Grenoble Foot 38, i daglig tale blot betegnet GF38 eller Grenoble, er en traditionsrig fodboldklub fra alpebyen Grenoble i det sydøstlige Frankrig. Klubben, der aktuelt konkurrerer i Ligue 2, har siden 2008 haft hjemmebane i den moderne multiarena Stade des Alpes, hvor de blå-hvide farver år efter år samler et trofast lokalt publikum.

Klubbens rødder går helt tilbage til 1911 med etableringen af Football Club de Grenoble, men den nuværende juridiske og sportlige enhed blev først skabt i 1997, da Olympique Grenoble Isère og Norcap Olympique fusionerede. Historien er kendetegnet ved markante op- og nedture: tre kortvarige ophold i den franske topdivision, to Ligue 2-mesterskaber i begyndelsen af 1960’erne, spektakulære økonomiske satsninger under japansk ejerskab i 00’erne, konkurs og tvangsnedrykning til femte niveau i 2011 – og en imponerende genrejsning, der kulminerede med tilbagevenden til de professionelle rækker i 2018.

GF38 har desuden uddannet eller været springbræt for en række markante spillere som Youri Djorkaeff, Olivier Giroud og Florian Thauvin, ligesom klubben råder over en levende fan-kultur med grupper som Red Kaos 1994 og Diables Bleus 07. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle facetter af Grenoble Foot 38 – fra de tidligste alpine boldtråde til nutidens organisation, økonomi og sportslige ambitioner.

Historisk udvikling

De første fodspor i Alperne (1908-1912)

Regionen omkring Grenoble fik sine første nationale overskrifter allerede i 1908, da Stade grenoblois vandt det regionale Championnat des Alpes og fik lov at repræsentere området i USFSA-mesterskabet. I 1911 og 1912 gentog Sporting Club dauphinois bedriften med to regionale titler og nåede helt frem til ottendedelsfinalen på landsplan i 1911-udgaven.

FC Grenoble etableres (1911-1951)

I 1911 så Football Club de Grenoble dagens lys som flerstrenget idrætsforening, der på Stade Lesdiguières også tilbød rugby, rink-hockey, tennis og atletik. Allerede i 1913 gentog klubben regionstitlen og fik igen chancen i USFSA-slutrunden. I 1917 løsrev fodboldafdelingen sig organisatorisk, og i 1926 opnåede man sit første bemærkelsesværdige nationale resultat med deltagelse i 1/32-finalen i Coupe de France.

Professionalisme under krigen

Som mange andre franske klubber tilsluttede FC Grenoble sig den første professionaliseringsbølge i 1942 og sluttede som vice-champion i den sydlige gruppe af det krigstidsprægede mesterskab 1943. Ordningen blev dog nedlagt året efter, og klubben opgav igen professionel status i 1946, før den – anført af præsident Pierre Behr – endeligt vendte tilbage til det professionelle hierarki i 1951.

Guldalderen i 2. division og kortvarige ascendancer (1951-1972)

1950’ernes og begyndelsen af 60’ernes FC Grenoble rummede profiler som landsholdsmålmand François Remetter og den argentinske tekniker Rubén Bravo. Efter ti sæsoner i Division 2 kulminerede indsatsen i 1960, hvor trænerparret Albert Fornetti / Louis Desgranges førte klubben til det første af i alt to D2-mesterskaber:

Begge triumfer udløste oprykning til Division 1, men opholdene 1960-61 og 1962-63 endte hvert år med en 17.-plads og øjeblikkelig nedrykning. Ét højdepunkt blev dog foreviget: 11. november 1960 besejrede Grenoble det europæiske tophold Stade de Reims 3-2 foran 22 334 tilskuere.

