Er Ballon d’Or stadig Messis legeplads, eller har vi netop været vidne til det sidste kapitel i en æra? Da Lionel Messi løftede den ikoniske guldbold i Paris i oktober 2023, eksploderede fodboldverdenen i både jubel og protest. Nogle kalder det skæbnens romantik, andre kalder det et røveri fra Erling Haaland. Fælles for alle er, at ingen kunne ignorere dramaet – og i Frankrig nåede temperaturen kogepunktet, fordi triumfen udsprang af Messis sidste sæson i Ligue 1 med PSG.

I denne artikel går Fransk Fodbold bag kulisserne på årets mest omdiskuterede kåring: Vi dykker ned i, hvorfor Messi og Aitana Bonmatí tog imod de gyldne trofæer, gennemgår de vilde reaktioner, forklarer stemmeprocessen og sætter Ballon d’Or ind i en historisk – og fransk – kontekst. Samtidig kigger vi fremad: Hvad betyder 2023-prisen for PSG, for Ligue 1 og for den næste generation af stjerner, der allerede står og banker på guldboldens dør?

Sæt dig godt til rette – uanset om du holder med Messi, Haaland eller blot elsker fodbold – for her får du det fulde overblik over Ballon d’Or 2023, reaktionerne og konsekvenserne for spillets fremtid.

Vinderen af Ballon d’Or 2023: Messi skriver historie – og Bonmatí dominerer hos kvinderne

Svaret kort: Lionel Messi vandt Ballon d’Or 2023 for herrer og skrev sig ind i historiebøgerne med sin ottende (8.) titel – flest af alle tider. Hos kvinderne gik hæderen til Aitana Bonmatí, der dermed tog første skridt mod den historiske tretrinsraket, hun fuldendte i 2025.

Messis ottende – En rekord uden sidestykke

Ballon d’Or uddeles af det franske magasin France Football og betragtes bredt som fodboldens mest prestigefyldte individuelle pris. Ifølge Ballon d’Or – Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) betyder triumfen i 2023, at hierarkiet nu ser sådan ud:

Spiller	Antal titler	Seneste sejr
Lionel Messi	8	2023
Cristiano Ronaldo	5	2017
Michel Platini	3	1985
Johan Cruyff	3	1974
Marco van Basten	3	1992

Messis sejr var i høj grad båret af to faktorer:

1. VM 2022 i Qatar – hvor han som anfører førte Argentina til guldet og selv blev kåret til turneringens bedste spiller.
2. PSG-sæsonen 2022/23 – 16 mål og 16 assists i Ligue 1 viste, at 36-årige Messi fortsat var en afgørende profil i fransk fodbold på tidspunktet for afstemningen.

For Fransk Fodbold-læsere har 2023-uddelingen derfor ekstra resonans: Ballon d’Or-trofæet blev løftet af en spiller, der til daglig brillierede på fransk jord – endnu et bevis på Ligue 1’s evne til at tiltrække og fastholde spillets allerstørste navne.

Bonmatí fortsætter barcelonas kvindelige dynasti

På kvindesiden var der ingen tvivl: Aitana Bonmatí modtog Ballon d’Or Féminin 2023 efter at have domineret for både FC Barcelona og det spanske landshold. Hendes succes var ikke en enlig svale; DR kunne i 2025 konstatere, at hun havde vundet prisen tre år i træk – DR. Det understreger, at 2023 blot var begyndelsen på en periode, hvor Bonmatí lagde beslag på kvindernes største individuelle hæder.

Sammenlagt cementerede 2023-kåringen altså både Messis legendariske status og Bonmatís voksende dominans – to historier, der fortsat former diskussionen om fodboldens nutid og nærmeste fremtid.

