Montpellier HSC
Hjemmebane
Stade de la Mosson-Mondial 98
Avenue de Heidelberg, Montpellier
Kapacitet: 32939
Overflade: Græs
Montpellier HSC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Montpellier HSC i år.
Montpellier HSCKommende Kampe
Runde 1
Montpellier HSC
Runde 2
Le Mans FC
Runde 3
Troyes
Runde 4
Montpellier HSC
Runde 5
EA Guingamp
Runde 6
Montpellier HSC
Runde 7
Montpellier HSC
Runde 8
Stade Lavallois
Runde 9
Montpellier HSC
Runde 10
USL Dunkerque
Runde 11
Montpellier HSC
Runde 12
Clermont Foot
Runde 13
Montpellier HSC
Runde 14
Montpellier HSC
Runde 15
Stade de Reims
Runde 16
Montpellier HSC
Runde 17
Grenoble Foot 38
Runde 18
Montpellier HSC
Runde 19
AC Ajaccio
Runde 20
SC Bastia
Runde 21
Montpellier HSC
Runde 22
AS Saint-Étienne
Runde 23
Montpellier HSC
Runde 24
Rodez AF
Runde 25
Montpellier HSC
Runde 26
AS Nancy
Runde 27
Montpellier HSC
Runde 28
Pau FC
Runde 29
Montpellier HSC
Runde 30
FC Annecy
Runde 31
Montpellier HSC
Runde 32
Amiens SC
Runde 33
Montpellier HSC
Runde 34
Red Star FC
Montpellier HSC Stillinger
Her kan du se Montpellier HSCs Ligue 2 stilling. Montpellier HSC ligger lige nu på 10 plads i Ligue 2 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AC Ajaccio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Amiens SC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Saint-Étienne
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Clermont Foot
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
EA Guingamp
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Troyes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
FC Annecy
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Grenoble Foot 38
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Le Mans FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Montpellier HSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
AS Nancy
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Pau FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Red Star FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Rodez AF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
SC Bastia
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Lavallois
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Stade de Reims
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
USL Dunkerque
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Montpellier HSC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på Montpellier HSCs hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som Montpellier HSC er med i:
Falaye Sacko
Defender
Trøje #2
Boubakar Kouyaté
Defender
Trøje #4
Modibo Sagnan
Defender
Trøje #5
Bećir Omeragić
Defender
Trøje #5
Christopher Jullien
Defender
Trøje #6
Yaël Boudzoumou
Defender
Trøje #12
Julien Laporte
Defender
Trøje #15
Théo Sainte-Luce
Defender
Trøje #17
Lucas Davin
Defender
Trøje #21
Enzo Mbiayi
Defender
Trøje #29
Craig Mamilo
Defender
Trøje #43
Naoufel Hannach
Defender
Trøje #45
Wilfried Bille
Defender
Trøje #49
Jordan Ferri
Midfielder
Trøje #6
Joris Chotard
Midfielder
Trøje #10
Téji Savanier
Midfielder
Trøje #11
Khalil Fayad
Midfielder
Trøje #13
Tanguy Coulibaly
Midfielder
Trøje #18
Théo Chennahi
Midfielder
Trøje #44
Birama Touré
Midfielder
Trøje #60
Alexandre Mendy
Attacker
Trøje #9
Nicolas Pays
Attacker
Trøje #10
Nathanaël Mbuku
Attacker
Trøje #11
Victor Orakpo
Attacker
Trøje #13
Junior Ndiaye
Attacker
Trøje #15
Axel Gueguin
Attacker
Trøje #19
Glenn Ngosso
Attacker
Trøje #28
Yanis Issoufou
Attacker
Trøje #39
Simon Cara
Attacker
Trøje #46Montpellier HSC Historie og Info
Montpellier Hérault Sport Club – som oftest blot kaldet Montpellier HSC eller MHSC – er en af Sydfrankrigs mest traditionsrige fodboldinstitutioner. Klubben har sine rødder helt tilbage til 1919, men har også været igennem talrige fusioner, navneskift og økonomiske rutsjeture, før den i dag fremstår som et moderne ligahold på næstøverste niveau i det franske ligasystem. Selv om resultaterne har svinget, spænder historien fra tidlige triumfer i Coupe de France, over genopstandelsen under Louis Nicollin i 1970’erne og 1980’erne, til det sensationelle franske mesterskab i 2012 og den seneste tilbagevenden til Ligue 2 i 2025.
