Le Havre AC
Hjemmebane
Stade Océane
Boulevard de Léningrad, Le Havre
Kapacitet: 25178
Overflade: Græs
Le Havre AC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Le Havre AC i år.
Le Havre ACKommende Kampe
Runde 1
AS Monaco
Runde 2
Le Havre AC
Runde 3
Le Havre AC
Runde 4
RC Strasbourg
Runde 5
Le Havre AC
Runde 6
FC Metz
Runde 7
Le Havre AC
Runde 8
Olympique de Marseille
Runde 9
AJ Auxerre
Runde 10
Le Havre AC
Runde 11
Toulouse FC
Runde 12
Le Havre AC
Runde 13
Paris Saint-Germain
Runde 14
Le Havre AC
Runde 15
Le Havre AC
Runde 16
Olympique Lyonnais
Runde 17
Le Havre AC
Runde 18
Stade Rennais
Runde 19
Le Havre AC
Runde 20
RC Lens
Runde 21
Le Havre AC
Runde 22
Le Havre AC
Runde 23
FC Nantes
Runde 24
Le Havre AC
Runde 25
Brest
Runde 26
Le Havre AC
Runde 27
Paris FC
Runde 28
Le Havre AC
Runde 29
OGC Nice
Runde 30
Angers SCO
Runde 31
Le Havre AC
Runde 32
Lille OSC
Runde 33
Le Havre AC
Runde 34
FC Lorient
Le Havre AC Stillinger
Her kan du se Le Havre ACs Ligue 1 stilling. Le Havre AC ligger lige nu på 7 plads i Ligue 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Le Havre AC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 20 spillere på Le Havre ACs hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Le Havre AC er med i:
Gautier Lloris
Defender
Trøje #4
Étienne Kinkoué
Defender
Trøje #6
Loïc Négo
Defender
Trøje #7
Oualid Hajjam
Defender
Trøje #17
Yanis Zouaoui
Defender
Trøje #18
Aliou Thiare
Defender
Trøje #66
Arouna Sangante
Defender
Trøje #93
Thomas Delaine
Midfielder
Trøje #3
Yassine Kechta
Midfielder
Trøje #8
G. Kyeremeh
Midfielder
Trøje #11
Guy Zohouri
Midfielder
Trøje #15
Rassoul Ndiaye
Midfielder
Trøje #19
Mokrane Bentoumi
Midfielder
Trøje #20
Simon Ebonog
Midfielder
Trøje #26
Ismaïl Bouneb
Midfielder
Trøje #44
Daren Mosengo
Midfielder
Trøje #85
Abdoulaye Touré
Midfielder
Trøje #94
Ruben Londja
Attacker
Trøje #0
Élysée Logbo
Attacker
Trøje #10
Issa Soumaré
Attacker
Trøje #45Le Havre AC Historie og Info
Le Havre Athletic Club – hyppigt kaldet HAC eller blot Le Havre – indtager en ganske særlig position i fransk fodboldhistorie. Klubbens eksistens rækker tilbage til 1800-tallet, og selv om myten om en grundlæggelsesdato i 1872 har vist sig at være en romantiseret konstruktion, er HAC stadig blandt de ældste, der fortsat folder de ikoniske blå farver ud på de franske grønsvær. Klubben er berømt for en kombination af traditionsrig arv, stædig normandisk identitet og en ungdomssektor, der gang på gang har produceret spillere til absolutte topniveauer i international fodbold.
Havnebyen Le Havre har været vidne til talrige sportslige op- og nedture, cup-triumfer, regionale rivalopgør og organisatoriske forvandlinger. Fra de tidligste år med spilformen »combination« – et hybridspil på grænsen mellem rugby og association football – til moderne tiders investeringer i et high-tech stadion og udenlandsk ejerskab har HAC været en urokkelig del af byens kulturelle landskab. Klubben har trods hyppige ophold i Ligue 2 formået at vinde divisionen rekordmange seks gange og kronede 1958-59-sæsonen med den prestigefyldte Coupe de France, selv om man dengang blot spillede på næstøverste niveau.
