Lille OSC
Grundlagt: 1944
Liga: Ligue 1
Placering: #8
Hjemmebane
Decathlon Arena – Stade Pierre-Mauroy
261, Boulevard de Tournai, l'Hôtel de Ville, Villeneuve d'Ascq
Kapacitet: 50083
Overflade: Græs
Lille OSC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Lille OSC i år.
Lille OSCKommende Kampe
Runde 1
Brest
Runde 2
Lille OSC
Runde 3
FC Lorient
Runde 4
Lille OSC
Runde 5
RC Lens
Runde 6
Lille OSC
Runde 7
Lille OSC
Runde 8
FC Nantes
Runde 9
Lille OSC
Runde 10
OGC Nice
Runde 11
Lille OSC
Runde 12
RC Strasbourg
Runde 13
Lille OSC
Runde 14
Le Havre AC
Runde 15
Lille OSC
Runde 16
AJ Auxerre
Runde 17
Lille OSC
Runde 18
Paris Saint-Germain
Runde 19
Lille OSC
Runde 20
Olympique Lyonnais
Runde 21
FC Metz
Runde 22
Lille OSC
Runde 23
Angers SCO
Runde 24
Lille OSC
Runde 25
Lille OSC
Runde 26
Stade Rennais
Runde 27
Olympique de Marseille
Runde 28
Lille OSC
Runde 29
Toulouse FC
Runde 30
Lille OSC
Runde 31
Paris FC
Runde 32
Lille OSC
Runde 33
AS Monaco
Runde 34
Lille OSC
Lille OSC Stillinger
Her kan du se Lille OSCs Ligue 1 stilling. Lille OSC ligger lige nu på 8 plads i Ligue 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Lille OSC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på Lille OSCs hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Lille OSC er med i:
Marc-Aurèle Caillard
Goalkeeper
Trøje #16
Lucas Chevalier
Goalkeeper
Trøje #18
Aïssa Mandi
Defender
Trøje #2
Thomas Meunier
Defender
Trøje #3
Bafodé Diakité
Defender
Trøje #4
Ismaily Santos
Defender
Trøje #6
Vincent Burlet
Defender
Trøje #11
Isaac Cossier
Defender
Trøje #13
Alexsandro Ribeiro
Defender
Trøje #14
Gabriel Gudmundsson
Defender
Trøje #15
Tiago Santos
Defender
Trøje #22
Benjamin André
Midfielder
Trøje #6
Nabil Bentaleb
Midfielder
Trøje #6
Ayyoub Bouaddi
Midfielder
Trøje #7
Ngal'ayel Mukau
Midfielder
Trøje #8
Hákon Arnar Haraldsson
Midfielder
Trøje #17
Ethan Lottin
Midfielder
Trøje #18
André Gomes
Midfielder
Trøje #19
Edon Zhegrova
Midfielder
Trøje #23
Osame Sahraoui
Attacker
Trøje #11
Younes Lachaab
Attacker
Trøje #12
Matias Fernandez-Pardo
Attacker
Trøje #19
Mohamed Bayo
Attacker
Trøje #20
Soriba Diaoune
Attacker
Trøje #33Lille OSC Historie og Info
Lille Olympique Sporting Club, bedre kendt under forkortelsen LOSC eller blot Lille, er en af Frankrigs mest traditionsrige fodboldinstitutioner. Klubben har siden stiftelsen i efteråret 1944, som resultat af en fusion mellem to stærke lokale foreninger – Olympique Lillois og Sporting Club Fivois – udviklet sig fra regional stormagt til internationalt anerkendt talentfabrik, og har med sine karakteristiske røde, hvide og blå farver vundet tilsammen fire franske mesterskaber, seks pokaltitler, ét Trophée des Champions samt flere triumfer på europæisk sekundær scene.
Med tilnavnet Les Dogues, ’mastalff ernes’, har LOSC gennem årtierne været kendt for sin krigeriske, men disciplinerede spillestil, sin evne til at (gen)opfinde sig selv efter nedture, og ikke mindst for et ungdomsakademi, der har leveret en imponerende strøm af talenter til både fransk og international fodbold. Samtidig har klubben i flere omgange været tvunget ud i grundlæggende forandringer – fra nedrykning og økonomisk kollaps i 1960’erne til delvist kommunal overtagelse i 1980, privatisering omkring årtusindskiftet, og senest investor-skifte i 2020 – men er hver gang vendt tilbage til den sportslige top.
