Girondins de Bordeaux
Grundlagt: 1881
Liga: National 2 - Group A
Placering: #7
Hjemmebane
Stade Matmut-Atlantique
Cours Jules Ladoumegue, Bordeaux
Kapacitet: 42115
Overflade: Græs
Girondins de Bordeaux Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Girondins de Bordeaux kampe i National 2 - Group A i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Girondins de Bordeaux kampe, samt de Girondins de Bordeaux kampe der allerede er spillet.
Girondins de Bordeaux Kommende Kampe
Runde 7
Poitiers FC
Runde 8
Girondins de Bordeaux
Runde 9
Chauray
Runde 10
Girondins de Bordeaux
Runde 11
Lorient II
Runde 12
Girondins de Bordeaux
Runde 13
Montlouis
Runde 14
Girondins de Bordeaux
Runde 15
Les Herbiers VF
Runde 16
US Granville
Runde 17
Girondins de Bordeaux
Runde 18
Olympique Saumur FC
Runde 19
Girondins de Bordeaux
Runde 20
Angoulême Charente FC
Runde 21
Girondins de Bordeaux
Runde 22
La Roche VF
Runde 23
Girondins de Bordeaux
Runde 24
SC Locminé
Runde 25
Girondins de Bordeaux
Runde 26
Dinan-Léhon FC
Runde 27
Girondins de Bordeaux
Runde 28
Bayonne
Runde 29
Girondins de Bordeaux
Runde 30
US Avranches
Girondins de Bordeaux Færdigspillede Kampe
Runde 6
Girondins de Bordeaux
Runde 5
Stade Malouin
Runde 4
Girondins de Bordeaux
Runde 3
Voltigeurs de Châteaubriant
Runde 2
Girondins de Bordeaux
Runde 1
Girondins de Bordeaux
Girondins de Bordeaux Stillinger
Her kan du se Girondins de Bordeauxs aktuelle stillinger i National 2 - Group A for sæsonen 25/26.
Girondins de Bordeaux ligger lige nu på 7.-pladsen med 8 point efter 6 kampe.
Girondins de Bordeaux har vundet 2 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har Girondins de Bordeaux en målforskel på 1 (scoret 7, indkasseret 6)
Du kan se tabellen med Girondins de Bordeaux stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
La Roche VF
|
6 | 4 | 1 | 1 | 14 | 7 | 7 | 13 |
|
| 2 |
US Avranches
|
6 | 4 | 1 | 1 | 9 | 3 | 6 | 13 |
|
| 3 |
Les Herbiers VF
|
6 | 3 | 3 | 0 | 6 | 1 | 5 | 12 |
|
| 4 |
Angoulême Charente FC
|
6 | 3 | 2 | 1 | 7 | 3 | 4 | 11 |
|
| 5 |
Poitiers FC
|
6 | 3 | 2 | 1 | 7 | 7 | 0 | 11 |
|
| 6 |
Voltigeurs de Châteaubriant
|
6 | 3 | 0 | 3 | 8 | 10 | -2 | 9 |
|
| 7 |
Girondins de Bordeaux
|
6 | 2 | 2 | 2 | 7 | 6 | 1 | 8 |
|
| 8 |
Bayonne
|
6 | 2 | 2 | 2 | 5 | 4 | 1 | 8 |
|
| 9 |
Chauray
|
6 | 2 | 1 | 3 | 4 | 6 | -2 | 7 |
|
| 10 |
Lorient II
|
6 | 2 | 1 | 3 | 6 | 7 | -1 | 7 |
|
| 11 |
US Granville
|
6 | 2 | 1 | 3 | 6 | 8 | -2 | 7 |
|
| 12 |
Olympique Saumur FC
|
6 | 2 | 0 | 4 | 6 | 7 | -1 | 6 |
|
| 13 |
Stade Malouin
|
6 | 1 | 3 | 2 | 5 | 6 | -1 | 6 |
|
| 14 |
Dinan-Léhon FC
|
6 | 2 | 0 | 4 | 3 | 11 | -8 | 6 |
|
| 15 |
SC Locminé
|
6 | 1 | 2 | 3 | 7 | 11 | -4 | 5 |
|
| 16 |
Montlouis
|
6 | 1 | 1 | 4 | 8 | 11 | -3 | 4 |
|
Girondins de Bordeaux Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 36 spillere på Girondins de Bordeauxs hold i 25/26, til både National 2 - Group A og andre turneringer som Girondins de Bordeaux er med i:
G. Grimaud
Målmand
Trøje #0
Lassana Diabate
Målmand
Trøje #1
Over Mandanda
Målmand
Trøje #16
G. Younousse
Forsvarer
