Pau FC
Hjemmebane
Stade Nouste Camp
Chemin de l'Aviation (Larribau), Bizanos
Kapacitet: 4031
Overflade: Græs
Pau FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Pau FC kampe i Ligue 2 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Pau FC kampe, samt de Pau FC kampe der allerede er spillet.
Pau FC Kommende Kampe
Runde 8
Rodez AF
Runde 9
Pau FC
Runde 10
Grenoble Foot 38
Runde 11
Pau FC
Runde 12
AS Saint-Étienne
Runde 13
Pau FC
Runde 14
EA Guingamp
Runde 15
Pau FC
Runde 16
Montpellier HSC
Runde 17
Pau FC
Runde 18
Pau FC
Runde 19
USL Dunkerque
Runde 20
Pau FC
Runde 21
Stade Lavallois
Runde 22
Red Star FC
Runde 23
Pau FC
Runde 24
Troyes
Runde 25
Pau FC
Runde 26
Pau FC
Runde 27
Clermont Foot
Runde 28
Pau FC
Runde 29
Le Mans FC
Runde 30
Amiens SC
Runde 31
Pau FC
Runde 32
FC Annecy
Runde 33
Pau FC
Runde 34
Stade de Reims
Pau FC Færdigspillede Kampe
Runde 7
Pau FC
Runde 6
US Boulogne
Runde 5
Pau FC
Runde 4
AS Nancy
Runde 3
Pau FC
Runde 2
SC Bastia
Runde 1
Pau FC
Pau FC Stillinger
Her kan du se Pau FCs aktuelle stillinger i Ligue 2 for sæsonen 25/26.
Pau FC ligger lige nu på 3.-pladsen med 14 point efter 7 kampe.
Pau FC har vundet 4 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har Pau FC en målforskel på 5 (scoret 11, indkasseret 6)
Du kan se tabellen med Pau FC stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Saint-Étienne
|
7 | 5 | 2 | 0 | 15 | 7 | 8 | 17 |
|
| 2 |
Troyes
|
7 | 5 | 1 | 1 | 14 | 6 | 8 | 16 |
|
| 3 |
Pau FC
|
7 | 4 | 2 | 1 | 11 | 6 | 5 | 14 |
|
| 4 |
Red Star FC
|
7 | 4 | 1 | 2 | 12 | 7 | 5 | 13 |
|
| 5 |
Stade de Reims
|
7 | 3 | 2 | 2 | 11 | 9 | 2 | 11 |
|
| 6 |
AS Nancy
|
7 | 3 | 2 | 2 | 8 | 8 | 0 | 11 |
|
| 7 |
Rodez AF
|
7 | 3 | 2 | 2 | 6 | 8 | -2 | 11 |
|
| 8 |
EA Guingamp
|
7 | 3 | 1 | 3 | 11 | 15 | -4 | 10 |
|
| 9 |
Amiens SC
|
7 | 2 | 3 | 2 | 9 | 6 | 3 | 9 |
|
| 10 |
Clermont Foot
|
7 | 2 | 3 | 2 | 7 | 9 | -2 | 9 |
|
| 11 |
FC Annecy
|
7 | 2 | 2 | 3 | 8 | 9 | -1 | 8 |
|
| 12 |
Le Mans FC
|
7 | 2 | 2 | 3 | 8 | 9 | -1 | 8 |
|
| 13 |
Montpellier HSC
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 14 |
Stade Lavallois
|
7 | 1 | 4 | 2 | 7 | 10 | -3 | 7 |
|
| 15 |
USL Dunkerque
|
7 | 1 | 3 | 3 | 10 | 12 | -2 | 6 |
|
| 16 |
US Boulogne
|
7 | 2 | 0 | 5 | 5 | 9 | -4 | 6 |
|
| 17 |
Grenoble Foot 38
|
7 | 1 | 2 | 4 | 6 | 10 | -4 | 5 |
|
| 18 |
SC Bastia
|
7 | 0 | 2 | 5 | 4 | 11 | -7 | 2 |
|
Pau FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 43 spillere på Pau FCs hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som Pau FC er med i:
Tom Pouilly
Forsvarer
Trøje #2
Joseph Kyatengwa
Forsvarer
Trøje #3
Xavier Kouassi
Forsvarer
Trøje #4
Setigui Karamoko
Forsvarer
Trøje #4
Thérence Koudou
Forsvarer
Trøje #7
Jordy Gaspar
Forsvarer
Trøje #12
Ousmane Kanté
Forsvarer
Trøje #19
Kouadio Ahoussou
Forsvarer
Trøje #20
Anthony Briançon
Forsvarer
Trøje #23
Jean Ruiz
Forsvarer
Trøje #25
Neil Glossoa
Forsvarer
Trøje #26
Massiré Sylla
Forsvarer
Trøje #29
Salif Lebouath
Forsvarer
Trøje #34
Cheikh Fall
Midtbanespiller
Trøje #6
Oumar Ngom
Midtbanespiller
Trøje #6
Kyliane Dong