I dag spiller Lille OSC sine hjemmekampe på det topmoderne Decathlon Arena – Stade Pierre-Mauroy i Villeneuve-d’Ascq, råder over et af landets mest avancerede træningsanlæg, Domaine de Luchin, og ledes siden december 2020 af formand Olivier Létang. Klubben har siden 2024 igen ambitioner om at gøre sig gældende i UEFA Champions League efter en ny kvalifikation via Ligue 1, og fremstår dermed som et forbillede på, hvordan solid talentudvikling, taktisk innovation og økonomisk omstilling kan gå hånd i hånd i moderne topfodbold.
Historisk overblik
Fusionen og den stærke efterkrigstid (1944-1955)
Sammenlægningen af de to førkrigsklubber blev formelt vedtaget 23. september 1944 og registreret 25. november samme år. Allerede i debutsæsonen nåede den nye enhed finalen i Coupe de France, og blot ét år senere – i sæsonen 1945-46 – vandt man det første nationale ’double’ med både mesterskab og pokal. Presse og publikum døbte holdet La Machine de Guerre på grund af den ubarmhjertige dominans.
Inden for de næste ti år kom yderligere ét mesterskab (1954) og fire pokalsejre til, anført af profiler som Jean Baratte, François Bourbotte, René Bihel og Marceau Somerlinck. Klubben nåede også finalen i den prestigefyldte Latin Cup i 1951. Rekorder som fem pokalfinaler i træk (1945-49) og tre på hinanden følgende sejre (1946-48) cementerede status som tidens stærkeste franske klub.
Nedtur og elevatorfodbold (1955-1978)
Den sportslige guldalder blev afløst af økonomiske problemer – kulminerende med første nedrykning i 1956 og en anden i 1958. I 1969 måtte klubben helt opgive professionel status. I 1970’erne fulgte en opslidende rytme af oprykninger og nedrykninger mellem Division 1 og Division 2, mens gælden voksede, og stadionsituationen blev stadigt mere presset. Trods kortvarige højdepunkter, som mesterskabet i D2 1974 og sjettepladsen i Division 1 1979, forblev klubben ustabil.
Kommunal redningsaktion og stille stabilisering (1980-1997)
I 1980 omdannedes LOSC til en SAEMS, hvor byen Lille sad som hovedaktionær. Det gav midlertidig ro på økonomien, men sportsligt presterede man sjældent over midterplaceringer. Perioden bød dog på to semifinaler i Coupe de France (1983 & 1985) samt en sjetteplads i 1991 under Jacques Santini. Endnu en gældskrise i midten af 1990’erne ledte dog til risiko for tvangsdegradering, som kun blev afværget ved støtte fra kommunale instanser. Trods dette rykkede man ud i 1997.
Privatisering, Halilhodžić og Champions League-gennembrud (1997-2002)
Klubben blev privatiseret i 1999. Investorparret Luc Dayan/Francis Graille sikrede stabil finansiering, mens Vahid Halilhodžić på banen stod for en markant defensiv organisation. LOSC vandt Division 2 overlegent i 2000 og tog i debutsæsonen i Division 1 (2000-01) en overraskende tredjeplads, som gav adgang til Champions League. Her slog man Parma i kvalifikationen og nåede gruppespillet, inden man som nummer tre gik videre til UEFA-cuppen og eliminerede Fiorentina.
Garcia-æra, nyt træningsanlæg og første titel siden 1955 (2002-2011)
Efter Claude Puel-perioden (2002-08) med Cup Intertoto-triumfen 2004 og to CL-gruppespil, tog Rudi Garcia over. Med moderniseringen af Domaine de Luchin (2007) og senere opførelsen af Grand Stade (åbnet 2012) fik klubben topfaciliteter. Sæsonen 2010-11 kulminerede i klubbens andet ’double’: Ligue 1-guld og Coupe de France-triumf – 56 år efter den foregående.
Fra forventningspres til sportslig pendulsvingning (2011-2017)
Flytningen til det nye stadion – nu Stade Pierre-Mauroy – samt store transfers blev af medierne udlagt som ’dimension-skifte’. Men i Europa rakte resultaterne ikke længere end til gruppespil, og i ligaen strakte spændet sig fra andenpladsen i 2014 til en 16. plads i 2016. Finalen i Coupe de la Ligue 2016 tabtes til PSG.
