Nicolás Tagliafico

Nicolás Alejandro Tagliafico, født 31. august 1992 i forstaden Rafael Calzada i den argentinske hovedstadsprovins Buenos Aires, har igennem det meste af det seneste årti været en markant skikkelse på venstreback-positionen, både i sydamerikansk klubfodbold, i den europæiske arena og – ikke mindst – i argentinsk landsholdssammenhæng, hvor han som del af startopstillingen var med til at sikre nationen VM-guld i 2022. Med en karriere, der spænder fra debutårene i Banfield til store øjeblikke med Independiente, Ajax og senere Olympique Lyonnais, har han oparbejdet et ry som en udholdende, taktisk klog og teknisk velfunderet forsvarsspiller, der samtidig besidder den lederevne, der gør ham naturlig som anfører. Han er af italiensk afstamning på begge sider af familien, hvilket har givet ham dobbelt statsborgerskab og et kulturelt afsæt, der rækker ud over Río de la Plata.

Tidlige år og familie

Tagliafico voksede op i en argentinsk familie med stærke rødder i Italien; hans farforældre stammer fra Genova, mens morforældrene har rødder i Calabrien. Denne baggrund har betydet, at han ud over sit argentinske pas også er indehaver af et italiensk, hvilket fra tidligt i karrieren gjorde et skifte til europæisk fodbold administrativt enklere. Han blev indskrevet i CA Banfields ungdomsakademi som barn og gennemgik klubbens forskellige aldersniveauer, indtil han som 17-årig blev rykket op i førsteholdstruppen.

Klubkarriere

Banfield og lejeophold i Real Murcia

Professionel debut fandt sted i Clausura-turneringen 2011, hvor han den 19. februar blev sendt på banen som indskifter i et 2-1-udesejr over Tigre. Allerede runden efter indtog han en startplads i en 2-2-kamp mod Huracán, fordi den normale venstreback, Marcelo Bustamante, afsonede karantæne. I 2012 kom det første udenlandske eventyr, da Banfield – kort efter klubbens nedrykning – sendte ham til Segunda División-holdet Real Murcia på en etårig lejekontrakt. I det sydøstspanske hjalp han med at holde klubben fri af nedrykning til tredjebedste række og samlede vigtig erfaring i et europæisk miljø, inden han sommeren 2013 vendte hjem.

Tilbage i Banfield spillede han en rolle i genopbygningen af holdet, der i 2013-14-sæsonen sikrede sig førstepladsen i Primera B Nacional og dermed oprykning til Argentinas Primera División. Under den efterfølgende sæson fik han i flere omgange overdraget anførerbindet, første gang i marts 2014 imod Godoy Cruz. I alt nåede han to sæsoner som fast del af førsteholdet, og i februar 2015 besluttede han, at tiden var moden til et permanent skifte væk fra barndomsklubben.

Independiente

I begyndelsen af 2015 underskrev Tagliafico en kontrakt med Club Atlético Independiente. Her udviklede han sig fra første dag til en nøglespiller, der blev anvendt både som klassisk venstreback og som del af en tremandsbagkæde. Frem mod 2017 løftede hans præstationer sig markant; han blev en af holdets ledere, bar anførerbindet i flere turneringskampe og – mest bemærkelsesværdigt – førte holdet gennem to finaler mod Flamengo til sejr i Copa Sudamericana 2017. Samme år fandt den uruguayanske avis El País ham værdig til en plads på det sydamerikanske Årets Hold. Hos “El Rojo” blev det til 76 førsteholdskampe og to mål, blandt andet mod River Plate.

Ajax

Den 5. januar 2018 indløste AFC Ajax en transfersum på omtrent fire millioner britiske pund og kunne præsentere argentineren på en fire-et-halvt-årig kontrakt. Debuten kom allerede 21. januar i den traditionsrige Klassieker mod Feyenoord, hvor han spillede 89 minutter i en 2-0-sejr på Johan Cruijff Arena. Fra dag ét blev han en fast del af træner Erik ten Hags startopstilling, og i løbet af foråret 2018 lagde han op til to scoringer i en 4-2-sejr over Roda JC, før han selv kom på tavlen mod Heerenveen i marts.

Sæsonen 2018-19 blev et højdepunkt: Ajax vandt både Eredivisie og KNVB Beker, mens holdet – anført af spillere som de Ligt, de Jong og Dusan Tadić – nåede Champions League-semifinalen. Tagliafico scorede to mål i hjemlig liga, fandt vej til nettet to gange mod AEK Athen i Champions League-gruppespillet og blev kåret til månedens spiller i Eredivisie i november 2018. Yderligere to nationale mesterskaber fulgte i 2020-21 og 2021-22, og trods hårdere konkurrence om pladsen fra Daley Blind og Lisandro Martínez rundede han godt 160 officielle optrædener, før han i sommeren 2022 søgte nye udfordringer.

Olympique Lyonnais

2022-23-sæsonen

Den 23. juli 2022 skrev han under med Olympique Lyonnais frem til juni 2025. Overgangssummen lød på cirka 4,2 millioner euro. I sin anden Ligue 1-kamp noterede han sig for sit første mål, da Lyon slog Troyes 4-1. Under Peter Bosz og senere Laurent Blanc pendlede han mellem klassisk venstreback og en mere fremskudt rolle som venstre wing, hvilket afspejlede sig i hele otte assists ud over det ene mål i sæsonens 38 kampe. Lyon nåede semifinalen i Coupe de France, men stod ellers uden sølvtøj.

