Olympique Lyonnais

Olympique Lyonnais Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Olympique Lyonnais i år.

Olympique LyonnaisKommende Kampe

Runde 1

17. Aug 17:00

Stade Bollaert-Delelis

RC Lens

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 2

24. Aug 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

FC Metz

15:00

Dommer: -

Runde 3

31. Aug 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Olympique de Marseille

15:00

Dommer: -

Runde 4

14. Sep 17:00

Roazhon Park

Stade Rennais

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 5

21. Sep 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Angers SCO

15:00

Dommer: -

Runde 6

28. Sep 17:00

Decathlon Arena - Stade Pierre-Mauroy

Lille OSC

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 7

5. Oct 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Toulouse FC

15:00

Dommer: -

Runde 8

19. Oct 17:00

Allianz Riviera

OGC Nice

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 9

26. Oct 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

RC Strasbourg

15:00

Dommer: -

Runde 10

29. Oct 17:00

Stade Jean Bouin

Paris FC

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 11

2. Nov 17:00

Stade Francis-Le Blé

Brest

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 12

9. Nov 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Paris Saint-Germain

15:00

Dommer: -

Runde 13

23. Nov 17:00

Stade de l'Abbé Deschamps

AJ Auxerre

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 14

30. Nov 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

FC Nantes

15:00

Dommer: -

Runde 15

7. Dec 17:00

Stade du Moustoir - Yves Allainmat

FC Lorient

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 16

14. Dec 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Le Havre AC

15:00

Dommer: -

Runde 17

4. Jan 17:00

Stade Louis-II

AS Monaco

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 18

18. Jan 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Brest

15:00

Dommer: -

Runde 19

25. Jan 17:00

Stade Saint-Symphorien

FC Metz

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 20

1. Feb 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Lille OSC

15:00

Dommer: -

Runde 21

8. Feb 17:00

Stade de la Beaujoire - Louis Fonteneau

FC Nantes

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 22

15. Feb 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

OGC Nice

15:00

Dommer: -

Runde 23

22. Feb 17:00

Stade de la Meinau

RC Strasbourg

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 24

1. Mar 17:00

Orange Vélodrome

Olympique de Marseille

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 25

8. Mar 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Paris FC

15:00

Dommer: -

Runde 26

15. Mar 17:00

Stade Océane

Le Havre AC

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 27

22. Mar 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

AS Monaco

15:00

Dommer: -

Runde 28

5. Apr 17:00

Stade Raymond Kopa

Angers SCO

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 29

12. Apr 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

FC Lorient

15:00

Dommer: -

Runde 30

19. Apr 17:00

Parc des Princes

Paris Saint-Germain

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 31

26. Apr 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

AJ Auxerre

15:00

Dommer: -

Runde 32

3. May 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

Stade Rennais

15:00

Dommer: -

Runde 33

9. May 17:00

Toulouse Stadium

Toulouse FC

vs.

Olympique Lyonnais

15:00

Dommer: -

Runde 34

16. May 17:00

Groupama Stadium

Olympique Lyonnais

vs.

RC Lens

15:00

Dommer: -

Olympique Lyonnais Stillinger

Her kan du se Olympique Lyonnaiss Ligue 1 stilling. Olympique Lyonnais ligger lige nu på 10 plads i Ligue 1 stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	AJ Auxerre	0	0	0	0	0	0	0	0
2	Angers SCO	0	0	0	0	0	0	0	0
3	AS Monaco	0	0	0	0	0	0	0	0
4	FC Lorient	0	0	0	0	0	0	0	0
5	FC Metz	0	0	0	0	0	0	0	0
6	FC Nantes	0	0	0	0	0	0	0	0
7	Le Havre AC	0	0	0	0	0	0	0	0
8	Lille OSC	0	0	0	0	0	0	0	0
9	OGC Nice	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Olympique Lyonnais	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Olympique de Marseille	0	0	0	0	0	0	0	0
12	Paris FC	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Paris Saint-Germain	0	0	0	0	0	0	0	0
14	RC Lens	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Brest	0	0	0	0	0	0	0	0
16	Stade Rennais	0	0	0	0	0	0	0	0
17	RC Strasbourg	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Toulouse FC	0	0	0	0	0	0	0	0

Olympique Lyonnais Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 30 spillere på Olympique Lyonnaiss hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Olympique Lyonnais er med i:

