Junya Ito

Junya Itō (伊東 純也), født 9. marts 1993 i havnebyen Yokosuka i Kanagawa-præfekturet, har på få år udviklet sig fra en forholdsvis ukendt universitetswinger til en internationalt anerkendt offensivspiller. Med sin høje topfart, sit aggressive driblingstempo og en udpræget evne til både at score og levere målgivende afleveringer har han markeret sig i japansk, belgisk og fransk klubfodbold – samt på det japanske landshold, hvor han blandt andet deltog ved VM i Qatar 2022 og var med til at sikre Japan en sølvmedalje ved Asienmesterskabet i 2019.

Tidlige år og ungdomstid

Itō voksede op i et hjem, hvor fodbolden fyldte meget; faderen arbejdede som træner, og der var derfor tidligt adgang til baner, bolde og vejledning. Alligevel viste han, efter eget udsagn, ikke noget helt særligt i barndomsårene. Det var først i teenageperioden, at et tydeligt talent begyndte at komme til syne, og selv om flere elitegymnasier og klubakademier viste interesse, valgte han den mere beskedne Zuyo High School i Kanagawa. Valget gav ham regelmæssig spilletid, hvilket igen førte til et idrætsstipendium på Kanagawa Universitet.

På universitetets førstehold fandt han sin plads som fast starter allerede i andet studieår. Disse sæsoner blev afgørende for hans videre karriere, idet de gjorde ham attraktiv for professionelle klubber i J1 League, den japanske topdivision.

Spillestil og tekniske kendetegn

Flere trænere og analytikere beskriver Itō som en udpræget fløjspiller på højresiden, der kan fungere både som traditionel kant, wing-back og decideret angriber. Hans signatur er kombinationen af eksplosiv acceleration og et driblingstempo, som sætter ham i stand til at skabe overtal i siderummet.

Han er taktisk fleksibel og kan fylde flere roller offensivt: den klassiske højre wing, den mere centrerede ”second striker” og helt fremme som målrettet angriber. Hans indlægskvalitet har ført til en række assists, mens han selv ofte afslutter efter sololøb ind mod feltet. Fysisk er han ikke blandt de tungeste spillere, især i nærkampe mand-mod-mand, men til gengæld kompenserer han med udholdenhed, fart og stærk mentalitet.

Klubkarriere

Ventforet Kofu (2015)

Efter fire år på universitetet blev Itō registreret som Special Designated Player hos Ventforet Kofu og underskrev snart en fuldtidskontrakt. Debutåret i J1 League bød på hans første professionelle scoring – et afgørende mål i 1-0-sejren over Kashima Antlers – og en række præstationer, der tiltrak opmærksomhed fra større japanske klubber.

Kashiwa Reysol (2016-2018)

Kashiwa Reysol fra Chiba hentede ham i januar 2016. Allerede i den første sæson fandt han vej til nettet syv gange, blandt andet med en dobbelt­scoring i 4-0-opgøret mod Avispa Fukuoka.

2018 blev hans mest produktive Reysol-år: han lavede to ligadobbelter – mod Vissel Kobe (2-1) og Sanfrecce Hiroshima (3-0) – samt sit første mål i AFC Champions League, hvor hans scoring sikrede et 1-0-resultat over Kitchee fra Hongkong.

Genk (2019-2022)

31. januar 2019 skiftede Itō på et års lejeaftale til belgiske Genk. Få uger senere – 17. marts – kom det første ligamål i en 3-3-kamp mod Zulte Waregem. Han bidrog derefter til klubbens mesterskab i 2018-19-sæsonen med yderligere scoringer i 3-0-sejren over Anderlecht og 4-0-kampen mod Royal Antwerp.

I sommeren 2019 vandt han som starter den belgiske Supercup (3-0 over KV Mechelen), og 30. marts 2020 omdannedes lejekontrakten til en fast aftale til 2023. I 2019-20-sæsonen nettede han fem gange; året efter eksploderede han med 13 ligamål. Blandt højdepunkterne var fuldtræffere mod Eupen og Mouscron (begge 4-1), Mechelen (3-1), Zulte Waregem (3-2) og en dobbelt­scoring mod Standard Liège (2-2). I april 2021 scorede han åbningsmålet i pokalfinalen mod netop Standard Liège, som Genk vandt 2-1.

