Le Mans FC er en traditionsrig fransk fodboldklub fra departementet Sarthe med base i regionshovedstaden Le Mans. Klubben blev skabt i 1985 som resultat af en historisk sammenslutning mellem byens to største foreninger, Union Sportive du Mans (USM) og Stade Olympique du Maine (SOM), og har siden da udviklet sig til et markant navn i det professionelle fodboldlandskab. Trods fraværet af nationale titler har klubben flere gange sat sig i scene med bemærkelsesværdige cup-run, talentudvikling i særklasse og i alt seks sæsoner på det øverste niveau, Ligue 1. Le Mans FC har igennem sin relativt korte, men dramafyldte historie oplevet både klublivets højder og dybeste fald: to oprykninger til Ligue 1 på blot tre år i begyndelsen af 00’erne, tre semifinaleplaceringer i Coupe de la Ligue samt en historisk semifinale i Coupe de France i 1999 – men også administrativ nedrykning, økonomisk kollaps og en likvidation, der i 2013 sendte førsteholdet helt ned i regional kategori. I dag spiller klubben sine hjemmekampe på den moderne Stade Marie-Marvingt (tidligere MMArena) placeret midt i motorsportsanlægget Circuit de la Sarthe. Efter en opsigtsvækkende genrejsning med tre oprykninger på stribe fra 2017 til 2019, og senest en ny stigning til Ligue 2 i 2025, fremstår Le Mans FC igen som et solidt – om end forsigtigt – projekt i fransk professionel fodbold. Historisk udviklingFodbolden i Le Mans før fusionenFodbolden kom tidligt til Le Mans, hvor USM oprettede en fodboldsektion i 1903. Klubben kvalificerede sig allerede i 1910 til den daværende nationale turnering under USFSA-forbundet, men nåede dengang ikke længere end til 1/8-finalerne. Efter mellemkrigstidens fremgang fulgte op- og nedture: professionel status i 1942, korte perioder i Division 2, efterfulgt af tilbagevenden til amatørfodbolden i 1952 og endnu en tur i D2 fra 1970-1974. Sideløbende rejste SOM sig fra regionalt niveau til Division 3 i 1984, kraftigt støttet af det lokale forsikringsselskab Les Mutuelles du Mans. I takt med at ambitionerne voksede, blev en fusion af byens kræfter mere og mere oplagt. Genesen — grundlæggelsen af Le Mans Union Club 72 (1985)Efter pres fra borgmester Robert Jarry og erhvervslivet besluttede USM og SOM i juni 1985 at etablere en ny klub med navnet MUC 72. Farverne blev gul og rød efter byens våben, Roland Grandier blev første præsident, og Bernard Deferrez – dengang USM-træner – fik ansvaret for førsteholdet, som overtog SOMs plads i Division 3. Den 31. august 1985 skrev klubben sin første kamp, da USSC Redon blev besejret 3-0 på Stade Léon-Bollée; Regis Beunardeau nettede historiens første MUC-mål. Startplaceringen blev en 10.-plads i D3-gruppen vest. Konsolidering og årelang forankring i Division 2 (1988-2003)1988: Oprykning til Division 2 under Christian Gourcuff, hjulpet af angriberen Pascal Affaire og et rekordfremmøde på 6 688 tilskuere mod ES La Rochelle.1989: Nedrykning igen, men øjeblikkelig retur efter suverænt D3-mesterskab i 1990.1991-1998: Fast inventar i D2; tæt på oprykning i 1992 (tabte playoff til Strasbourg) og tre sammenhængende sjettepladser 1996-98.1999: Første nationale gennembrud med semifinale i Coupe de France (dramatisk 3-4-nederlag efter forlænget spilletid i Sedan).Gennembruddet – to lynoprykninger til Ligue 1 (2003 & 2005)Thierry Goudet førte i 2003 et ungt, hjemmedyrket hold til andenpladsen i Ligue 2 og dermed historisk debut i Ligue 1. Nedrykningen i 2004 blev vendt til øjeblikkelig retur året efter under Frédéric Hantz, hjulpet af profiler som Daisuke Matsui og Chiguy Lucau. ”Gyldne år” i Ligue 1 (2005-2010)Fem sammenhængende sæsoner blandt de franske giganter markerer klubbens hidtidige højdepunkt. Under Hantz, Rudi Garcia og senere Yves Bertucci etablerede Le Mans FC sig i midterfeltet, opnåede tre semifinaleplaceringer i Coupe de La Ligue (2006, 2007, 2008) og hentede en niendeplads i 2007-08 – den bedste ligaplacering nogensinde. Profiler fra perioden tæller blandt andre Romaric, Stéphane Sessègnon, Túlio de Melo, Marko Baša, Grafite og keeper Yohann Pelé. Efter en turbulent 2009-10 med hele tre trænerskift (Paulo Duarte, Arnaud Cormier, Daniel Jeandupeux) rykkede klubben ned som nummer 18. Navneskifte, nyt stadion og bristede drømme (2010-2011)I 2010 droppede man navnet MUC 72 til fordel for det mere internationale Le Mans FC. Samtidig stod den nye MMArena klar med 25 000 siddepladser, hvor første kamp 29. januar 2011 endte 3-0 over AC Ajaccio. Holdet førte længe Ligue 2, men faldt ud af oprykningspladserne og lukkede sæsonen som nummer 4 – et sportsligt og økonomisk dyrt nederlag, da budgettet var tilpasset en forventet Ligue 1-indtægt. Økonomisk kollaps og likvidation (2011-2013)Store lønbesparelser, DNCG-indgreb og spillersalg svækkede truppen. I 2013 kulminerede krisen med samlet gæld på ca. 14,4 mio. €, hvorefter både holdingselskab og driftselskab blev sat i likvidation 15. oktober 2013. Førsteholdet blev administrativt sendt helt ned i Division d’Honneur (6. niveau). Renaissance: seks år fra regional fodbold til professionel status (2013-2019)Trods seks åbningsnederlag i sæsonen 2013-14 vandt Le Mans Division d’Honneur og avancerede til CFA 2. Efter to nærved-oplevelser fulgte tre oprykninger i streg: 2016-17: Oprykning som en af de bedste toere til National 2.2017-18: Gruppevinder i National 2 og oprykning til National 1.2018-19: 3.-plads i National; vandt efterfølgende playoff mod Gazélec Ajaccio (3-2 samlet) og var tilbage i Ligue 2.COVID-19, ny nedtur – og endnu en oprykning (2019-2025)Oprykningsjubelen blev kortvarig. Ved sæsonafslutningen 2019-20, stoppet efter 28 runder på grund af COVID-19, stod Le Mans nummer 19 og rykkede ned i National. Forsøget på hurtig retur – først under Didier Ollé-Nicolle og siden Cris – mislykkedes indtil 2024-25-sæsonen. Her snuppede Patrick Videira en 2.-plads, sikrede oprykning samt nåede kvartfinalen i Coupe de France mod PSG. Den 16. maj 2025 besejrede sarthois Versailles 2-0 og sikrede dermed en plads i Ligue 2 2025-26. IdentitetKlubfarverUSM spillede traditionelt i blå / hvid, mens SOM bar grøn / hvid. Efter fusionen antog den nye klub byens heraldiske farver: gul og rød. Frem til begyndelsen af 00’erne dominerede gult på trøjerne, hvorefter vertikale gul-røde striber blev introduceret. Siden den første Ligue 1-sæson 2003-04 har primærdragten været overvejende rød med gule detaljer. Logoets udviklingPeriodeBeskrivelse1985-2010Et sekskantet skjold med vertikale rød-gule striber, fodbold og tallet ”72”2010-Hjorteformet (hjerte) skjold med sort outline; rød/gul baggrund og en stiliseret hest – symbol på regionens historie, det romerske Le Mans og ”hestekræfterne” fra motorsporten.TilnavnHoldet omtales ofte som Les Manceaux eller Le Club Sarthois. Stadion og træningsfaciliteterStade Léon-Bollée (1906-2010)Oprindeligt opført som cykelvelodrom og multifunktionsanlæg; første fodboldkamp 1911.Flere udvidelser: tribune Chancel (1986-88) hævede kapaciteten til 6 000, siden midlertidige endetribuner (1998) og ombygning ved Ligue 1-opr. 2003 til 17 000.Sidste kamp: 21. december 2010 mod Vannes OC.Stade Marie-Marvingt (MMArena, 2011-)ParameterTal/FaktaÅbnet29. januar 2011Kapacitet (fodbold)25 000 siddendeKapacitet (koncert)Op til 38 000PlaceringInden for Circuit de la SartheBygherreVinci (35-årig koncession på 104 mio. €)NamingMMA (2007-2022); omdøbt til ”Stade Marie-Marvingt” 2022Stadionet var det første i Frankrig med officielt naming-rights. Nye klubbenskapitler blev skrevet på åbningsdagen, hvor Ludovic Baal scorede arenaens første mål. Trænings- og ungdomscenter: La Pincenardière & Clos-FleuriLe Mans FC’s hovedkontor og professionelle