Yvann Konan

Goalkeeper

Trøje #1

Mathieu Patouillet

Goalkeeper

Trøje #30

Rémy Descamps

Goalkeeper

Trøje #40

Lassine Diarra

Goalkeeper

Trøje #50

Achraf Laâziri

Defender

Trøje #15

Moussa Niakhaté

Defender

Trøje #19

Saël Nseke

Defender

Trøje #20

Abner Santos

Defender

Trøje #20

Ruben Kluivert

Defender

Trøje #21

Clinton Lourenço

Defender

Trøje #22

Yacine Chaib

Defender

Trøje #35

Téo Barišić

Defender

Trøje #41

Duje Ćaleta-Car

Defender

Trøje #55

Ainsley Maitland-Niles

Defender

Trøje #98

Edgar Akouokou

Midfielder

Trøje #4

Francis Tessmann

Midfielder

Trøje #6

Islamdine Halifa

Midfielder

Trøje #6

Orel Mangala

Midfielder

Trøje #8

Corentin Tolisso

Midfielder

Trøje #8

Nemanja Matić

Midfielder

Trøje #31

Mahamadou Diawara

Midfielder

Trøje #34

Mathys Soares

Midfielder

Trøje #39

Khalis Merah

Midfielder

Trøje #44

Malick Fofana

Attacker

Trøje #11

Afonso Moreira

Attacker

Trøje #17

Enzo Molebe

Attacker

Trøje #29

Alejandro Rodriguez

Attacker

Trøje #32

Ernest Appiah

Attacker

Trøje #37

Rémi Himbert

Attacker

Trøje #45

Georges Mikautadze

Attacker

Trøje #69

Olympique Lyonnais Historie og Info

Olympique Lyonnais – i daglig tale blot OL – er i fransk og europæisk fodbold kendt som et af de mest markante klubnavne uden for hovedstadskredsen, og klubbens udvikling rummer både klassisk arbejderklub-historie, forretningsmæssig ekspansion, banebrydende sportslig dominans og voldsomme udsving i økonomisk og administrativ stabilitet.

Når man ser tilbage på historien, er det slående, hvor ofte OL har været tvunget til at genopfinde sig selv: fra bruddet med LOU i 1950, over de vanskelige 1980’ere, til Jean-Michel Aulas’ industrielle professionalisering, der førte til syv franske mesterskaber i træk mellem 2002 og 2008 – fortsat rekord i Ligue 1. Siden er fortællingen blevet udvidet med flytningen til Parc Olympique Lyonnais, en massiv internationalisering af ejerskabet og i 2025 et dramatisk DNCG-opgør, der kulminerede med præsidentskift til Michele Kang og en betinget overlevelse i Ligue 1.

Artiklen her gennemgår klubbens samlede univers – fra de tidlige amatørrødder i 1890’ernes Lyon, over de afgørende perioder i både herre-, kvinde- og ungdomsafdelingerne, til identitetens symboler, fanscenen, den komplekse økonomi, de skiftende stadionprojekter og de mange personligheder, som tilsammen har gjort OL til et fodboldfænomen, der rækker langt ud over Rhône-Alpernes grænser.

Historisk udvikling

Rødderne før 1950 – fra Racing Club til bruddet med LOU

Overliggeren for OL’s tidligste historie er Lyon Olympique Universitaire (LOU), der i 1896 samlede flere idrætsgrene, herunder en fodboldsektion oprettet i 1899. Igennem første halvdel af det 20. århundrede deltog LOU’s fodboldhold i de tidlige USFSA-mesterskaber og nåede bl.a. kvartfinalerne i 1910. Efter op- og nedture – og et krigstidsmesterskab i 1945, hvor LOU vandt Zone Sud – opstod et stadigt stærkere ønske om at adskille den akademisk prægede rugby-tradition fra et mere professionelt fodboldprojekt.

Den 23. maj 1950 mødtes omkring tyve personer på Café Neuf ved Place Bellecour og vedtog at stifte Olympique Lyonnais. Navn og farver blev foreslået af kirurgen Albert Trillat, mens Armand Groslevin blev første præsident. Den officielle registrering fulgte den 27. maj. OL overtog i praksis LOU-fodboldens spillertrup, træner (Oscar Heisserer) og startede livet i Division 2.

