Grenoble Foot 38
Hjemmebane
Stade des Alpes
Avenue de Valmy, Grenoble
Kapacitet: 20068
Overflade: Græs
Grenoble Foot 38 Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Grenoble Foot 38 kampe i Ligue 2 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Grenoble Foot 38 kampe, samt de Grenoble Foot 38 kampe der allerede er spillet.
Grenoble Foot 38 Kommende Kampe
Runde 11
Red Star FC
Runde 15
US Boulogne
Runde 16
Grenoble Foot 38
Runde 17
Grenoble Foot 38
Runde 18
SC Bastia
Runde 19
Grenoble Foot 38
Runde 20
Pau FC
Runde 21
Grenoble Foot 38
Runde 22
FC Annecy
Runde 23
Grenoble Foot 38
Runde 24
AS Nancy
Runde 25
Grenoble Foot 38
Runde 26
Rodez AF
Runde 27
Grenoble Foot 38
Runde 28
Stade Lavallois
Runde 29
Grenoble Foot 38
Runde 30
EA Guingamp
Runde 31
Montpellier HSC
Runde 32
Grenoble Foot 38
Runde 33
USL Dunkerque
Runde 34
Grenoble Foot 38
Grenoble Foot 38 Færdigspillede Kampe
Runde 14
Grenoble Foot 38
Runde 13
Amiens SC
Runde 12
Grenoble Foot 38
Runde 10
Grenoble Foot 38
Runde 9
Stade de Reims
Runde 8
Grenoble Foot 38
Runde 7
Le Mans FC
Runde 6
Grenoble Foot 38
Runde 5
Grenoble Foot 38
Runde 4
AS Saint-Étienne
Runde 3
Clermont Foot
Runde 2
Grenoble Foot 38
Runde 1
Troyes
Grenoble Foot 38 Stillinger
Her kan du se Grenoble Foot 38s aktuelle stillinger i Ligue 2 for sæsonen 25/26.
Grenoble Foot 38 ligger lige nu på 10.-pladsen med 17 point efter 14 kampe.
Grenoble Foot 38 har vundet 4 kampe, spillet 5 kampe uafgjort, og tabt 5 kampe. I stillingen har Grenoble Foot 38 en målforskel på -1 (scoret 16, indkasseret 17)
Du kan se tabellen med Grenoble Foot 38 stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Troyes
|
14 | 8 | 4 | 2 | 24 | 12 | 12 | 28 |
|
| 2 |
Red Star FC
|
14 | 8 | 3 | 3 | 19 | 13 | 6 | 27 |
|
| 3 |
AS Saint-Étienne
|
14 | 8 | 2 | 4 | 29 | 19 | 10 | 26 |
|
| 4 |
Montpellier HSC
|
14 | 7 | 3 | 4 | 17 | 12 | 5 | 24 |
|
| 5 |
Pau FC
|
14 | 6 | 5 | 3 | 20 | 21 | -1 | 23 |
|
| 6 |
Stade de Reims
|
14 | 6 | 4 | 4 | 26 | 20 | 6 | 22 |
|
| 7 |
Le Mans FC
|
14 | 5 | 6 | 3 | 17 | 15 | 2 | 21 |
|
| 8 |
USL Dunkerque
|
14 | 5 | 5 | 4 | 25 | 17 | 8 | 20 |
|
| 9 |
EA Guingamp
|
14 | 5 | 5 | 4 | 22 | 24 | -2 | 20 |
|
| 10 |
Grenoble Foot 38
|
14 | 4 | 5 | 5 | 16 | 17 | -1 | 17 |
|
| 11 |
Clermont Foot
|
14 | 4 | 5 | 5 | 13 | 17 | -4 | 17 |
|
| 12 |
FC Annecy
|
14 | 4 | 4 | 6 | 16 | 16 | 0 | 16 |
|
| 13 |
Rodez AF
|
14 | 4 | 4 | 6 | 14 | 20 | -6 | 16 |
|
| 14 |
Amiens SC
|
14 | 4 | 3 | 7 | 18 | 22 | -4 | 15 |
|
| 15 |
AS Nancy
|
14 | 4 | 3 | 7 | 13 | 19 | -6 | 15 |
|
| 16 |
Stade Lavallois
|
13 | 2 | 6 | 5 | 10 | 15 | -5 | 12 |
|
| 17 |
US Boulogne
|
14 | 3 | 3 | 8 | 13 | 22 | -9 | 12 |
|
| 18 |
SC Bastia
|
13 | 1 | 4 | 8 | 6 | 17 | -11 | 7 |
|