Lopez-projektet, turbulens og genrejsning (2017-2020)
Gérard Lopez overtog aktiemajoriteten i 2017 og ansatte Marcelo Bielsa til at føre et ungt, offensivt projekt ud i livet. Satsningen startede kaotisk; Bielsa blev suspenderet, og holdet var i akut nedrykningsfare, indtil Christophe Galtier reddede overlevelse. Under Galtier bed forbedringerne sig fast: andenplads i 2019 med ’BIP-BIP’-kæden (Bamba-Ikoné-Pépé) og Champions-League-deltagelse 2019-20.
Merlyn-Partners, Létang og fjerde mesterskab (2020-)
I december 2020 blev klubben solgt til Merlyn Partners efter pres fra kreditorer. Sportsligt fortsatte momentum: I 2020-21 snuppede LOSC sit fjerde Ligue 1-trofæ, to point foran PSG, og sikrede året efter sin første Trophée des Champions. Efter Galtier fulgte Jocelyn Gourvennec én sæson, inden Paulo Fonseca overtog (2022). Under portugiseren nåede holdet kvartfinalen i UEFA Conference League 2024, og i Ligue 1 2023-24 blev det til fjerdeplads – akkurat nok til Champions League-kvalifikation, hvor man i 2024-25-udgaven slog Fenerbahçe og Sparta Prag ud og leverede bemærkelsesværdige gruppesejre over Real Madrid og Atlético, hvilket sikrede ottendedelsfinale mod Dortmund.
Klubbens identitet
Farver og trøjer
- 1944-1998: Hvid hjemmetrøje med rød ’V’ og blå shorts – kombinerer Olympique Lillois’ hvide/røde med SC Fivois’ blå.
- Siden 1999: Rød dominerende hjemmetrøje; hvid udebane. Sæson 2016-17 markerede 70-året for det første double med en retro-hvid hjemmetrøje.
- Third kit: Initielt blå; siden 2000’erne ofte sort eller gul inspireret af det flamske løvebanner.
Logo-udvikling
| Periode | Kendetegn |
|---|---|
| 1946-1980’erne | Byvåbenets fleur-de-lys i rød/hvid, senere blå kant. |
| 1981-2002 | Dogue springer ud af fleur-de-lys; ’Lille Métropole’ tilføjes. |
| 2002-2012 | Moderne, markedsført badge med dogue og stort ’LOSC’. |
| 2012-2018 | Fleur-de-lys får prominens; skæv akse symboliserer passionens flamme. |
| Siden 2018 | Pentagonform inspireret af byens citadel; hund & fleur-de-lys side om side. |
Stadioner gennem tiden
Stade Henri-Jooris (1902-1975)
Lå ved Deûle-kanalen tæt på citadellet; kapacitet op mod 28.800. Efter tag-kollaps 1946 gennemgik stadionet renovation, men hinderede senere kanaludvidelser førte til lukning.
Stade Grimonprez-Jooris (1975-2004)
Opført i Vauban-parken på kun et år. Kapacitet indledningsvis 25.340, senere reduceret til 17.000 før en midlertidig tribune øgede tallet til 21.128. Planer om Grimonprez-Jooris II (35.000 pladser) blev bremset af fredningssager; anlægget blev revet ned 2010-11.
Stadium Lille Métropole (2004-2012, midlertidigt)
18.000 pladser i Villeneuve-d’Ascq, oprindelig bygget 1976 til kommunale formål. Husede Champions-League-kval og ligakampe; var scenen for flere publikumsrekorder, bl.a. 17.906 mod Marseille 2011.
Decathlon Arena – Stade Pierre-Mauroy (2012-)
- Kapacitet 50.157; indviet 17. august 2012 mod Nancy.
- Retractable roof og flytbart gulv muliggør koncerter og basket, tennis m.m.
- Tilskuerrekord: 49.712 (Lille-PSG 5-1, april 2019).
