Paris Football Club – i daglig tale Paris FC eller blot PFC – er en traditionsrig hovedstadsklub, som siden stiftelsen i 1969 har gennemlevet en enestående rejse med alliancer, fusioner, navneskift, kollaps … og genopstandelse. Klubben blev grundlagt på et tidspunkt, hvor selve fraværet af en professionel storklub i Paris var blevet et nationalt anliggende, og hvor den franske fodboldforbund så det som sin mission at få en pariserklub tilbage i landets bedste række.
Her på Fransk Fodbold kan du læse meget mere om Paris FC. Vi bringer dig de seneste Paris FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Paris FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Paris FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Paris FC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Paris FC i sæsonen her på Fransk Fodbold.
Paris FC Stillinger
Se de aktuelle Paris FC stillinger herunder, for alle turneringer som Paris FC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Paris FC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Paris FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Paris FC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Paris FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Paris FC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Paris FC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Paris FC Spillere
Her kan du se alle spillere på Paris FCs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Paris FC Historie og Info
Paris Football Club – i daglig tale Paris FC eller blot PFC – er en traditionsrig hovedstadsklub, som siden stiftelsen i 1969 har gennemlevet en enestående rejse med alliancer, fusioner, navneskift, kollaps … og genopstandelse. Klubben blev grundlagt på et tidspunkt, hvor selve fraværet af en professionel storklub i Paris var blevet et nationalt anliggende, og hvor den franske fodboldforbund så det som sin mission at få en pariserklub tilbage i landets bedste række.
I løbet af lidt over et halvt århundrede har Paris FC oplevet både øjeblikke i rampelyset – to perioder i Division 1 i 1970’erne og oprykningen til Ligue 1 i 2025 – og lange ophold i de lavere nationale rækker. Undervejs har klubben skiftet identitet flere gange, været omdrejningspunkt for store erhvervsmæssige satsninger, tiltrukket sig politisk bevågenhed fra Rådhuset i Paris og siden 2024 fundet økonomisk styrke gennem familien Arnaults investering og en minoritetspost fra Red Bull.
I dag står Paris FC på tærsklen til en ny æra med hjemmebane på Stade Jean Bouin, betydelige økonomiske muskler og et erklæret mål om at etablere sig som permanent indslag i Ligue 1 – alt sammen uden at glemme rødderne i det østlige Paris, hvor de første skridt blev taget på det slidte Stade Déjerine.
Historisk overblik
Initiativet og de første år (1969-1972)
• Januar 1969: Det franske fodboldforbund nedsætter en kommission med Fernand Sastre, Henri Patrelle og Guy Crescent for at genskabe et professionelt hold i hovedstaden.
• Offensiv folkeafstemning – mere end 60 000 parisiske fodboldtilhængere svarer på sloganet ”Oui pour un grand club de football à Paris” og peger på navnet Paris Football Club.
• 5. juli 1969 afholdes første generalforsamling; klubben eksisterer dog som et ”papirprojekt” uden spillertrup eller hjemmebane. Santiago Bernabéu inspirerer ledelsen til en socios-lignende model, og 17 400 personer tegner underskrifter som fremtidige medlemmer.
• Da et direkte indhop i Division 1 afvises, finder klubben sammen med Stade Saint-Germain, og i juni 1970 bliver fusionen Paris Saint-Germain FC (PSG) til virkelighed. Den nye enhed vinder National i 1971 og rykker op, men politiske krav fra rådhuset om navneændring til ”Paris FC” udløser i 1972 den dramatiske skilsmisse mellem det professionelle selskab (som beholder pladsen i Division 1) og den fortsættende amatørgren (PSG), som må starte i Division 3.
Professionalisme med vaklende fundament (1972-1980)
Det nystiftede Paris FC indleder 1972-73-sæsonen i et nyrenoveret Parc des Princes, men trods profiler som Jean Djorkaeff, Louis Floch og Mordechai Spiegler ender klubben midt i tabellen. I 1974 glider man til Division 2, parallelt med at PSG overtager Parc des Princes.
Exilet til Stade de la Porte de Montreuil medfører publikumsnedgang, økonomiske kvaler og et spillermæssigt tilbageslag – forstærket af en brand i omklædningsrummene. 1976 markerer tilbagevenden til professionel status; Robert Vicot henter i 1978 oprykningen og London-blå trøjer, men førsteholdet styrter straks ned igen efter en sæson med Europa 1-sponsoreret mellemspil under navnet ”Paris 1” og en skæv rekord: 1-7 hjemme mod AS Monaco.
