Jonathan Clauss

Jonathan Florent Clauss, født 25. september 1992 i Strasbourg i den nordøstlige del af Frankrig, har i løbet af et usædvanligt kringlet karriereforløb udviklet sig fra udskilt ungdomsspiller i RC Strasbourg til fransk A-landsholdsspiller og fast højreback i Ligue 1-klubben OGC Nice. Hans historie rummer både år i de lavere franske rækker, en omvej over regional fodbold i Tyskland, et relativt sent gennembrud som professionel og siden hen markante præstationer på højeste niveau, der har givet ham en fast plads i det franske fodboldlandskabs bevidsthed.

Barndom og tidlige år

Clauss voksede op i den lille by Osthoffen vest for Strasbourg, blot få kilometer fra den tysk-franske grænse. Ifølge moderen begyndte han allerede som toårig at tumle rundt med en fodbold, og som tiårig blev han indlemmet i RC Strasbourgs talentakademi. Efter et helt årti i klubbens ungdomssektor blev han som 18-årig ikke tilbudt kontrakt, hvilket sammenfaldt med forældrenes skilsmisse og førte til en vanskelig periode, hvor han i egne og familiens øjne var “helt nede at bide i græsset”.

Klubkarriere

Amatørårene i Frankrig og Tyskland

I 2010 tog Clauss de første skridt i seniorfodbolden hos AS Pierrots Vauban Strasbourg i CFA 2 (det femte franske niveau). Klubben rykkede ned efter hans første sæson, og efter tre år skiftede han til tyske SV Linx, der bevægede sig mellem femte- og sjettedivision. Opholdet i Baden-Württemberg varede fra 2013 til 2015 og gav ham værdifuld spilletid samt erfaring i et andet fodboldmiljø.

Sommeren 2015 vendte han hjem og underskrev for US Raon-l’Étape, der netop var rykket ned i CFA 2. I januar 2016 dukkede hans navn op i nationale medier, da han i pokalopgøret mod AS Saint-Étienne headede udligningen ind mod den rutinerede keeper Stéphane Ruffier; Raon tabte dog på straffespark. Præstationerne udløste alligevel interesse fra højere rækker, og sommeren 2016 sprang han to niveauer op ved at skrive under for US Avranches i National (tredjebedste række). Her markerede han sig i Coupe de France mod Ligue 2-mandskabet Stade Lavallois med et 70 meter langt sololøb afsluttet med venstrefoden til slutresultatet 3-1 – en aktion, der flere steder blev udpeget som rundens mål.

Ved siden af fodbolden måtte han fortsat spejde efter økonomisk sikkerhed. Han leverede mad, delte reklamer ud og tog småjobs, før han i foråret 2017 blev stemt ind på Foot-Nationals sæsonhold for National-ligaen.

Første professionelle kontrakt: Quevilly-Rouen

I 2017, 24 år gammel, kom det længe ventede professionelle gennembrud, da oprykkerne Quevilly-Rouen hentede ham til Ligue 2. Han debuterede 8. september samme år i et 3-2-nederlag til Châteauroux, hvor han noterede sig for en assist. Klubben sluttede sæsonen på en nedrykningsplads, men Clauss stod tilbage med otte målgivende afleveringer og fornemme individuelle statistikker.

Arminia Bielefeld: opstigning til Bundesligaen

Kontrakten udløb i 2018, og et tysk eventyr tog sin begyndelse, da Arminia Bielefeld fra 2. Bundesliga tilbød ham en aftale efter en prøvetræningsperiode. I sæsonen 2019-20 etablerede han sig som fast mand, leverede fem mål og ti assists i alle turneringer og var en væsentlig faktor bag klubbens samlede oprykning og titel i 2. Bundesliga.

RC Lens: gennembrud i Ligue 1

Efter kontraktudløb i Bielefeld vendte han i sommeren 2020 hjem til Frankrig og skrev under på tre år med RC Lens, som netop var rykket op i Ligue 1. I Nordfrankrig overtog han hurtigt højrekanten i Franck Haises 3-4-1-2-system, og ved vinterpausen var han allerede udtaget til L’Équipes halvårlige “Équipe-type”. Ved sæsonafslutningen 2020-21 var han både klubbens flittigste oplægger (seks assists), noteret for tre mål og registreret som den mest produktive indlægsfod i hele ligaen med 146 forsøg – præstationer, der gav ham plads i UNFP’s officielle sæsonhold.

Også 2021-22 blev succesfuld: fem mål, herunder et direkte frisparksmål mod FC Lorient, samt 11 målgivende afleveringer – kun overgået af Kylian Mbappé, Lionel Messi og Benjamin Bourigeaud. Endnu en gang fandt hans navn vej til UNFP’s sæsonhold, og hans stigende niveau udløste de første landsholdsindkaldelser.