De vilde reaktioner: Debatten om Messi vs. Haaland – retfærdighed, kriterier og stemmeprocessen

Da vinderkuverten blev åbnet i Théâtre du Châtelet i oktober 2023 og Lionel Messi blev råbt op som Ballon d’Or-vinder nummer otte, eksploderede debatten øjeblikkeligt på sociale medier, tv-studier og i avis­spalter verden over. Diskussionen centrerede sig om to grundlæggende synspunkter:

1. Haaland-lejren: Tilhængerne af Erling Haaland pegede på nordmandens historiske treble med Manchester City i 2022/23 – Premier League, FA Cup og Champions League – kombineret med et uhørt scoringssnit (52 mål i alle turneringer). For dem var Ballon d’Or i 2023 først og fremmest en belønning for den mest dominerende klubsæson, og Haaland opfyldte alle målbare kriterier.
2. Messi-lejren: Fortalerne for Messi fremhævede, at kun få øjeblikke i fodbold overgår at føre sit land til VM-guld – og det præsterede argentineren i Qatar 2022. Ballon d’Or skulle, mente de, først og sidst honorere det største og mest betydningsfulde øjeblik i kalenderåret, og VM-triumfen, kombineret med 32 mål/assists for PSG i Ligue 1-sæsonen, tippede vægtskålen.

Selve afstemningen blev også heftig debatteret. Ifølge DR’s gennemgang af 2025-proceduren (Franskmand vinder Ballon d’Or for første gang i karrieren – DR) nomineres kandidaterne af redaktionerne på L’Équipe og France Football, hvorefter 100 udvalgte journalister – én fra hver af de 100 højest rangerede FIFA-lande – rangerer deres top fem. Pointsystemet (6-4-3-2-1) kan give markant udslag, hvis stemmerne splittes mellem to giganter som Messi og Haaland, og 2023 blev et skoleeksempel på, hvor lille marginen kan være.

Dermed fik kåringen fornyet brændstof til den evige diskussion: Skal Ballon d’Or hylde det uforglemmelige enkeltøjeblik (et VM-løft, et magisk mål) eller en hel sæsons uafbrudte dominans? 2023-resultatet viste, at vælgerkorpset stadig vægter verdensmesterskabet ekstremt højt – også i en æra, hvor klubfodbolden ellers dominerer kalenderen og tv-skærmene.

Hvad er Ballon d’Or? Historik, regler, kategorier og den danske vinkel

Ballon d’Or er fodboldens ældste og mest prestigefyldte individuelle hæder – og den uddeles fortsat af France Football, som første gang overrakte guldkuglen i 1956. I løbet af snart 70 år har reglerne ændret sig markant:

1. 1956-1994: Kun europæiske spillere i europæiske klubber kunne stemmes ind.
2. 1995-2006: Nationalitetskravet fjernet – verdensstjerner uden for Europa kunne dog stadig ikke vinde, medmindre de spillede i en europæisk liga. Liberias George Weah blev den første ikke-europæer til at løfte trofæet i 1995.
3. Siden 2007: Global åbenhed – alle spillere i alle ligaer er valgbare.
4. 2010-2015: Sammenlægningen med FIFA gav titlen FIFA Ballon d’Or, før France Football igen overtog den på egen hånd i 2016.

Rekordlisten føres nu af Lionel Messi med otte triumfer, efterfulgt af Cristiano Ronaldo (5) og trioen Michel Platini, Johan Cruyff og Marco van Basten (alle 3). Danmark har én eneste vinder: Allan Simonsen i 1977. (Kilde: Ballon d’Or – Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) )

I dag rummer gallaaftenen flere priser:

• Ballon d’Or Féminin: Lanceringen i 2018 åbnede døren for kvindefodbolden. Spaniens Aitana Bonmatí er tidens ubestridte stjerne og har – ifølge DR – vundet tre på stribe med den seneste i 2025. (Franskmand vinder Ballon d’Or for første gang i karrieren – DR)
• Kopa Trophy: Årets U21-spiller.
• Yashin Trophy: Årets målmand.

Udvælgelsen koordineres af redaktørerne på France Football/L’Équipe. Som modellen så ud i 2025 – og som også gjaldt i 2023 – nominerer magasinet spillerne, hvorefter 100 journalister fra de højest rangerede fodboldnationer på FIFA-ranglisten afgiver deres stemmer (jf. DR’s 2025-beskrivelse ovenfor).

