Fodboldklubben FC Villefranche Beaujolais – hyppigt forkortet FCVB og i Frankrig omtalt som både «les Caladois» og «les Tigres» – er en traditionsrig forening fra byen Villefranche-sur-Saône i Rhône-departementet nord for Lyon. Klubben blev grundlagt i 1927 som udløber af en allerede eksisterende fodboldafdeling i den lokale fler-idrætsforening Cercle Sportif de Villefranche og har siden gennemlevet en broget historie præget af regionale rækker, nationale oprykninger, dramatiske nedrykninger og ikke mindst bemærkelsesværdige præstationer i Coupe de France.

Selv om FCVB blot har tilbragt én enkelt sæson på næsthøjeste niveau (Division 2 i 1983-84), har klubben flere gange bidt sig fast i de nationale divisioner og senest – efter en lang og gradvis opstigning – været en fast bestanddel af Championnat National (tredje niveau) fra 2018 og frem. En imponerende playoff-kvalifikation til Ligue 2 i både 2021 og 2022 har sat klubben på det franske fodboldlandkort, ligesom et episk ottendedelsfinale-opgør mod Paris Saint-Germain i 2019 stadig huskes for over 100 minutters heroisk modstand.

Nedenfor følger en dybdegående encyklopædisk gennemgang af samtlige aspekter af FC Villefranche Beaujolais, lige fra stiftelsen i 1927, de vigtigste sportslige milepæle, strukturelle forhold og stadionforhold til klubbens nyere resultater, juridiske organisering og økonomiske rammer. Artiklen er opbygget kronologisk og tematisk med både oversigter, tabeller og uddybende afsnit, så læseren kan få et fuldstændigt, veldokumenteret og sammenhængende billede af klubben.

Klubbens oprindelse og tidlige år

Idrætten i Villefranche efter Første Verdenskrig

Den organiserede fodbold i Villefranche-sur-Saône tog for alvor fart den 19. januar 1919, da fodboldsektionen under Cercle Sportif de Villefranche (CSV) blev etableret. I kølvandet på krigens afslutning voksede interessen for organiseret idræt i byens civilsamfund, og CSV’s fodboldspillende medlemmer fastholdt deres aktivitet gennem hele 1920’erne.

Stiftelsen af Football Club de Villefranche i 1927

Efter otte års aktivitet under CSV valgte fodboldafdelingen den 25. marts 1927 at udskille sig i en selvstændig klub under navnet Football Club de Villefranche. Monsieur Foulc indtog posten som klubbens første præsident, mens den tidligere rugbyspiller Monsieur Gaillot blev udpeget som sekretær. Dermed lagdes fundamentet til den klubstruktur, der – med skiftende former og navnetilføjelsen »Beaujolais« fra midten af 1980’erne – stadig eksisterer.

Historisk udvikling og sportslige milepæle

Debut på nationalt niveau (1953-1958)

Efter årtier i regionale rækker sikrede FC Villefranche i 1953 sit første store gennembrud ved at vinde Division d’Honneur (Lyonnais-regionen). Titlen udløste avancement til den daværende nationale amatør­elite, Division Nationale (ofte omtalt som CFA), hvor klubben holdt stand i fem sæsoner, inden den rykkede ned igen i 1958.

Ny opstigning og ligareform (1966-1971)

En ny regional mesterskabstitel i 1966 bragte FCVB tilbage i CFA. Da det franske fodboldforbund (FFF) tre år senere omorganiserede serierne, rykkede Villefranche i 1971 ind i den nystiftede Division 3. Klubben forblev tredjedivisionist frem til 1976, hvor nedrykning til de regionale rækker igen ramte holdet.

Kontinuerlige oprykninger til toppen af amatørhierarkiet (1978-1984)

Med introduktionen af Division 4 i 1978 blev FCVB optaget som en af grundlæggerne efter en 6.-plads i Division d’Honneur året før. Allerede i 1980 blev klubben nr. 3 og rykkede atter op i Division 3, og i 1983 blev en sensationel oprykning til Division 2 sikret, da de to bedst placerede konkurrenter ikke opfyldte ligakravene. Sæsonen 1983-84 forløb dog vanskeligt; i en hård pulje med bl.a. Olympique de Marseille og Olympique Lyonnais sluttede Villefranche sidst med 25 point og røg direkte retur til tredje division.

Nedtur og dobbelt­nedrykninger (1984-1993)

Resten af 1980’erne blev præget af sportslig tilbagegang. I 1988 endte klubben som bundprop i sin D3-poule og rykkede ned i Division 4; året efter fulgte endnu en degradering til Division d’Honneur.

Mellem DH og National 2 (1993-2018)

Indførelsen af en national femtedivision, National 3, i 1993 banede vej for et FCVB-comeback på nationalt plan: Klubben sikrede sig adgang som ny regional mester. To år senere gav en 2.-plads i N3 oprykning til National 2 (D4), hvor de holdt til 1999. Efter to på hinanden følgende nedrykninger i 2000 og 2001 vendte klubben tilbage til de regionale rækker.

En ny opblomstring startede med endnu en Division d’Honneur-titel i 2004, der bragte Villefranche op i CFA2 (femte niveau). Allerede i 2008 blev endnu en oprykning sikret – denne gang til CFA (fjerde niveau) – og i både 2008-09 og 2009-10 nåede holdet 16.-delsfinalerne i Coupe de France.

Hele ti sæsoner (2008-2018) blev brugt på at etablere sig i CFA, som i perioden skiftede navn til National 2; og det var netop som vinder af N2’s gruppe B i 2017-18, at FCVB endelig tog det længe ventede spring til Championnat National.

