
Nîmes Olympique
Grundlagt: 1937
Liga: National 1
Placering: #17
Hjemmebane
Stade des Antonins
Avenue Claude Baillet, Nîmes
Kapacitet: 8033
Overflade: Græs

Nîmes Olympique Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Nîmes Olympique i år.
Nîmes OlympiqueFærdigspillede Kampe
Runde 34


Runde 33


Runde 32


Runde 31


Runde 30


Runde 28


Runde 27


Runde 26


Runde 25


Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 21


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Nîmes Olympique Stillinger
Her kan du se Nîmes Olympiques National 1 stilling. Nîmes Olympique ligger lige nu på 17 plads i National 1 stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
32 | 20 | 5 | 7 | 54 | 28 | 26 | 65 |
|
2 |
![]() |
32 | 17 | 7 | 8 | 48 | 34 | 14 | 58 |
|
3 |
![]() |
32 | 15 | 11 | 6 | 46 | 34 | 12 | 56 |
|
4 |
![]() |
32 | 12 | 11 | 9 | 37 | 35 | 2 | 47 |
|
5 |
![]() |
32 | 12 | 10 | 10 | 26 | 28 | -2 | 46 |
|
6 |
![]() |
32 | 13 | 6 | 13 | 43 | 37 | 6 | 45 |
|
7 |
![]() |
32 | 12 | 9 | 11 | 43 | 41 | 2 | 45 |
|
8 |
![]() |
32 | 11 | 9 | 12 | 48 | 46 | 2 | 42 |
|
9 |
![]() |
32 | 10 | 12 | 10 | 38 | 36 | 2 | 42 |
|
10 |
![]() |
32 | 9 | 13 | 10 | 42 | 39 | 3 | 40 |
|
11 |
![]() |
32 | 11 | 7 | 14 | 31 | 41 | -10 | 40 |
|
12 |
![]() |
32 | 8 | 14 | 10 | 29 | 30 | -1 | 38 |
|
13 |
![]() |
32 | 8 | 12 | 12 | 41 | 44 | -3 | 36 |
|
14 |
![]() |
32 | 7 | 14 | 11 | 32 | 38 | -6 | 35 |
|
15 |
![]() |
32 | 7 | 13 | 12 | 29 | 37 | -8 | 34 |
|
16 |
![]() |
32 | 8 | 9 | 15 | 40 | 62 | -22 | 33 |
|
17 |
![]() |
32 | 6 | 10 | 16 | 24 | 41 | -17 | 28 |
|
Nîmes Olympique Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 34 spillere på Nîmes Olympiques hold i 24/25, til både National 1 og andre turneringer som Nîmes Olympique er med i:

Lucas Dias
Goalkeeper
Trøje #16
Vincenzo Cozzella
Goalkeeper
Trøje #30
A. Ichalalen
Goalkeeper
Trøje #50
Waly Diouf
Defender
Trøje #5
Ronny Labonne
Defender
Trøje #17
Hamza Sbaï
Defender
Trøje #19
Formose Mendy
Defender
Trøje #22
Mehdi Beneddine
Defender
Trøje #23
Dagui Paviot
Defender
Trøje #29
Y. Klitim
Defender
Trøje #32
S. Attaba
Defender
Trøje #41
Gauthier Laurens
Midfielder
Trøje #8
Vincent Marcel
Midfielder
Trøje #10
Marowane Khalid
Midfielder
Trøje #11
Jonathan Mexique
Midfielder
Trøje #14
Mathis Picouleau
Midfielder
Trøje #18
Léon Delpech
Midfielder
Trøje #20
Salim Akkal
Midfielder
Trøje #31
T. Larcier
Midfielder
Trøje #33
S. Hamri
Midfielder
Trøje #34
Abdallah Lemaangr
Midfielder
Trøje #35
J. Iafrate
Midfielder
Trøje #36
I. Bouaoune
Midfielder
Trøje #37
M. Hermach
Midfielder
Trøje #38
Joachim Botella
Midfielder
Trøje #39
L. Lopes
Midfielder
Trøje #42
Ismaël Camara
Attacker
Trøje #7
O. Abdeldjelil
Attacker
Trøje #9
Aaron Malouda
Attacker
Trøje #12
Abdelmalek Amara
Attacker
Trøje #26
Aboubacar Ali Abdallah
Attacker
Trøje #27
A. Daoudi
Attacker
Trøje #33
B. Badu
Attacker
Trøje #33
Derick Yaw
Attacker
Trøje #39Nîmes Olympique Historie og Info
Nîmes Olympique, ofte blot omtalt som Nîmes eller Crocodiles, er én af Sydfrankrigs historisk mest markante fodboldinstitutioner. Klubben blev stiftet i foråret 1937 og er således yngre end de klassiske pionerer i fransk fodbold, men den har trods alt sat et tydeligt aftryk både nationalt og – i glimt – internationalt. Gennem mere end otte årtier har Nîmes oplevet svimlende opture, smertefulde nedture, økonomiske kriser, store cup-eventyr samt generationer af talentfulde spillere, der siden har gjort sig bemærket i både Ligue 1, på det franske landshold og i europæiske turneringer.
Klubbens identitet er tæt knyttet til byens historie og til det karakteristiske krokodille-symbol, som stammer fra romersk tid og stadig pryder byvåbnet. Siden de første kampe på det mytiske Stade Jean-Bouin har Nîmes-tilhængerne været kendt som passionerede, højlydte og kompromisløse – et image, der fulgte med over på Stade des Costières i 1989 og siden til det midlertidige Stade des Antonins. Den sportslige kurve har bølget: fra tre på hinanden følgende vice-mesterskaber i 1950’erne til europæiske debuter i 1970’erne, dramatisk nedrykning til tredje division i 1990’erne og det seneste, endnu uafklarede kapitel, hvor klubben i løbet af få sæsoner har befundet sig helt ned til fjerde – eller ifølge visse kilder sjette – niveau.
I dag (sommer 2025) spiller førsteholdet i National 2, men der hersker usikkerhed om den præcise placering fremadrettet, da enkelte kilder hævder, at økonomiske uregelmæssigheder kan føre til en ny start i Régional 1. Uanset den aktuelle status er Nîmes Olympique stadig forankret i en rig kulturarv, et loyalt – om end ofte kritisk – publikum samt et bagkatalog af kampe, personligheder og fortællinger, der fortjener at blive udfoldet i detaljer. Det er netop formålet med denne leksikon-artikel.
Historisk udvikling
Oprindelsen (1937-1949)
Urinstitutionen i byens fodboldliv var Sporting Club Nîmois (1901-1935), der nåede at være professionel deltager i det første franske ligamesterskab i 1932, men måtte opløses efter økonomisk kollaps. Et stærkt lokalt initiativ førte til, at Nîmes Olympique blev proklameret 2. april 1937, juridisk registreret 10. april og optaget i 2. division allerede 4. juni samme år. Den engelske angriber Harry Ward blev ansat som spillende træner, og holdet rykkede ind på Stade Jean-Bouin.