træningsfaciliteter ligger i Mulsanne (La Pincenardière). Ungdoms- og akademifaciliteterne Clos-Fleuri – åbnet 2007 – rummer internat, læseinfrastrukturer og seks baner. Anlægget blev i 2012 solgt til en investorkreds, men klubben har fortsat brugsretten. Organisation og ledelseEjerskab og præsidenterTidsrumPræsidentBemærkninger1985-1989Roland GrandierFusionens arkitekt; første oprykning til D21989-1991Roger Leroy1991-2000Jean-Yves MerdrignacKonsolidering i D22000-2003Noël PeyramayouFørste Ligue 1-opr.2003-2013Henri LegardaLigue 1-æra & efterfølgende kollaps2013-2016Jean-Pierre PasquierOvergangsfigur efter likvidationen2016-Thierry GomezStyrer genopførelsen; femte sæson i National, oprykning 2025SportsdirektørerData er begrænsede; posten har ofte været besat kortvarigt eller kombineret med andre roller, senest af Daniel Jeandupeux (rådgiver), Réginald Ray (træner + rekruttering) og internt akademipersonale.
Her på Fransk Fodbold kan du læse meget mere om Le Mans FC. Vi bringer dig de seneste Le Mans FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Le Mans FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Le Mans FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Le Mans FC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Le Mans FC i sæsonen her på Fransk Fodbold.
Le Mans FC Stillinger
Se de aktuelle Le Mans FC stillinger herunder, for alle turneringer som Le Mans FC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Le Mans FC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Le Mans FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Le Mans FC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Le Mans FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Le Mans FC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Le Mans FC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Le Mans FC Spillere
Her kan du se alle spillere på Le Mans FCs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Le Mans FC Historie og Info
Le Mans FC er en traditionsrig fransk fodboldklub fra departementet Sarthe med base i regionshovedstaden Le Mans. Klubben blev skabt i 1985 som resultat af en historisk sammenslutning mellem byens to største foreninger, Union Sportive du Mans (USM) og Stade Olympique du Maine (SOM), og har siden da udviklet sig til et markant navn i det professionelle fodboldlandskab. Trods fraværet af nationale titler har klubben flere gange sat sig i scene med bemærkelsesværdige cup-run, talentudvikling i særklasse og i alt seks sæsoner på det øverste niveau, Ligue 1.
Le Mans FC har igennem sin relativt korte, men dramafyldte historie oplevet både klublivets højder og dybeste fald: to oprykninger til Ligue 1 på blot tre år i begyndelsen af 00’erne, tre semifinaleplaceringer i Coupe de la Ligue samt en historisk semifinale i Coupe de France i 1999 – men også administrativ nedrykning, økonomisk kollaps og en likvidation, der i 2013 sendte førsteholdet helt ned i regional kategori.
I dag spiller klubben sine hjemmekampe på den moderne Stade Marie-Marvingt (tidligere MMArena) placeret midt i motorsportsanlægget Circuit de la Sarthe. Efter en opsigtsvækkende genrejsning med tre oprykninger på stribe fra 2017 til 2019, og senest en ny stigning til Ligue 2 i 2025, fremstår Le Mans FC igen som et solidt – om end forsigtigt – projekt i fransk professionel fodbold.
Historisk udvikling
Fodbolden i Le Mans før fusionen
Fodbolden kom tidligt til Le Mans, hvor USM oprettede en fodboldsektion i 1903. Klubben kvalificerede sig allerede i 1910 til den daværende nationale turnering under USFSA-forbundet, men nåede dengang ikke længere end til 1/8-finalerne. Efter mellemkrigstidens fremgang fulgte op- og nedture: professionel status i 1942, korte perioder i Division 2, efterfulgt af tilbagevenden til amatørfodbolden i 1952 og endnu en tur i D2 fra 1970-1974.