I dag spiller førsteholdet i Ligue 1 efter oprykningen i 2023, hjemme på det arkitektonisk markante Stade Océane. Med Blue Crow Sports Group som nye ejere fra juni 2025, et anerkendt ungdomsakademi, et kvindehold i den bedste række og en cécifoot-sektion for synshandicappede favner klubben en bredde, der gør den til mere end blot et professionelt herrefodboldhold. Nedenfor følger en detaljeret, tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Le Havre AC.
Historisk udvikling
Oprindelse og diskussionen om grundlæggelsesåret
I årtier blev Le Havre AC præsenteret som Frankrigs »doyen-klub« med rødder i 1872. Denne dato er senere blevet afkræftet af sports- og universitetshistorikere. Det dokumenterede forløb viser i stedet, at et britiskpræget selskab i Le Havre den 20. oktober 1884 stiftede et omnisports-foretagende under navnet Le Havre Athletic Club. Klubbens første medlemmer stemte samme efterår for at dyrke »combination«, en boldsport beslægtet med rugby. Først i 1894 etableredes en egentlig fodboldsektion, hvilket underbygges af klubbens indtræden i Union des Sociétés Françaises de Sports Athlétiques (USFSA) samme år.
Misforståelsen om 1872 udsprang delvist af, at et tidligere, nu hedengangent hold – Football Club Havrais – spillede boldspil fra 1872 til 1882. Kilder fra The Hampshire Advertiser beskriver dog aktiviteten som et tidligt rugbylignende spil snarere end association football. På trods af den historiske korrektion fastholdt klubben i mange år tallet 1872 på logo og merchandise, men faglige undersøgelser peger entydigt på 1894 som fodboldsektionens start.
Pionerårene og de første nationale titler (1894-1914)
Med 100 registrerede medlemmer kort efter opstarten var HAC landets største sportsforening. Allerede i februar 1895 slog man naboklubben Blue Star med 5-0, og den 18. februar 1896 besejrede havneklubben det parisiske Standard Athletic Club, som netop var blevet fransk mester. I 1899 skrev Le Havre AC historie som det første hold uden for Paris til at vinde det franske mesterskab – ganske vist på walkover efter Iris Club Lillois’ og Club Français’ afbud. Bedriften blev gentaget i 1900 via flot spil mod US Tourcoing i semifinalen og en finalesejr på 1-0 over Club Français. Samme år hentede man også Challenge International du Nord.
Triumferne skabte dog intern uro. Spillere utilfredse med delingen af anlægget mellem rugby og fodbold brød ud og stiftede Le Havre Sports i 1905. Som reaktion gav en generalforsamling samme år de forskellige sportsgrene autonomi under klubbens paraply, og Le Havre Athletic Club Football Association fik Albert Schadegg som sin første formand.
Første verdenskrig og Cup Nationale (1914-1919)
Krigen kostede klubben omkring 50 spillere. Alligevel lykkedes det i 1918 at invie det nye hjemmebaneareal Stade de la Cavée Verte med finalepladsen i Coupe Nationale, hvor HAC slog Olympique de Marseille 4-1. Året forinden havde man allerede vundet turneringen ved at besejre GS des Terreaux fra Lyon.
Fra amatørligaer til professionel status (1920-1933)
I 1920 nåede havneklubben sin første Coupe de France-finale men tabte 1-2 til CA Paris. Regionalt dominerede man det normanniske mesterskab og udkæmpede intense derbyer mod FC Rouen. I 1924 krævede tre semifinaleomkampe mod FC Cette (senere Sète) før sydfranskmændene trak det længste strå, og fadæsen gav rivalen fra Rouen momentum til at snuppe den regionale titel samme år.