Midtbanespiller
Trøje #9
Pathé Mboup
Midtbanespiller
Trøje #9
Giovani Versini
Midtbanespiller
Trøje #10
Mamady Bangré
Midtbanespiller
Trøje #11
Joseph Lopy
Midtbanespiller
Trøje #18
Tom Gomes
Midtbanespiller
Trøje #20
Steeve Beusnard
Midtbanespiller
Trøje #21
Iyad Mohamed
Midtbanespiller
Trøje #24
Clément Darribère
Midtbanespiller
Trøje #33
Rayan Touzghar
Midtbanespiller
Trøje #84
Edhy Zuliani
Midtbanespiller
Trøje #87
Daylam Meddah
Midtbanespiller
Trøje #97
Rayane Tanfouri
Angriber
Trøje #7
Khalid Boutaïb
Angriber
Trøje #10
Kyllian Gasnier
Angriber
Trøje #11
Mehdi Chahiri
Angriber
Trøje #11
Antonin Bobichon
Angriber
Trøje #14
Kandet Diawara
Angriber
Trøje #15
Omar Sissoko
Angriber
Trøje #17
Omar Sadik
Angriber
Trøje #18
Yonis Njoh
Angriber
Trøje #27
Mensah Govou
Angriber
Trøje #33
Fidèle Bongelo
Angriber
Trøje #34
Alexandre Fernandes
Angriber
Trøje #34
Titouan Nihouarn
Angriber
Trøje #36Pau FC Historie og Info
Pau Football Club – til daglig blot omtalt som Pau FC – er en sjældent sammensat fortælling om en sydvestfransk fodboldinstitution, der trods gentagne økonomiske kriser, stadige stadionproblemer og den konstante skygge fra regionens populære rugbykultur har formået at rejse sig igen og igen. Klubben, der i dag spiller i Ligue 2 og har hjemmebane på Nouste Camp, kan føre sin historie helt tilbage til det katolske ungdomspatronat Bleuets de Notre-Dame fra 1920, men blev først formelt udskilt som selvstændigt fodboldhold i 1959.
Årene siden grundlæggelsen har været præget af dramatiske op- og nedture: hurtige sportslige fremskridt i amatørrækkerne, flere forsøg på at professionalisere organisationen, en spektakulær kollaps og likvidation midt i 1990’erne, efterfulgt af en genopbygning – og til sidst en historisk oprykning til Ligue 2 i 2020. Undervejs har navne som José Bidegain, Paul Escudé, Alain Pitoun, Joël Lopez og Bernard Laporte-Fray sat sig dybe spor i klubbens DNA og formet både sportslig kultur, farver, logoer og værdier.
I dag står Pau FC midt i en ny professionaliseringsfase. Klubben er fortsat blandt divisionens mindste budgetter, men arbejder målrettet på at konsolidere sig i den franske fodboldpyramide. Historien om Les Maynats – Béarns unge drenge – er derfor lige så meget beretningen om lokal identitet og stolthed som om fodboldresultater. Nedenfor præsenteres et samlet, dybdegående overblik over alle væsentlige facetter af Pau FC, fra de tidligste rødder til nutidens strategiske tiltag.
Historisk udvikling
Rødderne: Bleuets de Notre-Dame (1920-1959)
Klubbens forhistorie begynder med patronaget Bleuets de Notre-Dame, stiftet 1920 i Quartier Mayolis. Efter Anden Verdenskrig steg ambitionsniveauet markant: ni oprykninger på ti sæsoner førte i 1958 til deltagelse i den landsdækkende Division Nationale, datidens højeste amatørniveau. Med tilskuertal på op til 6 000 i det lille Stade des Bleuets blev det lokale patronat hurtigt en regional kraft, som det kirkelige bagland fandt vanskeligt at administrere. Løsningen blev at separere fodboldafdelingen i et selvstændigt civilt regi.
