L’Union Sportive Créteil-Lusitanos, oftest blot benævnt US Créteil eller USC, er en traditionsrig fodboldklub fra forstaden Créteil i Val-de-Marne-departementet sydøst for Paris. Klubben blev grundlagt i 1936 som en sektion under en nyoprettet omnisports-forening og har siden spillet en markant – om end omskiftelig – rolle i de franske divisionsrækker. Klubbens herrehold befinder sig i dag i National 2, landets fjerdebedste række, mens andre sportsgrene fortsat lever side om side under samme paraply.
US Créteil-Lusitanos er kendt under kælenavnene Les Béliers (vædderne) og Les Cristoliens (indbyggerne i Créteil). I løbet af sin historie har klubben pendlet mellem amatørfodboldens øverste lag og den professionelle Ligue 2, hvor det hidtil bedste resultat er en ottendeplads i sæsonen 2005-2006. Klubbens stærkeste æra på landsdækkende niveau strakte sig over otte sammenhængende sæsoner i Ligue 2 fra 1999 til 2007, samt et kortvarigt comeback fra 2013 til 2016.
Bag de sportslige resultater gemmer der sig en fortælling om lokale ildsjæle, kommunal støtte, flere æraer med professionelle ambitioner, fremtrædende profiler som Alain Afflelou og nu senest storaktionæren Xavier Niel, der overtog klubben i maj 2025. I det følgende præsenteres en grundig gennemgang af samtlige facetter af US Créteil-Lusitanos – fra de tidlige år på Stade Desmont til nutidens planer om modernisering og talentudvikling.
Historisk overblik
Rødderne i 1930’erne
Idéen om organiseret fodbold i Créteil opstod allerede i slutningen af 1920’erne, hvor lokale entusiaster stiftede Club Sportif de Créteil. Projektet viste sig ustabilt, men lagde alligevel spiren til, at M. Hémon i 1936 tog initiativ til at etablere Union Sportive de Créteil (USC). Klubben startede som rendyrket fodboldforening, men udviklede sig hurtigt til et omnisports-setup, der også omfattede cykling (fra 1938), basket (fra 1945), atletik (fra 1963) og håndbold (fra 1964). I 2015 rummede USC-organisationen hele 28 forskellige sportsafdelinger.
Stade François-Desmont og de første divisionsspring (1936-1978)
Hjemmebanen var i de første år Stade de la route d’Alfort, der i 1965 blev omdøbt til Stade François-Desmont. Kapaciteten lød på 800 siddepladser, og her oplevede klubben sin første større triumf under træner M. Hainque, da man i sæsonen 1962-1963 avancerede til Championnat de France Amateur (CFA) – datidens amatør-elite.
Eventyret i CFA varede blot én sæson, hvorefter nedrykninger fulgte til Division Honneur og senere Division Honneur Régionale. Med Pierre Périnelle som præsident genvandt USC fodfæstet og var tilbage i Division Honneur i 1973. Oprettelsen af Division 4 i 1978 gav klubben en ny chance i de nationale rækker, men den første sæson sluttede med omgående nedrykning.
Professionalisering og stadionflytning (1978-1988)
I 1983 rykkede klubben ind på den nybyggede Stade Dominique-Duvauchelle. Den nye tribune talte igen ca. 800 siddepladser, men først med byens borgmester Laurent Cathalas aktive støtte i 1985 tog professionaliseringen fart. Fem erfarne spillere fra det nu opløste Stade Français blev hentet ind, og under træner Jean-Marc Komano opnåede Créteil tre oprykninger på stribe. Kulminationen kom i 1988 med adgang til Division 2 (nutidens Ligue 2) efter en intens duel med lokalrivalen Red Star.
Op- og nedture i de professionelle rækker (1988-1999)
I de første sæsoner i Division 2 lå de blå-hvide stabilt midt i tabellen (10.- og 9.-plads i 1989 og 1990). Perioden derefter blev præget af elevatorfodbold: nedrykning i 1991, oprykning i 1992 og endnu en nedrykning i 1993. Marc Collat, Michel Milojević og Robert Buigues forsøgte sig på trænerbænken, men uden varigt gennembrud.