Grenoble Foot 38 Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på Grenoble Foot 38s hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som Grenoble Foot 38 er med i:
Stone Mambo
Forsvarer
Trøje #4
Clément Vidal
Forsvarer
Trøje #5
Shaquil Delos
Forsvarer
Trøje #17
Wandja Tchaptchet
Forsvarer
Trøje #21
Ange N’Gatta
Forsvarer
Trøje #22
Mathieu Mion
Forsvarer
Trøje #26
Matthéo Xantippe
Forsvarer
Trøje #27
Gaëtan Paquiez
Forsvarer
Trøje #29
Efe Sarıkaya
Forsvarer
Trøje #33
Abdel Medroub
Forsvarer
Trøje #46
Jessy Benet
Midtbanespiller
Trøje #8
Mamady Bangré
Midtbanespiller
Trøje #11
Baptiste Mouazan
Midtbanespiller
Trøje #15
Hianga'a Mbock
Midtbanespiller
Trøje #18
Théo Valls
Midtbanespiller
Trøje #25
Samba Lélé Diba
Midtbanespiller
Trøje #30
Charlie Dressel
Midtbanespiller
Trøje #49
Moussa Djitté
Angriber
Trøje #2
Yadaly Diaby
Angriber
Trøje #7
Alan Kerouedan
Angriber
Trøje #9
Nesta Zahui
Angriber
Trøje #19
Evans Maurin
Angriber
Trøje #20
Nesta Elphege
Angriber
Trøje #23
Mohamed Bechikh
Angriber
Trøje #37Grenoble Foot 38 Historie og Info
Grenoble Foot 38, i daglig tale blot betegnet GF38 eller Grenoble, er en traditionsrig fodboldklub fra alpebyen Grenoble i det sydøstlige Frankrig. Klubben, der aktuelt konkurrerer i Ligue 2, har siden 2008 haft hjemmebane i den moderne multiarena Stade des Alpes, hvor de blå-hvide farver år efter år samler et trofast lokalt publikum.
Klubbens rødder går helt tilbage til 1911 med etableringen af Football Club de Grenoble, men den nuværende juridiske og sportlige enhed blev først skabt i 1997, da Olympique Grenoble Isère og Norcap Olympique fusionerede. Historien er kendetegnet ved markante op- og nedture: tre kortvarige ophold i den franske topdivision, to Ligue 2-mesterskaber i begyndelsen af 1960’erne, spektakulære økonomiske satsninger under japansk ejerskab i 00’erne, konkurs og tvangsnedrykning til femte niveau i 2011 – og en imponerende genrejsning, der kulminerede med tilbagevenden til de professionelle rækker i 2018.
GF38 har desuden uddannet eller været springbræt for en række markante spillere som Youri Djorkaeff, Olivier Giroud og Florian Thauvin, ligesom klubben råder over en levende fan-kultur med grupper som Red Kaos 1994 og Diables Bleus 07. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle facetter af Grenoble Foot 38 – fra de tidligste alpine boldtråde til nutidens organisation, økonomi og sportslige ambitioner.
Historisk udvikling
De første fodspor i Alperne (1908-1912)
Regionen omkring Grenoble fik sine første nationale overskrifter allerede i 1908, da Stade grenoblois vandt det regionale Championnat des Alpes og fik lov at repræsentere området i USFSA-mesterskabet. I 1911 og 1912 gentog Sporting Club dauphinois bedriften med to regionale titler og nåede helt frem til ottendedelsfinalen på landsplan i 1911-udgaven.