Første epoke: Football-Club de Pau (1959-1995)
Grundlæggelsen og Bidegain-årene (1959-1965)
Den 19. maj 1959 stiftede entreprenøren José Bidegain Football-Club de Pau (FC Pau). Holdet overtog Bleuets’ plads i Championnat de France Amateur og fastholdt farverne blå-hvid samt mottoet “Vaincre ou sourire”. Mangel på eget stadion tvang klubben til at pendle mellem Stade des Bleuets, Stade Bourbaki og Stade du Hameau, hvilket sammen med begrænset økonomi bremsede de sportslige fremskridt.
Nedrykning og lederskifte (1965-1975)
Allerede i sæsonen 1964-65 ramte den første degradering. Bidegain trak sig gradvist, og James Chambaud overtog præsidentposten. Økonomien skrantede, og klubben svingede mellem regionale rækker og den nationale CFA. Det unge talent Paul Escudé blev i denne periode klubbens første franske juniorlandsholdsspiller.
Pierre Clède og genopbygningen (1975-1981)
Pierre Clède satte sig i 1975 i præsidentstolen med en femårsplan om Ligue 2. Holdet rykkede op i Division 4 i 1978-79, men publikumstal og resultater dalede. Den tidligere landsholdsspiller Jacques Foix trådte til som træner, og Paul Escudé vendte hjem for at opbygge talentstrukturen, men de kroniske finansproblemer fortsatte.
Escudé-æraen og jagten på professionalisering (1981-1991)
Fra 1981 stod Paul Escudé selv i spidsen som cheftræner. Under overskriften “det lille Auxerre” tog FC Pau sig tilbage til Division 3 i 1983-84. Med profiler som Bernard Laporte-Fray, Joël Lopez og senere Xavier Gravelaine skabte klubben stor lokal begejstring – blandt andet 10 000 tilskuere mod Nancy i Coupe de France 1986 – men oprykningen til Ligue 2 glippede gang på gang. Sidst i 1980’erne måtte byens borgmester André Labarrère dække underskuddene, og Escudé blev afløst, først af Robert Péré-Escamps, derefter af Jean Gallice.
“Guldalder” og kollaps under Alain Pitoun (1991-1993)
Med rigmanden Alain Pitoun ved roret vendte klubben i 1991 tilbage til Stade du Hameau, skiftede tilbage til himmelblå-hvide trøjer og hentede navne som Billy Thompson og Patrick Cubaynes. Ambitionerne blev akkompagneret af høje tilskuertal (6-7 000 i National 3), men resultaterne fulgte ikke helt med. I 1993 vandt FC Pau sin gruppe i Division 3, men tabte play-off til Lyon-Duchère, og samtidig væltede Pitouns forretningsimperium. Manglende lønudbetalinger udløste spillerstrejke, og klubben gik mod uundgåelig likvidation.
Likvidation (1993-1995)
Efter et kort National-eventyr og spektakulære sejre i Coupe de France – bl.a. 4-0 over Toulon og 3-2 mod Saint-Étienne – blev FC Pau den 7. februar 1995 erklæret konkurs. For første gang i historien stod Béarn uden sin førende fodboldklub.
Genfødsel: Pau Football Club (1995- )
Laporte-Fray etablerer Pau FC (1995-1997)
Den tidligere målmand Bernard Laporte-Fray fik borgmester Labarrères opbakning til at starte forfra under navnet Pau Football Club. De traditionelle byfarver gul og blå blev genindført, massesalæret skåret næsten halvt ned, og Robert Péré-Escamps fik til opgave at holde holdet i National 2. Den nye æra begyndte med 1-0 over Dijon.
René Girard og de første National-forsøg (1997-2001)
I 1996 blev René Girard første chefstræner med fuldt ansvar. Han gav debut til den unge Édouard Cissé, der kort efter skiftede til Paris SG. Sportslig uenighed og udeblivende resultater førte dog til Girards fyring i 1997. Pascal Plancque tog over, førte holdet til 1/8-finale mod PSG i Coupe de France 1998 og vandt CFA-gruppe C, hvilket sikrede tilbagevenden til National.
Nye kriser og nedrykning (2001-2008)
Starten på det nye årtusinde blev turbulent: Laporte-Fray og sportschef Richard Allenda fik betingede fængselsdomme for besiddelse af kokain, og præsidentposten røg på skift mellem Jacques Le Coadou og Joël Lopez. På banen blev højdepunkterne låneaftalen med en ung André-Pierre Gignac (8 mål i 2005-06) og venskabskampe mod Deportivo Alavés, men i 2008 rykkede Pau FC ned i CFA efter ti National-sæsoner.