Noget bedre gik det, efter at brillekæde-entreprenøren Alain Afflelou i 1996 indtrådte som klubpræsident. Med profiler som Claude Barrabé og Didier Sénac nåede Créteil kvartfinalen i Coupe de France i 1997. I 1998-99 endte klubben på andenpladsen i National og rykkede igen op i Division 2.
Otte sæsoners sammenhæng i Ligue 2 (1999-2007)
Genkomsten krævede en stadionudvidelse til 10.150 pladser. Sportsligt var de første år en kamp mod nedrykning (17., 16. og 18.-plads), men med ændringer i ligastrukturen lykkedes det at blive oppe. I 2002 overtog Armand Lopes formandskabet og gennemførte navneskiftet til US Créteil-Lusitanos – trods nej fra både den oprindelige USC-omnisport og Lusitanos Saint-Maur.
Sæsonen 2005-2006, anført af træner Hubert Velud, står som klubbens hidtil bedste i Ligue 2: en ottendeplads og en tilskuersnit på 4.000. Året efter fulgte dog en nedrykning, delvist udløst af salget af nøglespillere, blandt andre Stéphane Sessègnon.
Fastlåst i National (2007-2013)
Nedrykningen blev fulgt af flere fejlslagne oprykningsforsøg. Thierry Goudet, Olivier Frapolli og Laurent Fournier stod alle i spidsen uden at opnå avancement. Under Jean-Luc Vasseur kom gennembruddet endelig: Holdet dominerede National 2012-2013 og sikrede sig titlen allerede med seks runder tilbage, inden mesterskabet blev kronet med 76 point.
Tre sæsoner i Ligue 2 (2013-2016)
Oprykningen i 2013 blev efterfulgt af en stærk sæson, hvor nyoprykkerne sluttede som nummer 11. Vasseur forlod dog posten for at rykke til Ligue 1, og afløseren Philippe Hinschberger fik en vanskelig start. Efter tidlig pokalexit og dårlige resultater blev han afløst af Thierry Froger, der reddede klubben fra nedrykning i 2014-2015. Et år senere – 6. maj 2016 – faldt hammeren alligevel: Créteil sluttede næstsidst og rykkede tilbage til National.
Mellem National og National 2 (2016-2025)
Årene herefter var præget af sportslig ustabilitet. 2017-2018 endte med nedrykning til National 2 for første gang siden 1987. Genoprykningen kom omgående i 2019 efter en suveræn førsteplads i gruppe D, men pandemien og uholdbare resultater sendte klubben ned igen i 2022. Sæsonerne 2022-2023 og 2023-2024 gav solide, men ikke oprykningsgivende femtepladser.
Nyt ejerskab: Xavier Niel-æraen (fra 2025)
1. maj 2025 købte tele- og tech-iværksætteren Xavier Niel flertallet af aktierne i klubben via holdingselskabet NJJ. Strategien fremhæver tre akser: etablering af et egentligt talentakademi, professionalisering af organisationen samt styrkelse af klubbens synlighed. 19. juni 2025 fulgte udnævnelsen af Olivier Miannay som direktør og Karim Mokeddem som cheftræner.
Stadion og faciliteter
Stade Dominique-Duvauchelle
Stadionet bærer navnet på den lokale sportsjournalist Dominique Duvauchelle, som afgik ved døden kort før indvielsen i 1983. Kapaciteten voksede fra 800 til 12.150 pladser gennem om- og tilbygninger i 1999 og 2006. Banen har gennem årene dannet ramme om både Ligue 2-opgør og nationale pokalbrag.
| År | Kapacitet | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1983 | 800 | Åbningsår, én tribune |
| 1999 | 10.150 | Nye tribuner bag målene |
| 2006 | 12.150 | Sidste større udvidelse |
Træningsanlæg
Detaljer om træningsfaciliteterne er ikke offentligt specificeret, men førsteholdet benytter dagligt områderne omkring stadion samt ekstra baner i kommunalt regi.
Identitet, farver og logo
Klubbens symbolik
Klubben kaldes Les Béliers, hvilket afspejler styrke og stædighed. I 2013 indførtes et nyt emblem, som allerede to år senere blev revideret. Logoerne har typisk kombineret et vædder-hoved, initialerne “USCL” og farverne blå og hvid.