Mellem alle højdepunkterne gemmer sig fortællinger om lokale helte, internationale stjerner og store personligheder på såvel leder- som trænerbænk. Legender som Laurent Blanc, Roger Milla, Carlos Valderrama, Éric Cantona og Olivier Giroud har alle båret de orange-blå farver, mens familien Nicollin – først patriarken Louis og siden sønnen Laurent – har sat et uudsletteligt aftryk på klubbens identitet, kultur og daglige drift.
Samtidig har Montpellier HSC udviklet en stærk ungdomssektor, etableret et markant kvindehold, skabt et bredt netværk af fans og ultras og spillet en fremtrædende rolle i kampen mod diskrimination i fransk fodbold. Denne artikel giver et dybdegående indblik i alle facetter af klubben – fra de første træningspas på en bar mark i 1919 til nutidens planer om et helt nyt stadion opkaldt efter Louis Nicollin.
Historisk udvikling
Tidlige år (1919-1939)
Klubben blev født som Stade Olympique Montpelliérain (SOM) i august 1919, da forretningsfolk og sportsentusiaster fra byen samlede kræfterne under paraplyorganisationen Association Générale Sportive Montpelliéraine. Fodboldsektionen voksede hurtigt takket være en fusion med La Vie au Grand Air du Languedoc, hvilket gav en talentmasse, der allerede i 1929 kulminerede i den første store succes: en sejr i Coupe de France efter lokal derby-finale mod FC Sète.
Årene op til Anden Verdenskrig var præget af solide placeringer i den nystiftede professionelle Division 1, inden økonomiske vanskeligheder og skift mellem 1. og 2. division satte ind. Klubben nåede sin anden Coupe de France-finale i 1931, men tabte til Club Français. Med overgang til professionel status i 1932 blev SOM en af de 20 pionerforeninger i den første franske ligasæson.
Krigstid og efterkrigskrise (1939-1969)
Krigen betød nødturneringer, fusioner og navneskift. Under Vichy-regimet blev fodbold og rugby i byen tvunget sammen i Union des Sports Olympiques Montpelliérains (USOM). Efter fredsslutningen blev de to første Division 2-mesterskaber vundet i 1946 og 1961, men ustabile finanser var konstant til stede. I 1950’erne noterede man både rekordstore nederlag, præsidenter der blev bortvist for økonomiske uregelmæssigheder samt den unikke hændelse, at en katolsk præst – chanoine Ferdinand Bessède – sad i præsidentstolen.
Fra Littoral til La Paillade (1969-1974)
En omfattende omstrukturering af det franske ligasystem i 1970 tvang klubben til endnu en forvandling: Stade Olympique Montpelliérain blev til Montpellier Littoral SC og senere Montpellier La Paillade SC Littoral (MPSCL) efter fusion med den hurtigt voksende forstadsklub AS Paillade. Resultaterne var dog fortsat svingende, og i november 1974 trådte skralde-entreprenøren Louis Nicollin ind som medpræsident og reelt redningsmand.
Nicollin-æraen: Ekspresmarch mod toppen (1974-1989)
- 1975: Fleury Di Nallo hentes, og holdet rykker op fra Division d’Honneur.
- 1980: Oprykning til Division 1 med én af tidens bedste defensiver.
- 1981-1982: Nedrykning efter en sæson præget af brede nederlag (bl.a. 0-7 mod Nantes).
- 1987: Tredje nationale Division 2-titel – med Roger Milla, Laurent Blanc og Gérard Bernardet som offensive profiler.
