Skal du skifte kærligheden til bolden ud med kærligheden til bilen – bare for en stund? Lige så sikkert som at Ligue 1 går på vinterpause, kommer spørgsmålet, “Hvornår skal jeg egentlig smide vinterdækkene på?”
Nye regler, bøder på op til 4.000 kr., uforudsigelige snebyger og værksteder med ventelister, der minder om billetsalget til en Champions League-kamp – det hele kan hurtigt føles som en glidende tackling i egen felt. Men bare rolig: I denne guide får du den komplette game-plan til, hvornår og hvordan du skifter til vinterdæk, så du både scorer på sikkerhed, sparer penge og undgår rødt kort fra loven.
Sæt dig godt til rette – herunder finder du alt, hvad du skal vide om reglerne fra 2026, optimal timing, dækvalg, praksistips og de kolde kontante besparelser. Er du klar til at køre vinteren i møde med samme selvtillid som Kylian Mbappé på straffespark? Lad os rulle!
Loven i 2026: Hvornår er vinterdæk et krav? (inkl. disclaimer)
Disclaimer: Afsnittet er kun til generel orientering og må ikke betragtes som juridisk rådgivning. Regler kan ændre sig – tjek altid de nyeste bekendtgørelser hos Færdselsstyrelsen, politiet eller andre relevante myndigheder, og søg professionel hjælp ved tvivl.
Per 6. februar 2026 gælder, at sommerdæk er ulovlige, så snart der er sne, frost eller is på kørebanen. Det nye forbud blev indført allerede 1. juli 2025 (TV 2, 17.11.2025) og har siden fået tusindvis af bilister til at skifte tidligere for at undgå bøder og ansvar ved uheld.
- Hvornår gælder kravet?
Så snart vejbanen er dækket af rim, sne, slud, is eller sort is. Der er ingen kalenderdatoer – vejret bestemmer. - Potentielle bøder: Op til 4.000 kr. pr. forseelse, hvis du bliver standset i vinterføre på uegnede dæk (Idenyt, 21.10.2025).
- Politiets skøn: Betjenten vurderer på stedet, om der er “hårdt vinterføre”. Ved tvivl vil kun dokumenterede vinterdæk redde dig.
M+S vs. 3PMSF – den vigtige forskel
- M+S (Mud & Snow) er blot en producentmærkning. Dækket er ikke testet efter EU-standard.
- 3PMSF (Three-Peak Mountain Snowflake) – et bjerg med snefnug – er EU-godkendt via en officiel vintertest. Det er dette mærke FDM ønsker som det eneste anerkendte vinterdæk i Danmark (TV 2).
Konsekvensen for dig:
- Vælg 3PMSF-mærkede dæk, hvis du vil være sikker på at overholde loven, slippe for bøder og få det bedste vejgreb.
- Planlæg skiftet inden første nattefrost – politiet kan stoppe dig, hvis vejrudsigten lover slud senere samme dag.
- Gem kvittering og tag billeder af dækmærkningen; det kan være nyttig dokumentation, hvis der opstår tvivl ved et kontrolstop eller forsikringssag.
Opsummeret: Snefnug-ikonet er din billet til både lovlydig kørsel og maksimal sikkerhed. Når vejrudsigten nævner frost, bør dine sommerdæk allerede ligge trygt på hylden.
Timing: Skift når vejret kræver det – og gerne før første slud
Når det gælder vinterdæk, er timing alt. Med den nye lovgivning i ryggen – og potentielle bøder på op til 4.000 kr. (Idenyt, 21.10.2025) – er det blevet endnu vigtigere at ligge forrest i feltet og ikke bagud i pitten, når temperaturen dykker.
I praksis bliver vejene ofte isglatte længe før de første store snefnug lander. Kombinationen af rimfrost og fugt omkring frysepunktet skaber et “usynligt” glatføre, som sommerdæk slet ikke er udviklet til at håndtere (Idenyt). Det er netop her, den nye lov har fået mange danskere til at skifte tidligere, fortæller TV 2 (17.11.2025).