Sideløbende rejste SOM sig fra regionalt niveau til Division 3 i 1984, kraftigt støttet af det lokale forsikringsselskab Les Mutuelles du Mans. I takt med at ambitionerne voksede, blev en fusion af byens kræfter mere og mere oplagt.
Genesen — grundlæggelsen af Le Mans Union Club 72 (1985)
Efter pres fra borgmester Robert Jarry og erhvervslivet besluttede USM og SOM i juni 1985 at etablere en ny klub med navnet MUC 72. Farverne blev gul og rød efter byens våben, Roland Grandier blev første præsident, og Bernard Deferrez – dengang USM-træner – fik ansvaret for førsteholdet, som overtog SOMs plads i Division 3.
Den 31. august 1985 skrev klubben sin første kamp, da USSC Redon blev besejret 3-0 på Stade Léon-Bollée; Regis Beunardeau nettede historiens første MUC-mål. Startplaceringen blev en 10.-plads i D3-gruppen vest.
Konsolidering og årelang forankring i Division 2 (1988-2003)
- 1988: Oprykning til Division 2 under Christian Gourcuff, hjulpet af angriberen Pascal Affaire og et rekordfremmøde på 6 688 tilskuere mod ES La Rochelle.
- 1989: Nedrykning igen, men øjeblikkelig retur efter suverænt D3-mesterskab i 1990.
- 1991-1998: Fast inventar i D2; tæt på oprykning i 1992 (tabte playoff til Strasbourg) og tre sammenhængende sjettepladser 1996-98.
- 1999: Første nationale gennembrud med semifinale i Coupe de France (dramatisk 3-4-nederlag efter forlænget spilletid i Sedan).
Gennembruddet – to lynoprykninger til Ligue 1 (2003 & 2005)
Thierry Goudet førte i 2003 et ungt, hjemmedyrket hold til andenpladsen i Ligue 2 og dermed historisk debut i Ligue 1. Nedrykningen i 2004 blev vendt til øjeblikkelig retur året efter under Frédéric Hantz, hjulpet af profiler som Daisuke Matsui og Chiguy Lucau.
”Gyldne år” i Ligue 1 (2005-2010)
Fem sammenhængende sæsoner blandt de franske giganter markerer klubbens hidtidige højdepunkt. Under Hantz, Rudi Garcia og senere Yves Bertucci etablerede Le Mans FC sig i midterfeltet, opnåede tre semifinaleplaceringer i Coupe de La Ligue (2006, 2007, 2008) og hentede en niendeplads i 2007-08 – den bedste ligaplacering nogensinde.
Profiler fra perioden tæller blandt andre Romaric, Stéphane Sessègnon, Túlio de Melo, Marko Baša, Grafite og keeper Yohann Pelé. Efter en turbulent 2009-10 med hele tre trænerskift (Paulo Duarte, Arnaud Cormier, Daniel Jeandupeux) rykkede klubben ned som nummer 18.
Navneskifte, nyt stadion og bristede drømme (2010-2011)
I 2010 droppede man navnet MUC 72 til fordel for det mere internationale Le Mans FC. Samtidig stod den nye MMArena klar med 25 000 siddepladser, hvor første kamp 29. januar 2011 endte 3-0 over AC Ajaccio. Holdet førte længe Ligue 2, men faldt ud af oprykningspladserne og lukkede sæsonen som nummer 4 – et sportsligt og økonomisk dyrt nederlag, da budgettet var tilpasset en forventet Ligue 1-indtægt.
Økonomisk kollaps og likvidation (2011-2013)
Store lønbesparelser, DNCG-indgreb og spillersalg svækkede truppen. I 2013 kulminerede krisen med samlet gæld på ca. 14,4 mio. €, hvorefter både holdingselskab og driftselskab blev sat i likvidation 15. oktober 2013. Førsteholdet blev administrativt sendt helt ned i Division d’Honneur (6. niveau).
Renaissance: seks år fra regional fodbold til professionel status (2013-2019)
Trods seks åbningsnederlag i sæsonen 2013-14 vandt Le Mans Division d’Honneur og avancerede til CFA 2. Efter to nærved-oplevelser fulgte tre oprykninger i streg:
- 2016-17: Oprykning som en af de bedste toere til National 2.