CFA-årene og overlevelse (2008-2016)
Otte sæsoner i det fjerde niveau sled på økonomi og opbakning. Laporte-Fray vendte tilbage som præsident i 2010 med mantraet “alt skal forandres”. Budgettet blev hævet til 1,2 mio. €, men de sportslige resultater lod vente på sig. Først i sæsonen 2015-16 kom stabiliteten tilbage, og Pau FC sikrede den længe ventede oprykning til National.
Kurs mod det professionelle: National (2016-2020)
Tilbage i tredje division reddede Les Maynats livet på sidste spilledag i 2017 og flyttede året efter ind i eget stadion Nouste Camp. Sæsonen 2019-20 blev skelsættende: klubben slog Bordeaux i Coupe de France foran 15 668 tilskuere og satte ny klubrekord med 16 707 mod Paris SG. Da COVID-19-pandemien afsluttede National-turneringen med Pau FC på førstepladsen, rykkede klubben for første gang nogensinde op i Ligue 2.
Ligue 2 og konsolidering (2020-2023)
Didier Tholot ledte holdet til en stærk 14. plads i debutåret, fulgt af en 10. plads i 2021-22 – det bedste resultat i klubbens historie. Rekordsalg af Samuel Essende (0,5 mio. €) og signingen af vietnamesiske Nguyễn Quang Hải vakte international opmærksomhed, men løbende spillerafgange og salg af målmand Alexandre Olliero til Reims antydede behovet for en ny retning.
“Balles neuves” og strukturforandringer (2023- )
Efter et hårdt tilkæmpet 2023-behov for fornyelse udpegede præsident Laporte-Fray sin søn Yann som direktør, indhentede Luis de Sousa som sportschef og ansatte Nicolas Usaï som træner. Samarbejdsaftalen med SD Huesca blev offentliggjort, og et trimmet, yngre hold sluttede 2023-24-sæsonen som nummer ti, mens budgettet til 2024-25 blev reduceret med 20 % i lyset af faldende TV-indtægter.
Identitet og kultur
Smykkenavn
Holdet kaldes Les Maynats – “de unge drenge” på béarnsk – et navn, der afspejler både klubbens historiske rødder i ungdomspatronatet og ambitionen om at udvikle lokale talenter.
Farver
- 1920-1961: Blå og hvid (Bleuets de Notre-Dame/FC Pau).
- Fra 1961: Gul og blå – byens heraldik (beholdt siden 1995).
- 1991-1995: Midlertidigt skift tilbage til himmelblå-hvid under Alain Pitoun.
Logo-udvikling
Klubben har gennemgået flere logo-justeringer: det oprindelige skjold fra 1959, et gult-blåt byvåben-inspireret emblem fra 1961, 1990’ernes Alfred-de-Vigny-varianter, kronen af Henri IV i 2009, et minimalistisk design i 2011 og den seneste modernisering fra 2022 med paon, Béarn-køer og Pic du Midi d’Ossau. Den nuværende version angiver 1995 som “refondationsår”.
Hymne
Nadau-sangen “L’Encantada” strømmer ud af højttalerne før hver hjemmekamp og binder klubben til den béarnske kultur.
Trøjer gennem tiderne
Fra de tidlige hvide trøjer med blå shorts (1959) til de ikoniske vertikale blå-gule striber i 1966-67, tilbage til himmelblå-hvid i Pitoun-æraen og siden 1995 et konstant gult look med skiftende nuancer af blå: Pau FC’s dragter afspejler klubbens turbulente historie.
Stadioner og faciliteter
Nouste Camp
Siden 14. september 2018 har Pau FC rådet over Frankrigs næstmindste professionelle stadion: Nouste Camp (“Vores stadion” på béarnsk). Kapaciteten er 3 791 sæder (efter en opgradering i 2021), men anlægget gav klubben en længe savnet hjemmebane og samlede akademi, administration og førstehold på samme adresse.
Historiske hjemmebaner
- Stade des Bleuets (1959-1968) – to trætribuner, 6 000 tilskuere under storhedstiden.
- Stade du Hameau – militærstadion fra 1949, delt med Section Paloise; hovedscene i 1960’erne, tilbagevendt ved flere lejligheder (senest til Coupe de France 2020).
- Stade de l’Ousse-des-Bois – købt af kommunen i 1968, men hurtigt forfaldent; publikumsbundrekord på 88 i 1990-91.
- Stade de la Croix-du-Prince – rugbyklassiker fra 1913; blev overvejet som fremtidig fodboldarena, men tribunerne blev revet ned i 2019.
