US Concarneau, populært kaldet “les Thoniers”, er en af Bretagne-fodboldens mest sejlivede institutioner. Klubben, der så dagens lys den 11. marts 1911, har gennem mere end et århundrede bevæget sig fra lokale grusbaner til professionel deltagelse i Ligue 2 og tilbage til Championnat National, alt imens den har fastholdt et stærkt lokalt præg og en tydelig maritim identitet. Klubben spiller sine hjemmekampe på Stade Guy-Piriou, et anlæg med plads til knap 5 800 tilskuere, som siden 1988 har været rammen om både modgang og store triumfer.

Historien er kendetegnet ved bølgegang: fra regionale rækker i de første seks årtier til den første nationale succes i 1969, fra nærved-oprykning til Division 2 i 1977 til kraftigt dyk ned gennem divisionerne i 1990’erne, og fra et stærkt comeback i 2000’erne med spektakulære Coupe de France-brag mod Nantes, Lyon og Guingamp til den længe ventede oprykning til Ligue 2 i 2023. Selv om opholdet i den professionelle række kun varede én sæson, satte det et markant aftryk på strukturer, økonomi og ambitionsniveau.

I dag – efter nedrykningen i 2024 – er US Concarneau atter at finde i National, men klubben har bevaret en professionaliseret organisation, arbejder på at opgradere Stade Guy-Piriou og satser fortsat på et stærkt talentarbejde samt en voksende kvindesektion. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben, fra dens rige historie til dens nuværende struktur og fremtidsperspektiver.

Geografisk og kulturel kontekst

Byen Concarneau og det maritime præg

Concarneau ligger ved Atlanterhavskysten i departementet Finistère. Fiskeriet – især tunfiskeriet – har historisk været byens økonomiske motor, og denne maritime kultur afspejles direkte i klubbens tilnavn “les Thoniers” (tunfiskerne). Det blå-hvide-røde farvevalg knytter an til både det franske flag og byens kystnære identitet.

Tilnavnet “Thoniers”

Tunfiskerskibene – thoniers – har gennem generationer ligget fortøjet i Concarneaus havn. Klubben har gjort dette erhverv til en del af sin symbolik, hvilket ses i logoets anker og de hyppige maritime referencer i klubbens kommunikation.

Historisk udvikling

Stiftelsen og de første år (1911-1930)

Union Sportive Concarnoise blev officielt grundlagt den 11. marts 1911 i Victor Hémons skrædderforretning. Allerede i 1920 fik klubben hjemmebane ved Kérampéru, på et areal lejet af Yves Tual – et navn, der senere blev synonymt med klubbens første stadion. Frem til 1930 var US Concarneau forankret i de lavere rækker under Ligue de l’Ouest, men nåede alligevel hurtigt at vinde sit første regionale mesterskab i Troisième Série.

Mellemkrigstid og fusion (1930-1939)

I 1930 fusionerede klubben med Beuzec Sport og antog navnet Union Sportive Concarnoise-Beuzécquoise (USCB). På banen betød omlægningen af turneringsstrukturen, at holdet nu konkurrerede i den nyoprettede Promotion d’Honneur. Resultaterne var stabile, men uden nævneværdige topplaceringer før udbruddet af Anden Verdenskrig.

Efterkrigstid og opstigning til Division d’Honneur (1945-1969)

Efter krigen befandt USCB sig fortsat i Promotion d’Honneur. Først i 1958 sikrede klubben sig oprykning via en overlegen titel i samme række – begyndelsen på en kometagtig stime: i 1959 fulgte en ny oprykning til Division d’Honneur (øverste regionale niveau). Perioden bød dog også på elevatorfodbold mellem DH og DRH, inden holdet i 1969 kronede en stærk sæson med DH-mesterskabet og for første gang tog springet til det nationale niveau – den historiske Championnat de France Amateur (CFA).

Debut på nationalt niveau og næsten-oprykning til Division 2 (1969-1977)

Første sæson i CFA blev hård, men en ligaomlægning reddede klubben fra omgående nedrykning. I de følgende år fandt holdet sig til rette i Division 3, og i 1976-77 stod Concarneau blot en bedre målscore fra oprykning til Division 2 – tabt til rivalen Guingamp.

Op- og nedture mellem Division 3 og 4 (1977-1990)

Slut-70’erne og 80’erne var præget af ustabilitet. Nedrykning til Division 4, hurtig genrejsning, to mindeværdige 1/16-finaler i Coupe de France (1982 mod Brest, 1986 mod Limoges) og gentagne “elevatorture” kendetegnede epoken. I 1987 ødelagde en voldsom orkan det gamle Stade Yves-Tual, hvorefter Stade Guy-Piriou blev planlagt og åbnet i 1988.

