Neal Maupay

Neal Maupay (født 14. august 1996 i Versailles) er en fransk–argentinsk angriber, som gennem en omskiftelig karriere har bevæget sig fra de tidligste ungdomsår på Den Franske Riviera over både Ligue 1, Ligue 2 og den engelske Championship til Premier League – og tilbage til Frankrig igen, hvor han i efteråret 2024 blev udlejet fra Everton til Olympique de Marseille med en efterfølgende købsforpligtelse. Maupay er kendt for sin kompromisløse intensitet, sin evne til at afslutte hurtigt med begge fødder og en udtalt sans for at dukke op i feltet på de afgørende tidspunkter, men også for et temperament, der lejlighedsvis har ført til disciplinære sager.

Barndom, familie og tidlige år

Maupay voksede op i Versailles, men familien flyttede til Côte d’Azur, da han var fem år gammel. Moderen er af argentinsk afstamning, og i 2013 fik spilleren dobbelt nationalitet, hvilket gør ham spilleberettiget for både Frankrig og Argentina. Allerede som seksårig indledte han fodboldlivet i den lokale klub US Valbonne, og i 2007 blev han optaget på OGC Nice’ akademi. Her gennemgik han samtlige ungdomsårgange, samtidig med at han dyrkede en noget usædvanlig hobby for en teenager i en professionel talentafdeling: han læste bøger i omklædningsrummet for at finde ro inden kampstart.

Spillestil og forbilleder

Den selverklærede fodboldhelt er Zinedine Zidane, men rent positionsmæssigt beskriver Maupay sig selv som en klassisk centralt placeret angriber, der også kan falde ned som ’tier’ eller glide ud på en kant. Han foretrækker dog at operere centralt, hvor han med egne ord kan udnytte sin fart ”til at komme bag forsvaret”, samtidig med at han er vant til at modtage bolden med ryggen til mål og holde modstandere væk, inden han vender op.

Klubkarriere

OGC Nice – den rekordtidlige debut og den første alvorlige skade

I begyndelsen af sæsonen 2012-13 rykkede den dengang 16-årige Maupay op på Nice’ reservehold og nettede fire gange i sine tre første kampe. Det udløste lynhurtigt en indkaldelse til førsteholdet, og 15. september 2012 debuterede han i Ligue 1 i en 3-2-sejr over Brest – blot 16 år og 32 dage gammel, hvilket gjorde ham til den næstyngste debutant i ligaens historie. Tre måneder senere blev han den næstyngste målscorer nogensinde, da han i overtiden af en 3-2-kamp mod Evian scorede sejrsmålet som 16-årig.

Fremgangen fik dog en brat ende 14. april 2013, hvor han som reservespiller pådrog sig et korsbåndsbrud. Skaden holdt ham ude resten af sæsonen, og efter i alt 53 officielle førsteholdsoptrædener og ni mål for Nice gled han længere ned i hierarkiet under træner Claude Puel.

AS Saint-Étienne og lejeopholdet i Brest

10. august 2015 skiftede Maupay til Saint-Étienne på en fireårig aftale til en transfersum på cirka 500.000 €. Han debuterede kort efter mod Lorient og fik hurtigt smag for europæisk fodbold, da han optrådte i Europa League-kvalifikationen mod moldoviske Milsami. Selv om han i sin første sæson nåede 23 kampe og tre scoringer – herunder et matchvinder-mål mod Troyes 9. april 2016 – blev konkurrencen hård, og klubben sendte ham i juli 2016 på en sæsonlang leje til Stade Brestois i Ligue 2.

I Brest åbnede han sæsonen med ti mål i de første 21 ligakampe og modtog UNFP-prisen som Månedens Spiller i august 2016. To skadespauser i december og februar brød rytmen, men han sluttede sæsonen med 12 mål i 31 optrædener – et output, der bekræftede hans ry som en af Ligue 2’s farligste afsluttere.

Brentford FC – gennembrud i England

14. juli 2017 tog Maupay springet til engelsk fodbold, da Brentford i Championship hentede ham på en fireårig aftale for omkring 1,6 mio. £. I sin første sæson – 2017/18 – leverede han 13 scoringer i 46 kampe og blev klubbens topscorer, selv om han i efteråret primært fungerede som indhopper. Fra januar 2018, efter Lasse Vibes afgang, blev han fast starter og viste sin værdi som pålidelig afslutter.

Sæsonen 2018/19 blev endnu bedre. Maupay scorede 13 gange i sine første 17 ligakampe, modtog nomineringer til både PFA Fans’ Player of the Month (august) og EFL Player of the Month (september) og blev siden hædret som EFL Player of the Year ved London Football Awards. Han afsluttede sæsonen med 28 mål i 49 optrædener og vandt både Brentfords Supporters’ og Players’ Player of the Year-priser.