- 1988-1989: 3. plads i Division 1 og kvalifikation til UEFA-turnering.
Omprofilering og nationale titler (1989-1999)
I 1989 blev navnet Montpellier Hérault Sport Club officielt. Støtten fra departementet Hérault og byen gjorde det muligt at hente navne som Carlos Valderrama og Éric Cantona, mens Aimé Jacquet kortvarigt stod i spidsen. En turbulent sæson endte med overlevelse i ligaen og den anden Coupe de France-pokalsejr (1990), hvor Cantona, Ferhaoui og Blanc sikrede triumfen.
| Store nationale titler 1989-1999 | År |
|---|---|
| Coupe de France | 1990 |
| Coupe de la Ligue (sommerudgave) | 1992 |
| UEFA Intertoto Cup | 1999 |
Montpellier nåede kvartfinale i Cup Winners’ Cup 1991 efter at have slået PSV Eindhoven og Steaua București, men måtte bøje sig for Manchester United. I hjemlig liga lå klubben generelt i midterfeltet trods finaler i Coupe de la Ligue (1994) og Coupe de France (1994).
Nedrykning, genopbygning og mesterskabssensation (1999-2012)
Nedrykningen i 2000 markerede afslutningen på 13 års kontinuerligt Ligue 1-spil. Et hurtigt comeback til øverste række i 2001 blev kortvarigt, og i 2004 befandt MHSC sig igen i Ligue 2. Først med træner Rolland Courbis i 2007-2009 vendte optimismen, og i 2009 sikrede man oprykning via en dramatisk sidste spillerunde sejr over Strasbourg.
René Girard tog herefter over og leverede klubbens højdepunkt i 2011-2012. Med Olivier Giroud som ligatopscorer (21 mål) og John Utaka som afgørende målskytte i sæsonafslutningen mod Auxerre satte Montpellier sig sensationelt på Ligue 1-tronen tre point foran Paris Saint-Germain.
Udfordringer og tilbagegang (2013-2025)
Det efterfølgende Champions League-eventyr endte med 9. plads i ligaen og sidsteplads i gruppespillet. Trænerskift – fra Jean Fernandez til Rolland Courbis og videre til Michel Der Zakarian – prægede det næste årti, mens dødsfaldet af Louis Nicollin i 2017 var en følelsesladet milepæl. Sønnen Laurent overtog formelt ledelsen. Trods enkelte solide sæsoner kulminerede nedadgående formkurve i april 2025 med degradering til Ligue 2 efter 16 år i toppen.
Identitet og symbolik
Debat om stiftelsesår
Historikere peger på 1919 som klubbens fødselsår, mens ledelsen siden 1974 har fremhævet Nicollins indtræden som ”genfødsel”. Årstallet 1974 pryder derfor nuværende emblem, og 30- og 40-års jubilæer blev fejret i henholdsvis 2004 og 2014.
Navneudvikling
| Periode | Klubnavn |
|---|---|
| 1919-1926 | Stade Olympique Montpelliérain (SOM) |
| 1926-1937 | Sports Olympiques Montpelliérains |
| 1937-1941 | Stade Olympique Montpelliérain |
| 1941-1944 | Union des Sports Olympiques Montpelliérains (USOM) |
| 1970-1974 | Montpellier Littoral SC |
| 1974-1976 | Montpellier La Paillade SC Littoral |
| 1976-1989 | Montpellier Paillade SC |
| 1989- | Montpellier Hérault SC |
Farver og trøjer
Originalt spillede klubben i hvidt med rødt skjold – farverne fra Montpelliers byvåben. Via diverse fusioner indførtes blå, og i 1989 blev blå-hvide nuancer påbudt af bystyret. Året efter tilføjedes orange efter ønske fra departementet Hérault. Siden har ”orange & blå” været kendetegnende, mens rød-hvide dragter optræder som alternative sæt.