Første ligaophold og pokalsucces (1950-1965)

• 1950-51: OL debuterer med ni sejre og én uafgjort i de første ti runder og ender som D2-mester.
• 1953-54: ny oprykning til D1 og etablering af en langvarig periode i den bedste række.
• 1964: første store titel da Fleury Di Nallo & co. slår Bordeaux 2-0 i Coupe de France-finalen.
• Europadebut samme år i Cup Winners’ Cup, hvor semifinalen kun glipper efter omkamp mod Sporting CP i Madrid.

Stagnation og første alvorlige nedtur (1965-1987)

En anden pokaltriumf kom i 1967, igen med Di Nallo i front, men ligapositionerne gled gradvist mod midten. Økonomisk pres ramte i slut-70’erne, da professionelle kontrakter øgede lønbudgettet til 4,9 mio. franc; nøglespillere som Raymond Domenech (1977) og Bernard Lacombe (1978) måtte sælges. I 1983 rykkede OL ned efter 29 sæsoner i træk i D1 – dengang længst i ligaen. Seks år i D2 fulgte.

Jean-Michel Aulas’ ankomst og opstigningen (1987-2001)

Med inspiration fra Bernard Tapie i Marseille lod Charles Mighirian i juni 1987 computervirksomheden Cegid-grundlægger Jean-Michel Aulas overtage præsidentposten. Den nye plan – ”Europe en trois ans” – lykkedes: oprykning i 1989 under træner Raymond Domenech, UEFA-kvalifikation i 1991 og en første podiumplacering (2.-plads) i 1995. Kapitalejer Pathé indskød 104 mio. franc i 1999, hvilket muliggjorde købet af Sonny Anderson fra FC Barcelona – et vendepunkt.

Gulderaen: syv mesterskaber i træk (2001-2008)

Fra Jacques Santinis første titelgevinst i 2002 til Alain Perrins doublé i 2008 oplevede OL en hidtil uset national dominans:

I denne periode nåede OL seks gange i træk mindst kvartfinale i Champions League, med 2004 og 2005 som særligt nære på finalen. Trods internationalt gennembrud blev semifinalen først nået i 2010.

Afmatning og talentfokus (2008-2016)

Claude Puel (2008-2011) introduceredes som ”manager-général” med udvidede beføjelser. Et rekordindkøb af Lisandro López (24 mio. €) skabte nye forhåbninger, og 2010 bød på den længe ventede CL-semifinale mod Bayern. Men ingen titler kom i hus; samtidig steg gælden, og OL drejede projektet mod intensiveret brug af eget akademi under Rémi Garde og senere Hubert Fournier. Pokalsejren i 2012 og en 2.-plads i 2015 bekræftede fortsat konkurrenceevne.

Parc OL-æraen og skiftende strategier (2016-2022)

Flytningen fra det kommunale Stade de Gerland til Parc Olympique Lyonnais i januar 2016 gav klubben et stadion den selv ejede. Kombinationen af egen drift (billetter, events) og et ungdomsfokuseret transfer-setup (køb billigt, sælg dyrt) skulle finansiere anlæggets 480 mio. €.

Sportsligt var perioden præget af:

• Europa-League-semifinale 2017 under Bruno Genesio.
• To CL-ottendedelsfinaler 2019 og 2020 (semifinale sidstnævnte år efter sejre mod Juventus og Manchester City).
• Markant spillertrading – bl.a. salg af Tanguy Ndombele (60 mio. €), Ferland Mendy (48 mio. €) og Nabil Fekir (19,75 mio. €).

John Textor, Pierre Sage og det dramatiske 2025

I december 2022 købte den amerikanske forretningsmand John Textor 66,5 % af OL Groupe. To år senere var organisationen rystet af sportslige udsving, trænerskift fra Peter Bosz til Laurent Blanc, Fabio Grosso og til sidst interimtræner Pierre Sage, som mirakuløst løftede et bundhold til 6.-plads og pokalfinale i 2023-24.