Skiftende navne og ambitioner (1972-1997)

Nedrykningerne i begyndelsen af 1970’erne kastede klubben ud i økonomiske vanskeligheder og hyppige navneskift:

• Football Club Association Sportive de Grenoble (1977-1984)
• FC de Grenoble Dauphiné (1984-1990)
• FC de Grenoble Isère (1990-1992)
• FC de Grenoble Jojo Isère (1992-1993)
• Olympique Grenoble Isère (1993-1997)

På banen var 1980’erne dog alt andet end fattige på talent: Zdeněk Něhoda, Plamen Markov, Gustavo Poyet og især hjemmefødte Youri Djorkaeff satte præg, uden at klubben nåede første division. Sideløbende voksede økonomiske problemer, og reorganiseringer i det nationale ligasystem sendte holdet ned i fjerde niveau midt i 1990’erne.

Fødslen af Grenoble Foot 38 (1997)

Med aktiv støtte fra byrådet fusionerede OGI og Norcap Grenoble i 1997 til det nuværende Grenoble Foot 38. Den nye sammenslutning blev organiseret som en Société d’Économie Mixte Locale Sport under ledelse af præsident Dominique Verdiel. Trænerposten gik til Alain Michel, og allerede i 1999 rykkede GF38 op i National efter at have vundet sin CFA-pulje. To år senere – i 2001 – kronede klubben fremskridtet med et samlet National-mesterskab og adgang til Ligue 2.

Japansk ejerskab, nyt stadion og leflen med toppen (2004-2011)

I november 2004 solgte kommunen majoriteten til det japanske teknologikonglomerat Index Corporation, som dermed blev første udenlandske hovedaktionær i fransk klubfodbold. Index pumpede kapital i både spillertrup og anlægsprojektet Stade des Alpes, mens klubben fik præsident Kazutoshi Watanabe og en tydelig ”nipponisering” med maskot-figurer tegnet af mangaskaberen Yōichi Takahashi samt signingen af landsholdsangriberen Masashi Oguro.

Stade des Alpes og oprykning til Ligue 1

Efter juridiske tovtrækkerier blev den 20 068 tilskuer store arena i Paul-Mistral-parken indviet 15. februar 2008 (2-0 mod Clermont). Kun få måneder senere – 12. maj 2008 – sikrede GF38 under træner Mécha Baždarević sin tredje historiske oprykning til øverste niveau via en 0-0-kamp i Châteauroux.

Forrygende start – katastrofal fortsættelse

Debutsæsonen 2008-09 bød på drømmeåbning: to sejre, midlertidig førsteplads og ikoniske resultater som 1-0-triumfen i Parc des Princes (mål af Nassim Akrour). Med et budgetløft og indkøb som Sandy Paillot sluttede Grenoble på en nydelig 13.-plads. Men allerede sæsonen efter indtraf et historisk kollaps: 11 tab i træk, europæisk negativ rekord og til slut nedrykning med 25 nederlag ud af 38 kampe.

Konkurs og frit fald

Index’ regnskabstricks kom for dagens lys, og sommeren 2011 blev klubben likvideret med 2,9 mio. € i gæld. Den efterfølgende administrative straf sendte GF38 hele vejen ned til CFA 2 – femte niveau – mens Stade des Alpes stod tilbage som et spøgelsesmonument over den kuldsejlede satsning.

Amatørårene og den lange vej tilbage (2011-2018)

En kerne af lokale ildsjæle, bl.a. Alain Fessler og Roger Garcin, genopbyggede klubben som amateur. På rekordtid blev en ny trup samlet, og allerede 2011-12 lykkedes det at vinde CFA 2-puljen efter 29 af 30 spillerunder. Følgende fire sæsoner i CFA var præget af nære missede oprykninger, men også spektakulære pokalbrag – eksempelvis 2-0-sejren over Olympique de Marseille i Coupe de France (2015).

Med Olivier Guégan som træner kom endelig forløsningen 13. maj 2017, da 1-0 over Le Puy sikrede både puljetitel og billet til National. Et år senere – 27. maj 2018 – blev tilbagekomsten til Ligue 2 cementeret via samlet 2-1 i playoff over Bourg-en-Bresse, dog foran tomme tribuner som følge af tilskueroptøjer i sidste ligakamp.