Trøje #0
S. Fofana
Forsvarer
Trøje #0
P. Baysse
Forsvarer
Trøje #0
N. Ranem
Forsvarer
Trøje #0
N. Bai
Forsvarer
Trøje #2
Driss Trichard
Forsvarer
Trøje #3
Jonathan Abonckelet
Forsvarer
Trøje #3
Cédric Yambéré
Forsvarer
Trøje #4
Jean Grillot
Forsvarer
Trøje #5
Adrien Louveau
Forsvarer
Trøje #6
O. Sané
Forsvarer
Trøje #8
Vital Nsimba
Forsvarer
Trøje #14
Youssouf Assogba
Forsvarer
Trøje #15
Younès Kaabouni
Midtbanespiller
Trøje #0
J. Zuccolotto
Midtbanespiller
Trøje #0
F. Bibang
Midtbanespiller
Trøje #0
Rio Mavuba
Midtbanespiller
Trøje #0
Emeric Depussay
Midtbanespiller
Trøje #8
Trazié Zai
Midtbanespiller
Trøje #17
Issam Khémis
Midtbanespiller
Trøje #18
Tom Lacoux
Midtbanespiller
Trøje #18
N. Bonte
Midtbanespiller
Trøje #37
N. Ramon
Angriber
Trøje #0
H. Yameogo
Angriber
Trøje #0
E. Beugré
Angriber
Trøje #0
T. Mutyaba
Angriber
Trøje #7
Andy Carroll
Angriber
Trøje #9
Yanis Merdji
Angriber
Trøje #10
M. Seck
Angriber
Trøje #11
P. Djitte
Angriber
Trøje #12
J. Grain
Angriber
Trøje #19
Yvan Dimi
Angriber
Trøje #26
Safouane Karim
Angriber
Trøje #30Girondins de Bordeaux Historie og Info
Football Club des Girondins de Bordeaux – oftest blot kaldet Girondins de Bordeaux eller endnu kortere Bordeaux – er en institution i fransk fodbold, hvis historie, titler og turbulente nyere årtier afspejler hele udviklingen i den professionelle fodbolds økonomi, kultur og struktur. Klubben, der holder til i den sydvestfranske storby Bordeaux og i dag spiller sine hjemmekampe på Matmut Atlantique, blev organiseret som fodboldafdeling i 1920, men dens rødder i byens idrætsliv kan spores helt tilbage til 1881, hvor den oprindelige gymnastik- og skytteklub så dagens lys. Siden har de marine- og hvidklædte spillere indskrevet sig i den nationale fodboldhistorie med seks franske mesterskaber, fire Coupe de France-triumfer, tre Coupe de la Ligue-pokaler og markante europæiske eventyr.
Gennem næsten et helt århundrede har Girondins oplevet perioder med storhed og stjernespillere som Alain Giresse, Jean Tigana, Zinedine Zidane, Sylvain Wiltord, Pedro Miguel Pauleta, Yoann Gourcuff og Marouane Chamakh. De har også været igennem økonomiske kollaps, administrative nedrykninger og komplekse ejerskifter – senest i 2024, hvor DNCG’s strenge krav sendte klubben ned i National 2 og fremtvang en dramatisk rekonstruktion. Det særlige scapulare-V på brystet har dog uanset kriser været et ikonisk vartegn, og fanbasen har fastholdt sin lidenskab i både Ligue 1-dueller om mesterskabet og på de lavere trin af ligapyramiden.
Denne leksikonartikel går i dybden med alle væsentlige aspekter af Girondins de Bordeaux: den lange tidslinje fra amatørrødderne til nutidens reorganisering, de mest betydningsfulde spillere og trænere, de skiftende stadionhjem, ungdoms- og kvindeafdelinger, økonomiske nøgletal, supporter-kultur, rivaliseringer, kommercielle partnere samt nøgne statistikker og rekorder. Ambitionen er at tegne et komplet portræt af en klub, der gang på gang er rejst sig – og som stadig bærer drømmen om igen at vende tilbage til fodboldens forreste rækker.