De første sæsoner var præget af beskedne resultater – blandt andet sidstepladsen i debutåret – men også af vækst: lokale profiler fra SC Nîmois, en såkaldt “komplement-pulje” i ligaen og semifinalen i Coupe de France 1943 vidnede om potentialet. Krigen bragte mobilisering og spillerflugt, men klubben overlevede – fortsat som amatørafdeling under Vichy-regimet – og genvandt professionel status i 1944-45.
Glansperioden (1949-1963)
Efter krigen tog udviklingen fart. Træner Pierre Pibarot, kendt taktiker på landsholdsniveau, moderniserede spillet. I 1950 sikrede Nîmes sit første trofæ, mesterskabet i 2. division, efter en serie på 28 kampe uden nederlag. Oprykningen blev fulgt op af en sensationel 5. plads i debutsæsonen i den øverste række.
Med bomberne Hassan Akesbi og Bernard Rahis i front samt keeper Stéphane Dakowski bagtil etablerede Crocodiles sig som en magtfaktor. Tre vice-mesterskaber i træk (1958, 1959, 1960) – konstant bremset af Reims eller Nice – plus finaler i Coupe de France 1958 og 1961 cementerede status som landets mest uheldige nearly-men. I 1956 kom dog en titel: Coupe Charles Drago (3-1 over Lille).
Stabilisering og europæisk debut (1963-1980)
En generationsudskiftning samt Kader Firouds første afsked betød, at Nîmes måtte kæmpe for overlevelse i midten af 1960’erne og fandt sig selv kortvarigt i 2. division i 1967-68. Alligevel vandt klubbens ungdom tre Coupe Gambardella-pokaler, og navne som Michel Mézy trådte frem.
Firoud vendte tilbage i 1969, og med en klog blanding af lokale talenter og internationale islæt (bl.a. Jean-Pierre Adams og Ion Pîrcălab) blev holdet nummer fire i 1970 og spillede UEFA-Cup året efter. Kulminationen var vice-mesterskabet 1972 efter intens duel med Marseille. Samme år besejrede Nîmes FC Basel & co. og vandt Coppa delle Alpi – klubbens eneste trofæ på internationalt niveau.
Gradvis nedtur (1980-1993)
Salg af nøglespillere – René Girard til Bordeaux var symptomatisk – og et presset budget medførte nedrykning i 1981. Præsident og borgmester Jean Bousquet investerede i stadionbyggeri (Costières) og dyre importer, men fremgangen udeblev. Én enkelt oprykning i 1991 blev efterfulgt af øjeblikkelig tilbagevenden til D2 og i 1995 det absolutte lavpunkt: klubbens første nedtur til 3. division.
Fra cup-mirakel til professionalisme (1993-2015)
Nedrykningen var dramatisk, men året 1996 gav en uventet lyspunkt: som 3. divisionshold slog Nîmes tre Ligue 1-klubber ud af Coupe de France og nåede finalen – et historisk første. Som consolation prize bød sæsonen 1996-97 på Europa Cup Winners’ Cup, hvor Budapest Honvéd blev elimineret.
Herefter pendlede klubben mellem D2 og National, tabte for en stund sin professionelle licens (2004) og måtte gang på gang restrukturere økonomien. Jean-Louis Gazeau købte klubben billigt i 2002, sikrede nyt træningscenter (La Bastide) og bragte Nîmes tilbage i Ligue 2 i 2008.
Den moderne guldalder: Blaquart-æraen (2015-2020)
Højt gældsniveau, pointstraf og matchfixing-mistanke truede i 2015-16, men akademichef Bernard Blaquart overtog trænerposten, satsede hårdt på egne talenter som Anthony Briançon og Renaud Ripart – og reddede overlevelsen. Med den økonomisk strikse investor Rani Assaf som majoritetsejer (fra 2015) og sportsdirektør Laurent Boissier som transferarkitekt eksploderede projektet: Umut Bozok blev topscorer i Ligue 2, og Nîmes rykkede op i Ligue 1 i 2018 med rekordhøje 73 point.
Den første sæson tilbage i toppen endte med en sensationel 9. plads – klubbens bedste ligaposition siden 1979 – før pandemien ramte, stjernespiller Téji Savanier blev solgt for €10 mio., og Blaquart stoppede i juni 2020.
Nedrykninger og organisatorisk uro (2020-)
