Francis Coquelin

Francis Joseph Coquelin, født 13. maj 1991 i Laval i departementet Mayenne, er en fransk professionel fodboldspiller, der som udgangspunkt optræder som defensiv midtbanespiller. I løbet af en karriere, der allerede spænder over mere end femten år, har han repræsenteret klubber i både Frankrig, England, Tyskland og Spanien, før han i 2025 vendte tilbage til Ligue 1 med FC Nantes. Coquelin er særligt kendt for sin kombination af aggressiv boldjagt, taktisk disciplin og en alsidighed, der har betydet, at han i perioder har kunnet dække både back- og kantpositioner, selv om han trives bedst centralt foran forsvaret.

Barndom og ungdomsår i Laval

Coquelin er søn af forældre med rødder på Réunion og har desuden malagassiske aner, hvilket giver ham en flerkulturel baggrund. Han indledte sin fodbolduddannelse i den lokale kvartersklub AS Bourny i Laval, hvor hans talent hurtigt gjorde opmærksom på sig. I 2005 sikrede han sig et skifte til byens større klub, Stade Lavallois, hvor han på relativt kort tid avancerede igennem ungdomsrækkerne.

Allerede som U-14-spiller fik han national opmærksomhed, da han i april 2006 deltog i den franske U-14-turnering Coupe Nationale des 14 ans i Clairefontaine. Året efter blev han kåret til bedste spiller ved finalestævnet Challenge Marcel-Bois, og at han var et usædvanligt talent ses af, at han i sæsonen 2007-08 som blot 16-årig optrådte dobbelt overflyttet på klubbens CFA2-hold (5. niveau) med i alt femten kampe.

Foråret 2008 blev skelsættende: han deltog i UEFA’s Elite-runde for U-17-landsholdet, prøvetrænede i Arsenal, måtte med en mindre muskelskade melde afbud til U-17-EM, men stod samtidig over for valget mellem flere interesserede klubber. Trods en indledende aftale med FC Nantes valgte han i maj 2008 at acceptere et fireårigt kontrakttilbud fra Arsenal, der udbetalte cirka 300.000 € i kompensation til Stade Lavallois.

Arsenal FC – det lange London-ophold

Første år og ligacup-debut

Den 22. juli 2008 underskrev Coquelin officielt kontrakten med Arsenal efter en audition, hvor han trods en lårskade imponerede chefscout Gilles Grimandi og manager Arsène Wenger. Debuten kom allerede 23. september samme år i en League Cup-kamp, hvor Arsenal besejrede Sheffield United 6-0; franskmanden blev indskiftet og spillede højre back. Kort efter scorede han sit første – om end uofficielle – Arsenal-mål i en reservekamp mod Stoke City.

Reservefodbold, cup-kampe og første Premier League-minutter

I sæsonen 2009-10 var han fast inventar på Arsenal Reserves, men optrådte også i League Cup-sejre over West Bromwich Albion og Liverpool og fik FA Cup-debut imod Stoke. Først i august 2011 fik han sine første Premier League-minutter, da han startede udebanekampen mod Manchester United. Selv om kampen endte 8-2 til hjemmeholdet, markerede den begyndelsen på en periode, hvor Coquelin jævnligt blev brugt som rotationsspiller på midtbanen og i forsvaret.

Låneophold, læring og gennembrud

FC Lorient (2010-11)

For at få kontinuerlig spilletid blev Coquelin den 21. juni 2010 udlejet til FC Lorient. I Bretagne optrådte han 25 gange i alle turneringer, bidrog med én assist i en målrig 3-6-kamp mod Lille og scorede sit første professionelle mål i en 2-1-sejr over Stade Rennais. Opholdet gav ham værdifuld erfaring i Ligue 1 og bekræftede hans evne til at læse spillet og bryde modstandernes angreb.

SC Freiburg (2013-14)

Efter sporadiske indhop i Arsenal-truppen blev han 5. juli 2013 sendt på sæsonlån til SC Freiburg. Her spillede han ofte ude af position på venstre kant, hvilket han senere har kaldt ”en hård, men lærerig” oplevelse. Alligevel formåede han at score sit første europæiske mål i en 2-1-sejr over Slovan Liberec i Europa League og samlede 24 officielle kampe for det sydtyske mandskab.

Charlton Athletic (2014)

Manglen på minutters spil i efteråret 2014 førte til et kort månedslån i Championship-klubben Charlton Athletic. Her nåede han fem ligakampe, men blev den 12. december kaldt hjem af Arsenal på grund af en akut skadeskrise.