- 2017-18: Gruppevinder i National 2 og oprykning til National 1.
- 2018-19: 3.-plads i National; vandt efterfølgende playoff mod Gazélec Ajaccio (3-2 samlet) og var tilbage i Ligue 2.
COVID-19, ny nedtur – og endnu en oprykning (2019-2025)
Oprykningsjubelen blev kortvarig. Ved sæsonafslutningen 2019-20, stoppet efter 28 runder på grund af COVID-19, stod Le Mans nummer 19 og rykkede ned i National. Forsøget på hurtig retur – først under Didier Ollé-Nicolle og siden Cris – mislykkedes indtil 2024-25-sæsonen. Her snuppede Patrick Videira en 2.-plads, sikrede oprykning samt nåede kvartfinalen i Coupe de France mod PSG. Den 16. maj 2025 besejrede sarthois Versailles 2-0 og sikrede dermed en plads i Ligue 2 2025-26.
Identitet
Klubfarver
USM spillede traditionelt i blå / hvid, mens SOM bar grøn / hvid. Efter fusionen antog den nye klub byens heraldiske farver: gul og rød. Frem til begyndelsen af 00’erne dominerede gult på trøjerne, hvorefter vertikale gul-røde striber blev introduceret. Siden den første Ligue 1-sæson 2003-04 har primærdragten været overvejende rød med gule detaljer.
Logoets udvikling
| Periode | Beskrivelse |
|---|---|
| 1985-2010 | Et sekskantet skjold med vertikale rød-gule striber, fodbold og tallet ”72” |
| 2010- | Hjorteformet (hjerte) skjold med sort outline; rød/gul baggrund og en stiliseret hest – symbol på regionens historie, det romerske Le Mans og ”hestekræfterne” fra motorsporten. |
Tilnavn
Holdet omtales ofte som Les Manceaux eller Le Club Sarthois.
Stadion og træningsfaciliteter
Stade Léon-Bollée (1906-2010)
- Oprindeligt opført som cykelvelodrom og multifunktionsanlæg; første fodboldkamp 1911.
- Flere udvidelser: tribune Chancel (1986-88) hævede kapaciteten til 6 000, siden midlertidige endetribuner (1998) og ombygning ved Ligue 1-opr. 2003 til 17 000.
- Sidste kamp: 21. december 2010 mod Vannes OC.
Stade Marie-Marvingt (MMArena, 2011-)
| Parameter | Tal/Fakta |
|---|---|
| Åbnet | 29. januar 2011 |
| Kapacitet (fodbold) | 25 000 siddende |
| Kapacitet (koncert) | Op til 38 000 |
| Placering | Inden for Circuit de la Sarthe |
| Bygherre | Vinci (35-årig koncession på 104 mio. €) |
| Naming | MMA (2007-2022); omdøbt til ”Stade Marie-Marvingt” 2022 |
Stadionet var det første i Frankrig med officielt naming-rights. Nye klubbenskapitler blev skrevet på åbningsdagen, hvor Ludovic Baal scorede arenaens første mål.
Trænings- og ungdomscenter: La Pincenardière & Clos-Fleuri
Le Mans FC’s hovedkontor og professionelle træningsfaciliteter ligger i Mulsanne (La Pincenardière). Ungdoms- og akademifaciliteterne Clos-Fleuri – åbnet 2007 – rummer internat, læseinfrastrukturer og seks baner. Anlægget blev i 2012 solgt til en investorkreds, men klubben har fortsat brugsretten.
Organisation og ledelse
Ejerskab og præsidenter
| Tidsrum | Præsident | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1985-1989 | Roland Grandier | Fusionens arkitekt; første oprykning til D2 |
| 1989-1991 | Roger Leroy | |
| 1991-2000 | Jean-Yves Merdrignac | Konsolidering i D2 |
| 2000-2003 | Noël Peyramayou | Første Ligue 1-opr. |
| 2003-2013 | Henri Legarda | Ligue 1-æra & efterfølgende kollaps |
| 2013-2016 | Jean-Pierre Pasquier | Overgangsfigur efter likvidationen |
| 2016- | Thierry Gomez | Styrer genopførelsen; femte sæson i National, oprykning 2025 |
Sportsdirektører
Data er begrænsede; posten har ofte været besat kortvarigt eller kombineret med andre roller, senest af Daniel Jeandupeux (rådgiver), Réginald Ray (træner + rekruttering) og internt akademipersonale.