FC Grenoble etableres (1911-1951)
I 1911 så Football Club de Grenoble dagens lys som flerstrenget idrætsforening, der på Stade Lesdiguières også tilbød rugby, rink-hockey, tennis og atletik. Allerede i 1913 gentog klubben regionstitlen og fik igen chancen i USFSA-slutrunden. I 1917 løsrev fodboldafdelingen sig organisatorisk, og i 1926 opnåede man sit første bemærkelsesværdige nationale resultat med deltagelse i 1/32-finalen i Coupe de France.
Professionalisme under krigen
Som mange andre franske klubber tilsluttede FC Grenoble sig den første professionaliseringsbølge i 1942 og sluttede som vice-champion i den sydlige gruppe af det krigstidsprægede mesterskab 1943. Ordningen blev dog nedlagt året efter, og klubben opgav igen professionel status i 1946, før den – anført af præsident Pierre Behr – endeligt vendte tilbage til det professionelle hierarki i 1951.
Guldalderen i 2. division og kortvarige ascendancer (1951-1972)
1950’ernes og begyndelsen af 60’ernes FC Grenoble rummede profiler som landsholdsmålmand François Remetter og den argentinske tekniker Rubén Bravo. Efter ti sæsoner i Division 2 kulminerede indsatsen i 1960, hvor trænerparret Albert Fornetti / Louis Desgranges førte klubben til det første af i alt to D2-mesterskaber:
| Sæson | Placering | Titel |
|---|---|---|
| 1959-60 | 1 (af 18) | Ligue 2-mester |
| 1961-62 | 1 (af 18) | Ligue 2-mester |
Begge triumfer udløste oprykning til Division 1, men opholdene 1960-61 og 1962-63 endte hvert år med en 17.-plads og øjeblikkelig nedrykning. Ét højdepunkt blev dog foreviget: 11. november 1960 besejrede Grenoble det europæiske tophold Stade de Reims 3-2 foran 22 334 tilskuere.
Skiftende navne og ambitioner (1972-1997)
Nedrykningerne i begyndelsen af 1970’erne kastede klubben ud i økonomiske vanskeligheder og hyppige navneskift:
- Football Club Association Sportive de Grenoble (1977-1984)
- FC de Grenoble Dauphiné (1984-1990)
- FC de Grenoble Isère (1990-1992)
- FC de Grenoble Jojo Isère (1992-1993)
- Olympique Grenoble Isère (1993-1997)
På banen var 1980’erne dog alt andet end fattige på talent: Zdeněk Něhoda, Plamen Markov, Gustavo Poyet og især hjemmefødte Youri Djorkaeff satte præg, uden at klubben nåede første division. Sideløbende voksede økonomiske problemer, og reorganiseringer i det nationale ligasystem sendte holdet ned i fjerde niveau midt i 1990’erne.
Fødslen af Grenoble Foot 38 (1997)
Med aktiv støtte fra byrådet fusionerede OGI og Norcap Grenoble i 1997 til det nuværende Grenoble Foot 38. Den nye sammenslutning blev organiseret som en Société d’Économie Mixte Locale Sport under ledelse af præsident Dominique Verdiel. Trænerposten gik til Alain Michel, og allerede i 1999 rykkede GF38 op i National efter at have vundet sin CFA-pulje. To år senere – i 2001 – kronede klubben fremskridtet med et samlet National-mesterskab og adgang til Ligue 2.
Japansk ejerskab, nyt stadion og leflen med toppen (2004-2011)
I november 2004 solgte kommunen majoriteten til det japanske teknologikonglomerat Index Corporation, som dermed blev første udenlandske hovedaktionær i fransk klubfodbold. Index pumpede kapital i både spillertrup og anlægsprojektet Stade des Alpes, mens klubben fik præsident Kazutoshi Watanabe og en tydelig ”nipponisering” med maskot-figurer tegnet af mangaskaberen Yōichi Takahashi samt signingen af landsholdsangriberen Masashi Oguro.