Med ny sportslig ledelse (Reda Hammache) blev strategien drejet mod aggressivt spillersalg (“trading”). Træner-rookie Jérôme Arpinon blev hurtigt afløst af Pascal Plancque; trods gode takter rykkede Nîmes ned i 2021. Samme sommer forlod kultfigur Ripart klubben, og relationen mellem ejer Assaf og fanbasen forværredes.
I 2022 røg holdet atter ind i nedrykningszonen – nu fra Ligue 2 – og med Nicolas Usaï, derefter Frédéric Bompard ved roret lykkedes det ikke at vende trenden: faldet til National var en realitet. December 2022 markerede også flytningen til det midlertidige Stade des Antonins.
Sæsonen 2023-24 blev reddet på målstregen af interimtræner Adil Hermach, men i 2024-25 kom det definitive kollaps: sidsteplads i National og degradering til det fjerde niveau. Fremtiden er fortsat sløret; nogle kilder (bl.a. engelsksproget omtale) taler om en yderligere tvangsnedrykning til Régional 1 pga. økonomi. I juli 2025 udpegede flertallet af aktionærer Thierry Cenatiempo som præsident, og Mickaël Gas overtog den sportslige ledelse – men projektets bæredygtighed er fortsat under debat.
Identitet og symbolik
Farver og dragter
Siden stiftelsen har Nîmes spillet i rød og hvid – farverne, der også prægede forgængeren SC Nîmois. Shortsene var dog ofte grønne i klubbens allerførste år, hvilket stadig kan anes som byens signaturfarve. Gennem årtierne har flere designs markeret sig: et hvidt V-scapulare i 1940’erne, diagonale bånd i 1950’erne, lodrette striber i 1960’erne og et fuldstændigt farveskifte til orange i 1985, da sponsor Bic dikterede identiteten for en enkelt sæson.
Fra 1990’erne og frem har et tredje sæt givet plads til eksperimenter i blå, grøn eller sort. Siden 2022 leverer Kipsta kamptrøjerne, efter perioder med bl.a. Adidas, Erreà og Puma.
Logoer
Logo-historikken er broget. Et grønt “NO”-monogram prydede de allerførste trøjer, mens blazoneringen til Coupe de France-semifinalen i 1950 for første gang viste krokodillen – inspireret af byens romerske “crocodile enchaîné”. I 2017 forsøgte præsident Assaf at indføre et rundt emblem med laurbær, men massivt fanpres førte til et nyt kompromis i 2018: et skjold, der grafisk minder om Juventus’ moderne design og samtidig inkorporerer byens ikoniske arena.
Spillestil – “le jeu à la nîmoise”
Kader Firouds indtog i 1955 skabte et signaturspil: vertikalt, direkte og energisk – inspireret af engelsk fodbold og de lokale tyrefægter-traditioner. Det bestod af lange pasninger, aggressivt pres og eksplosiv omstilling. Selvom taktiske trends har ændret sig, er grundprincippet om opportunistisk tempo-fodbold fortsat et referencepunkt – tydeligst genoplivet under Blaquart i 2010’erne.
Hjemmebaner
Stade Jean-Bouin (1937-1989)
Anlagt allerede i SC Nîmois-tiden og indviet 1931 med præsident Gaston Doumergue på tribunen: Jean-Bouin rummede op mod 15 000 tilskuere, dog med primitive lægter og jordvolde. De berømte “montagnes humaines” bag målene skabte frygtindgydende stemning, men anlægget forfaldt; murstyrt i 1954, 1960 og 1972 understregede risikoen. Kommunen overtog driften i 1977, og stadion blev endeligt revet ned i slut-1990’erne.
Stade des Costières (1989-2022)
Arkitektonisk signaturprojekt for borgmester Jean Bousquet. Kapaciteten svingede fra ca. 29 000 til 15 788 efter løbende sikkerhedsopdateringer og lukning af én tribune. Stadionet husker rekorden på 22 365 tilskuere mod Marseille i 1992. Fra 2019 planlagde ejer Assaf en total nedrivning og erstatning med Stade Nemausus (15 100 pladser); projektet blev imidlertid sat i bero i 2023 efter kommunal modstand mod de tilknyttede bolig- og butiksbyggerier.
Stade des Antonins (2022-)