Professionalismens indtog og ustabile 1930’ere (1933-1939)
Med indførelsen af professionel fodbold i Frankrig i 1932 etablerede HAC og rivalen Rouen pro-afdelinger og indtrådte i Ligue 2’s nordpoule i 1933-34. Eksempler på udenlandske forstærkninger tæller ungarerne Shell og Calai, schweizeren Kuntzle og østrigerne Adamek og Szoldatics. Trods perioder med sprudlende offensivt spil og store sejre over blandt andre RC Strasbourg og FC Mulhouse endte HAC sæsonen som nummer ti.
Flere økonomiske kriser fulgte. Schadegg trak sig i midten af 1930’erne, og klubben måtte i transfermarkedet sætte sin lid til kreative løsninger som handelsstands-støtteordninger. Trænerskift fra den engelske Burgess til østrigeren Krottenauer samt senere Josef Schneider illustrerer en æra præget af ustabilitet.
Efterkrigstid, Coupe de France-triumf og 1950’ernes højdepunkter (1939-1962)
Ved genoptagelsen efter Anden Verdenskrig blev HAC indplaceret i Ligue 1, men rykkede ned i 1947. Den 23. april 1950 noterede man rekordtilskuertallet på 24 961 tilskuere mod Nîmes, og i 1950-51 leverede holdet sin bedste placering nogensinde: tredjepladsen i Ligue 1. Allermest mindeværdig er dog 1958-59-sæsonen, hvor klubben vandt både Ligue 2 og Coupe de France – sidstnævnte som første andendivisionshold nogensinde, en præstation der først blev gentaget i 2009 af en anden klub.
Nedtur, amatørtilværelse og genopbygning (1962-1991)
Mellem 1962 og 1966 mistede klubben sin professionelle status og dalede helt ned i Division d’Honneur, det fjerde niveau. En langsom opstigning kulminerede i 1979 med vest-gruppen af Division 3, og i 1981 genetableredes professionel status. Under præsident Jean-Pierre Hureau lykkedes det at vende tilbage til Ligue 1 i 1985, men nedrykningen i 1988 var en hård påmindelse om de tynde margener. Et nyt comeback i 1991 indvarslede klubbens længste stabile periode i den øverste række.
Stabilisering i Division 1 (1991-2000)
1991-92 satte tonen med en solid syvendeplads baseret på erfarne profiler som Pierre Aubameyang, Teddy Bertin og en stærk defensiv (blot 32 indkasserede mål). De efterfølgende sæsoner blev præget af talentudvikling: Vikash Dhorasoo og Christophe Revault brød igennem, mens Ibrahim Ba og Alain Caveglia trak overskrifter som offensive esser. Klubben klarede flere gange frisag i en nedrykningstruet struktur, men i 1999-2000 gik det galt efter seks nederlag i træk. Nedrykningen sammenfaldt med Hureaus afsked efter 31 år som præsident.
Svingdøren mellem Ligue 1 og Ligue 2 (2000-2009)
Jean-Pierre Louvel tog over som præsident, og holdet brugte et par sæsoner på at genetablere sig i toppen af Ligue 2. Oprykningen i 2002 blev dog fulgt af nedrykning året efter efter otte nederlag på stribe. Afsked med stjerneskud som Florent Sinama-Pongolle, Anthony Le Tallec, Souleymane Diawara og Pascal Chimbonda vanskeliggjorde genopbygningen, og man oplevede i 2005 en bundplacering, inden Thierry Uvenard reddede sæsonen i de sidste spillerunder.
Jean-Marc Nobilo førte i 2007-08 et stærkt kollektiv – anført af topscorer Guillaume Hoarau – til endnu et Ligue 2-mesterskab og oprykning. Men 2008-09 sluttede med sidstepladsen i Ligue 1, trods trænerskift til Frédéric Hantz.