Stade des Alpes og oprykning til Ligue 1
Efter juridiske tovtrækkerier blev den 20 068 tilskuer store arena i Paul-Mistral-parken indviet 15. februar 2008 (2-0 mod Clermont). Kun få måneder senere – 12. maj 2008 – sikrede GF38 under træner Mécha Baždarević sin tredje historiske oprykning til øverste niveau via en 0-0-kamp i Châteauroux.
Forrygende start – katastrofal fortsættelse
Debutsæsonen 2008-09 bød på drømmeåbning: to sejre, midlertidig førsteplads og ikoniske resultater som 1-0-triumfen i Parc des Princes (mål af Nassim Akrour). Med et budgetløft og indkøb som Sandy Paillot sluttede Grenoble på en nydelig 13.-plads. Men allerede sæsonen efter indtraf et historisk kollaps: 11 tab i træk, europæisk negativ rekord og til slut nedrykning med 25 nederlag ud af 38 kampe.
Konkurs og frit fald
Index’ regnskabstricks kom for dagens lys, og sommeren 2011 blev klubben likvideret med 2,9 mio. € i gæld. Den efterfølgende administrative straf sendte GF38 hele vejen ned til CFA 2 – femte niveau – mens Stade des Alpes stod tilbage som et spøgelsesmonument over den kuldsejlede satsning.
Amatørårene og den lange vej tilbage (2011-2018)
En kerne af lokale ildsjæle, bl.a. Alain Fessler og Roger Garcin, genopbyggede klubben som amateur. På rekordtid blev en ny trup samlet, og allerede 2011-12 lykkedes det at vinde CFA 2-puljen efter 29 af 30 spillerunder. Følgende fire sæsoner i CFA var præget af nære missede oprykninger, men også spektakulære pokalbrag – eksempelvis 2-0-sejren over Olympique de Marseille i Coupe de France (2015).
Med Olivier Guégan som træner kom endelig forløsningen 13. maj 2017, da 1-0 over Le Puy sikrede både puljetitel og billet til National. Et år senere – 27. maj 2018 – blev tilbagekomsten til Ligue 2 cementeret via samlet 2-1 i playoff over Bourg-en-Bresse, dog foran tomme tribuner som følge af tilskueroptøjer i sidste ligakamp.
Stabilisering i Ligue 2 (2018-2024)
Philippe Hinschberger overtog roret og placerede GF38 på 9.-pladsen i 2018-19, inden Covid-19 afbrød den næste sæson med holdet ligeledes som nummer ni efter 28 runder. Højdepunktet kom i 2020-21, hvor Grenoble i en periode førte rækken og sluttede som nummer fire – hvilket rakte til play-off, hvor Paris FC blev slået (2-0), før Toulouse FC satte en stopper (0-3).
Efter massivt spillerafgang i sommeren 2021 og ansættelsen af italieneren Maurizio Jacobacci faldt resultaterne drastisk, og i december samme år måtte han vige pladsen for Vincent Hognon. Sæsonen 2021-22 blev reddet med en 15.-plads, mens 2022-23 bød på et stærkt efterår og samlet 10.-plads – præget af fjerdebedste defensiv, men ligaens svageste angreb.
Starten af 2023-24 var rekordsolid: første mål blev først indkasseret i 7. runde, og efter 19 kampe lå holdet treer. En efterfølgende formnedgang – fem nederlag i træk – kostede Hognon jobbet 13. marts 2024, og Laurent Peyrelade tog over. Før 2024-25-sæsonen hentede ledelsen endnu en ny cheftræner, Oswald Tanchot, fra FC Sochaux.
Identitet og symbolik
Farver og dragter
GF38’s farvehistorik har vekslet mellem lokalt rødt/hvidt og de nu mere ikoniske blå-hvide striber. Centrale milepæle:
- Indtil 1970: primært blå.
- 1970-72: rød-hvide designs med V-krave.
- 1972-77: dristig blå-orange kombination.
- 1981-93: hvid trøje med blå tværstribe – senere helt blå i 1993.