I december 2022 flyttede holdet til denne midlertidige konstruktion med 8 033 siddepladser på en nabogrund til Costières. Navnet blev valgt via en offentlig afstemning og refererer til Nîmes’ romerske arv (soldater under kejser Antoninus Pius). Stadionet er finansieret fuldt ud af Nîmes Olympiques eget holdingselskab.
Organisation, økonomi og ejerskab
Juridisk struktur
Klubben drives i dag som en SASP – società anonyme sportive professionnelles – med et aktiekapitalgrundlag på 4,214 mio. €. Moderorganisationen, Nîmes Olympique Association (lov 1901), håndterer børne- og ungdomshold (U7-U15). Gennem årene har konstruktionen skiftet fra SOS (1985) til SEMS (1991) og SAEMS (1995) før den nuværende SASP-form blev genetableret i 2008.
Præsidenter igennem tiden
- Pierre Chabert (1937-1938)
- Jean Chiariny (1939-1956)
- Paul Calabro (1967-1976)
- Jean Bousquet (1982-1995)
- Aimé Landes (1995-1999)
- Jean-Claude Arnoux (1999-2001)
- Henri Clamens (2001)
- Michel Coencas (2001-2002)
- Jean-Louis Gazeau (2002-2014)
- Jean-Marc Conrad (2014)
- Christian Perdrier (2014-2016)
- Rani Assaf (2016-2025)
- Thierry Cenatiempo (2025-)
Økonomi og budget
Nîmes har historisk været økonomisk klemt: 1950’ernes storhold var blandt de fattigste i toppen, 1970’erne bød på lønloft og spillerflugter, og i 1978 blev Jean-Bouin solgt for at dække underskud. I nyere tid publicerede klubben et driftsbudget på ca. 24,6 mio. € i 2018-19, hvoraf hele 70 % kom fra TV-rettigheder. Rani Assaf har konsekvent prioriteret break-even og spillertrading frem for lønbudget – en strategi, der både har skabt finansiel stabilitet og sportslig volatilitet.
Sponsorer og udstyrspartnere
Periode | Udstyr | Hovedsponsor (eksempler) |
---|---|---|
1966-1974 | Le Coq Sportif | Vittel, Cacharel |
1974-1985 | Adidas | Zan, Kindy |
1985-1987 | Adidas | Bic (orange trøjer) |
1992-1998 | ABM | De Nîmes |
2002-2016 | Erreà | MacDan |
2016-2022 | Puma | Hectare, Bastide |
2022- | Kipsta | Bastide Le Confort Médical |
Sportlige meritter
Titler og topplaceringer
- Ligue 1: Vice-mestre (4) – 1958, 1959, 1960, 1972
- Ligue 2: Mester (1) – 1950; Nr. 2 – 2018
- Championnat National: Mester (2) – 1997, 2012
- Coupe de France: Finalist (3) – 1958, 1961, 1996
- Coupe Charles Drago: Vinder 1956
- Coppa delle Alpi: Vinder 1972
- Coupe Gambardella (junior): Vinder 1961, 1966, 1969, 1977
Europæiske deltagelser
Sæson | Turnering | Bedste resultat |
---|---|---|
1971-72 | UEFA-Cuppen | 1. runde |
1972-73 | UEFA-Cuppen | 1. runde |
1996-97 | Cup Winners’ Cup | 1/16-finale |
Udvalgte rekorder
- Største sejr (Liga): 11-1 vs. Angoulême (1948)
- Største nederlag (Liga): 0-8 vs. Nice (1938)
- Længste ubesejrede række: 28 officielle kampe (1949-50)
- Flest finaler i Coupe de France uden sejr (delt rekord med RC Lens): 3
Personligheder
Legendariske trænere
Pierre Pibarot – taktisk innovatør, sikrede oprykningen 1950.
Kader Firoud – 18 sæsoner, 4 vice-mesterskaber, prægede klubbens DNA.
Bernard Blaquart – “magikeren” bag opstigningen 2018 og 9. pladsen i Ligue 1.
Markante spillere
- Hassan Akesbi – 141 mål, topscorer i 1950’ernes storhold
- Bernard Rahis – 132 mål side om side med Akesbi
- Michel Mézy – 17 A-landskampe for Frankrig som Nîmes-spiller
- René Girard – midtbanegeneral, senere Ligue 1-vinder som træner (Montpellier)
- Téji Savanier – Ligue 1’s mest assisterende spiller 2018-19
- Éric Cantona – kort, men opsigtsvækkende ophold i 1991
- Maurice Lafont – deltog i VM 1958 som Nîmes-spiller
Franske A-landsholdsspillere fra Nîmes
Spiller | Landskampe for Frankrig (mens i Nîmes) | Periode |
---|---|---|
Stéphane Dakowski | 2 | 1951 |
Kader Firoud | 6 | 1951-52 |
Michel Mézy | 17 | 1970-73 |