Tre hurtige pejlemærker
- Hold øje med nattefrosten
Planlæg skiftet, så vinterdækkene allerede er monteret, når de første stabile perioder med nattefrost melder sig. - Følg slud- og snevarsler
Ser du slud- eller sneikoner i din lokale vejrudsigt, så bestil tid hos værkstedet – eller gå i garagen – straks. - 7 °C-reglen
Ligger temperaturen ofte omkring eller under 7 °C, især morgen og aften, er vinterdækkets blødere gummiblanding klart overlegent.
Hvornår bør du typisk skifte?
| Måned | Hvad siger erfaringen? | Tip |
|---|---|---|
| Oktober | Perfekt vindue, hvis dine sommerdæk er slidte, eller du vil undgå værkstedskø. | Book tid tidligt – mange værksteder kører kampagner netop her. |
| November | Idenyt anbefaler, at vinterdækkene senest er på nu. | Lovens krav gælder ved sne/frost uanset dato – så vent ikke. |
| December-Marts | Koldt, sne og salt på vejene. Vinterdæk er et must. | Tjek dæktryk jævnligt – kulde sænker trykket. |
| April | Temperaturen stiger stabilt over ca. 5 °C, og vinterdæk slider unødigt. | Planlæg afmontering og få sommerdækkene på igen. |
Bonus: Vær klar før alle andre
TV 2 peger på, at travlhed på værkstederne kulminerer efter det første rigtige vintervejr. Ved at komme i tide sparer du både ventetid og risikoen for at køre ulovligt, hvis sneen falder tidligt. På den måde rammer du den perfekte balance mellem sikkerhed, lovkrav og tegnebog.
Sikkerhed først: Derfor bremser vinterdæk bedre i kulde, sne og is
Forestil dig to identiske biler, der kører 50 km/t hen mod et lyskryds i 0 °C og let rim. Den ene har sommerdæk, den anden 3PMSF-mærkede vinterdæk. Når der bremses hårdt, stopper vinterdæksbilen typisk 10-15 meter tidligere – svarende til to-tre bil-længder. Det er forskellen på at standse bag den forankørende eller havne på hans anhængertræk.
Tre tekniske grunde til forskellen
- Blødere gummiblanding
Ved lave temperaturer hærder sommerdæk, så mønsteret ikke kan “gribe fat” i asfalten. Vinterdæks gummi er tilsat mere silica og specielle blødgørere, der holder det elastisk helt ned mod -35 °C. Resultatet er bedre friktion og kortere bremselængde på både tørt, vådt og snedækket underlag (Idenyt, 21.10.2025). - Tætte lameller = flere “tænder” i vejen
Et moderne vinterdæk har op mod 2.000 fine skærende lameller. De åbner og lukker sig under belastning, så de “bider” i sne/is og bortleder sjap. Det giver markant højere trækkraft og sidegreb, hvilket mindsker risikoen for udskridning i kurver. - Mønstret suger vandfilmen væk
Omkring frysepunktet skabes ofte et mikroskopisk vandlag mellem dæk og is. Vinterdækkets dybe, siksak-formede riller fungerer som små vandpumper, der bryder filmen og øger kontakten mellem gummi og vej – præcis dér, hvor sommerdæk begynder at “surfe”.
Vinterdæk + abs/esp = det stærkeste team
ABS og ESP kan kun regulere det greb, dækket leverer. På vinterdæk får systemerne et større “sikkerhedsvindue” at arbejde med, hvilket:
- forkorter nødbremselængden, fordi ABS kan modulere mere bremsetryk uden hjulblokering,
- stabiliserer bilen hurtigere, når ESP korrigerer et begyndende slinger,
- giver bedre styreevne under undvigemanøvrer på glat vej.