2023-24-sæsonen

En tøvende indledning på sæsonen kostede Laurent Blanc jobbet; Pierre Sage overtog efter en periode med midlertidige løsninger. Tagliafico leverede fire ligamål og én assist, men samlede samtidig ni kort – hvoraf ét var rødt – i 32 kampe. Den defensive uro til trods bidrog han væsentligt til, at Lyon nåede finalen i Coupe de France, hvor man dog tabte 1-2 til Paris Saint-Germain.

2024-25-sæsonen

Midt i den sidste kontraktperiode opstod spekulationer om fremtiden; lokale medier hævdede, at bekymringer om sikkerhed i Lyon og usikkerhed omkring trænersituationen fik ham til at overveje et skifte, mens en del af fanbasen udtrykte håb om forlængelse. Hvordan situationen ender, er endnu ikke definitivt afklaret i de åbent tilgængelige kilder.

Bemærk, at der er uoverensstemmende oplysninger om hans aktuelle klubstatus: enkelte argentinske noter anfører, at han står uden klub, mens franske og engelsksprogede kilder fortsat lister ham som Lyon-spiller til udløbet af 2024-25-kontrakten.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Tagliafico optrådte for Argentina i U15-, U17- og U20-regi. Han deltog i U17-VM 2009 og var fast mand ved U20-VM 2011 i Colombia, hvor han desværre brændte et afgørende straffespark i kvartfinalen mod Portugal. På kontinentalt niveau repræsenterede han Argentina ved sydamerikanske U-mesterskaber i 2007, 2009 og 2011.

Debut på A-landsholdet

Han fik seniorlandsholdsdebut 9. juni 2017 i et venskabsopgør mod Brasilien i Melbourne, vundet 1-0. Trods en relativt sen debut – han var knap 25 – fandt han hurtigt plads som førstevalg på venstrebacken.

VM 2018

I maj 2018 udtog Jorge Sampaoli ham til den endelige 23-mands trup til VM i Rusland. Tagliafico spillede samtlige minutter i gruppespil og ottendedelsfinale, men Argentina blev sendt ud af turneringen af Frankrig i en målfest, der sluttede 4-3.

Copa América 2019

Under den nyudnævnte landstræner Lionel Scaloni beholdt han sin startplads og deltog i alle kampe ved Copa América 2019. Argentina tabte semifinalen til værtsnationen Brasilien, men sikrede bronzen via 2-1 over Chile.

Copa América 2021 og Finalissima 2022

To år senere – turneringen var udsat på grund af pandemien – var han igen med hele vejen, da Argentina besejrede Brasilien 1-0 på Maracanã og tog sin første Copa-triumf siden 1993. I juni 2022 stod han 90 minutter i den interkontinentale Finalissima på Wembley, hvor de sydamerikanske mestre slog europamestrene fra Italien 3-0.

Verdensmesterskabet 2022

I Qatar gentog han sin rolle som væsentlig brik på et mandskab, der gik hele vejen til finalen. Argentina slog Frankrig efter straffesparkskonkurrence, og Tagliafico figurerede i start-11’eren og spillede den del af kampen, som han traditionelt blev tildelt af Scaloni – denne gang samtlige 120 minutter.

Første A-landsholdsmål og Copa América 2024

Det længe ventede første landskampsmål kom den 12. september 2023 i La Paz, hvor han rettede et frisparksindlæg fra Ángel Di María mod mål til 2-0 i en kvalifikationskamp, som Argentina endte med at vinde 3-0. Han var også en del af truppen, der sommeren 2024 forsvarede Copa-titlen gennem en finalesejr over Colombia efter forlænget spilletid.

Spillestil

Tagliafico beskrives ofte som en “lungesprængt” venstreback, der kombinerer høj arbejdsrate med teknisk kunnen og taktisk kløgt. Hans utrættelige løb langs kanten gør ham i stand til både at støtte offensiven og lukke bagud. Sammen med klublandsmændene i Ajax trak sammenligninger med Javier Zanetti sig selv, ikke blot på grund af nationalitet og position, men også den fysiske fremtoning og den tilsyneladende uophørlige energi.

Meritter

Holdtitler

• Banfield: Primera B Nacional 2013-14
• Independiente: Copa Sudamericana 2017
• Ajax: Eredivisie 2018-19, 2020-21, 2021-22; KNVB Cup 2018-19, 2020-21; Johan Cruijff Shield 2019
• Olympique Lyonnais: Coupe de France, finalist 2023-24
• Argentina: FIFA World Cup 2022; Copa América 2021, 2024; CONMEBOL-UEFA Cup of Champions 2022; Superclásico de las Américas 2019

Individuelle hædersbevisninger

• Sydamerikas Årets Hold (El País) 2017
• Eredivisie Månedens Spiller, november 2018

Statistik i hovedtræk

Per 5. juni 2025 står Tagliafico noteret for over 160 kampe og syv ligamål i Ajax-trøjen, for 70-plus landskampe og ét mål med det argentinske A-landshold samt for mere end 60 officielle optrædener for Olympique Lyonnais. De samlede tal justeres løbende i takt med, at han fortsætter sin aktive karriere.