De stærke præstationer gav ham plads på ligaens officielle Team of the Season 2020-21, og han blev noteret som både top assist provider og målscorer til årets flotteste mål i 2021-22-udgaven af den belgiske liga.

Stade Reims (2022- )

29. juli 2022 tog Itō springet til Frankrig, hvor han skrev under med Stade Reims, der på det tidspunkt spillede i Ligue 1. Allerede 23. oktober samme år afgjorde han en 2-1-kamp mod Auxerre med sejrsmålet. I 2022-23 scorede han desuden mod Lyon (1-1) og mod Angers i en 4-2-sejr.

Sæsonen 2023-24 blev indledt med et spektakulært mål mod Marseille den 12. august; Reims tabte dog 1-2. Klubben rykkede efterfølgende ned, og visse kilder kategoriserer nu Reims som Ligue 2-hold, mens andre stadig omtaler dem i sammenhæng med den franske øverste række i forbindelse med transfers og pokalturneringer. I 2024-25 nåede Reims finalen i Coupe de France, hvor det dog endte med en andenplads.

Landsholdskarriere

Den første landsholdsudtagelse kom i 2017, hvor Itō spillede samtlige tre kampe i den østasiatiske mesterskabsturnering EAFF E-1. Siden har han fundet netmaskerne jævnligt i vennematcher: først mod Costa Rica, hvor han scorede til 3-0 kort efter sin indskiftning for Ritsu Dōan, og dernæst mod Panama i endnu en 3-0-sejr. I juni 2021 sikrede han en 1-0-sejr over Serbien med kampens eneste mål.

Ved Asienmesterskabet i 2019 var han en del af den japanske trup, som nåede finalen og sluttede som vice­mestre. Under kvalifikationen til VM 2022 markerede han sig med en dobbelt­scoring i den spektakulære 14-0-kamp mod Mongoliet og yderligere mål mod Oman og Vietnam. Mod Kina leverede han assisten til Yuya Ōsako i en 1-0-sejr.

Under selve VM i Qatar bidrog han til den overraskende 2-1-triumf over Spanien med en præcis hovedstødsassist til Ritsu Dōan. I 2023 fulgte han op med mål i testkampe mod Peru (4-1), Tyskland (4-1) og Tyrkiet (4-2, straffespark).

Kontroverser og retssager

31. januar 2024 offentliggjorde det japanske ugeblad Shukan Shincho, at politiet havde indledt en undersøgelse efter en anmeldelse fra to kvinder, der beskyldte Itō for seksuel krænkelse på et hotel i Osaka i juni 2023. Allerede 1. februar fjernede det japanske fodboldforbund ham fra truppen ved det daværende igangværende Asienmesterskab, begrundet i hans ”fysiske og mentale tilstand”.

Samme dag indgav Itō en modanmeldelse for falsk anmeldelse og krævede sidenhen – ved et civilt søgsmål i Osaka – erstatning på 200 millioner yen, fordi sponsorkontrakter var blevet opsagt. Sagen blev i maj 2024 overført til Tokyos distriktsdomstol, og i august samme år besluttede anklagemyndigheden at frafalde alle sigtelser, både mod Itō og mod de to kvinder, med henvisning til utilstrækkelig bevisførelse.

Statistik (udvalgte tal)

• Klubkampe og mål pr. 29. maj 2025: offentliggjorte oversigter viser mere end 300 førsteholdskampe og et trecifret antal scoringer, fordelt på Japan, Belgien og Frankrig.
• Landshold: frem til 25. marts 2025 optrædte han i adskillige landskampe og har scoret tocifret for Japan. Den officielle statistik angiver Japans resultat først, og hans mål har ofte sat holdet i front.

Meritter og hædersbevisninger

Klubtitler

• Belgisk mester, Genk: 2018-19
• Belgisk Supercup, Genk: 2019
• Belgisk Pokal (Croky Cup), Genk: 2020-21
• Coupe de France, sølvmedalje, Reims: 2024-25

Individuelle udmærkelser

• Belgian First Division A Team of the Season: 2020-21
• Belgian First Division A – flest assists: 2021-22
• Belgian First Division A – årets mål: 2021-22
• Japan Pro-Footballers Association Best XI: 2022, 2023, 2024

Med sin kombination af fart, alsidighed og målrettethed har Junya Itō etableret sig som en moderne, internationelt orienteret kantspiller, hvis karriere fortsat følges tæt – både i Frankrig og på det japanske landshold.