Stabilisering i Ligue 2 (2018-2024)

Philippe Hinschberger overtog roret og placerede GF38 på 9.-pladsen i 2018-19, inden Covid-19 afbrød den næste sæson med holdet ligeledes som nummer ni efter 28 runder. Højdepunktet kom i 2020-21, hvor Grenoble i en periode førte rækken og sluttede som nummer fire – hvilket rakte til play-off, hvor Paris FC blev slået (2-0), før Toulouse FC satte en stopper (0-3).

Efter massivt spillerafgang i sommeren 2021 og ansættelsen af italieneren Maurizio Jacobacci faldt resultaterne drastisk, og i december samme år måtte han vige pladsen for Vincent Hognon. Sæsonen 2021-22 blev reddet med en 15.-plads, mens 2022-23 bød på et stærkt efterår og samlet 10.-plads – præget af fjerdebedste defensiv, men ligaens svageste angreb.

Starten af 2023-24 var rekordsolid: første mål blev først indkasseret i 7. runde, og efter 19 kampe lå holdet treer. En efterfølgende formnedgang – fem nederlag i træk – kostede Hognon jobbet 13. marts 2024, og Laurent Peyrelade tog over. Før 2024-25-sæsonen hentede ledelsen endnu en ny cheftræner, Oswald Tanchot, fra FC Sochaux.

Identitet og symbolik

Farver og dragter

GF38’s farvehistorik har vekslet mellem lokalt rødt/hvidt og de nu mere ikoniske blå-hvide striber. Centrale milepæle:

• Indtil 1970: primært blå.
• 1970-72: rød-hvide designs med V-krave.
• 1972-77: dristig blå-orange kombination.
• 1981-93: hvid trøje med blå tværstribe – senere helt blå i 1993.
• 2006: Hummel relancerer helblå sæt med hvide detaljer.
• 2008-09: første Ligue 1-sæson i Nike-design inspireret af FC Porto.
• 2014-17: Kappa-perioden efter Duarigs konkurs.
• 2017- : Nike igen klubudstyrsleverandør.

Sponsorer på brystet (1980-nu)

Logo-udvikling

Klubbens emblem har skiftet flere gange i takt med navne og ejerforhold, men fællestrækkene har været det alpine motiv og byens våbens blå-hvide farver. Under Index-perioden blev designet moderniseret med japansk typografi, mens nuværende version fremhæver tallet ”38” – departement Isères nummer.

Sportslige meritter

Trofæskab

Bedste pokalresultater

• Coupe de France: Semifinale 2009 (nederlag 0-1 mod Rennes).
• Coupe de France – kvartfinaler: 1953, 2001, 2005, 2023.
• Coupe de France – 1/32-finale: Debut i 1926.

Organisation og økonomi

Juridisk struktur

GF38 består af en foreningsdel (holder FFF-tilknytningen) og et aktieselskab (Société anonyme) med en indskudskapital på 1,6 mio. €. Omsætningen udgjorde 1,3 mio. € i 2017, men steg markant ved genindtræden i Ligue 2.

Ejerskabshistorik

• 1997-2004: Byen Grenoble (kommunal majoritet)
• 2004-2011: Index Corporation (51 %)
• 2011- : Lokale investorer og støttegrupper efter konkursen

Budgetudvikling

Selv om komplette tal kun sparsomt er offentliggjort, fremgik det, at budgettet for National-sæsonen 2017-18 var 3,6 mio. €, hvilket rakte til fjerdeplads i rækken; i Ligue 2-regi er rammerne siden øget ad flere omgange.

Sponsornetværk

De senere år har klubben kunnet tiltrække en bred partnerportefølje: Carrefour-koncernen, Banque Populaire, AG2R, Volkswagen, Samse, IDRAC Business School, Sempa, Bontaz og institutionelle støtter som regionen Auvergne-Rhône-Alpes og Grenoble-Alpes Métropole.

