Hvem siger, at Tour de France kun handler om den gule trøje? Mens verdens bedste bjerggeder og klassementsryttere slider sig mod Paris for at få fingrene i maillot jaune, udspiller der sig en lige så dramatisk – og ofte overset – jagt længere nede i feltet. Det er kampen om den grønne trøje, hvor hver eneste meter i høj fart, hver positionering i 60 km/t og hver nervøs regnbue af cykler gennem rundkørsler kan være forskellen mellem triumf og skuffelse.
Sprintkanoner som Mark Cavendish, Erik Zabel og ikke mindst rekordholderen Peter Sagan har gennem årene gjort den grønne trøje til deres personlige legeplads. Men pointkonkurrencen har udviklet sig voldsomt siden indførelsen i 1953: reglementet er blevet justeret, rutedesignet finjusteret, og taktikken tilpasset, så selv puncheurs og allround-stjerner nu lugter chancen for at skrive sig ind i historiebøgerne.
I denne artikel dykker vi ned i historien, reglerne og strategien bag Tourens mest eksplosive trøje. Vi giver dig de konkrete pointtabeller, forklarer hvorfor ét fejlplaceret knæksprint kan koste dyrt, og viser igennem Biniam Girmays gennembrud i 2024, hvordan drømmen om grønt kan tændes – og slukkes – på få sekunder.
Vil du vide, hvorfor la Belle Jardinière gav trøjen dens ikoniske farve? Hvordan én regelændring i 2015 rykkede magtbalancen fra stabile pointslugere til sejrsvante sprinterkonger? Eller hvem der – ifølge ruteprofilerne for 2025 – står til at tage over efter Sagan-æraen? Så læn dig tilbage, spænde hjelmen mentalt, og følg med i vores guidede tur gennem sprint, point og jagten på ære.
Hvad er den grønne trøje? Historie, betydning og hvorfor den ofte er sprinternes trøje
Den grønne trøje – maillot vert – er Tour de France’s levende barometer for den rytter, der samler flest point undervejs i løbet. Hvor klassementsrytterne jagter den gule trøje på tidsregnskabet, er den grønne trøje et dagligt spil om placeringer, spurter og stabilitet. Så snart feltet rammer Paris, bæres den af vinderen af pointkonkurrencen – men indtil da kan den skifte skuldre fra dag til dag, etape for etape.
Fra tøjkæde til ikon
Trøjen blev indført ved Tourens 50-års jubilæum i 1953. Farven var ikke et tilfældigt valg: datidens hovedsponsor for pointkonkurrencen var konfektionskæden La Belle Jardinière, hvis firmalogo var grønt. Sponsoren er for længst væk, men farven blev – og i dag er grøn nærmest synonym med Tourens sprintere (kilde: Lex.dk).
Sådan scores point
Pointene falder to steder:
- Ved etapemål – flest point på de klassiske flade massespurter.
- Ved én indlagt spurt på hver etape – placeret midtvejs, hvor både udbrud og feltets sprintere kan slås om bonuspoint.
Det nuværende system (justeret senest i 2015) giver op til 50 point til en etapesejr på de flade dage, mens kuperede etaper, bjerge og enkeltstarter giver markant færre. Resultatet er, at hurtige mænd på flade veje belønnes mest, men samtidig kræves der udholdenhed nok til at overleve bjergene og samle små point, når chancen byder sig.
Hvorfor er det en sprintertrøje?
Tour de France er traditionelt designet med flere flade etaper end Giro d’Italia og Vuelta a España, og pointsystemet topper belønningen netop dér. Ifølge TV 2 Sports analyse (Axelgaards optakt, 02-07-2025) betyder kombinationen af geografi og regler, at rene sprintere – eller alsidige puncheurs med topfart – normalt dominerer i grønt. I Giroen og Vueltaen har pointtrøjen derimod oftere været vundet af klassementsryttere, fordi de to løb har flere kuperede dage og andre pointsatser.