Gennembruddet i Arsenal (2014-17)

Tilbage i Nordlondon greb Coquelin chancen. Fra den 28. december 2014 blev han fast starter, og hans makkerskab med Santi Cazorla gav Arsenal nødvendig defensiv balance. Statistikker fra perioden fremhæver, at han i foråret 2015 var blandt Premier Leagues førende, hvad angår defensive interceptions. Han spillede hele FA Cup-finalen 30. maj 2015, hvor Arsenal vandt 4-0 over Aston Villa, og fulgte året efter op med CS-triumf i Community Shield samt en stærk – om end skadesafbrudt – 2015-16-sæson. I januar 2017 belønnede klubben ham med endnu en lang kontraktforlængelse.

Skiftet til spansk fodbold

Valencia CF (2018-2020)

Manglende spilletid i Arsenal gjorde, at Coquelin den 11. januar 2018 underskrev en fire-et-halv-årig aftale med Valencia CF. Spanierne betalte cirka 12-14 millioner €, og midtbanespillerens frikøbsklausul blev sat til 80 millioner. I et Valencia-hold, der kvalificerede sig til Champions League to sæsoner i træk, nåede han 89 kampe og var med til at vinde Copa del Rey i 2019.

Villarreal CF (2020-2024)

Den 12. august 2020 skiftede han til regionens anden La Liga-klub, Villarreal CF, for omkring 13 millioner €. Under ledelse af Unai Emery blev spilletiden begrænset af skader og stærk konkurrence fra profiler som Dani Parejo og Étienne Capoue, men Coquelin bidrog i Europa League, hvor Villarreal i 2021 erobrede klubbens første europæiske titel efter en dramatisk finalesejr på straffespark over Manchester United. Franskmændenes del i triumfen blev cementeret, da han sikkert omsatte sit forsøg fra ellevemeterpletten.

Hjemkomst til Ligue 1 med FC Nantes

Efter fire sæsoner i Spanien vendte Coquelin 31. januar 2025 hjem til fransk fodbold og skrev under på en korttidsaftale med FC Nantes. Allerede i debutkampen – en 3-1-sejr over Lens – leverede han en assist, hans første i fransk liga i mere end tretten år. Den 17. maj 2025 fulgte han op med sin første scoring for ”Les Canaris”, da Nantes besejrede Montpellier 3-0.

International karriere

Coquelin har optrådt for Frankrig på samtlige U-landsholdsniveauer fra U-17 til U-21. På U-19-landsholdet var han en af nøglespillerne, da Frankrig i 2010 vandt EM på hjemmebane. I semifinalen mod Kroatien leverede han en afgørende pasning til Cédric Bakambu, der sikrede finalepladsen. Året efter deltog han i U-20-VM i Colombia og spillede samtlige syv kampe, hvilket resulterede i en fjerdeplads. I U-21-regi debuterede han 7. oktober 2011 i en kvalifikationskamp mod Kasakhstan og nåede i alt otte optrædener.

Spillestil og kvaliteter

Selv om Coquelin først og fremmest er en defensiv midtbanespiller, har hans karriere vist, at han kan dække både back- og kantpositioner takket være sin fart, udholdenhed og villighed til at presse højt. Hans største styrker ligger i genpresset, i det aggressive duelspil og i evnen til at læse afleveringsbaner, hvilket de høje interceptions-tal fra Arsenal-tiden tydeligt illustrerer. Samtidig har han i perioder vist en disciplineret pasningsfordeling, der gør ham velegnet som anker foran forsvaret.

Meritter

• Arsenal FC
  FA Cup: 2015, 2017
  FA Community Shield: 2015
• Valencia CF
  Copa del Rey: 2019
• Villarreal CF
  UEFA Europa League: 2021
• Frankrig U-19
  Europamesterskab U-19: 2010

Udvalgte statistikker

Nedenstående punkter samler de tal, der er offentliggjort i forskellige turneringer og kan verificeres fra hans klubophold:

• Arsenal FC (2008-2018): over 100 førsteholdskampe i alle turneringer, inklusive to FA Cup-finaler.
• FC Lorient (lån, 2010-11): 25 kampe, 1 mål, 1 assist.
• SC Freiburg (lån, 2013-14): 24 kampe, 1 mål.
• Charlton Athletic (lån, 2014): 5 kampe.
• Valencia CF (2018-2020): 89 kampe, 1 mål.
• Villarreal CF (2020-2024): del af truppen, der vandt Europa League 2021.
• FC Nantes (fra 2025): debutmål og debutassist i foråret 2025.

På internationalt ungdomsniveau har han samlet over 30 landskampe fordelt på fem aldersklasser.

Bemærkninger

Selv om Coquelin aldrig har fået debut på det franske A-landshold, har hans langvarige karriere i nogle af Europas stærkeste ligaer gjort ham til et eksempel på, hvordan målrettethed og vilje til at tilpasse sig kan forlænge en professionel fodboldkarriere langt ud over ungdomsårenes løfter. Med sin tilbagevenden til fransk ligafodbold hos Nantes har han samtidig fuldendt en cirkel, der begyndte i nærmiljøet i Laval og nu fortsætter på den største nationale scene.