- 2006: Hummel relancerer helblå sæt med hvide detaljer.
- 2008-09: første Ligue 1-sæson i Nike-design inspireret af FC Porto.
- 2014-17: Kappa-perioden efter Duarigs konkurs.
- 2017- : Nike igen klubudstyrsleverandør.
Sponsorer på brystet (1980-nu)
| Periode | Hovedsponsor |
|---|---|
| 1980-83 | Carrefour |
| 1983-84 | R.M.O |
| 1984-86 | Crédit Agricole |
| 1986-90 | R.M.O |
| 1990-92 | TAGA |
| 1994-95 | Antésite |
| 1995-96 | Opel Majestic |
| 1997-2003 | Sodexho (+ Vicat 1999-03) |
| 2005-06 | Index Corporation |
| 2007-08 | ISS |
| 2009-10 | Flashkado.com (hjemme) / Tchatche.com (ude) |
| 2011-12 | Madewis |
| 2012-14 | AG2R La Mondiale |
| 2014-18 | Cetup & Carrefour Provencia |
| 2018-22 | Sempa & Carrefour Market |
| 2022- | Vinci Immobilier (hjemme) / Carrefour (ude) |
Logo-udvikling
Klubbens emblem har skiftet flere gange i takt med navne og ejerforhold, men fællestrækkene har været det alpine motiv og byens våbens blå-hvide farver. Under Index-perioden blev designet moderniseret med japansk typografi, mens nuværende version fremhæver tallet ”38” – departement Isères nummer.
Sportslige meritter
Trofæskab
| Konkurrence | Antal | År |
|---|---|---|
| Ligue 2 (D2) | 2 | 1960, 1962 |
| Championnat National (D3) | 1 | 2001 |
| Championnat de France Amateur (CFA) | 1 | 2017 |
| Coppa delle Alpi | Finalist | 1962 |
Bedste pokalresultater
- Coupe de France: Semifinale 2009 (nederlag 0-1 mod Rennes).
- Coupe de France – kvartfinaler: 1953, 2001, 2005, 2023.
- Coupe de France – 1/32-finale: Debut i 1926.
Organisation og økonomi
Juridisk struktur
GF38 består af en foreningsdel (holder FFF-tilknytningen) og et aktieselskab (Société anonyme) med en indskudskapital på 1,6 mio. €. Omsætningen udgjorde 1,3 mio. € i 2017, men steg markant ved genindtræden i Ligue 2.
Ejerskabshistorik
- 1997-2004: Byen Grenoble (kommunal majoritet)
- 2004-2011: Index Corporation (51 %)
- 2011- : Lokale investorer og støttegrupper efter konkursen
Budgetudvikling
Selv om komplette tal kun sparsomt er offentliggjort, fremgik det, at budgettet for National-sæsonen 2017-18 var 3,6 mio. €, hvilket rakte til fjerdeplads i rækken; i Ligue 2-regi er rammerne siden øget ad flere omgange.
Sponsornetværk
De senere år har klubben kunnet tiltrække en bred partnerportefølje: Carrefour-koncernen, Banque Populaire, AG2R, Volkswagen, Samse, IDRAC Business School, Sempa, Bontaz og institutionelle støtter som regionen Auvergne-Rhône-Alpes og Grenoble-Alpes Métropole.