Rekordlisten – Et spørgsmål om stabilitet
- Peter Sagan – 7 sejre (rekord)
- Erik Zabel – 6 sejre
Begge eksempler viser, at det ikke kun handler om at være hurtigst én gang imellem. Sagan indkasserede ofte point på dage, hvor andre sprintere faldt fra – og vandt endda et år uden etapesejr, før pointsystemet blev skærpet i 2015 for at belønne selve sejrens værdi.
En dag-for-dag duel
Fordi point uddeles hver eneste etape, kan den grønne trøje skifte ejer mange gange i løbet af de tre uger. En punktering på en flad dag eller et udbrud, der stjæler de store point i en indlagt spurt, kan vende stillingen på få kilometer. Den rytter, der til sidst kører ind på Champs-Élysées i grønt, er derfor som regel:
- Eksplosiv i massespurter
- Robust i bjergene – så tidsgrænsen overleves
- Stabil nok til topplaceringer igen og igen
Med andre ord: Den grønne trøje er sprinternes ærestrofæ, men den vindes af den mest komplette sprinter – rytteren, der kombinerer fart, holdbarhed og skarp taktisk næse over samtlige 21 etaper.
Sådan scorer man point: Etapetyper, indlagte spurter og regelændringer (2011 → 2015 → i dag)
Pointsystemet i overblik
Tourens pointkonkurrence handler om to kilder til point: etapemål og én indlagt spurt midt på hver etape. Mængden af point afhænger af etapetypen – og det er løbsarrangøren ASO, der hvert år bestemmer, hvilke etaper der klassificeres som flade, kuperede eller hårde bjerge/enkeltstart.
| Placering | Flad etape | Kuperet etape | Bjerg / enkeltstart |
|---|---|---|---|
| 1 | 50 | 30 | 20 |
| 2 | 30 | 25 | 17 |
| 3 | 20 | 22 | 15 |
| 4 | 18 | 19 | 13 |
| 5 | 16 | 17 | 11 |
| 6 | 14 | 15 | 10 |
| 7 | 12 | 13 | 9 |
| 8 | 10 | 11 | 8 |
| 9 | 8 | 9 | 7 |
| 10 | 7 | 7 | 6 |
| 11 | 6 | 6 | 5 |
| 12 | 5 | 5 | 4 |
| 13 | 4 | 4 | 3 |
| 14 | 3 | 3 | 2 |
| 15 | 2 | 2 | 1 |
Hvorfor giver flade etaper flest point?
Logikken er simpel: Arrangørerne vil have fuld gas i massespurterne – og en etapesejr skal betale sig. Da Peter Sagan i årene 2012-14 kunne vinde trøjen alene på stabile top-10-placeringer, hævede ASO i 2015 sejren fra 45 til 50 point og skruede ned for 2.- og 3.-pladserne (45-35-30 → 50-30-20). Resultatet er større spring mellem vinder og “næsten vinder”.
Den indlagte spurt – Ét skud per dag
| Placering | Point |
|---|---|
| 1 | 20 |
| 2 | 17 |
| 3 | 15 |
| 4 | 13 |
| 5 | 11 |
| 6 | 10 |
| 7 | 9 |
| 8 | 8 |
| 9 | 7 |
| 10 | 6 |
| 11 | 5 |
| 12 | 4 |
| 13 | 3 |
| 14 | 2 |
| 15 | 1 |
Praksis: Den indlagte spurt placeres som regel inden dagens hårdeste stigning, så feltets sprintere kan nå at dyste. Men:
- Udbrud tager ofte de største point. Hvis fem mand kører væk fra start, snupper de typisk 20-17-15-13-11 point. Bedste sprinter i feltet henter måske kun 10.
- Dermed er forskellen mellem feltsprinter #1 og #3 ofte 2-3 point. Mange hold vægter derfor restitution til etapefinalen højere end at spurte om 8-10 point midtvejs.
Regel- og designhistorik: 2011 → 2015 → nu
- Før 2011: 2-3 mellemspurter pr. dag (6-4-2 point) + etapemål 45-35-30 (fladt). Stabilitet belønnede mere end sejre.
- 2011-2014: Kun én indlagt spurt, til gengæld 20 point til vinderen. Flade etaper stadig 45-35-30.