Historisk overblik
Amatørårene 1920-1937
Selv om klubben senere har hævdet endnu ældre fødselsdage, er 1920 det dokumenterede år, hvor Girondins først blev registreret hos det franske fodboldforbund og rykkede ind i Sydvest-regionens 2. série. De første år bar præg af fusionsprocesser, blandt andet med Argus Sport, som indførte de marine og hvide farver, og med mindre lokale klubber, der tilførte både spillere og organisation. 10. oktober 1920 scorede Girondins sit første officielle mål – et selvmål fra Cenon-Sports’ målmand – i en 3-2-sejr i Mérignac. Derfra voksede medlemskredsen, og i 1937 kunne holdet krone de tidlige år med sejr i Championnat du Sud-Ouest og senere samme forår det franske amatørmesterskab.
Professionel etablering 1937-1945
8. juni 1937 optog forbundet Bordeaux som professionel klub i Division 2. Debuten fandt sted 23. august i Toulouse (2-3), men allerede i den første hjemmekamp mod Nîmes kom den første sejr. Sæsonen sluttede dog i tabellens nederste region, og næste udgave bragte et beskedent midterresultat. Det var også her, scapularet dukkede op på trøjen for første gang – et design, der siden skulle blive synonymt med klubben.
Under krigen fusionerede Girondins med Association Sportive du Port (15. oktober 1940), spillede i perioder som Bordeaux ASP og undgik med nød og næppe tvangsarbejde for flere spillere takket være redningsaktioner fra ledelsen. Den store triumf kom i Coupe de France 1941, hvor Bordeaux vandt en flertrinsfinale mod Red Star, Toulouse og SC Fives – klubbens første nationale titel.
Efterkrigstiden og de skiftende 1950’ere-1970’ere
Efter frigørelsen rykkede Girondins i 1949 op i Division 1 og blev straks mester i 1950 – første gang et oprykkerhold tog guldet. Med Bertus de Harder, Édouard Kargu og Camille Libar scorede holdet 88 mål og vandt seks point foran Lille. Latin Cup-finalen i 1950 gav sølv efter to dramatiske kampe mod Benfica.
Periodevis flot spil i 1960’erne med træner Salvador Artigas resulterede i flere andenpladser og tabte pokalfinaler (bl.a. mod Lyon 1964, Saint-Étienne 1968 og Marseille 1969). 1970’erne blev præget af midterplaceringer, hyppige trænerskift og den gradvise fremkomst af ungdomsproduktet Alain Giresse, inden Claude Bez trådte ind på scenen i 1978.
Bez-æraen 1979-1990
Ejendomsmatadoren Claude Bez revolutionerede Girondins med massive investeringer, højtprofilerede indkøb og ansættelsen af Aimé Jacquet som træner. Resultatet kom hurtigt: tre Ligue 1-titler (1984, 1985, 1987), to Coupe de France-pokaler (1986, 1987) samt europæiske semifinaler i både Mesterholdenes Turnering (Juventus 1985) og Pokalvindernes Cup (Lokomotive Leipzig 1987). Klubben leverede rygraden til det franske landshold, der vandt EM 1984.
Administrativ nedrykning og genrejsning 1990-2005
Et underskud på ca. 45 mio. € udløste i 1991 en DNCG-nedrykning til Division 2. Oprykningen kom omgående i 1992, og midt i 1990’erne blomstrede et nyt kuld med Zidane, Dugarry og Lizarazu. 1995-intertoto-sejren banede vejen for UEFA-Cup-finalen 1996 mod Bayern München. I 1999 sikrede Élie Baups mandskab det sjette mesterskab efter Pascal Feindounos ikoniske scoring mod PSG.
To pokaler og anden storhed 2005-2010
Mellem 2002 og 2009 løftede Girondins endnu tre Coupe de la Ligue-trofæer, mens Laurent Blancs periode fra 2007 bragte et samlet nationalt tripel: Trophée des Champions 2008, Coupe de la Ligue 2009 og Ligue 1-guld 2009 efter 11 ligasejre i træk – ny fransk rekord. I Champions League 2009-10 vandt holdet sin gruppe ubesejret, slog Olympiakos i ottendedelsfinalen og satte fransk rekord med syv CL-sejre på stribe, før Lyon stoppede drømmen i kvartfinalen.
Turbulens og resultatsvingninger 2010-2018
Laurent Blancs afgang, salget af nøglespillere som Chamakh og Gourcuff samt økonomisk beskedenhed satte sine spor. Jean Tigana, Francis Gillot og Willy Sagnol havde varierende held; dog kom Coupe de France hjem igen i 2013. 2015 markerede farvel til Stade Chaban-Delmas og debut på Matmut Atlantique.