Faldet i 1990’erne

Efter flere sæsoner i Division 3 kulminerede tilbagegangen i 1994 med en sidsteplads og derpå kollaps til National 3 og senere Division d’Honneur. Trods dårlige resultater sikrede klubben sig overlevelse administrativt et par gange, men tilbragte resten af årtiet på regionalt niveau.

Genopbygning i CFA/CFA 2 og Coupe de France-bedrifter (2000-2016)

Triumfen i Division d’Honneur i 2000 blev startskuddet til en ny fremgangsbølge. I 2003 rykkede holdet op i CFA; i 2006 og 2011 fulgte flere oprykninger fra CFA 2. Sideløbende leverede Concarneau omfattende cup-eventyr: 2009 bragte et prestigefyldt opgør mod Olympique Lyonnais, og i 2010 chokerede klubben FC Nantes med 3-0. I 2015 nåede “les Thoniers” helt til kvartfinalen, kun stoppet af Guingamp efter forlænget spilletid.

National-årene og oprykningen til Ligue 2 (2016-2023)

I 2016 sikrede klubben sig plads i Championnat National. Efter en første sæson med topplacering før vinterpausen fulgte nogle midterplaceringer, inden træner Stéphane Le Mignan førte holdet til historisk National-titel i 2023 og dermed første oprykning til Ligue 2.

En enkelt professionel sæson (2023-2024)

Manglende stadionkapacitet betød, at hjemmebanekampene blev fordelt på Guingamp, Brest, Lorient, Rennes og Caen. På banen kom den første sejr i runde 6, og trods en 11.-plads i oktober endte en lang sejrstørke med nedrykning bekræftet i runde 36.

Tilbage i National og nutidige perspektiver (2024-)

Sommeren 2024 bragte trænerskifte til Stéphane Rossi, kraftig udskiftning i truppen og igangsættelse af en omfattende renovering af Stade Guy-Piriou. Efter en flyvende sæsonstart fulgte en svær vinter, men holdet reddede sig i sikkerhed tre runder før tid med en 5-1-sejr over Quevilly.

Identitet

Navn gennem tiderne

Logoets udvikling

Det nuværende mærke, indført i 2017, samler klubbens tre farver og pryder en rød anker-silhuet, årstallet 1911 og Concarneaus ikoniske bymur – “Ville Close”.

Farver og spillertøj

• Hjemme: historisk blå-hvid, fra 2023 fuldt blå med hvide sponsorer.
• Ude: overvejende rød med hvide detaljer.
• Tredje: hvid med blå og rød dobbeltstribe (introduceret 2023-24).

Stadionanlæg

Stade Yves-Tual (1921-1988)

Bygget på jord lejet af navngiver Yves Tual, blev dette den første permanente hjemmebane. Rekorden nåede 5 356 tilskuere mod Stade Quimpérois i 1976. Ødelæggelserne fra orkanen i 1987 gjorde anlægget ubrugeligt; det blev senere nedlagt og området indgår i dag i et supermarkedskompleks.

Stade Guy-Piriou (1988-)

Inaugureret i 1988 og navngivet til ære for præsident Guy Piriou (1984-1994). Kapacitet i dag: 5 800, heraf 1 206 siddepladser på hovedtribunen. Efter opgraderinger i 2018 og nye arbejder fra 2023 forventes stadion at kunne honorere National-krav fuldt ud; en yderligere udviklingsfase skal bringe det op på Ligue 2-standard.

Midlertidige hjemmebaner i Ligue 2-sæsonen

Manglende licensering førte til hjemmekampe i Guingamp (Roudourou), Lorient (Moustoir), Brest (Francis-Le Blé), Rennes (Roazhon Park) og Caen (Michel-d’Ornano). Denne “omrejsende” sæson blev en logistisk og økonomisk udfordring.

Øvrige faciliteter og butik

Ved hovedindgangen til Stade Guy-Piriou driver klubben en fanshop med matchtrøjer, souvenirs og billetter. Butikken genopføres som del af den igangværende stadionrenovering. Et sidebane-anlæg rummer ungdomsholdenes kampe og træning.

Sportslig profil og resultater

Ligaplaceringer – milepæle

Palmarès og individuelle hædersbevisninger

• Championnat National: Mester 2022-23
• Victoire de la Bretagne: 2023 (publikumspris)
• Trophées du National:
  • Bedste spiller: Fahd El Khoumisti (2022), Amine Boutrah (2023)
  • Bedste målmand: Vincent Viot (2022)
  • Årets træner: Stéphane Le Mignan (2023)
  • Årets revelation: Julio Donisa (2018)

Legendariske Coupe de France-kampagner

Klubben deltog første gang i 1926-27. Gennembruddet kom i 1967 med 1/32-finale mod SC Bastia. Siden fulgte 1/16-finaler i 1982 (Stade Brestois) og 1986 (Limoges FC), et eksotisk 8. rundes opgør i 1989 på Tahiti, og derefter den opsigtsvækkende 3-0-sejr over FC Nantes i 2010. Kulminationen var kvartfinalen i 2014-15, hvor Concarneau efter sejre over Niort, Dijon og Croix faldt knebent til Guingamp.