De lange Ligue 2-år (2009-2023)
Klubben flyttede 2012 ind i Stade Océane, præsenterede et nyt logo med byens salamandersymbol og sagde farvel til Nike som eksklusiv trøjepartner for igen at producere egne hjemmebanetrøjer fra 2015 via mærket »1872«. Samme år afløste den amerikanske erhvervsleder Vincent Volpe Jean-Pierre Louvel som præsident, og ambitionen om oprykning blev understreget med ansættelsen af Bob Bradley – den første amerikanske cheftræner i Frankrig.
Sæsonen 2015-16 sluttede dramatisk: HAC sejrede 5-0 i sidste runde men missede oprykningen til FC Metz på færre scorede mål. Årene herefter var præget af kompetente indkøb som Zinedine Ferhat og udvikling af egne talenter, men også trænerskift (Bradley → Tanchot → Le Guen → Elsner) samt økonomiske udfordringer forværret af covid-19-pandemien og svigtende tv-indtægter.
Luka Elsner formåede i 2022-23 at bygge et hold omkring en jern-defensiv, som blot indkasserede 19 mål – tangering af Ligue 2-rekorden. Resultatet blev klubbens sjette Ligue 2-titel og tilbagevenden til det fine selskab.
Tilbage i Ligue 1 og nyt ejerskab (2023- )
Efter en solid halvsæson i 2023-24 blev vinterens transfervindue turbulent, og formen dykkede. Alligevel sikrede HAC en 15.-plads og dermed overlevelse. Luka Elsner forlod i juni 2024 posten, og tidligere HAC-spiller Didier Digard overtog roret. Med formationskifte, målmandsrokade (Mathieu Gorgelin for Arthur Desmas) og et stærkt forårssving af udebanesejre i Lens, Lille, Auxerre og Strasbourg reddede holdet endnu en 15.-plads – endda med en sidste-minuts panenka af Abdoulaye Touré i Strasbourg.
Den 27. juni 2025 solgte Vincent Volpe majoriteten til den amerikanske investeringsfond Blue Crow Sports Group, mens Jean-Michel Roussier fortsatte som præsident.
Identitet, symboler og kultur
Klubfarver: »Ciel et Marine«
De todelte blå trøjer – lyseblå til venstre, marineblå til højre – er et visuelt kendetegn, som siden 1890’erne har adskilt HAC fra næsten alle andre klubber. Legenden fortæller, at farvevalget var et kompromis mellem tidligere studerende fra Cambridge (lyseblå) og Oxford (mørkeblå). Historikere har dog ikke fundet samtidige dokumenter, der beviser historien. Ikke desto mindre er kombinationen blevet synonym med klubben.
En sjælden 1899-fotografi viser allerede de to lodrette farvefelter, et design man i England dengang også fandt hos Manchester City og Fulham. Hvor andre klubber gradvist gik væk fra stilen, har Le Havre holdt fast – helt frem til nutidens Nike- og Joma-kreationer samt de selvproducerede »1872«-trøjer.
Hymne og engelske rødder
Klubsangen spilles til melodien af »God Save the King« som en hyldest til engelske grundlæggere. Med linjer som »Fils d’Oxford et Cambridge, deux couleurs font notre prestige« understreges den dobbelte blå arv.
Logo-udvikling
- 1950’erne: Skjoldform med 1872-årstallet (senere fjernet).
- 1990’erne: Salamanderen fra Le Havres byvåben integreres.
- 2012: Moderniseret logo præsenteres sammen med Stade Océane; todelt baggrund i klubbens farver.
Organisation og ledelse
Ejerskab og selskabsstruktur
Den professionelle del drives som en SASP med Jean-Michel Roussier som præsident. Majoritetsejer fra juni 2025 er Blue Crow Sports Group, mens den oprindelige »association« stadig forestår amatør- og ungdomsaktiviteter og har Mathieu Bodmer som formand.
