat folkelig opbakning.
Andre sportsgrene: Handballsektionen
En håndboldafdeling eksisterede fra 1938 og var vicemester i den 11-mands udgave i 1958. Sochaux håndbold spillede i 1. division i 1960’erne og 1970’erne, og flere spillere fik franske landskampmeritter.
Fans og kultur
Supportergrupper
- Tribune Nord Sochaux (TNS): dominerende ultra-fraktion i Bonals nordtribune; stod bag massedemonstrationen 14. juli 2023.
- Sociochaux: startet 2019 efter socios-model; 11 000 medlemmer og første supporterforening i Frankrig med plads i en pro-klubs bestyrelse.
- Ældre grupper: Joyriders 1996, Banda Ultra 2003, IDS 68, VAL 70, Bonal Boys m.fl., samt Supporter Club FCSM fra 1933 (ca. 1500 medlemmer).
Sociachaux og ny governance-model
Fansenes kapitalindsprøjtning sommeren 2023 på næsten en halv million euro sikrede ejerskab i fiducien og stemmeret i SCIC. Dermed har Sochaux banet vejen for en hybrid mellem folke-ejet og privat klubdrift i fransk fodbold.
Kulturelle referencer i medier og populærkultur
- Hymnen ”Allez Sochaux” (1981) blev indspillet kort efter UEFA-Cup-semifinalen.
- Pierre Desproges, Booba og komikeren Mister V har alle nævnt klubben i tekster.
- TV-programmet ”C’est pas Sorcier” (2006) og filmene ”Comme un lion” og ”Fonzy” (begge 2013) brugte akademiet som kulisse.
- Dokumentarerne ”Sochaux vivra” (2024, France 3) og ”Sochaux must go on” (2024, Canal+) skildrer krisen og redningen.
Konklusion
FC Sochaux-Montbéliard bærer en sjælden kombination af industriel arv, talentudviklingskultur og supporterengagement. Trods økonomiske stormvejr har klubben bevaret sit professionelle stempel kontinuerligt siden 1932 – en præstation i sig selv. I National kæmper de gule og blå nu for genopstigning, men med et stadion i Ligue 1-standard, et akademi i topklasse og en unik SCIC-konstruktion, der forener erhvervsliv, offentlige myndigheder og fans, har Sochaux igen skabt en historisk prøveklud for et mere bæredygtigt, lokalt forankret fodbold-Frankrig.