Stadion og faciliteter
Fra parc des Sports til Stade de la Mosson
- 1920-1922: Stade des Aubes – åbent og ufærdigt anlæg, hurtigt forladt.
- 1923-1968: Parc des Sports (Pont Juvénal) – op til 18 000 pladser; nedlagt da stadion blev forældet.
- 1968-1974: Stade Richter – moderne men atmosfæreløst; publikumsfald til under 1 000.
- 1974- : Stade de la Mosson – oprindelig lokal bydelsscene, gradvist udbygget til 35 500 siddepladser for VM 1998, aktuelt ca. 32 900 af sikkerhedshensyn.
Alvorlige oversvømmelser i 2014 tvang klubben til midlertidigt at flytte hjemmekampe til rugby-stadionet Stade Yves-du-Manoir. Planer om et nyt, 25 000-30 000 sæders Stade Louis Nicollin ved Domaine de Grammont blev præsenteret i 2016, med navngivning bekræftet af borgmester Philippe Saurel efter Louis Nicollins bortgang.
Træningsanlæg og akademi
Domaine de Grammont fungerer som base for både førstehold, reserve og ungdom. Centeret, etableret i 1978, har givet talrige talenter videre til topfodbold – syv senere franske A-landsholdsspillere er vokset ud af rækkerne her, bl.a. Laurent Blanc, Mapou Yanga-Mbiwa og Rémy Cabella. I det nationale ranking for centre de formation har Montpellier flere gange ligget i top 10.
Organisatorisk struktur
Juridisk konstruktion
Klubben drives som en société anonyme sportive professionnelle (SASP) med et kapitalgrundlag på 610 000 €. SASP’en ejer alle professionelle aktiviteter, mens den tilknyttede foreningsdel varetager amatørafdeling og ungdom.
Ledelse og stab (2025)
| Funktion | Navn |
|---|---|
| Præsident | Laurent Nicollin |
| Formand for amatørafdeling | Gilbert Varlot |
| Sportsdirektør | Bruno Carotti |
| Ungdomschef | Francis De Taddeo |
| Cheftræner | Zoumana Camara |
| Assistenttræner | Ghislain Printant |
| Førsteholdstræner | Hilton |
| Målmandstræner | Robin Gasset |
| Fysisk træner | Claude Duvergne |
| Scout | Adrien Bordeau |
Økonomi, budget og sponsorer
I sæsonen 2015-2016 kom 59 % af omsætningen (23,6 M€) fra TV-indtægter. Sponsorer og reklame gav 6,2 M€, mens kampdagsindtægter udgjorde beskedne 2,2 M€. Nike har siden 2000 leveret trøjer, og hovedpartnere har i nyere tid bl.a. været Sud de France, Dyneff og Groupe Nicollin. Trods udsving har klubben generelt balanceret sine regnskaber ved at kombinere spillersalgsgevinster med lønrestriktioner.
Sportslige resultater og meritter
Palmarès
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 1 | 2011-12 |
| Ligue 2 / Division 2 | 3 | 1945-46, 1960-61, 1986-87 |
| Coupe de France | 2 | 1928-29, 1989-90 |
| Coupe de France – finaler | +2 finaler | 1930-31, 1993-94 |
| Coupe de la Ligue | 1 | 1992 |
| Coupe de la Ligue – finaler | +2 finaler | 1994, 2010-11 |
| UEFA Intertoto Cup | 1 | 1999 |
Europæiske højdepunkter
- 1990-91: Kvartfinale i Cup Winners’ Cup (tabt til Manchester United).
- 1997 & 1999: Finaler i Intertoto – triumf i 1999 via samlet sejr over Hamborg.
- 2012-13: Deltager i Champions League-gruppespil (to uafgjorte mod Schalke 04).