Frit fald og ”Paris FC 83” (1981-1990)
Gæld, manglende tilskuere og stadionspørgsmål kulminerer i 1983, hvor industrimagnaten Jean-Luc Lagardère overtager klubben, døber den ”Racing Paris 1” og året efter lader førsteholdet fusionere med Racing Club de France. Tilbage står reservelaget som Paris Football Club 83 i 4. division og ryger straks videre ned i Division d’Honneur. Under Pierre Lechantre kommer to på hinanden følgende oprykninger (1988 DH-mestre, 1989 vinder af Division 4 gruppe F) og en stabilisering i Division 3.
”Paris FC 98” og ”Paris FC 2000” (1990-2000)
I 1991 drømmer præsident Bernard Caïazzo om at være ”det andet Paris-hold” og døber klubben Paris FC 98 i sympati med VM-buddet. Oprykningen glipper snævert to år i træk, og i 1996 rebrandes til Paris FC 2000. Trods flytningen til nybyggede Charléty kulminerer projektet med nedrykning til CFA i 2000.
I skyggen af storbyen (2000-2005)
Perioden byder på kortvarige trænerforløb (Buigues, Lemaître, Parizon) og stram økonomi. Noël Le Graët træder ind i bestyrelsen, Guy Cotret får præsidentposten, og strategien fokuserer på gældsafvikling og talentudvikling.
Ni år i National (2006-2015)
Jean-Marc Pilorget fører holdet op fra CFA og sætter målet ”Ligue 2 inden 2009”. Ambitionen forløses dog først i 2015, efter flere 6.-pladser, en opsigtsvækkende pokalsejr i Toulouse (2007) og et dramatisk forår, hvor konkurrencen med Red Star, Bourg-Péronnas og Strasbourg først afgøres i sidste runde.
Tilbage til det professionelle lys (2015-2025)
Oprykningen 2015 giver fuldtids-setup, men maratontørke på sejre ender i lynnedrykning. Et år senere forløser administrative skærmydsler (Bastia-sagen) et nyt comeback til Ligue 2. Med trænere som Fabien Mercadal, Mécha Baždarević og René Girard kæmper PFC sig flere gange i play-off, men taber fire år i træk.
Strategisk partnerskab med Kongeriget Bahrain (2020) tilfører kapital og ny hovedsponsor. I 2023-24 indfører klubben gratis billetter på Charléty og slår egen tilskuerrekord mod AS Saint-Étienne (17 358).
Arnault-æraen og oprykning til Ligue 1 (2024-)
• 17. oktober 2024: Agache Sport (familien Arnault) erhverver 52,4 % af aktierne; Red Bull får 10,6 %.
• 12. februar 2025: Aftale om flytning til Stade Jean Bouin fra sæsonen 2025-26.
• 2. maj 2025: 1-1 mod FC Martigues sikrer endelig oprykning – 46 år efter sidste Division 1-optræden.
Navne, identitet og symbolik
Navne- og organisationshistorik
| Periode | Klubnavn | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1969 – 1970 | Paris Football Club | Stiftelse, ingen førsteholdstrup |
| 1970 – 1972 | Paris Saint-Germain FC | Fusion med Stade Saint-Germain |
| 1972 – 1978 | Paris Football Club | Professionel struktur i Division 1/2 |
| 1978 – 1979 | Paris 1 | Midlertidigt navn under Europe 1-sponsorat |
| 1982 – 1983 | Racing Paris 1 | Lagardère-overbygning før fusion |
| 1983 – 1990 | Paris FC 83 | Restart i amatørdivisioner |
| 1991 – 1996 | Paris FC 98 | Reference til VM-kandidatur |
| 1996 – 2005 | Paris FC 2000 | Fornyet branding omkring årtusindskiftet |
| 2005 – | Paris Football Club | Tilbage til oprindelig betegnelse |
Klubfarver og trøjer
- 1970: Rød/blå/hvid (arv fra fusionen med Stade Saint-Germain).
- 1972-1978: Orange (sponsor Bic) med indslag af marineblå.
- 1978-midtfirserne: Himmelblå som primær hjemmetrøje.
- 1984-1988: Overvejende rosa i Division d’Honneur.
- 1989-2002: Hjemme himmelblå, ude orange/sort.
- 2002-2018: Marineblå og hvid hjemme; rød eller orange ude.
- 2018-: Marineblå og himmelblå kombination, hvid ude.
Den registrerede hovedfarve hos FFF er i dag marineblå. Crestet har siden 2011 været et skjold med Eiffel-tårn i minimalistisk streg og den historiske navire fra Paris’ byvåben i bunden.