Cheftrænere (udvalg)
| Periode | Cheftræner | Hovedresultater |
|---|---|---|
| 1985-1986 | Bernard Deferrez | Klubbens første sæson |
| 1986-1991 | Christian Gourcuff | Oprykning til D2, fast etabl. |
| 1993-1997 | Thierry Froger | Fire-et-halvt år; tæt på Ligue 1 |
| 2000-2004 | Thierry Goudet / Daniel Jeandupeux | Første Ligue 1-debut |
| 2004-2007 | Frédéric Hantz | Oprykning & top 11-placering |
| 2007-2008 | Rudi Garcia | 9. plads i Ligue 1 |
| 2008-2009 | Yves Bertucci + Jeandupeux | Overlevelse i 16. plads |
| 2009-2011 | Paulo Duarte / Arnaud Cormier | Nedrykning & stadionflyt |
| 2011-2013 | Denis Zanko | Bevarede L2-status, senere ryk ned |
| 2013 (april-maj) | Régis Beunardeau | Likvidationsperiode |
| 2014-2015 | Alexandre Clément | CFA 2-podie |
| 2015-2020 | Richard Déziré | Tre på hinanden følgende oprykninger |
| 2020 | Stéphane Pichot (interim) + Réginald Ray | COVID-19 sæson |
| 2020-2021 | Didier Ollé-Nicolle | 4. plads i National |
| 2021-2024 | Cris | Stabilisering |
| 2024- | Patrick Videira | Oprykning 2025 |
Sportslige meritter
Trofæ- og præstationsoversigt
| Turnering | Bedste resultat | Årstal |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 9. plads | 2007-08 |
| Ligue 2 | 2. plads (opr.) | 2003, 2005 |
| Coupe de France | Semifinale | 1999 |
| Coupe de la Ligue | Semifinale (×3) | 2006, 2007, 2008 |
| Division d’Honneur Maine | Vinder | 2014 |
| Coupe Gambardella (U19) | Vinder | 2004 |
Ligastatus gennem tiderne
| Periode | Niveau |
|---|---|
| 1985-1988 | Division 3 |
| 1988-1989 | Division 2 |
| 1989-1990 | Division 3 |
| 1990-2003 | Division 2 / Ligue 2 |
| 2003-2004 | Ligue 1 |
| 2004-2005 | Ligue 2 |
| 2005-2010 | Ligue 1 |
| 2010-2013 | Ligue 2 |
| 2013-2014 | Division d’Honneur |
| 2014-2017 | CFA 2 / N2 |
| 2017-2019 | National 1 |
| 2019-2020 | Ligue 2 |
| 2020-2025 | National 1 |
| 2025- | Ligue 2 |
Profiler og talenter
Udvalgte markante spillere
- Pascal Affaire – 41 mål på tre sæsoner; afgørende i oprykningen 1988.
- Patrick Van Kets – klubbens all-time topscorer (53 ligamål).
- Didier Drogba – ungdomsprofil 1997-2001; blev en verdensstjerne.
- Romaric N’Dri, Stéphane Sessègnon, Marko Baša – rygraden i Ligue 1-holdet 2005-08.
- Thorstein Helstad – rekord 21 sæsonmål i 2010-11.
- Yohann Pelé – kåret som Ligue 1’s bedste keeper (Étoile d’Or) 2006.
Individuelle hædersbevisninger
- Trophées UNFP: Philippe Celdran, Daniel Cousin (2003, L2-holdet), Frédéric Thomas (2005), Sébastien Corchia & Grégory Cerdan (2011).
- Étoile d’Or France Football: Yohann Pelé (2006).
Akademi og talentudvikling
Centre de Formation
Le Mans FC’s akademi har siden 2011 været klassificeret i højeste kategori (cat. 1) med ”Classe A” anerkendelse. Talenter som Mathieu Coutadeur, Sébastien Corchia, Mamadou Samassa og Martin Douillard er egne produkter. Akademiet samarbejder både lokalt og internationalt – bl.a. udveksling med Arsenal FC i 2006 og besøg fra Dalian Aerbin i 2011.