Sommerdæk klarer sig kun på tør asfalt
| Underlag | Sommerdæk | Vinterdæk |
|---|---|---|
| Våd vej, 10 °C | ≈ | ≈ |
| Våd vej, 2 °C | ⚠ +25 % bremsel. | Optimal |
| Snepakning | ⚠ +40 – 60 % | Optimal |
| Is/rim | ⚠ Stærkt begrænset | Bedst mulig |
Konklusionen er klar: så snart termometeret sniger sig ned mod 7 °C, giver vinterdæk dig et helt andet sikkerhedsnet. De beskytter ikke kun dig og dine passagerer – de giver også dine elektroniske hjælpesystemer de optimale betingelser for at redde dagen, når vejen pludselig forvandler sig til skøjtebane.
Vælg rigtigt: Mærkninger, mønsterdybde og hvad du skal kigge efter
Når du står hos dækmontøren – eller scroller rundt på netbutikken – er symbolet på sidevæggen dit første og vigtigste pejlemærke:
- M+S (Mud + Snow): Angiver blot, at mønsteret er beregnet til mudder og sne. Ingen EU-godkendt vintertest er påkrævet, og egenskaberne kan variere meget.
- 3 Peak Mountain Snowflake (3PMSF): Bjerg med snefnug. Kun dæk, der har bestået den officielle EU-vintertest for trækkraft på sne, må bære mærket. TV 2 (17.11.2025) fremhæver, at FDM ønsker kun at anerkende disse som rigtige vinterdæk i Danmark.
Idenyt (21.10.2025) tilføjer, at vinterdæk ofte har dybere mønster og flere lameller end helårs- og sommerdæk – det giver ekstra “bid” i sne og sjap.
Mønsterdybde: 3 mm er det nye minimum
Lovkravet er 1,6 mm, men både FDM og Færdselsstyrelsen anbefaler mindst 3,0 mm for at bibeholde vintergrebet. Brug en mønsterdybdemåler eller en 2-krone: forsvinder sølvranden, er du tæt på grænsen.
Tjeklisten inden du kører fra værkstedet
- 3PMSF-mærke: Garanterer dokumenteret vinterperformance og minimerer risikoen for tvivl hos politi/forsikring.
- Mønsterdybde: Minimum 3 mm – helst 4 mm for maksimal sikkerhed gennem hele sæsonen.
- Dæktryk: Kold luft = lavere tryk. Kontroller når dækket er koldt; +0,2 bar i forhold til sommer kan være nødvendigt.
- Load- & hastighedsindeks: Skal mindst matche bilproducentens specifikationer.
- DOT-kode (alder): Fire cifre viser produktionsuge + år (f.eks. 1523 = uge 15, 2023). Over 6-7 år? Overvej udskiftning – gummiet bliver hårdt.
- Parring: Monter samme model og slidniveau på hver aksel for stabilt vejgreb.
Vedligehold efter monteringen
- Momenttjek efter 50-100 km.
- Rotation (skift for/bag) hver 8-10.000 km for jævn slitage.
- Opbevaring: Tørt, køligt, mørkt – gerne liggende på et dækhotel, hvis du ikke har plads.
Kort sagt: Vælg 3PMSF, hold øje med mønsterdybden, og giv dækkene kærlig opmærksomhed. Det er den sikreste (og billigste) vej gennem en dansk vinter.
Planen fra oktober til april: Booking, værkstedskø og vedligehold
Der er trængsel på liftene, så snart termometeret kryber ned mod nul. TV 2 dokumenterede allerede i november 2025, hvordan værkstederne blev presset af den nye lovgivning og målrettede kampagner. Resultatet? Danskerne ringer tidligere – og de, der ikke gør det, risikerer både lange ventelister og en uge på glatte veje med forkerte dæk.
Følg denne oktober-til-april-plan, så bliver skiftet en rutine i stedet for et panikopkald:
- Book tid i oktober eller tidligt i november.
Første nattefrost udløser sneboldeffekten: alle vil have tid samtidig. En tidlig booking giver dig frihed til at vælge tidspunktet og ofte en lavere pris i “for-sæsonen”. - Overvej dækhotel.
Et køligt, mørkt og tørt lager forlænger dækkenes levetid, og du slipper for tunge løft og beskidte bagagerum. - Efterspænd hjulbolte efter 50-100 km.