Udvalgte præsidenter
| År | Navn | Nøglebegivenhed |
|---|---|---|
| 1905-1934 | Albert Schadegg | Første FA-formand, køb af Cavée Verte |
| 1960-1991 | Jean-Pierre Hureau | Genintroduktion af professionalisme, oprykning 1985 |
| 1991-2015 | Jean-Pierre Louvel | Flytning til Stade Océane forberedt |
| 2015-2025 | Vincent Volpe | Amerikansk præsident, ansættelse af Bob Bradley |
Cheftrænere siden 1990
- Jean-François Domergue (2000-2004)
- Philippe Hinschberger (2004-2005)
- Thierry Uvenard (2005-2007)
- Jean-Marc Nobilo (2007-2008)
- Frédéric Hantz (2008-2009)
- Bob Bradley (nov. 2015 – okt. 2016)
- Oswald Tanchot (2016-2019)
- Paul Le Guen (2019-2022)
- Luka Elsner (2022-2024)
- Didier Digard (2024- )
Stadioninfrastruktur
Stade Océane (2012- )
Med plads til 25 178 tilskuere og en arkitektur inspireret af engelske »bowl«-stadions blev anlægget indviet 12. juli 2012. Le Havre by ejer stadion, mens klubben er lejer via driftsselskabet Océane Stadium. 2023-24-sæsonen markerede stedets debut på Ligue 1-niveau.
Stade Jules-Deschaseaux (1932-2012)
Oprindeligt åbnet til VM 1938, hvor en kamp blev afviklet på stedet. Efter ombygningen i 1971 husede stadion HAC indtil 2012 med en kapacitet på 16 382.
Stade de la Cavée Verte / Charles-Argentin (1918- )
Inaugureret ved finalen i Coupe Nationale 1919, fra 1970 primært anvendt af reservehold og ungdom. Baneanlægget er en central del af trænings- og akademimiljøet.
| Periode | Navn | Kapacitet* |
|---|---|---|
| 1918-1970 | Cavée Verte | Ca. 10 000 |
| 1971-2012 | Jules-Deschaseaux | 16 382 |
| 2012- | Stade Océane | 25 178 |
*kapacitetstal er afrundede estimater baseret på offentligt tilgængelige oplysninger.
Sportslige meritter og statistikker
Nationale titler
- Ligue 2: 1938, 1959, 1985, 1991, 2008, 2023 (rekord: 6 titler)
- Coupe de France: 1959 (vinder) – 1920 (finalist)
- Trophée des Champions: 1959
- USFSA-mesterskab: 1899, 1900, 1919
Andre officielle trofæer
- Challenge International du Nord: 1900
- Coupe Nationale: 1918, 1919
Rekorder
- Længste ubesejrede stime: 32 kampe i 2022-23-sæsonen
- Bedste Ligue 1-placering: 3.-plads (1950-51)
- Rekordtilskuertal: 24 961 (23. april 1950 vs. Nîmes)
Sæsonfordeling pr. niveau (opdateret 2025)
| Niveau | Sæsoner |
|---|---|
| Ligue 1 / Division 1 | 26 |
| Ligue 2 / Division 2 | 46 |
| Niveau 3 | 10 |
Spillere og trænerstab
Ungdomsakademi og udviklede profiler
HAC’s akademi ved Cavée Verte er blandt de højest rangerede i Frankrig (nr. 2 i 2021). Talenter som Benjamin Mendy, Ibrahim Ba, Jean-Alain Boumsong, Lassana Diarra, Riyad Mahrez, Steve Mandanda, Vikash Dhorasoo, Paul Pogba og Dimitri Payet har alle været igennem klubbens program, før de blev internationale profiler.
Udvalgte moderne førstelagsspillere (eksempler fra 2010’erne-2020’erne)
- Zinedine Ferhat – assisterende stjerne på midtbanen (fra 2016)
- Tino Kadewere – topscorer 2019-20 med 17 mål i efteråret
- Guillaume Hoarau – Ligue 2’s mest scorende 2007-08
En komplet opdateret spillerliste offentliggøres hvert år før sæsonstart; siden sommeren 2025 har klubben også haft en separat oversigt over udlejede spillere.