Organisation og ledelse
Ejerskabshistorik
| År | Hovedaktionær | Nøglebegivenhed |
|---|---|---|
| 1944-1980 | Foreningsdrevet | Klubben som traditionel sportsklub. |
| 1980-1999 | SAEMS – Lille kommune majoritet | Reddet af offentlige midler. |
| 1999-2017 | SOCLE & efterfølgere (Dayan, Graille, siden Seydoux) | Privatisering, professionalisering. |
| 2017-2020 | L Holding – Gérard Lopez | Investering via LBO, fokus på trading. |
| Siden 2020 | Callisto Sporting (Merlyn Partners) | Refinansiering; Létang udnævnes præsident. |
Præsidenter i udvalg
- Louis Henno (1944-59): 15 år ved roret; kaldes ”Louis XIX”.
- Bernard Lecomte (1994-97): Afgørende i undgåelse af administrativ nedrykning.
- Michel Seydoux (2002-2017): Æraen med Luchin, Pierre-Mauroy og doublen 2011.
- Gérard Lopez (2017-2020): Introducerede LOSC Unlimited-strategien.
- Olivier Létang (2020- ): Sportslig succes og gældssanering kombineret.
Sportslig ledelse
Direktørrollerne har inkluderet navne som Luis Campos (2017-2020), hvis transferstrategi gav store netto-plusser, og senere sportsdirektører i Merlyn-regi. På trænersiden er André Cheuva stadig den mest vindende med fem store titler, mens Christophe Galtier førte holdet til seneste mesterskab.
Talenter, trænere og profiler
Markante trænere
| Periode | Træner | Titler |
|---|---|---|
| 1946-59 | André Cheuva | 4 × Coupe de France, 1 × Ligue 1 |
| 2002-08 | Claude Puel | Intertoto 2004, 2 × CL-kvalifikation |
| 2008-13 | Rudi Garcia | Double 2011 |
| 2017-21 | Christophe Galtier | Ligue 1 2021, Trophée des Champions 2021 |
Spillere med flest kampe
| Spiller | Kampe | Periode |
|---|---|---|
| Marceau Somerlinck | 433 | 1944-57 |
| Grégory Tafforeau | 350+ | 2001-09 |
| Rio Mavuba | 370 | 2008-17 |
Topscorere gennem tiderne
- Jean Baratte – 218 mål, heraf 167 i D1.
- Moussa Sow – Liga-topscorer 2010-11 med 25 mål.
- Nicolas Pépé, Victor Osimhen og Jonathan David har alle tangeret klubrekorder for transferindtægter.
Landsholdsprofiler (Frankrig)
Fra Jules Bigot og Jean Baratte (debut 1944) over Yvon Douis (VM 1958) til Mathieu Debuchy (EM 2012) og Mike Maignan (debut 2020) har LOSC i alt produceret flere end tre dusin A-landsholdsspillere til Les Bleus.
Sportlige meritter
Trofæ-oversigt
| Kategori | Titler | Seneste |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 4 | 2021 |
| Coupe de France | 6 | 2011 |
| Trophée des Champions | 1 | 2021 |
| Division 2-mesterskaber | 4 | 2000 |
| UEFA Intertoto Cup | 1 | 2004 |
Europæisk historik
- 9 deltagelser i Champions League – knockout-fase nået 2006-07, 2021-22 og 2024-25.
- 9 gange i Europa/UEFA League – bedste resultat 1/8-finale 2005 & 2010.
- Conference League-kvartfinale 2024.
- Intertoto-vinder 2004.
Udvalgte klubrekorder
- Største ligasejr: 10-1 mod Béziers (1957).
- Største europæiske sejr: 5-1 ude over Slavia Prag (Europa League 2010).
- Flest ligasejre i træk: 11 (1949-50 overgang).
- Flest clean sheets i én Ligue 1-sæson: Mike Maignan 21 (2020-21).
Nuværende førsteholdstrup (sæson 2025-26)
| # | Position | Spiller | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| 1 | Målmand | Lucas Chevalier | 🇫🇷 |
| 9 | Angriber | Jonathan David | 🇨🇦 |
| … | … | (yderligere spillere jf. officiel liste) |
NB: fuld trup kan ses på klubbens officielle hjemmeside; ovenstående er forkortet oversigt.
Trænings- og talentmiljø
Domaine de Luchin
Købt i 2004 for 600.000 € på grund af stor grund og nærhed til Lille. Omfatter separat professionel bygning (700 m²), akademiblok (3.000 m²), otte græsbaner, én hybrid, én kunst, fysioterapi, videorum og ’Terrain Eden Hazard’. DTN klassificerer centret i kategori A (infrastruktur) og klasse A (resultater).