Ledelse, ejerskab og økonomi
Præsidenter siden 1969
| År | Navn | Nøglepunkter |
|---|---|---|
| 1969-1973 | Pierre-Étienne Guyot | Styrer fusionen med Stade Saint-Germain |
| 1973-1974 | Guy Crescent | Kortvarig tilbagevenden, fratræder under krise |
| 1974-1982 | Roger Zeppellini | Redder klubben gennem første store nedtur |
| 1982-1983 | Jean-Luc Lagardère | Starter Racing-fusion og massivt investeringseksperiment |
| 1983-1990 | Pierre Save | Genopbygning fra Division d’Honneur |
| 1990-1992 | Bernard Caïazzo | Ambition om D2, omdøber til PFC 98 |
| 1992-2001 | Didier Bariani | Indleder modernisering, holder klubben i 3. række |
| 2001-2003 | Noël Le Graët | Fokuserer på gældsafvikling |
| 2003-2012 | Guy Cotret | Profilerer klubben som talentakademi |
| 2012- | Pierre Ferracci | Fører klubben tilbage til Ligue 2 og ind i Arnault-æraen |
Aktie- og kapitalstruktur pr. november 2024
- Agache Sport (familien Arnault): 52,4 %
- Alter Paris (Pierre Ferracci): 29,8 %
- Red Bull GmbH: 10,6 %
- BRI Sports Holdings: 7,2 %
Kapitaltilførslen fra Agache giver klubben et driftsbudget, der pressen anslår til 120-130 mio. € for debutsæsonen i Ligue 1.
Budgetudvikling (udvalgte sæsoner)
| Sæson | Ligatilhørsforhold | Budget | Hovedfinansiering |
|---|---|---|---|
| 1971-72 | D1 | 800 000 fr. | Tilskud fra Paris Rådhus |
| 1995-96 | N3 | 8 mio. fr. | Kommunale midler 11,45 mio. fr. året efter |
| 2006-07 | National | 2 mio. € | Nye sponsorer + kommune |
| 2010-11 | National | 3,5 mio. € | 850 000 € fra Paris by |
| 2015-16 | Ligue 2 | 10 mio. € | Partneraftale med Vinci |
Udstyr og trøjesponsorer (siden 2005)
- 2005-2006: Adidas
- 2006-2022: Nike
- 2022-: Adidas (tilbagevenden)
Hovedsponsorer har bl.a. været Vocalcom, Nexity, Vinci og fra 2020 Kingdom of Bahrain.
Sportslig struktur
Trænere gennem tiden
| Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1972-1973 | Louis Hon | Første D1-sæson |
| 1974-1976 | Antoine Dalla Cieca | Division 2, brand på Montreuil |
| 1976-1979 | Robert Vicot | Oprykning til D1 i 1978 |
| 1979-1981 | Roger Lemerre | DF-semifinale 1980 |
| 1981-1982 | Alberto Muro | Nedre halvdel af D2 |
| 1983-1986 | Luc Rabat | Trip ned til DH |
| 1986-1992 | Pierre Lechantre | To oprykninger |
| 1992-1993 | Hubert Velud | Første National-år |
| 1993-1995 | Delio Onnis | Overtager midtvejs |
| 1995-1998 | Hubert Velud | Anden periode |
| 1999-2000 | Jean-Pierre Carayon | Nedrykning til CFA |
| 2004-2009 | Jean-Marc Pilorget | Oprykning til National |
| 2009-2011 | Jean-Luc Vannuchi | 6.-plads i National |
| 2011-2012 | Alain M’Boma | Karaktermæssig uro |
| 2012-2013 | Olivier Guillou / A. Monier / G. Diamé | Tre trænere på én sæson |
| 2013-2015 | Christophe Taine | Oprykning til L2 |
| 2015 | Denis Renaud | Fyret november |
| 2015-2016 | Jean-Luc Vasseur | Rykker ned |
| 2016-2017 | Réginald Ray | Barrage-nederlag |
| 2017-2018 | Fabien Mercadal | 8.-plads i L2 |
| 2018-2019 | Mécha Baždarević | Play-off mod Lens |
| 2020-2021 | René Girard | Play-off nederlag i Grenoble |
| 2021-2023 | Thierry Laurey | To top-5-placeringer |
| 2023- | Stéphane Gilli | Oprykningschef 2025 |
Professionel trup 2025-26 (uddrag)
(Listen kan ændre sig før sæsonstart; kun offentliggjorte navne medtages)
- Målmænd: …
- Forsvar: …
- Midtbane: …
- Angreb: …
Udlejede spillere
Ingen offentliggjorte udlån pr. 7. juli 2025.
Meritter og statistikker
Nationale titler
- Vinder – Division 4 gruppe F: 1989
- Vinder – CFA gruppe D: 2006
- Runners-up – Ligue 2 1977-78 (gruppe B) og 2024-25
- Runners-up – Championnat National: 2014-15
Coupe de France-resultater (højdepunkter)
- 1973: 1/8-finale, taber til FC Nantes.
- 1980: Semifinale – eliminering af Rennes (8-dels) og Auxerre (kvart) før nederlag til US Orléans.
- 1983: Kvartfinale under navnet Racing Paris 1, besejret af FC Nantes.