Få værkstedet til at sætte en påmindelse i systemet eller i din kalender; korrekt moment hindrer løse hjul og skæve skiver. - Kontrollér dæktryk, hver gang temperaturen falder markant.
Et temperaturdrop på 10 °C kan reducere trykket med ca. 0,1 bar. Undertryk giver længere bremselængde og højere forbrug. - Lav en hurtig visuel inspektion én gang om måneden:
- Sten i lameller – fjern dem med en skruetrækker.
- Skader eller buler på siden – især efter kantstenskys.
- Uens slitage – kan afsløre forkert sporing eller for lavt tryk.
- Planlæg afmontering i april.
Ifølge Idenyt er april typisk det punkt, hvor temperaturen stabilt kravler over ca. 5 °C; her slides vinterdæk hurtigt og bremser dårligere.
Bonus: Hold øje med din lokale vejrudsigt. En varslet uge med nattefrost i slutningen af oktober kan være signalet til at rykke tiden frem – uanset kalenderen.
Besparelser: Sådan betaler korrekt timing sig – i kroner og sikkerhed
Korrekt timet dækskifte er langt mere end en praktisk øvelse – det er en direkte investering i både pengepung og sikkerhed. Her får du det økonomiske overblik.
1. Direkte kontante udgifter
- Bøder: Ifølge Idenyt kan politiet udskrive bøder på op til 4.000 kr. pr. forseelse, hvis du kører på uegnede dæk i snevejr.
- Skader og selvrisiko: En enkelt påkørsel i glat føre kan hurtigt koste 5-10.000 kr. i selvrisiko – for ikke at nævne tabt bonus på forsikringen.
2. Skjulte (men dyre) følgeomkostninger
- Bremselængde = risiko: Længere bremselængde på sommerdæk i kulde øger sandsynligheden for kollisioner, bugsering, lejet bil osv.
- Driftsstop: Selv et mindre uheld i myldretiden kan koste arbejdstimer, forsinkede leverancer og ekstra transportudgifter.
3. Slitage, brændstof og dækkets levetid
- Vinterdæk i varmt vejr får blød gummi til at slides hurtigere og kan øge rullemodstanden – dvs. højere brændstofforbrug.
- To sæt dæk = dobbelt levetid: Når du fordeler kilometrene mellem sommer- og vinterdæk, forlænger du hvert sæts levetid med 40-50 % sammenlignet med at køre hele året på ét sæt.
- Optimal afmontering: Tag vinterdækkene af i april, når temperaturen er stabilt over ca. 5 °C. Det giver bedre bremseevne og sparer 1-2 mm unødig slid pr. sæson.
4. Tid er også penge: Værkstedskø og planlægning
- Sæsonspids: TV 2 beskriver lange ventelister, så en times ventetid kan nemt blive til en halv arbejdsdag.
- Book i oktober/november: Du slipper for stress – og vigtigst: du risikerer ikke at blive fanget af pludseligt vinterføre på sommerdæk.
- Dækhotel: Koster typisk 3-500 kr. pr. sæson, men sparer plads i garagen og sikrer korrekt opbevaring (forlænger dækkenes levetid).
5. Bundlinjen – Hvad kan du egentlig spare?
| Scenarie | Potentiel omkostning |
|---|---|
| Bøde for uegnede dæk | 1.000-4.000 kr. |
| Selvrisiko ved lavhastighedsuheld | 5.000-10.000 kr. |
| Ekstra slid (vinterdæk i 20 °C+) ~2 mm pr. sæson = 20 % kortere levetid |
600-1.200 kr. (afhængigt af dæktype) |
| Tabt arbejdsfortjeneste pga. værkstedskø | 500-1.500 kr. |
Konklusion: Skift til snefnugmærkede (3PMSF) vinterdæk før første slud/nattefrost, kør hele vinteren på dem, og afmonter i april. Den disciplin sparer dig let 3-5.000 kr. årligt – og vigtigst af alt: reducerer markant risikoen for uheld.