Reserve- og ungdomshold
- Reserveholdet vandt CFA 2-gruppe i 2005 og nåede finalen i reservernes nationale mesterskab 2011.
- U19-holdet fik nationalt gennembrud med Coup Gambardella-triumf 2004 (træner Arnaud Cormier).
Kvindefodbold
Kvindesektionen blev etableret i USM-regi i 1983 og integreret i eliteklubben som MUC 72 Feminin i 2001.
- 2009: Finalister i Challenge de France (1-3 mod Montpellier).
- 2010: Suveræn oprykning, ubesejret i D2; dog nedrykning igen efter en sæson i topdivisionen.
- Nutid: Fast inventar i D2 under træner Christophe Charbonnier.
Økonomi og kommercielle forhold
Budgetudvikling og offentlige tilskud
Konkrete budgettal foreligger sporadisk, men i forbindelse med oprykningen 2019 blev der indgået en et-årig aftale med kommunen til 4,23 mio. € (inkl. stadiondrift). Stadionlejen blev reduceret fra 700 000 € til ca. 500 000 € årligt.
Udstyr og sponsorer
| År | Udstyrspartner |
|---|---|
| 1993-1998 | Adidas |
| 1998-2003 | Puma |
| 2003-2011 | Kappa |
| 2011-2016 | Macron |
| 2021- | Kappa (5-årig aftale) |
Hovedsponsorer har historisk set omfattet regionale giganter som LDC (”Le Gaulois” & ”Loué”), Groupama og Système U. Offentlige partnere: byrådet Le Mans, Conseil départemental 72 og Région Pays-de-la-Loire.
Rekordtransfers
Kun få handelssummer er offentliggjort. To markante salg: Morgan Sanson til Montpellier (700 k €, 2013) og Stéphane Diarra til Lorient (2,5 mio. €, 2020). Enzo Ebosse skiftede samme sommer til Angers for 500 k €.
Kultur og fanscene
Rivalisering
Det klassiske Derby du Maine mod Stade Lavallois er spillet 41 gange til og med 2012 – 13 sejre til Le Mans, 12 til Laval og 16 uafgjorte. Derbies mod Tours FC og Angers SCO har også periodevis haft intensitet, men mest kontinuitet findes mod naboerne fra Mayenne.
Supportergrupper
- Virage Sud Le Mans – hovedgruppe (FireSnake, Fanatic’s, Worshippers, Socios).
- Support’R Club – North Angels – udskilt 2008 og placeret i nordkurven.
- Cent Cravates – netværk af erhvervsfolk og passionerede tilhængere etableret 2015.
Mediadækning
Klubben driver portalen lemansfc.fr og har historisk samarbejdet med tv-kanalen Onzéo. Lokalt leverer France Bleu Maine direkte radiokommentar, mens dagbladet ”Le Maine Libre” udsender ugentlig klubspecial. På YouTube dokumenterer kanalen ”Le Muciste” højdepunkter og legendeportrætter.
Tilskuertal
Top-gennemsnit på Stade Léon-Bollée blev sat i debutsæsonen i Ligue 1 (12 683 tilskuere; 76 % belægning). Stadionrekord på MMArena er 24 375 (åbningskamp mod Ajaccio 2011).
Nuværende førsteholdstrup (2025-26)
Komplet spillerliste offentliggøres officielt i juli 2025; nedenstående giver et øjebliksbillede pr. 6. juli 2025.
| Nr. | Spiller | Position | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| Information opdateres før sæsonstart. | |||
Perspektiver og målsætninger
Efter den nylige tilbagevenden til Ligue 2 opererer Le Mans FC med et erklæret mål om at konsolidere sig som professionel klub, bevare økonomisk balance og fortsætte akademiets stærke tradition. Visionen – fremlagt af præsident Thierry Gomez – er langsigtet: at gøre klubben til en stabil top-30-institution i fransk fodbold, bygge på lokale kræfter og gradvist øge stadionudnyttelsen i et område kendt for motorsport, men nu igen også for passioneret fodbold.
Kildeliste
Litteratur: Dictionnaire historique des clubs de football français (1999) samt øvrige offentligt tilgængelige klub- og liga-statistikker.