- 2008 & 2011: 1/32-finalesejre over Toulouse FC (L1), begge gange efterfulgt af exit til Dijon og Sochaux.
- 2020: 1/16-finale – 2-3 mod AS Saint-Étienne.
- 2023: 1/8-finale – tab til FC Annecy.
Klubrekorder
- Flest førsteholdskampe: Vincent Demarconnay – 371 (2008-2023)
- Flest scoringer: Jean-François Beltramini – 37 mål
- D1-topscorer for klubben: Louis Floch – 30 mål
- Største tilskuerantal: 41 025 vs. AS Saint-Étienne (27-04-1979, Parc des Princes)
Stadioner og faciliteter
Hjemmebaner gennem tiderne
| År | Stadion | Kapacitet* | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| 1972-1974, 1978-1979 | Parc des Princes | ~48 000 | Delt med PSG |
| 1974-1999 | Stade de la Porte de Montreuil / Déjerine | ca. 2 500 | Brande, renovering, lavere rækker |
| 1999-2000, 2007-2025 | Stade Charléty | 20 000 | Multisport, atletikbane |
| Få kampe 1981-1982 | Stade de l’Aube, Troyes | 20 400 | Fusionstanker med Troyes AF |
| Få kampe 1978-79 | Stade Bauer (Saint-Ouen) | 10 000 | Interim ved terminskonflikter |
| 2025- | Stade Jean Bouin | 20 000 | Deler med Stade Français rugby |
*Kapaciteter er omtrentlige og kan ændre sig efter ombygninger.
Trænings- og ungdomscenter i Orly
Siden 2018 råder PFC over et 7 ha stort anlæg på Voie des Saules i Orly. Her træner Ligue 1-truppen, reserveholdet og eliteungdom (U17/U19). Bygningen fra 2019 rummer moderne lægefaciliteter, pressecenter og fællesarealer. D1-kvinderne benytter de opvarmede hybridbaner.
Ungdom og talentudvikling
Paris FC Academy
- Tildelt hæderen ”Bedste amatørklub til talentudvikling” i 2013.
- Halvfinale i Coupe Gambardella 2013.
- Alle U17- og U19-hold spiller på nationalt niveau siden 2014.
Kendte akademiprodukter omfatter Nicolas Douchez, Mamadou Sakho, Lassana Diarra, Gabriel Obertan og Frédéric Piquionne.
Supporterkultur og tilskuertal
Fra socios til moderne ultras
De 20 000 oprindelige medejer-sociétaires fra 1969 var enestående i fransk sammenhæng. Siden 2000’erne har organiserede fangrupper som Blue Wolves (2008-2010), Old Clan (2010-) og Ultras Lutetia (2014-) sat stemning. Rivaliseringen med Red Star og US Créteil-Lusitanos giver jævnligt intense derbyer.
Gennemsnitligt tilskuertal (uddrag)
| Sæson | Division | Gns. |
|---|---|---|
| 1972-73 | D1 | 13 202 |
| 1973-74 | D1 | 16 664 |
| 1974-75 | D2 | 1 218 |
| 1978-79 | D1 | 9 623 |
| 2006-07 | National | 500 |
| 2014-15 | National | 1 000+ |
| 2018-19 | Ligue 2 | 7 085 |
| 21-05-2019** | Play-off | 14 653 (enkel kamp) |
| 19-12-2021** | CDF vs. OL | 18 000+ (rekord) |
| 25-01-2025** | L2 vs. Red Star | 17 748 (Charléty-rekord) |
**Enkeltkampe markeret som milepæle.
Rivaliseringer
- Paris Saint-Germain: Historisk rival, dog sjældent sportsligt krydsfelt efter 1979.
- Red Star FC: Lokalt derby; tilskueruroligheder i 2014.
- US Créteil-Lusitanos: Hyppige opgør i 1990’erne og National-årene.
Kvindefodbold
Paris FC har siden 2017 integreret en kvindelig førsteholdstrup, der træner side om side med herrerne på Orly og spiller i Division 1 Féminine. Kvindeholdets hvide trøjeinspiration har sat sit præg på herreholdets udebanesæt.
Afsluttende perspektiv
Paris FCs historie er en fortælling om ambitioner, politisk indblanding, økonomiske eventyr og ukuelig vedholdenhed. Fra den oprindelige folkelige appel i 1969 til Arnault-familien og Red Bulls indtog i 2024-25 har klubben bevæget sig fra papirkonstruktion til professionel realitet. Oprykningen til Ligue 1 og flytningen til Stade Jean Bouin giver nu klubben de fysiske og økonomiske rammer, som tidligere generationer kun kunne drømme om. Spørgsmålet er ikke længere, om Paris FC kan overleve i toppen – men hvor hurtigt klubben kan cementere sig som en permanent, attraktiv modspiller til storbyens mere berømte naboer.
Det er en ny tid i Det Blå Paris.