Klubrekorder
| Rekord | Spiller / Dato | Tal |
|---|---|---|
| Flest kampe | Pascal Baills | 429 |
| Flest mål | Laurent Blanc | 84 |
| Største sejr (D1) | vs Stade Brestois 1987-88 | 6-0 |
| Største nederlag (D1) | vs FC Nantes 1981-82 | 0-7 |
| Højeste tilskuertal | 29 507 (vs Marseille, 2001) | — |
Trup og talentudvikling
Førsteholdstrup
Den aktuelle trup (juli 2025) består af både egenudviklede profiler og erfarne spillere. Officielle numre, nationaliteter og kontraktdata offentliggøres løbende af klubben.
Reserve og ungdom
Reserveholdet spiller i National 3 og består primært af U-20-spillere suppleret af seniorspillere i genoptræning. U-19-holdet har vundet Coupe Gambardella tre gange (1996, 2009, 2017) og leveret en perlerække af landsholdsemner.
Kvindeholdet
Efter fusion i 2001 blev Montpellier HSC’s kvindehold integreret i klubstrukturen. Holdet konkurrerer på højeste nationale niveau og spiller hjemmekampe på forskellige stadioner i omegnen af Montpellier, herunder Gramont og Sussargues.
Supporterkultur
Tilskuertal og image
Klubbens gennemsnit nåede rekord med 18 980 fans per kamp i 2009-10. Undersøgelser har vist, at over to tredjedele af regionens befolkning sympatiserer med MHSC, der beskrives som sympatisk, dynamisk og talentudviklende.
Ultras og fan-grupper
- Club Central des Supporters – stiftet 1977, placeret i tribunen ”Larzac”.
- Butte Paillade 91 (BP91) – historisk ultragruppe i ”Étang de Thau”.
- Armata Ultras 2002 – antiracistisk gruppering (sat i bero i 2023).
- Tidligere grupper: Aigles Bleus, Ultras Languedoc, Camarga Unitat m.fl.
Rivaliseringer
Den ældste duel var mod FC Sète, især i mellemkrigstiden. Senere har kampe mod Nîmes Olympique defineret sydfransk fodboldrivalitet med høj passion og til tider uroligheder. Opgør mod AS Béziers og Olympique Alès har derimod historisk haft fredeligere atmosfære.
Socialt engagement
Kampen mod diskrimination
I oktober 2022 arrangerede klubben en temadag mod homofobi. I januar 2023 blev enkelte tilskuere idømt retsefterforskning for homofobiske bannere – et initiativ, som klubben, myndighederne og spillertruppen i fællesskab fordømte.
Legender og nøglepersoner
Nationale A-landsholdsspillere i klubtrøjen
- Laurent Blanc
- Éric Cantona
- Pascal Baills
- Bruno Martini
- Olivier Giroud
- Mapou Yanga-Mbiwa
- Rémy Cabella
Udvalgt ’All-Star’-hold 1974-1999
Målvogter: Albert Rust – Forsvar: Júlio César, Nenad Stojković, Laurent Blanc, Pascal Baills – Midtbane: Michel Mézy, Gérard Bernardet, Carlos Valderrama – Angreb: Fleury Di Nallo, Hugo Curioni, Roger Milla.
Andre sportsgrene under MHSC-paraplyen
Efter at have været ren fodboldklub blev MHSC igen omnisport i 2021, da elitevolleyholdet Montpellier-Castelnau integreredes som MHSC Volley-Ball. Klubben har historisk også haft håndbold, basketball, rugby og atletik under samme tag, men disse sektioner blev i 1990 løstgjort til selvstændige enheder.
Afsluttende perspektiv
Montpellier Hérault SC har gennem mere end et århundrede bevæget sig fra lokale fusioner til nationale titler og europæiske eventyr. Klubbens evne til at rejse sig efter nedture, fastholde en stærk talentproduktion og bevare en levende fanscene gør den til et unikt indslag i fransk fodbold. Med en ny stadionvision, kontinuerlig udvikling af akademiet og en klar vilje til at bekæmpe alle former for diskrimination står MHSC over for nye kapitler – lige dele udfordrende og lovende – i jagten på at genvinde sin plads i Ligue 1 og fastholde status som Sydfrankrigs stolte fodboldfyrtårn.