Olympique de Marseille

Den 20. juli 2022 meddelte OM-præsident Pablo Longoria, at Marseille og Lens var blevet enige om en transferaftale. Beløbet blev almindeligvis opgjort til cirka ni millioner euro – afhængigt af kilde og bonusstrukturer – og kontrakten løber frem til 2025. Allerede i første ligakamp lagde han op til sæsonens første Marseille-mål, og i opgøret mod Angers scorede han sit første mål for klubben og assisterede yderligere to gange i en 3-0-sejr.

I januar 2024 opstod der internt diskussion om hans engagement, idet ledelsen frygtede, at han ville skåne sig selv for at stå klar til EM 2024; et pristilbud blev overvejet, men intet salg materialiserede sig. Sportsligt var han en nøglefigur på Marseilles vej til semifinalen i Europa League 2023-24, blev kåret til “Olympien du mois” i november 2023 og sluttede som delt assistkonge i den europæiske turnering.

OGC Nice

25. juli 2024 indgik Clauss en toårig kontrakt – med option på ét års forlængelse – med OGC Nice, der ifølge de offentliggjorte tal betalte omkring fem millioner euro plus én million i mulige bonusser. Han startede inde i første spillerunde og scorede allerede i anden runde mod Toulouse FC, hvilket satte en tyk streg under hans status som umiddelbar forstærkning til sin nye arbejdsgiver.

Landsholdskarriere

Didier Deschamps gav den 29-årige debutant chancen 17. marts 2022, da han udtog ham til venskabskampene mod Elfenbenskysten og Sydafrika. Debuten faldt 25. marts mod førstnævnte, hvor han blev sendt på banen i det 89. minut og i overtiden fremtvang det afgørende hjørnespark til 2-1-sejren. Fire dage senere fik han sin første startplads i en 5-0-sejr over Sydafrika på Stade Pierre-Mauroy.

Trods et højt niveau i efteråret 2022 kom hans navn ikke med til VM i Qatar, da Deschamps valgte en taktik uden wingbacks. Udeladelsen udløste debat blandt fans, men i oktober 2023 var han tilbage i truppen, og 18. november samme år scorede han sit første landskampsmål i Frankrigs rekordsejr på 14-0 mod Gibraltar. I maj 2024 blev han udtaget til EM-truppen som konkurrent til Jules Koundé på højrebacken. Han kom ikke i aktion under slutrunden, hvor Frankrig nåede semifinalen mod Spanien, men scorede opvarmningsmål mod Luxembourg og står nu noteret for endnu en landsmål, inden han søger flere spilminutter i de kommende kvalifikationskampe.

Spillestil og fysiske karakteristika

Holdkammerater og trænere beskriver ofte Clauss som en “fysisk maskine”. Keeperen Jean-Louis Leca fra Lens har kaldt ham “et dyr rent fysisk” og fremhævet hans teknik på begge fødder, mens den tidligere medspiller i SV Linx, Pierre Venturini, påpeger hans lette, nærmest maratonløber-agtige kropstype, der gør ham i stand til konstant at pendulere op og ned ad linjen. Ex-træneren Bruno Paterno fra Raon-l’Étape har i den forbindelse bemærket, at Clauss via sin høje VMA kunne nå at foretage ti dybe løb i én halvleg og lynhurtigt reparere boldtab.

Taktisk har han bevæget sig fra klassisk højrekant i et 4-4-2-system til central midtbane i Quevilly-Rouen og videre til den mere moderne wingbackrolle i Lens’ 3-4-1-2, hvilket har udnyttet hans løbekapacitet, indlægsfod og offensive flair.

Statistik og meritter

På klubplan har Clauss, frem til sommeren 2025, registreret professionelle kampe for Quevilly-Rouen, Arminia Bielefeld, RC Lens, Olympique de Marseille og OGC Nice. I sæsonen 2019-20 vandt han 2. Bundesliga med Bielefeld, mens individuelle hædersbevisninger omfatter:

• Udvalgt til Ligue 1’s “Équipe-type” af UNFP i både 2020-21 og 2021-22.
• RC Lens’ månedens spiller i februar og marts 2021.
• “Olympien du mois” i november 2023.
• Delt topscorer på assistlisten i Europa League 2023-24 (seks assists).
• Nominering til UNFP’s prisen for månedens Ligue 1-spiller i november 2023.

For det franske landshold tæller statistikken – pr. september 2024 – kampe lige fra den korte debut mod Elfenbenskysten til rekordsejren over Gibraltar, hvor han scorede sit første landskampsmål; et andet mål fulgte i opvarmningen til EM 2024 mod Luxembourg.

Jonathan Clauss’ rejse fra de regionale baner omkring Strasbourg til store internationale scener demonstrerer, at udvikling ikke nødvendigvis følger lige linjer. Med fortsat spilletid i Nice og en plads i Deschamps’ overvejelser har han udsigt til at føje flere kapitler til fortællingen om en spiller, der nægtede at lade tidlige afslag definere sin karriere.