Reserve- og ungdomshold
- Reservehold: National 3 (gruppe I) siden 2022-23; tidligere CFA-vindere 2002.
- U19: Vinder af Coupe Gambardella 1960; finaler 1955 & 2000.
- U17/U15: Nationale mesterskaber 1989 (U16) og 1997 (U15).
Kvindesektionen
Stiftet 2015 via fusion med FF Templemars-Vendeville. Oprykkede til D1 Arkema i 2017, faldt igen 2019, men vendte tilbage efter gruppesejr i D2 2022-23. Første Coupe de France-finale i 2023 (1-3 mod Lyon).
Økonomi og forretningsmodel
Budget og indtægtskilder
Tv-indtægter steg fra ca. 10 M€ i starten af 00’erne til over 45 M€ i 2011, i takt med sportslig succes. Udgifter til Luchin-driften udgør ca. 6 M€ årligt. Champions-League-deltagelser har været afgørende for positivt resultat (6,9 M€ i 2006). Mellem 2010 og 2020 genererede storsalg af spillere som Hazard, Pépé og Osimhen høje transferoverskud.
Største handler
| Køb | Salg | ||
|---|---|---|---|
| Jonathan David | 32 M€ (2020) | Victor Osimhen | 81,3 M€ (2020) |
| Renato Sanches | Résultat> 20 M€ (2019) | Nicolas Pépé | 80 M€ (2019) |
Sponsorer og udstyrsleverandører
Fra Pel d’Or og Peaudouce over Shopi, ING Direct og især Partouche (15 års trofasthed) til nutidens Cazoo har trøjen været eftertragtet reklameplads. Udstyr har været fra Le Coq Sportif til nuværende partner New Balance (kontrakt til 2026).
Tilskuere, supporterkultur og rivalisering
Tilskuerudvikling
Publikumsrekord i gennemsnit: 40.593 (2012-13). Lavpunkt 1969-70 (1.264). Antallet af faste sæsonkort steg fra 5.300 (2004-05) til over 30.000 efter flytning til Pierre-Mauroy.
Supportergrupper
- Dogues Virage Est (DVE) – stiftet 1989; placeret i Nord-tribunen.
- Dogues Devils, Go Rijsel Spirit, m.fl.
- Samarbejde med fair-play-organisationen Doggies.
Derby du Nord
Oppositionen mod RC Lens er blandt de mest intense i Ligue 1. Afstanden på 40 km og sociale stereotyper (Lilles ’borgerlige’ kontra Lens’ ’minearbejdere’) har skabt stærk identitetsskabende kamp. Lille har klart flest samlede titler og en positiv indbyrdes statistik.
Medieplatforme og omdømme
LOSC har egen medieafdeling, LOSC Médias, som driver website, web-tv, magasinet LOSC In The City og audio-streamen LOSC Live. Klubben ejer desuden aktier i den regionale nyhedskanal Grand Lille TV. Nationale meningsmålinger (Ipsos 2006, IFOP 2009, LH2 2010) placerer LOSC som top-6 brand i fransk fodbold; regionalt i Hauts-de-France topper man popularitetsbarometre foran Lens.
Statistikker og ranglister
UEFA-koefficient (maj 2025)
LOSC ligger nummer 31 i Europa – femtebedste franske klub.
Historisk ligaværdighed
65 sæsoner i den bedste række placerer Lille som nummer seks på den historiske Ligue-1-tabel.
Afsluttende perspektiv
Lille OSC står i 2020’erne som et pragteksempel på fransk fodbolds evne til kontinuerlig fornyelse. Fra den første efterkrigsdrøm til moderne finansiel fodboldvirkelighed har Les Dogues bevist, at man kan kombinere lokalt forankret identitet med international ambition. Klubbens filosofi om målrettet talentudvikling, strategisk rekruttering og økonomisk ansvarlighed synes – trods markante udsving – at have bragt nordfranskmændene tilbage på et niveau, hvor både nationale titler og europæiske eventyr er realistiske sigtelinjer. Samtidig forbliver rivaliseringen med Lens, kulturen omkring mastiffen og forbindelsen til regionen centrale elementer i fortællingen om et af Frankrigs mest markante fodboldflagskibe.