Ledelse og sportlig sektor
Udvalgte præsidenter
- Pierre Behr (1951 – genetablering af professionalisme)
- Marc Braillon (start 1980’erne – genopbygning i D2)
- Kazutoshi Watanabe (2004-2010 – Index-perioden)
- Masami Ochiai (2010-2011 – sidste Index-år)
- Alain Fessler & Roger Garcin (2011 – amatøromstart)
Trænere siden 1997 (forkortet oversigt)
| År | Cheftræner | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1997-2001 | Alain Michel | Fusionens første år, oprykning til National |
| 2004-2007 | Yvon Pouliquen | 5.-plads i Ligue 2 |
| 2007-2010 | Mécha Baždarević | Oprykning til Ligue 1 |
| 2011-2012 | Olivier Saragaglia | Genstart CFA 2 → CFA |
| 2016-2018 | Olivier Guégan | Oprykning til Ligue 2 |
| 2018-2021 | Philippe Hinschberger | Play-off til Ligue 1 |
| 2021 | Maurizio Jacobacci | Fyrret december 2021 |
| 2022-2024 | Vincent Hognon | Stærk defensiv, fyret marts 2024 |
| 2024 | Laurent Peyrelade | Kortvarig redningsmission |
| 2024- | Oswald Tanchot | Nuværende chef |
Profiler og klublejre
Flest kampe: Louis Desgranges (403) – Brice Maubleu (342) – Nassim Akrour (312)
Flest mål: Nassim Akrour (110) – Alain Copé (57)
Andre markante navne: François Remetter, Gérard Fossoud, Emmanuel Koum, Bruno Guiguet, Sofiane Feghouli, Ruben Aguilar samt de senere verdensmestre Youri Djorkaeff (1998), Olivier Giroud (2018) og Florian Thauvin (2018).
Stade des Alpes og tidligere hjemmebaner
Fra Charles-Berty til Lesdiguières
Den oprindelige hjemmebane Stade Charles-Berty blev revet ned i 2003 for at give plads til den nye storstue. I årtierne forinden spillede GF38 på Stade Lesdiguières, som i dag primært huser rugby.
Stade des Alpes – nøglefakta
- Kapacitet: 20 068 siddende.
- Innviet: 15. februar 2008 med 2-0-sejr over Clermont.
- Tribuneopdeling:
- Nord: 6 000 pl.
- Syd: 4 000 pl.
- Øst: 5 000 pl.
- Vest: 5 000 pl.
- Presse: 68 pl.
- Fælles brug: FC Grenoble Rugby siden 2014.
- 2021: Installation af pelssystem med termisk regulering (≈ 8 °C) for at undgå frostaflysninger; derfor midlertidig flytning af hjemmekampe til Gueugnon.
Support & kultur
Fangrupper
- Red Kaos 1994 (RK94): Selvorganiseret, antiracistisk og uafhængig gruppering – kendt for sociale initiativer som fødevareindsamlinger.
- Diables Bleus 07: Yngre gruppe etableret i 2007.
Mediedækning
Den regionale avis Le Dauphiné Libéré er primær nyhedsleverandør, men specialiserede websites som Metro-Sports, Grenoble Foot Info og historik-portalen gf38-historique.fr spiller vigtige roller, særligt under perioder uden officiel klub-hjemmeside.
Konklusion og perspektiver
Grenoble Foot 38’s rejse er et spejlbillede af fransk fodbolds dynamik – fra regional amatørglæde til professionelt risikovilligt eventyr, der kuldsejlede, men også til en imponerende genfødsel båret af lokale kræfter. Med en moderne arena, stabile Ligue 2-rammer og et talent for at rejse sig fra modgang står klubben solidt, selv om udfordringerne består: forbedrede træningsfaciliteter, økonomisk balance og transformation af en stærk defensiv organisation til mere offensiv slagkraft.
Ambitionen om at bringe alpebyen tilbage til Ligue 1 lever i bedste velgående, men de seneste års erfaringer understreger nødvendigheden af forsvarlig økonomistyring og vedvarende talentudvikling. Hvis GF38 formår at kombinere sin passionerede fanbase, byens institutionelle opbakning og en tydelig sportslig strategi, kan den næste gyldne periode meget vel være foran – snarere end bag – den hæderkronede klub fra Isère.
Fra første spark i 1911 over Reims-braget i 1960, japanske investeringer, konkursens rand, amatørernes stædige oprykninger og til dagens stabiliserede Ligue 2-tilværelse forbliver Grenoble Foot 38 et fascinerende kapitel i fransk fodboldhistorie – og et levende bevis på, hvor langt passion, lokalsamfund og vedholdenhed kan flytte en klub, selv i de mest udfordrende topografier.