Ledelse og sportlig sektor

Udvalgte præsidenter

• Pierre Behr (1951 – genetablering af professionalisme)
• Marc Braillon (start 1980’erne – genopbygning i D2)
• Kazutoshi Watanabe (2004-2010 – Index-perioden)
• Masami Ochiai (2010-2011 – sidste Index-år)
• Alain Fessler & Roger Garcin (2011 – amatøromstart)

Trænere siden 1997 (forkortet oversigt)

Profiler og klublejre

Flest kampe: Louis Desgranges (403) – Brice Maubleu (342) – Nassim Akrour (312)

Flest mål: Nassim Akrour (110) – Alain Copé (57)

Andre markante navne: François Remetter, Gérard Fossoud, Emmanuel Koum, Bruno Guiguet, Sofiane Feghouli, Ruben Aguilar samt de senere verdensmestre Youri Djorkaeff (1998), Olivier Giroud (2018) og Florian Thauvin (2018).

Stade des Alpes og tidligere hjemmebaner

Fra Charles-Berty til Lesdiguières

Den oprindelige hjemmebane Stade Charles-Berty blev revet ned i 2003 for at give plads til den nye storstue. I årtierne forinden spillede GF38 på Stade Lesdiguières, som i dag primært huser rugby.

Stade des Alpes – nøglefakta

• Kapacitet: 20 068 siddende.
• Innviet: 15. februar 2008 med 2-0-sejr over Clermont.
• Tribuneopdeling:
  • Nord: 6 000 pl.
  • Syd: 4 000 pl.
  • Øst: 5 000 pl.
  • Vest: 5 000 pl.
  • Presse: 68 pl.
• Fælles brug: FC Grenoble Rugby siden 2014.
• 2021: Installation af pelssystem med termisk regulering (≈ 8 °C) for at undgå frostaflysninger; derfor midlertidig flytning af hjemmekampe til Gueugnon.

Support & kultur

Fangrupper

• Red Kaos 1994 (RK94): Selvorganiseret, antiracistisk og uafhængig gruppering – kendt for sociale initiativer som fødevareindsamlinger.
• Diables Bleus 07: Yngre gruppe etableret i 2007.

Mediedækning

Den regionale avis Le Dauphiné Libéré er primær nyhedsleverandør, men specialiserede websites som Metro-Sports, Grenoble Foot Info og historik-portalen gf38-historique.fr spiller vigtige roller, særligt under perioder uden officiel klub-hjemmeside.

Konklusion og perspektiver

Grenoble Foot 38’s rejse er et spejlbillede af fransk fodbolds dynamik – fra regional amatørglæde til professionelt risikovilligt eventyr, der kuldsejlede, men også til en imponerende genfødsel båret af lokale kræfter. Med en moderne arena, stabile Ligue 2-rammer og et talent for at rejse sig fra modgang står klubben solidt, selv om udfordringerne består: forbedrede træningsfaciliteter, økonomisk balance og transformation af en stærk defensiv organisation til mere offensiv slagkraft.

Ambitionen om at bringe alpebyen tilbage til Ligue 1 lever i bedste velgående, men de seneste års erfaringer understreger nødvendigheden af forsvarlig økonomistyring og vedvarende talentudvikling. Hvis GF38 formår at kombinere sin passionerede fanbase, byens institutionelle opbakning og en tydelig sportslig strategi, kan den næste gyldne periode meget vel være foran – snarere end bag – den hæderkronede klub fra Isère.

Fra første spark i 1911 over Reims-braget i 1960, japanske investeringer, konkursens rand, amatørernes stædige oprykninger og til dagens stabiliserede Ligue 2-tilværelse forbliver Grenoble Foot 38 et fascinerende kapitel i fransk fodboldhistorie – og et levende bevis på, hvor langt passion, lokalsamfund og vedholdenhed kan flytte en klub, selv i de mest udfordrende topografier.