I januar 2025 valgte Textor kontroversielt at erstatte den populære Sage med Paulo Fonseca. Kort efter greb DNCG ind og truede klubben med tvangsnedrykning på grund af finansielle mangler. Supporterprotester fulgte, og den 30. juni 2025 annoncerede Textor sin afgang. Michele Kang – allerede central figur i OL’s kvindesatsning – blev præsident. Den 9. juli fik klubben med stram lønramme lov at blive i Ligue 1.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver og trøjernes udvikling

OL’s hjemmefarve har altid været hvid. De ikoniske elementer har skiftet:

1. 1950-1961: hvid med rødt/blåt V-bånd og blå shorts.
2. 1961-1967: vandrette bande (blå/rød) på maven.
3. 1971-1976: to smalle lodrette striber til venstre.
4. 1976-1990: helrød periode (med korte afstikkere til rød-blå striber).
5. 1996-2001: brede centrerede lodrette striber.
6. 2002-i dag: skiftende varianter mellem helhvid, diagonale mønstre og returnerede horisontale bands (fra 2009).

Udebane-kits har typisk være sorte, navy eller røde, mens tredjetrøjen ofte har særprægede grafiske motiver.

Logoets udvikling

Sportslige resultater og rekorder

Palmarès

Statistiske højdepunkter

• Flest ligamesterskaber i træk i Frankrig: 7.
• Rekord for point på en sæson (siden 3-point-reglen): 84 (2005-06).
• Bedste halvvejs-score: 50 point (2006-07).
• Største sejr: 10-0 mod Ajaccio (1954) og Delle (1956).
• CL-rekord: næststørste sejr nogensinde – 7-2 mod Werder Bremen (2005).

Årlige placeringer siden 2000

(Kort oversigt)

Personligheder

Præsidenter

Udvalgte trænere og meritter

• Paul Le Guen – tre Ligue 1-titler (2003-05).
• Gérard Houllier – to mesterskaber (2006-07), rekordhøj ELO-score.
• Alain Perrin – første OL-double (2008).
• Claude Puel – CL-semifinale 2010.
• Bruno Genesio – EL-semifinale 2017.

Rekordspillere

* klubrekord total

Stadion og faciliteter

Stade de Gerland (1950-2015)

Oprindelig multiarena tegnet af Tony Garnier og indviet 1926; OL flyttede ind 1950. Kapaciteten blev efter flere ombygninger til sidst 40 494 tilskuere. Gerland lagde græs til OL’s hele storhedstid frem til indflytningen i eget stadion.

Parc Olympique Lyonnais / Groupama Stadium (2016-)

Beliggende i Décines-Charpieu, UEFA-kategori 4 med 59 000 pladser. Finansieret og ejet af OL Groupe, hvilket giver klubben fuld råderet over billetsalg, events og navnesponsorater (Groupama fra 2017, forlænget til 2025). Arenakomplekset omfatter også museum, hotel og koncerthal.

Trænings- og ungdomscentre

• Tola Vologe (indtil 2016) – historisk anlæg i Gerland-kvarteret.
• Groupama OL Training Center (fra 2016) – high-performance kompleks i forbindelse med stadion, rummer både førstehold, akademi og kvindehold.
• Nyt akademibyggeri i Meyzieu (indviet 2018) giver 29 drenge og 10 piger fuld kostskoleplads.

Økonomi og ejerskab

Jurisk struktur

OL er organiseret som en forening (Olympique de Lyon et du Rhône) kombineret med det børsnoterede holdingselskab OL Groupe (SA à directoire). Selskabet blev noteret på Euronext i februar 2007 til 24 € pr. aktie (emissionskurs).

Budgetudvikling

Mellem 2016 og 2021 steg selskabets værdi ifølge KPMG med 164 %, højeste vækst i Europa i perioden.

Hovedsponsorer og udstyr

• Udstyr: Umbro (2002-2010); Adidas (2010-2029).
• Hovedsponsor hjemmekamp. Betclic (2009-2012, dog sortlistet i Frankrig indtil 2010); Hyundai (2012-2016); Emirates (fra 2020, 5-års aftale).
• Øvrige: Groupama (ryg), Alila (2016-2024), Staffmatch (short, fra 2023).

Fan- og kulturliv

Supportergrupper

Bad Gones 87 (Virage Nord) er Frankrigs numerisk største ultra-gruppering; Cosa Nostra Lyon (Virage Sud) blev opløst officielt i 2010, men efterfulgtes af Lyon 1950. Yderligere findes Rouge et Bleu, Hex@gones, Gastrogones, O’Elles Club og Handi-Sup-OL samt regionale grupper (Gones 58, Gones 26, Septimagones, Loups Marchois, Dauphigones) og udlandsafdelingen Lyondoners.