Amerikansk ejerskab og administrationskrise 2018-2021
I november 2018 overtog GACP og senere King Street kontrollen. Sportsligt fulgte trænerskift fra Gustavo Poyet til Ricardo, Paulo Sousa og Jean-Louis Gasset. Covid-19-pandemien, Mediapro-kollapset og et strukturelt underskud på op mod 60 mio. € førte i april 2021 til, at King Street trak sig, og klubben søgte konkursbeskyttelse.
Gérard Lopez-perioden og nedrykningerne 2021-
Efter intense forhandlinger blev den hispano-luxembourgske erhvervsmand Gérard Lopez godkendt som ny ejer i juli 2021. Trods redningsplaner afsluttede Bordeaux sæsonen 2021-22 sidst i Ligue 1, tabte oprykningskampen fra Ligue 2 året efter og blev i juni 2024 administrativt sendt ned i National 2 efter manglende økonomiske garantier. En domstolsstyret rekonstruktion med drastiske indrømmelser og et svært sportligt udgangspunkt præger derfor klubben ind i 2025.
Identitet og symbolik
Farver og trøjedesign
Marineblå og hvid blev indført efter fusionen med Argus Sport i 1919. I 1939 kom det hvide scapulare – et V-formet brystmotiv, der symboliserer Garonne-dalens konturer omkring Bordeaux. I 1990’ernes kriseår forlod man kortvarigt farverne til fordel for bordeaux-røde og gule nuancer, men vendte tilbage ved den europæiske UEFA-run i 1995-96. Siden har hjemmebanetrøjen været overvejende marine med hvidt V, mens bortekollektionerne varierer, og et kommercielt ”third kit” har budt på farver fra guld over kaki til pink kantet marine.
Logoets udvikling
Klubbens skjolde har alle båret navnet ”Girondins” og byens kendetegn, ofte med årstallet 1881 og scapular-formen integreret. Sponsorer har siden 1970’erne fået plads på brystet – første gang med Café de Côte d’Ivoire i 1974 og siden med eksempelvis Malardeau, Opel, Alain Afflelou, Kia og nu Betclic og Bistro Régent.
Resultater og meritter
Samlet palmarès
| Konkurrence | Triumfer | År |
|---|---|---|
| Ligue 1 / Division 1 | 6 | 1949-50, 1983-84, 1984-85, 1986-87, 1998-99, 2008-09 |
| Ligue 2 | 1 | 1991-92 |
| Coupe de France | 4 | 1941, 1986, 1987, 2013 |
| Coupe de la Ligue | 3 | 2002, 2007, 2009 |
| Trophée des Champions | 3 | 1986, 2008, 2009 |
| UEFA Intertoto Cup | 1 | 1995 |
| Championnat de France Amateur | 3 | 1937, 1944, 1953 |
| Coupe Gambardella (U19) | 2 | 1976, 2013 |
Bordeaux opnåede desuden et historisk double (liga + Coupe de France) i 1987, et nationalt tripel (Trophée des Champions + Coupe de la Ligue + liga) i 2009 samt et dobbelttrofæ i 2013, hvor ungdomsholdet samtidigt vandt Gambardella-pokalen.
Europæiske eventyr
- Latin Cup-finalist 1950 (tabt til Benfica).
- Semifinalist i Mesterholdenes Turnering 1984-85 (ud til Juventus).
- Semifinalist i Pokalvindernes Cup 1986-87 (ud til Lokomotive Leipzig).
- UEFA-Cup-finalist 1995-96 (ud til Bayern München).
- Kvartfinalist i Champions League 2009-10 (ud til Lyon).
Rekorder og milepæle
- Længste clean-sheet for en målmand: Gaëtan Huard – 1 176 minutter i 1992-93.
- National rekord på 14 ligasejre i træk (2009).
- Champions-League-rekord for et fransk hold: 7 sejre i træk (2010).
- Rekordtilskuertal på Parc Lescure: 40 211 mod Juventus 24. april 1985.
- Rekord på Matmut Atlantique: 41 591 mod Rodez 2. juni 2023.
Organisation og ledelse
Ejerskab
Klubben drives som en SASP (société anonyme sportive professionnelle) med den ideelle moderforening som minoritetsaktionær. Efter perioder med kommunalt og mediekoncern-ejerskab (M6 1999-2018) fulgte GACP/King Street (2018-2021). Siden juli 2021 har Jogo Bonito / Gérard Lopez kontrolleret 99,99 % af aktierne, men det massive gældspres har udløst flere DNCG-interventioner og domstolsforløb med blandt andet et planlagt nedbringelse af gælden fra over 110 mio. € til 26 mio. € over ti år.