- Fra 2015: Sejr på flad etape løftes til 50 point, 2. og 3. falder til 30 og 20. Samtidig fastholdes de 20 point i mellemspurten – alt sammen for at motivere angrebsivrige sprintere, ikke “top-10-samlere”.
ASO finjusterer hvert år ved at justere, hvilke etaper der er “flade”. I 2025 blev flere puncheur-afslutninger tildelt fuld 50-point-status, hvilket for første gang åbnede døren helt på vid gab for ryttere som Mathieu van der Poel (TV 2 Sport).
Tie-breakers (hvad hvis to ryttere står lige?)
- Flest etapesejre.
- Flest sejre i indlagte spurter.
- Bedste placering i den samlede tid.
Detaljerne kan variere småt fra år til år. Tjek altid den officielle roadbook, hvis du vil kende præcis tie-breaker-rækkefølge og eventuelle særregler for årets Tour.
Taktikken bag grønt: fart, positionering, restitution – og hvorfor den hurtigste ikke altid vinder
Grøn trøje-jagten er et maraton i sprintform. Topfarten i de sidste 200 meter er kun én brik i et tredelt puslespil, hvor også positionering og restitution skal gå op gennem 21 etaper.
- Stabilitet over tre uger
180 km i regn på en tirsdag giver lige så mange point som sol og let vind om torsdagen. Derfor må sprinterne minimere dårlige dage, undgå styrt og sove sig igennem Pyrenæerne inden tidsgrænsen. En punktering én kilometer før mål kan koste 50-30-20 point på et sekund – og måske hele konkurrencen. - Overlevelsesevne i bjergene
Point uddeles også på de store bjergdage (20-17-15 …), og at komme igennem er i sig selv en disciplin. En sprinter, der mister 25 minutter i bjergene, risikerer tidsfrist og zero point – modsat en Sagan-type, der slider sig til mål og snupper 11-13 point som nr. 4-5 på en kuperet dag. - Positionering i kaos
50 point til vinderen på flade etaper betyder, at én dårlig placering kan koste mere end ti indlagte spurter tilsammen. Derfor investerer topfavoritterne i verdens bedste “tog”: pilotfisk som Rickaert, De Buyst eller Mørkøv, der skubber deres sprinter forbi 180 andre ryttere i de sidste to kilometer. - Lead-out kontra egen chance
Mathieu van der Poel 2025-casen viser dilemmaet: kører man lead-out for holdkammeraten (Philipsen) eller spurter man selv? Med flere puncheur-finaler klassificeret som 50-point-etaper er det pludselig fristende selv at gå efter sejren – men gør man det hver gang, svækkes holdets samlede sprintmaskine.
Peter sagan: Manualen i praksis
Sagans syv grønne trøjer (2012-16 og 2018-19) blev bygget på top-5 placeringer næsten hver gang feltet spurtede + evnen til at hænge på i middelstore bjerge. Nogle år vandt han ikke en eneste etape, men havde allerede afgjort konkurrencen før Paris. Det udløste ASO’s regelændring i 2015, hvor sejren på flade etaper gik fra 45 til 50 point, mens 2.- og 3.-pladser blev nedjusteret til 30 og 20. Målet: tvinge Sagan til at vinde – eller give rene sprintere større payoff.
Rutedesignets magt
ASO justerer årligt balancen mellem flade, kuperede og bjergetaper. I årene efter Sagan pakkede man kalenderen med helt pandekageflade finaler for at belønne de tungeste sprintere. 2025 gjorde man det modsatte: flere puncheur-mål gav fulde 50 point, hvilket rykkede allroundere som van der Poel og Wout van Aert ind i ligningen – uden at ændre selve pointsummen.
Indlagte spurter: Vigtige, men sjældent afgørende
Siden 2011 er der kun én indlagt spurt pr. etape (20-17-15 …). Den ligger typisk efter 60-90 km, hvor udbruddet ofte har taget fusen på feltet. Resultat: favoritterne kører tit kun om 6-10 point for “bedste mand i feltet”. Investeringen af kræfter skal vejes op mod gevinsten: man kan ikke både brænde 300 watt ekstra i formiddagssolen og vinde 50 point fem timer senere.