Rivaliseringer

• Derby rhônalpin mod Saint-Étienne – 62 km, socialt og historisk modsætningsforhold.
• Olympico mod Marseille – høje tv-tal; 2,93 mio. seere i maj 2009 (rekord for Ligue 1 på Canal+).
• Øvrige: PSG, Bordeaux, Nice (ultra-rygte).

Chant-kultur

”Qui ne saute pas n’est pas Lyonnais” dominerer, mens Bad Gones’ melodi over Dvořáks ”Den Nye Verdens Symfoni” og nyere ”Pour ce blason” (2018) er akustiske kendetegn.

Kvindeafdelingen

OL Lyonnes – trofæmæssig supermagt

Den tidligere FC Lyon-sektion blev overtaget af OL i 2004. Siden har holdet vundet 18 mesterskaber (heraf 14 på stribe 2007-2020), 9 Coupe de France-pokaler og ikke mindre end 8 UEFA Women’s Champions League-titler (2011, 2012, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2022) – et verdensrekord-niveau. Trænernavne omfatter Farid Benstiti, Patrice Lair, Gérard Prêcheur, Reynald Pedros, Jean-Luc Vasseur og fra 2021 Sonia Bompastor.

Ejerskab og Michele Kang

I 2023 overtog OL-ejergruppen også NWSL-klubben OL Reign (nu Seattle Reign). I 2025 blev Kang præsident for hele OL, hvilket yderligere styrker integrationen mellem herre- og kvindeprojekterne.

Ungdoms- og reservearbejde

Akademiet er flere gange kåret som Frankrigs bedste (seks år i træk 2013-2018). Kendte produktioner omfatter Karim Benzema, Hatem Ben Arfa, Samuel Umtiti, Alexandre Lacazette, Nabil Fekir og Corentin Tolisso. Reserven vandt det nationale reserve-mesterskab syv gange (senest 2011), mens U-19 har fire triumfer i Coupe Gambardella (1971, 1994, 1997, 2022).

Andre afdelinger

CRO Lyon Boules

Siden 2004 partnerskab med OL; klubben har vundet Coupe d’Europe (2004, 2006, 2008) og otte franske mesterskaber i boule lyonnaise.

Superleague Formula

OL deltog 2009-2010. Bedste resultat: en enkelt løbssejr med Sébastien Bourdais i 2010; samlet placering 17 (2009) og 18 (2010).

eSport

OL eSports lanceret 2016 med FIFA-spilleren Rafsou; fra 2020 fusioneret med Team LDLC under navnet LDLC OL, et partnerskab der ophørte juli 2023.

Futsal

Siden 2019 har OL haft futsal-hold – vinder af Coupe du Rhône 2020, R1-mester 2024 og efter succesfuld appel til FFF optaget i Division 2 fra 2024-25, men lukket igen i maj 2025 med rettigheder overdraget til FC Chassieu-Décines.

Miljø- og samfundsansvar

Stadiondrift genererer store affaldsmængder (11 ton per kamp ifølge 2017-undersøgelse). Klubben lancerede i 2019 en omfattende grøn omstilling, herunder partnerskab med ”Time for the Planet”. OL Fondation – støttet af bl.a. Accor og Pathé – finansierer projekter inden for inklusion, uddannelse og hospitalsstøtte (fx Centre Léon-Bérard, 500 € pr. Ligue 1-mål).

Nutidigt spiller- og stabsbillede

Det fulde førstehold for sæsonen 2025-26 er ikke offentliggjort i detaljer på nuværende tidspunkt. Holdet trænes af Paulo Fonseca (ansat 31. januar 2025), mens Groupama OL Training Center fortsat er daglig base.

Konklusion

Olympique Lyonnais’ rejse fra byens universitetsmiljø til syvfoldig mester, fra kommunalt stadion til privat multikompleks og fra lokal bestyrelse til internationalt konsortium illustrerer moderne fodbolds spændvidde. Klubben står fortsat på tre ben: et af Europas stærkeste akademier, en historisk succesrig kvindeafdeling og en herresatsning, der – trods periodisk turbulens – stadig aspirerer til Champions-League-niveau. Den nye ledelse under Michele Kang arver store udfordringer, men også en institution, der gennem 75 år igen og igen har vist evnen til at forny sig og vende tilbage til toppen.