Transfer-highlights (beløb anført når offentligt kendt)
| Spiller | Køber | År | Beløb |
|---|---|---|---|
| Lys Mousset | Bournemouth | 2016 | 7,3 m € |
| Tino Kadewere* | Lyon | 2020 | 12 m € |
*Kadewere fuldførte sæsonen på lån hos HAC efter salget.
Talentudvikling og træningsfaciliteter
Center de Formation – Cavée Verte
Anlægget omfatter træningsbaner, styrketræningssal og skolelokaler. Akademidirektør siden 2018 er François Rodrigues. Reserveholdet konkurrerer i National 3, mens U-19-holdet regelmæssigt deltager i Coupe Gambardella, som HAC vandt i 1989.
Økonomiske og kommercielle forhold
Udstyrspartnere gennem tiden
- 1964-1980: Le Coq Sportif
- 1980-2008: Adidas
- 2008-2012: Airness
- 2013-2016: Nike (suppleres fra 2015 af klubbens eget mærke 1872 til hjemmebanetrøjen)
- 2016- : Joma
Indtægtsstrømme
Klubbens økonomi hviler på tv-rettigheder, billetsalg på Stade Océane, sponsorater samt transferindtægter fra akademiprodukter. Pandemien i 2020-21 forårsagede et driftsunderskud på anslået ≥ 10 m € pga. tomme tribuner og tv-partneren Mediapros kollaps.
Rivaliseringer, tilskuere og supporterkultur
Derbyer
- Historisk: FC Rouen – særligt intens før 2. verdenskrig.
- Moderne: SM Caen – »Derby Normand« siden 1980’erne.
- Nord-dueller: RC Lens – et ofte ophedet opgør mod Nord-Pas-de-Calais-klubben.
Supportergrupper
| Navn | Grundlagt |
|---|---|
| Kop Ciel & Marine | 1984 |
| Barbarians Havrais 93 | 1993 |
| Fiers d’être Havrais | 2004 |
| Kop Océane | 2016 |
Grupperne er samlet i Fédération des Supporters du HAC (etableret 1991), som siden 2009 også ejer en mindre aktiepost i klubben. Kendt kendissupporter er tv-personligheden Laurent Ruquier.
Tilskuertal (udvalgte sæsoner)
- 1950: 24 961 (rekord vs. Nîmes)
- 2012-13 (åbningssæson på Océane): gennemsnit over 11 000
- 2022-23: flere udsolgte kampe på vejen mod oprykningen
Andre hold under HAC-paraplyen
Kvindeholdet
Det kvindelige førstehold, trænet af Maxime Di Liberto, debuterede i Division 1 i 2022-23. Holdet spiller sine hjemmekampe på Stade Océane og deler træningsfaciliteter med herre-akademiet.
Cécifoot-sektionen
Grundlagt som Handi-Foot Le Havre i 1995, siden 2006 integreret i HAC som Frankrigs første professionelle klub med et synshandicap-hold. Under ledelse af Ludovic Delalandre har holdet vundet adskillige nationale mesterskaber (1996-2005) samt den første Coupe de France i 2000.
Fremtidsudsigter
Med Blue Crow Sports Group som finansiel rygdækning, et gennemprøvet akademi og en moderne hjemmebane står Le Havre AC rustet til at konsolidere sig i Ligue 1. Klubben balancerer fortsat mellem tro fasthed mod historien og behovet for at tilpasse sig globale kapitalstrømme. Rødderne i engelsk universitetskultur, den ikoniske todelte trøje og den normanniske stolthed giver HAC et unikt brand i fransk fodbold, som både fans og nye ejere søger at bevare – samtidig med at nye kapitler skrives på Stade Océane.
Uanset om fremtidens overskrifter kommer til at handle om endnu et ungdomstalent i verdensklasse, om europæiske eventyr eller om hårde nedrykningskampe, vil Le Havre AC fortsat være »ciel et marine« – en farveduo, der siden 1894 har farvet både byens og klubbens identitet.