Pierre Bernard | 7 | 1961-63 |
Jean-Pierre Adams | 10 | 1972-73 |
Udviklingsmiljø og andre hold
Center de formation – La Bastide
Det moderne akademi åbnede i 2011 på en 10 hektar stor grund syd for byen. Siden 2012 er centret klassificeret kategori 1 for faciliteter og har udklækket profiler som Ripart, Gallon og Alakouch. Tvunget nedgraderet i 2021 pga. besparelser, men stadig en nøglefaktor.
Reserve- og ungdomshold
Reserveholdet har svinget mellem Championnat National 2 og Regionalligaen; aktuelt (2024-25) i Régional 1 under Mickaël Gas. Ungdommen triumferede fire gange i Coupe Gambardella og to gange i det nationale U17-mesterskab.
Kvindefodbold
En kvindesektion eksisterede 1969-72 og genopstod gennem samarbejde med FF Nîmes Métropole Gard i 2012. Projektet kulminerede i D1-promotion 2016, men formel fusion med Nîmes Olympique afventer fortsat.
Kultur og fanmiljø
Tilskuertal og atmosfære
Jean-Bouin nåede 15 922 tilskuere mod Marseille i 1954; Costières’ rekord er 22 365 (også mod OM) i 1992. I oprykningssæsonen 2018-19 havde klubben 13 827 i snit – og satte samtidig abonnementsrekord med 11 062 sæsonkort.
Supportergrupper
- Gladiators Nîmes 1991 – ultras, kendt for farverige tifos; satte sig i dvale i 2025.
- Nemausus 2013, Club Central, Crocos Pour Toujours m.fl. – mindre grupperinger.
- Historisk paraply: Union des Supporters du Nîmes Olympique fra 1948.
Rivaliseringer
Det ældste “derby gardois” er mod Olympique d’Alès, men den mest intense rivalitet i dag er mod Montpellier HSC – en konflikt, der trækker tråde til regional politik og tilspidsede opgør siden 1970’erne. Marseille og til tider Nice har også været klassiske “fjender”, især da Nîmes kæmpede om titlen i 1972.
Mediadækning
Regionale dagblade Midi Libre og La Provence følger klubben tæt sammen med France Bleu Gard Lozère. Fanbladet Allez Nîmes blev udgivet fra 1947 til 1988 (siden genoplivet sporadisk som Le Journal des Crocos).
Aktuel sportslig struktur (sommer 2025)
Funktion | Navn |
---|---|
Præsident | Thierry Cenatiempo |
Hovedaktionær (78 %) | Rani Assaf |
Cheftræner | Mickaël Gas |
Sportsdirektør | Sébastien Larcier |
Hjemmebane | Stade des Antonins (8 033 pladser) |
Ligatilhørsforhold | National 2* *Kilder uenige; mulig tvangsnedrykning til Régional 1 undersøges. |
Den komplette spillertrup opdateres løbende på klubbens officielle kanaler; status 10. juli 2025 viser en overvægt af unge spillere fra egen talentfabrik kombineret med få erfarne profiler.
Perspektiver og udfordringer
Med tre nedrykninger på fem år, et splittet ejerskabsmiljø og et midlertidigt stadion befinder Nîmes Olympique sig i et af de mest afgørende øjeblikke i sin 88-årige historie. Drømmen om et nyt Stade Nemausus og en renoveret akademistruktur kræver enten kapitaltilførsel eller et strategisk partnerskab; samtidig står klubben over for kravet om at genetablere tilliden blandt fans, lokale erhvervsdrivende og kommunen.
Historien viser dog, at Nîmes har rejst sig før: fra fallit i 1930’erne, fra krigsår, fra nedrykninger og økonomisk ruin. Det sportslige potentiale eksisterer stadig i form af en rig ungdomspool, en stærk identitet og et publikum, der – når resultaterne flasker sig – kan forvandle enhver hjemmekamp til en fest. Spørgsmålet er, om ledelsen formår at forene økonomisk realisme med sportslig ambition og dermed skrive et nyt kapitel, der matcher – eller måske overgår – 1950’ernes og 1970’ernes storhedstid.
Uanset udfaldet er Nîmes Olympique et kulturfænomen, hvis værd at følge – både for den historisk interesserede og for den, der blot elsker intens, lidenskabelig fodbold på sydfransk manér.