Organisation og økonomi

Struktur og ejerforhold

Den professionelle gren drives af SASP US Concarnoise, 85 % ejet af Piriou Sport Développement under Jacques Piriou. Den ideelle moderforening (loi 1901) bevarer FFF-medlemskabet (affiliationsnummer 38) og styrer ungdoms- og amatørhold.

Budgetudvikling

(Detaljerede tal er ikke offentliggjort; klubben har dog opereret med betydeligt forhøjet budget i Ligue 2-sæsonen og fastholdt en professionel lønramme efter nedrykningen.)

Sponsorer og udstyr

• Udstyr: Uhlsport (2014-2022), Hummel (2022-)
• Hovedsponsor hjemmebanetrøje: Guyot Environnement (2014-2024)
• Hovedsponsor ude/third: AR Collection Hotels
• Tidligere partner: Quick (2009-2010)

Transferrekorder

Rekordsalg: Landry Nomel til Valenciennes FC for 0,5 mio. €. Næsthøjeste: Jason Kikonda til Paris FC for ca. 0,12 mio. €.

Personligheder

Præsidenter siden 1983

Trænere – udvalgte profiler

• Georges Vinsonneau – første nationale oprykning (1969)
• Daniel Guillou – to gange tæt på Division 2 (1977)
• Nicolas Cloarec (2008-2016) – kvartfinale i Coupe de France, oprykning til National
• Stéphane Le Mignan (2020-2024) – National-titel og første Ligue 2-adgang
• Stéphane Rossi (2024-) – igangværende genrejsning

Landsholdsspillere med kampe som USC-spiller

Nuværende førsteholdstrup

Nedenstående liste er opdateret til 27. januar 2025.

Ungdoms- og breddesatsning

Reserveholdet

USC B spiller i Régional 1 Bretagne efter en enkelt sæson i National 3 i 2017-18. Holdet fungerer som udviklingsplatform mellem akademi og førstehold.

U19- og U17-hold

U19 nåede semifinalen i Coupe Gambardella i 1962-63 og kvartfinale i 2017-18. De har skiftevis spillet National U19 og Régional 1 de seneste år. U17 er fra sæsonen 2025-26 tilbage i National U17 efter oprykning i 2024-25.

Kvindesatsningen

Klubben oprettede officiel kvindeafdeling i 2017. Efter otte år på departementsniveau sikrede førsteholdet i 2025 oprykning til Régional 2 (5. division national struktur). Der findes desuden pigehold i U12- og U13-rækkerne.

Supporterkultur

Tilskuerudvikling

Højeste notering på Stade Guy-Piriou er 6 200 tilskuere (Coupe de France mod Guingamp 2014). I National-sæsonen 2022-23 blev der solgt alle 5 800 billetter mod Martigues og Bourg-en-Bresse. Rekorden uden for Concarneau er 15 615 (mod Olympique Lyonnais i 2009 på Roudourou).

Fangrupper

“Konk Kerne Fans 1911” blev dannet ved oprykningen til Ligue 2 og tæller ca. 15 medlemmer. Gruppen fik officiel status som forening i juli 2024 og følger holdet til både hjemme- og udekampe, om end enkelte pyro-relaterede episoder har medført kritik.

Rivaliseringer

• Lokalt: Hermine Concarnoise – ikke mødt siden 1979, men historisk hedt derby.
• Regionalt: Stade Plabennécois – intens i 2000’erne, da begge lå i CFA.

Mediadækning

Regionale dagblade Ouest-France og Le Télégramme følger klubben tæt. Klubben selv udgiver et kampmagasin til hjemmekampe, en tradition indført i 2022-23.

Statistikker og rekorder

Udvalgte klubrekorder

• Største registrerede sejr over en professionel modstander: 3-0 mod FC Nantes (Ligue 2) i Coupe de France 2010.
• Største registrerede nederlag i moderne tid: 0-6 mod Olympique Lyonnais (Ligue 1) i 2009.
• Længste turneringsrejse: 18 000 km retur til Papeete (Tahiti) i 1989.

Fremtidige planer og ambitioner

Bestyrelsen har fastlagt et trinvis udviklingsprogram: færdiggørelsen af stadionrenoveringen, konsolidering af den professionelle struktur i National, fortsat satsning på talentudvikling samt gradvis økonomisk styrkelse, så en ny oprykning til Ligue 2 kan håndteres uden midlertidige hjemmebaner. Samtidig arbejdes der på at integrere kvindeholdet i en mere formaliseret eliteafdeling.

Eksterne ressourcer

• Officiel hjemmeside
• Profil hos Foot-National
• Klubinfo på FFF.fr