Udstyrsleverandører
- 1988-1990: Giresse
- 1995-1999: Adidas
- 1999-2002: Lotto
- 2002-2003: Baliston
- 2003-2006: Diadora
- 2006-2015: Nike
- 2015: Adidas
Organisation og ledelse
Præsidenter gennem tiden
| Periode | Navn |
|---|---|
| 1936-? | M. Hémon |
| 1962-1963 | Ohron |
| 1983-1985 | Carlos Paccard |
| 1985-1986 | André Henri |
| 1986-1989 | Gabriel Terdjman |
| 1989-1991 | Laurent Cathala |
| 1992-1993 | Joseph Le Béchec |
| 1995-1996 | Jean-François Bunouf |
| 1996-2001 | Alain Afflelou |
| 2002-2022 | Armand Lopes |
| 2022-2025 | Bassam Al-Homsi |
| 2025- | Anthony Maarek |
Cheftrænere (1999-2025)
Klubben har haft en lang række trænere. Listen omfatter blandt andre Jean-Luc Vasseur, Hubert Velud, Philippe Hinschberger, Thierry Froger og senest Karim Mokeddem.
Sportslige meritter
Oversigt over titler
| Konkurrence | Antal | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Championnat National | 1 | 2012-2013 |
| Division 3 | 1 | 1988 |
| Division 4 | 2 | 1987, 2019 |
| Division d’Honneur (Île-de-France) | 2 | 1962, 1986 |
| Coupe de Paris – Île-de-France | 1 | 1998 |
Bedste pokalresultater
- Coupe de France: Kvartfinale 1986 & 1997
- Coupe de la Ligue: Ottendedelsfinale 2009 og 2014-2015
Statistik og rekorder
Flest kampe og mål
| Spiller | Kampe | Mål |
|---|---|---|
| Boris Mahon de Monaghan | 248 | — |
| Vincent Di Bartolomeo | 226 | — |
| Jean-Michel Lesage | — | 58 |
| Faneva Andriatsima | — | 43 |
Tilskuertal
| Sæson | Gennemsnit |
|---|---|
| 2016-2017 | 508 |
| 2015-2016 | 2.188 |
| 2014-2015 | 2.389 |
| 2013-2014 | 2.603 |
| 2012-2013 | 945 |
| 2011-2012 | 424 |
| 2010-2011 | 515 |
Klubkultur og fanmiljø
Supportergrupper
De trofaste tilhængere kommer hovedsageligt fra Val-de-Marne og de syd- og østparisiske forstæder. Ultras-miljøet repræsenteres primært af to grupper:
- Urban Devils – grundlagt 2002 (reorganiseret 2005)
- Kop de Banlieue – grundlagt 2004
Rivalisering
Créteil deltager i såkaldte Paris-derbys mod Red Star F.C. og Paris FC. Kampene bærer præg af lokal stolthed og intens stemning.
Økonomi og partnerskaber
Officielle budgettal offentliggøres sædvanligvis kun i grove træk, men klubbens økonomiske muskel har varieret betydeligt: fra de semi-professionelle 1980’ere, over Afflelous investeringer i slut-1990’erne, til den nuværende kapitalindsprøjtning fra Xavier Niel.
Andre hold under US Créteil
Kvindefodbold
Siden sæsonen 2015-2016 har en kvindesenior spillet i de regionale rækker. Debutkampen bød på en 3-1-sejr ude mod Vincennes i Promotion de Ligue (sjette niveau).
Perspektiver
Med ny ejerkreds og et erklæret fokus på talentudvikling står US Créteil-Lusitanos foran en mulig ny guldalder. Etableringen af et moderne akademi og en professionalisering af organisationen sigter mod at bringe klubben tilbage på fuldtidsniveau og på sigt udfordre i National – og måske igen i Ligue 2.
Dermed fortsætter fortællingen om en klub, der i snart 90 år har formået at rejse sig efter hver sportslig nedtur, båret frem af lokale kræfter og et publikum, der trods beskedne tilskuertal er kendt for deres ukuelige engagement. Om de nye tiltag vil indfri drømmen om stabil topfodbold i Créteil, vil fremtiden vise – men historien indikerer, at Les Béliers aldrig giver op uden kamp.