Hvorfor den hurtigste ikke altid vinder
Tim Merlier kan være hurtigst på ren fart, men hvis han:
- mister hjulet på sit tog én gang,
- sidder for langt tilbage i vinden på sidevindsdagene,
- bruger for mange kræfter på at hente 3 point i en indlagt spurt,
- eller falder uden for tidsgrænsen i Alperne,
så taber han måske den grønne trøje til en rytter, der er 5 km/t langsommere på to streger, men aldrig kikser positioneringen og overlever bjergene med friskhed i behold.
Konklusionen er klar: Grønt vindes af den mest komplette sprinter – ikke altid af den hurtigste. Kombinationen af fart, hold, sparede watt og overlevelse afgør, hvem der kører ned ad Champs-Élysées i maillot vert.
Eksempel fra virkeligheden: Biniam Girmays gennembrud i grønt og en Tour-dag, der sagde det hele
8. etape i Tour de France 2024 blev en lærebog i, hvordan kampen om den grønne trøje kan definere en hel dags racing – selv når der samtidig køres om den prikkede bjergtrøje.
Norges Jonas Abrahamsen rullede ud fra start i sin prikkede trøje og kastede sig ind i et soloudbrud på jagt efter kategoripoint. Undervejs hentede han en håndfuld bjergpoint og cementerede sin føring i den prikkede konkurrence, men feltet lod ham aldrig få mere end tre-fire minutters forspring. Sprinterholdene – Lidl, Alpecin, UAE og Intermarché – arbejdede sammen om at holde elastikken spændt: de vidste, at 50 point ventede i målbyen, og at Biniam Girmay allerede bar maillot vert.
Med 15 km igen var Abrahamsen hentet. Lokalt kaos, et par styrt bagerst og sidevind i en rundkørsel gjorde optakten hektisk, men Intermarché-mandskabet bevarede roen. I den afsluttende kilometer leverede Adrien Petit og Mike Teunissen et skræddersyet lead-out, og Girmay fandt Jasper Philipsens hjul, inden han eksploderede de sidste 150 meter. Resultatet:
- Biniam Girmay – 50 point
- Jasper Philipsen – 30 point
- Mads Pedersen – 20 point
Etapesejren betød, at Girmay udbyggede sin føring i pointkonkurrencen til 108 point, mens Philipsen rykkede op som nummer to (DR, 06-07-2024). For første gang i flere år stod en afrikansk rytter i grønt og med etapesejr i bagagen – et øjeblik, der udløste bilkorteger i Asmara og blev breaking-news på eritreansk stats-tv. Symbolikken kunne ikke være tydeligere: den grønne trøje kræver ikke kun “samleri”; den belønner ryttere, som også kan levere varen i de rene massespurter.
Etapen illustrerede samtidig, hvordan flere førertrøjer kan krydse klinger på samme dag:
- Abrahamsen jagter prikker og tvinger dermed sprinterholdene til at dosere tempoet, så udbruddet aldrig bliver farligt.
- Sprinterholdene har et dobbelt incitament: etapesejr + maksimumpoint til deres grønne kandidat. Derfor er selv små puncheur-hold villige til at ofre hjælperyttere på regulære flade etaper.
- I finalen er det ikke ualmindeligt, at ryttere i den gule trøje ender med at køre positionskamp side om side med grøn og prikket – fordi alle har noget at forsvare, og et styrt kan ændre hele Touren.
Girmays triumf blev derfor mere end en linje i resultatlisten:
“Han beviste, han ikke er en døgnflue,” skrev DR’s Dagens Tour-detalje. “Når du både bærer grønt og vinder spurten, sender du et signal til hele feltet.”
Siden den dag blev Girmay den rytter, alle grønne rivaler skulle måle deres daglige pointregnskab imod. Ligningen var klar: kunne man ikke matche ham på de flade mål, måtte man satse på indlagte spurter eller håbe på hans svage dage i bjergene – præcis de strategiske overvejelser, som gør jagten på maillot vert til Tourens mest komplekse sprintspil.