Brighton & Hove Albion – mål, drama og Premier League-rutine

5. august 2019 rykkede Maupay op på den største engelske scene, da Brighton betalte omkring 20 mio. £ for ham. Debutsæsonen 2019/20 kastede ti ligamål af sig, herunder en scoring i første kamp – en 3-0-sejr hos Watford – og en vigtig udligning mod Southampton i juli 2020, der bidrog til Brightons overlevelse.

I 2020/21-sæsonen indledte han med to tidlige mål mod Newcastle, men opmærksomheden samlede sig især om to hændelser: først en Panenka-scoring og efterfølgende VAR-dømt hands i det kaotiske opgør mod Manchester United 26. september 2020, senere et rødt kort efter slutfløjt mod Wolverhampton 9. maj 2021, hvilket kostede ham de sidste tre kampe i sæsonen. Han sluttede på otte ligamål.

2021/22 lagde han ud med en fødselsdags-kasse i åbningsrunden mod Burnley og nåede 26 Premier League-scoringer for klubben – nok til at tangere Glenn Murrays interne rekord. En længere scoringspause i foråret 2022 førte til en kortvarig bænkplacering, men manager Graham Potter roste hans professionalisme og indsats i dagligdagen.

Everton FC – kort ophold og videre udlejning

26. august 2022 skrev Maupay under på en treårig kontrakt med Everton. Han debuterede 3. september i Merseyside-derbyet mod Liverpool, der sluttede 0-0. Allerede i september 2023 vendte han dog tilbage til Brentford på et lejeophold resten af sæsonen, hvor han 4. november 2023 scorede sit første mål i 14 måneder i en 3-2-sejr over West Ham.

Olympique de Marseille – retur til fransk topfodbold

30. august 2024 kom den foreløbigt seneste drejning, da Marseille offentliggjorde en lejeaftale frem til sommeren 2025 med en obligatorisk købsbestemmelse, der starter på 6 mio. £ og kan stige til 10 mio. £ under visse betingelser. Dermed markerede Maupay sin tilbagevenden til Ligue 1 syv år efter afskeden med Saint-Étienne.

Landskarriere

Maupay har repræsenteret Frankrig på fire forskellige ungdomslandshold: U16, U17, U19 og U21. I alt står han noteret for 35 kampe og 16 mål. Han debuterede for U21-landsholdet 4. marts 2014 i en 1-0-sejr over Belarus og deltog samme år i kvalifikationen til EM 2015. Sommeren 2015 var han med U19-landsholdet ved slutrunden i Grækenland, hvor Frankrig nåede semifinalen.

Da han via moderen også er berettiget til Argentina, rettede Maupay i februar 2022 en personlig henvendelse til landstræner Lionel Scaloni for at blive overvejet til Albiceleste. Der er dog endnu ingen officiel udtagelse.

Statistiske nedslag

• Nice (2012-2015): 53 førsteholdskampe, 9 mål; gennembrud som 16-årig og yngste målscorer i Ligue 1 i det 21. århundrede.
• Saint-Étienne (2015-2017): 23 kampe, 3 mål; matchvinder mod Troyes og flere europæiske indhop.
• Brest – leje (2016-2017): 31 kampe, 12 mål; UNFP-prisen som Månedens Spiller i august 2016.
• Brentford (2017-2019): 85 ligakampe, 38 mål; Supporters’ og Players’ Player of the Year 2018/19.
• Brighton (2019-2022): 102 Premier League-kampe, 26 mål; tangering af klubbens PL-rekord.
• Everton (2022-2024): kampe primært 2022/23-sæsonen; ingen officielle mål opgjort i de vedhæftede data.
• Brentford – leje (2023/24): målscorende comeback 4. november 2023.
• Marseille – leje (2024/25): ingen officielle tal endnu ved redaktionsslut.

Udmærkelser

• UNFP Ligue 2 Månedens Spiller: august 2016
• London Football Awards – EFL Player of the Year: 2018/19
• Brentford Supporters’ Player of the Year: 2018/19
• Brentford Players’ Player of the Year: 2018/19
• Vinder af Coupe Gambardella (med Nice U19): 2011/12

Personlige noter og hændelser uden for banen

Uden for græstæppet har Maupay flere gange vist et reflekteret sindelag. Han holder fast i barndommens vane med at læse bøger før kampe, hvilket han selv beskriver som en mental forberedelse. I juni 2020 blev han dog ufrivilligt centrum for negativ opmærksomhed, da han modtog dødstrusler på sociale medier efter en sen sejrsscoring mod Arsenal. En efterfølgende efterforskning i Singapore førte til en ni måneders prøvetid for gerningsmanden og blev den første straf af sin art uden for Storbritannien relateret til misbrug af en Premier League-spiller.

Maupay er fortsat kendt for sin skarpe tænding og sin evne til at træde frem i pressede øjeblikke, egenskaber der allerede som teenager gjorde ham til rekordindehaver i Frankrig og senere til en respekteret – om end kontroversiel – figur i engelsk fodbold. Med skiftet til Marseille har han endnu en gang fået scenen sat for at dokumentere målnæsen i et nyt kapitel på hjemlig grund.