Hvad betyder 2023-kåringen for fransk fodbold og fremtiden? Fra PSG og Ligue 1 til nye stjerner

Messis ottende Ballon d’Or – vundet efter en Ligue 1-sæson i PSG – blev et øjeblikkeligt kvalitetsstempel for fransk klubfodbold. Når den mest dekorerede spiller i historien modtager sportens største individuelle hæder, mens han er registreret i Ligue 1, sender det et klart signal om ligaens fortsatte evne til at tiltrække og fastholde de største navne, trods Premier League-økonomi og La Liga-glamour. For PSG – og for resten af den franske fodbold­økosystem – er Messis 2023-triumf derfor mere end et punktum for hans egen æra: den er et salgs­argument i kampen om de næste mega­stjerner.

Messi-sejren blev samtidig startskuddet til en fransk genopblomstring i Ballon d’Or-regi. To år senere – i 2025 – stod Ousmane Dembélé (også PSG) øverst på podiet som den sjette franske vinder nogensinde. Ifølge DR’s gennemgang (“Franskmand vinder Ballon d’Or for første gang i karrieren – DR”) sluttede Dembélé sig til følgende eksklusive selskab:

• Raymond Kopa – 1958
• Michel Platini – 1983, 1984, 1985
• Jean-Pierre Papin – 1991
• Zinedine Zidane – 1998
• Karim Benzema – 2022
• Ousmane Dembélé – 2025

DR-artiklen fremhæver, at Dembélé kronede en sæson, hvor han vandt Champions League med PSG og blev Ligue 1’s mest effektive assistmager. At to Ballon d’Or-vindere i træk (2023 og 2025) er knyttet til den samme franske klub, styrker billedet af et nationalt opsving: Paris er ikke blot shopping­destination, men også platform for at vinde de største priser.

Prisaftenen i 2025 understregede samtidig, hvor bredt feltet er ved at blive. TV 2’s live-dækning (“Yamal bryder tavsheden efter Ballon d’Or – TV 2”) noterede blandt andet, at FC Barcelonas 18-årige Lamine Yamal tog Kopa Trophy som årets unge spiller, mens Real Madrids Andriy Lunin sikrede sig Yashin Trophy. Den spredte laurbærkrans fortæller to ting:

1. Der er ikke længere én suveræn dynasti-figur; nye navne presser sig på i flere ligaer.
2. Ligue 1 behøver ikke monopol på talenterne for at være relevant – men når ligaen huser profiler som Messi (2023) og Dembélé (2025), hæver det hele fransk fodbolds omdømme.

Perspektivet fremadrettet er derfor todelt:

• Kortsigtet: PSG og Ligue 1 kan ride videre på bølgen af international opmærksomhed. Kombinationen af finansiel muskelkraft, en nyere stadion­infrastruktur og en stærk talentudvikling (hjemlige akademier som Clairefontaine) giver reel chance for, at også Kylian Mbappé, Randal Kolo Muani eller Warren Zaïre-Emery kan komme i Ballon d’Or-mixet i de næste fem år.
• Langsigtet: At prisen i 2023 lå hos en argentiner i Frankrig, og i 2025 hos en franskmand i Frankrig, mens unge stjerner som Yamal og Jude Bellingham blander sig fra Spanien og England, peger mod en mere åben og global afstemnings­horisont. Det øger spændingen – og tvinger de franske klubber til fortsat at investere i både toppen og bredden for ikke at sakke bagud.

Kort sagt: Messi cementerede fortiden, Dembélé antydede fremtiden, og det samlede billede fortæller, at Ballon d’Or-racet bevæger sig fra en æra domineret af to navne til et landskab, hvor både Ligue 1-profiler og helt unge kometer fra flere ligaer kan gøre krav på tronen. For fransk fodbold er det en kærkommen mulighed – men også en udfordring, der kræver kontinuerlig sportslig og strategisk skarphed.