Præsidenter gennem tiden
| Periode | Præsident | Nøglebegivenheder |
|---|---|---|
| 1978-1990 | Claude Bez | Tre ligatitler, to Coupe de France, europæiske semifinaler |
| 1996-2017 * | Jean-Louis Triaud | Mesterskab 1999 & 2009, tre Coupe de la Ligue, Coupe de France 2013 |
| 2018-2021 | Joe DaGrosa / Frédéric Longuépée | Amerikansk overtagelse, finansiel ustabilitet |
| 2021- | Gérard Lopez | Økonomisk rekonstruktion, nedrykning til National 2 |
* Triaud var medformand 1996-99 og enestridig præsident fra 1999.
Sportslige direktører
Stillingen har blandt andre været besat af Alain Roche (2020-2021) og Admar Lopes (fra 2021).
Cheftrænere (udvalgte)
- André Gérard – 462 kampe, mester 1950.
- Aimé Jacquet – 420 kampe, tre ligatitler 1984-87.
- Gernot Rohr – finale i UEFA-Cup 1996.
- Élie Baup – mester 1999.
- Laurent Blanc – mester 2009, CL-kvartfinale 2010.
- Seneste trænere: Vladimir Petkovic, David Guion, Albert Riera (2023-24) og Bruno Irles (2024-25).
Spillere
Nuværende trup 2024-25 (National 2)
| Nr. | Spiller | Position |
|---|---|---|
| 1 | Lassana Diabaté | Målmand |
| 9 | Andy Carroll | Angriber |
Holdkortet blev sammensat sent efter rekonstruktionen, og flere pladser dækkes af unge fra akademiet.
Legender og markante profiler
- Alain Giresse – 587 kampe, 182 mål, motor på midtbanen 1970-86.
- Jean Tigana – tre ligatitler, to Coupe de France.
- Marius Trésor – forsvarsikon, del af 1980’ernes genrejsning.
- Zinedine Zidane – UNFP-spiller 1996, motor i UEFA-finalen.
- Sylvain Wiltord – ligaens topscorer 1999.
- Pauleta – Coupe de la Ligue 2002, UNFP-spiller 2002 & 2003.
- Ulrich Ramé – 524 kampe som målmand 1997-2011.
- Gaëtan Huard – rekord for længste clean-sheet.
- Yoann Gourcuff – UNFP-spiller 2009.
- Marouane Chamakh – nøglefigur i CL-kampagnen 2010.
Transferrekorder
| Retning | Spiller | År | Sum (≈ €) |
|---|---|---|---|
| Køb | Yoann Gourcuff (fra Milan) | 2008 | 13,5 m |
| Salg | Malcom (til FC Barcelona) | 2018 | 41 m |
Faciliteter
Stade des Chartrons
Åbnet 1938 med kapacitet på ca. 10 000 og benyttet som hovedbane indtil 1958. Senere træningsanlæg og revet ned i 1960’erne.
Parc Lescure / Stade Chaban-Delmas
Bygget til VM 1938; Girondins var faste beboere 1938-2015. Kapacitet 34 694 (UEFA 32 500). Rekord: 40 211 tilskuere (Juventus 1985). Mest kendt for sin 120 meter lange spillertunnel.
Matmut Atlantique
Åbnet 23. maj 2015 (Bordeaux 2-1 Montpellier). Kapacitet 42 115. Bygget til EM 2016 og designet til både fodbold og events. Rekordbesøg 41 591 (Bordeaux-Rodez 2023).
Stade Sainte-Germaine
Midlertidigt hjemmebanested efter nedrykningen til National 2, beliggende i Le Bouscat. Klubben vendte dog tilbage til Matmut Atlantique i september 2024.
Træningsanlæg – Centre International du FCGB
Placering: Haillan. Omfatter professionelle baner, akademifaciliteter, tv-studier (tidligere Girondins TV) og administration.
Château Bel-Air
Historisk slot fra 1800-tallet midt i Haillan-området. Huser i dag VIP-områder, kontorer og en samlende klubkultur – resultatet af et Bez-projekt fra 1986.
Ungdom og andre hold
Reserve- og akademihold
Reserveholdet har siden 2024-25 ligget i National 3. Akademiet, ledet af Patrick Battiston og Pierre Labat, har udklækket profiler som Giresse, Dugarry, Lizarazu, Chamakh, Aurélien Tchouaméni og Jules Koundé. To Gambardella-pokaler (1976, 2013) vidner om talentarbejdet.