Stabilisering i National og playoff-drama (siden 2018)

Debutsæsonen 2018-19 bød på en solid 12.-plads samt en historisk pokal­præstation, hvor Villefranche i ottendedels­finalen pressede Paris Saint-Germain til forlænget spilletid, før de tabte 0-3 på Groupama Stadium foran 22 852 tilskuere.

I den covid-19-afkortede 2019-20-sæson sluttede FCVB som nr. 7. I 2021 leverede holdet en spektakulær comeback-serie: Efter at have ligget sidst efter 14 runder tog klubben 13 sejre og 6 uafgjorte i resten af sæsonen, sluttede på 3.-pladsen og kvalificerede sig til playoff om op-rykning til Ligue 2. En 3-1-sejr hjemme mod Chamois Niortais blev vendt til skuffelse, da Niort vandt retur­opgøret 2-0 og dermed bevarede sin plads.

Sæsonen 2021-22 gentog scenariet. En ny 3.-plads bag Stade Lavallois og FC Annecy sendte Villefranche i endnu en playoff-duel – denne gang mod US Quevilly-Rouen Métropole – som de tabte både ude (1-3) og hjemme (0-2).

I 2022-23 placerede »Tigrene« sig som nr. 6, mens 2023-24 sluttede med en 13.-plads, der normalt ville have betydet nedrykning til National 2. En administrativ degradering af Niort førte dog til, at FCVB blev reddet i kraft af et dispensation (reprieve) og således forblev i National for 2024-25-sæsonen.

Sæsonoversigt

Oversigt over centrale sæsonresultater

Coupe de France

Toppræstationer i den franske pokalturnering

• 1952-53: Første 16.-delsfinale – nederlag 0-1 til Toulouse FC.
• 2008-09: 16.-delsfinale – nederlag 1-4 på udebane mod Dijon FCO.
• 2009-10: 16.-delsfinale – 2-2 mod AS Saint-Étienne efter forlænget spilletid, tabt på straffespark.
• 2018-19: Ottendedelsfinale – 0-3 mod Paris Saint-Germain efter forlængelse i Groupama Stadium.

Palmarès

Klubbens identitet

Kælenavne

FCVB omtales ofte som «les Caladois», hvilket henviser til indbyggernes traditionelle kaldenavn i Villefranche-sur-Saône. Endvidere har klubben i nyere tid taget tilnavnet «les Tigres», som bruges i både lokale og nationale medier.

Crest og visuel identitet

Klubbens emblem har gennemgået adskillige moderniseringer, men de overordnede elementer – bynavnet, Beaujolais-henvisningen og farverne (der ikke specificeres her) – har været fastholdt siden midten af 1980’erne.

Stadion Armand-Chouffet

Historisk baggrund

FCVB’s hjemmekampe spilles på Stade Armand-Chouffet, som opførtes i 1936 efter initiativ fra byens daværende borgmester Armand Chouffet. Anlægget blev i begyndelsen blot kaldt «Parc municipal des sports», men siden 1958 har det båret politikerens navn som anerkendelse af hans indsats.

Kapacitet og faciliteter

Stadion rummer omtrent 3 500 tilskuere og har gennem årene lagt græs til såvel hverdagskampe i de regionale rækker som cupbrag mod Saint-Étienne og Paris Saint-Germain. Anlægget er kendetegnet ved sin intime atmosfære, og det var her, der i 2021 blev skabt fundamentet til den første playoff-sejr mod Niort (3-1).

Klubbens organisation og økonomi

Juridisk struktur

Siden juli 2020 har FC Villefranche Beaujolais været organiseret som en Société par actions simplifiée (SAS). Denne selskabsform anvendes af en række franske fodboldklubber, fordi den muliggør en fleksibel aktionærstruktur og letter kapitaltilførsel, samtidig med at den stadig opfylder FFF’s licenskrav.

Budgetudvikling

Officielle budgettal offentliggøres sædvanligvis sæson for sæson, men detaljerede beløb for samtlige sæsoner foreligger ikke offentligt. Det er dog kendt, at op-rykningen til Championnat National i 2018 medførte en mærkbar stigning i både omsætning og sportslige udgifter.

Ledelse og nøglepersoner

Præsidenter

Den første præsident var Monsieur Foulc i 1927. Efterfølgende navne og perioder er ikke detaljeret offentliggjort i de kilder, der er tilgængelige her.

Cheftrænere

Navnene på samtlige cheftrænere gennem tiden foreligger ikke fuldstændigt. Det vides dog, at Hervé Della Maggiore stod i spidsen for holdet i de succesfulde sæsoner 2021 og 2022.

Aktuel trup

Den fulde spillertrup pr. 4. februar 2025 fremgår ikke af de tilgængelige data. Officielle lister kan normalt findes hos det franske fodboldforbund eller på klubbens egen hjemmeside.

Afsluttende bemærkninger

FC Villefranche Beaujolais repræsenterer en klassisk historie om en byklub, der trods begrænsede rammer har formået at fastholde en national tilstedeværelse og indimellem udfordre langt større modstandere. Fra de tidligste rødder i mellemkrigstidens idrætsliv og frem til nutidens SAS-struktur har klubben vist en imponerende evne til at rejse sig efter tilbageslag, hvad enten der var tale om nedrykninger i slut-80’erne, økonomiske udfordringer ved årtusindskiftet eller de intense playoff-nederlag i 2021 og 2022.

Nutidens FCVB går fremtiden i møde med et stadion, som bærer historien i sit navn, en stab af frivillige og professionelle kræfter og en fanbase, der trods begrænset størrelse har oplevet både Division 2-eventyret i 1983-84 og PSG-opgøret i 2019. Beholder klubben sin sportslige struktur og fortsætter den gradvise professionalisering, er det ikke urealistisk, at de blå-hvide – kendt som både Caladois og Tigres – igen kan pege mod Ligue 2 i de kommende år.