Hvem kan vinde grønt i dag? Rute, regler og favoritter – case: 2025-udgaven
Når man taler om den grønne trøje anno 2025, er det umuligt at skille favoritterne fra den rute og det pointsystem, de skal navigere i. 2025-udgaven af Touren var et skoleeksempel på, hvor hurtigt hierarkiet kan rystes, når ASO vælger at kalde syv puncheur-finaler for “flade” – og dermed tildele vinderen 50 point i stedet for de normale 30. Det vendte pludselig spotlightet mod ryttere, der både kan spurte og klatre let, mens de klassiske tog-sprintere måtte håbe på de få, helt flade dage.
TV 2’s optakt (02-07-2025) ramte stemningen præcist: “Feltet er bredt som sjældent før, for ruten giver alle typer en reel vej til grønt.” Her er det favoritbillede, de tegnede – og hvorfor:
- Jonathan Milan – den rene topsprinter i superform. Hans tog med Tratnik og Affini kunne dominere ét til ét, og på de fem “sikre” massespurter var han bookmakernes førstevalg. Spørgsmålet var blot, om 94 kg muskler kunne overleve de stejle kilometer til Le Lioran og Mende, hvor der også var 50 point på højkant.
- Jasper Philipsen – måske feltets bedste tog (Rickaert, Groves og ikke mindst van der Poel). Han var hurtig nok til at slå Milan på enkelte dage, men vigtigere: Hans forbedrede klatring gav ham chancen for at score på puncheur-etaperne, hvor Milan sandsynligvis blot kæmpede for tidsgrænsen.
- Tim Merlier – feltets rå topfart. Hvis alt klikkede i positioneringen, var 50-point sejre realistiske. Men med kun fem rene spurtdage og uden specialiseret lead-out i bjergene stod belgieren til at miste terræn, hver gang han blot blev nr. 4 i stedet for 1.
- Mathieu van der Poel – dark horse i dobbeltrolle. Skulle aflevere Philipsen, men hvis han også kørte forbi stregen, kunne han selv samle enorme point. Syv puncheur-afslutninger á 50 point fristede, for i 2025 blev Mur-finaler belønnet som klassiske boulevardspurter.
- Wout van Aert – den mest komplette rytter, men uden klar prioritering. Jumbo-Visma ville have ham som schweizerkniv for Roglič, og uden dedikeret jagt på indlagte spurter havde han svært ved at matche de daglige 10-20-indsamlinger, som sprinterne næsten får “gratis” bag deres tog.
- Tadej Pogačar – den matematiske joker. Sloveneren kunne i teorien tage 50 point på puncheur-dage, 30/20 i bjergene og på enkeltstarter, men ethvert fravær i de indlagte spurter ville koste ham 10-15 point hver eneste dag. Uden et dedikeret tog lignede det derfor et sideprojekt snarere end et realistisk mål.
Tallene understreger, hvor meget rutedesign betyder:
- Flad etape: 50-30-20-18-… (ned til 2 point for nr. 15).
- Kuperet etape: 30-25-22-19-… (samme 15 placeringer).
- Bjerg & enkeltstart: 20-17-15-13-… (ned til 1 point).
- Indlagt spurt: 20-17-15-13-… (én pr. etape siden 2011).
Ser man kun på de rene tal, lå maksimum på de fem boulevardfinaler og de syv puncheur-finaler – altså 12 mulige 50-pointsdage. For Milan & Merlier handlede Touren derfor om at vinde alt på de fem første, mens Philipsen, van der Poel og til dels van Aert kunne strække pointtømmeret over flere terræn.
To nøglesson(er) til sidst:
- Læs årets roadbook før du placerer din fidus: Hvilke etaper giver 50 point, og kan din favorit realistisk køre dem alle?
- Grønt vindes af den mest komplette – ikke nødvendigvis den hurtigste på én dag. Stabilitet, overlevelsesevne og evnen til at hente “små” point i tide og utide trumfer ren watt.