Kvindeafdelingen
Oprettet i 2015 ved integration af ES Blanquefort. Oprykning til Division 1 i 2016 og Champions-League-kvalifikation som liga-treer 2021. Efter 2024-krisen udelukkede DNCG desværre kvindeholdet fra de nationale rækker for 2024-25-sæsonen.
Økonomi og kommercielle forhold
Budgetudvikling
Toppen blev nået i 2012-13 med 75 mio. € som femtestørste Ligue 1-budget. Manglende europæisk deltagelse siden 2010 har dog reduceret indtægterne; rettighedspenge udgjorde historisk op mod 57 % af omsætningen. I 2020-21 lød det strukturelle underskud på ca. 50 mio. €. Rekonstruktionen fra 2024 kræver nedtrapning af lønbudgettet fra 36 mio. € til et tocifret niveau.
Sponsorer og udstyrsleverandører
- Udstyr: Le Coq Sportif, Adidas, Uhlsport, ASICS, Puma (2004-2020) og igen Adidas fra 2020.
- Hovedsponsorer gennem årene: Malardeau, Sud Radio, Opel, Alain Afflelou, Kia (2006-2016), Betclic og Bistro Régent (fra 2019).
- Institutionelle partnere: Byen Bordeaux, Département Gironde og Région Nouvelle-Aquitaine.
DNCG-sager og finansiel kontrol
Klubben har oplevet tre administrative nedrykninger: 1991 (D2), 2022 (National, senere annulleret) og 2024 (National 2, stadfæstet). Hver gang har det drejet sig om gældsniveau, garantistillelse og usikker indtægtsstruktur. 2024-planen indebærer 94 → 26 mio. € gæld samt egenkapitaltilførsel på 9 mio. €.
Fans og kultur
Supportergrupper
Virage Sud har været kernen siden Ultramarines Bordeaux 1987 så dagens lys. I 1990’erne indgik Blue Devils i Collectif Virage Sud. Piranhas og Irréductibles blev senere dannet i den øvre sektion. På modsat langside har Virage Nord historisk huset Bordeaux Kop Nord, Alliés Nord og Partisans 33 – senest North Gate Bordeaux (2023).
Rivaliseringer
- Derby de l’Atlantique mod FC Nantes – over 50 års historie.
- Derby de la Garonne mod Toulouse FC – især intenst siden TFC’s Ligue 1-retur 2003.
- Langvarig rivalisering med Olympique de Marseille, cementeret af Bez-Tapie-duellerne og en 44 år lang udebane-ubesejret række, som OM først brød i januar 2022.
Tilskuertal
Op mod en halv million tilskuere pr. sæson i storhedstiden; i Ligue 2 2022-23 reducerede klubben kommercielt kapaciteten til 22 000 for omkostningskontrol.
Medieplatforme
Mellem 2008 og 2018 producerede M6-koncernen tv-kanalen Girondins TV. I dag dækker klubben sig selv via officielle web- og sociale medier, mens lokalradioen ForEver følger alle kampe live og udsender ugentlige podcasts.
Motorsport: Superleague Formula
Bordeaux deltog i 2010 og 2011 i Superleague Formula, hvor fodboldklubber stillede med ens V12-monoposter. Frank Montagny og senere Tristan Gommendy kørte bilen, der opnåede en 11. plads som bedste samlede resultat.
Statistikoversigter
Placeringer 1992-2024 (udsnit)
- 1992-93 – 4. (Ligue 1)
- 1998-99 – 1. (Mester)
- 2008-09 – 1. (Mester)
- 2018-19 – 14.
- 2021-22 – 20. (nedrykning)
- 2023-24 – 13. i Ligue 2
UEFA-koefficient
Ved slutningen af sæsonen 2020-21 placeret som nr. 123 i Europa (11 216 point).
Afsluttende bemærkninger
Girondins de Bordeaux har i mere end hundrede år været et pejlemærke i fransk fodbold, fra det første scapular-klædte hold i 1930’erne til de europæiske semifinaler, de gyldne 1980’ere, Zidane-generationens finaleeventyr og Laurent Blancs rekordhold i 2009. Den nuværende tilværelse i National 2 minder om klubbens skrøbelighed, men også om dens evne til at overleve. Historien viser, at hver gang Girondins er faldet, har den marine-hvide fane rejst sig igen – båret af et fanatisk publikum, et stærkt akademi og en stolt identitet, som stadig lyser i fransk fodbold.