Træningscentre
Før 2022 trænede førsteholdet i det tidligere militære Camp Pissard-Santarelli. Ungdomsafdelingen “Los Maynats” flyttede i 2010 ind på Stade Paul Escudé, kommunens første kunstgræsbane, senere opgraderet med tribune og nye kunstgræstæpper.
Organisation og økonomi
Juridisk struktur
Pau FC er organiseret som en SASP (Société Anonyme Sportive Professionnelle) med adresse på Boulevard de l’Aviation, 64000 Pau.
Ledelse
| Funktion | Navn |
|---|---|
| Præsident | Bernard Laporte-Fray |
| Vice-/DG | Yann Laporte-Fray |
| Sportsdirektør | Luis de Sousa |
| Cheftræner | Nicolas Usaï |
Budget-udvikling (udvalgte år)
- 1999-2000: 6,5 mio. FRF (ca. 1 mio. €).
- 2010-11: 1,2 mio. € (CFA-niveau).
- 2020-21: 6,5 mio. € – lavest i Ligue 2.
- 2024-25: budget reduceret med 20 % pga. faldende TV-indtægter.
Transferrekorder
| Type | Spiller | Modtager/afsender | År | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Største salg | Moussa Sylla | FC Schalke 04 | 2024 | Ukendt, klubrekord |
| Næststørste salg | Samuel Essende | SM Caen | 2022 | 0,5 mio. € |
| Største køb | Taïryk Arconte | Ukendt | 2024 | Klubrekord (beløb ikke offentliggjort) |
Kommercielle partnere
- Teknisk sponsor: Joma (fra 2024-25).
- Hovedsponsor: Holy (energidrik).
- Internationale klubpartnere: Demba Diop FC (Senegal), SD Huesca (Spanien).
Sportslige resultater
Meritliste
| Konkurrence | Titel | År |
|---|---|---|
| Championnat National | Mester | 2019-20 |
| Championnat National 2 (CFA) | Mester, gruppe C | 1997-98, 2015-16 |
| Ligue du Sud-Ouest | Mester | 1958, 1968 |
Kronologi – udvalgte milepæle
- 1920: Bleuets de Notre-Dame oprettes.
- 1959: FC Pau stiftes.
- 1995: Likvidation og genstart som Pau FC.
- 1998: Første 1/8-finale i Coupe de France.
- 2008: Nedrykning til CFA.
- 2016: Tilbage i National.
- 2020: Oprykning til Ligue 2.
Tilskuertal
| Dato | Modstander | Stadion | Turnering | Tilskuere |
|---|---|---|---|---|
| 29.01.2020 | Paris SG | Stade du Hameau | Coupe de France 1/8-finale | 16 707 |
| 16.01.2020 | Bordeaux | Stade du Hameau | Coupe de France 1/16-finale | 15 668 |
| 02.03.2023 | Bordeaux | Nouste Camp | Ligue 2 | 3 821 |
Personligheder
Præsidenter (udpluk)
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1959-1965 | José Bidegain |
| 1965-1975 | James Chambaud |
| 1975-1991 | Pierre Clède |
| 1991-1993 | Alain Pitoun |
| 1995-2001 | Bernard Laporte-Fray |
| 2001-2010 | Joël Lopez / Jacques Le Coadou |
| 2010- | Bernard Laporte-Fray |
Udvalgte trænere
- Paul Escudé (1981-1990)
- Slavoljub Muslin (1992-1994)
- René Girard (1996-1997)
- Pascal Plancque (1998-2001)
- David Vignes (2007-2010 & 2014-2018)
- Bruno Irles (2019-2020)
- Didier Tholot (2020-2023)
- Nicolas Usaï (2023- )
Rekordindehavere
| Rekord | Spiller | Tal |
|---|---|---|
| Flest kampe | Jacques Leglib | 369 |
| Flest mål | Joël Lopez | 77 |
Profiler gennem tiderne
Legender: Paul Escudé, Bernard Laporte-Fray, Joël Lopez, Denis Baylac.
Internationale navne: Xavier Gravelaine, Billy Thompson, Aurélien Chedjou, Dany Nounkeu, André-Pierre Gignac, Tino Costa, Vincent Thill, Nguyễn Quang Hải.
Talentudvikling og andre hold
Akademi og reservehold
Klubben ønsker på sigt, at 80 % af førsteholdstruppen skal være egenudviklede. Reserveholdet Pau B spiller i National 3 under Bruno Rohart, mens U18-holdet nåede semifinalen i Coupe Gambardella 2023 efter en opsigtsvækkende sejr over Lyon.
Kvindefodbold
Siden 2014 har Pau FC haft et kvindeset-up, som i dag spiller i Regional 1 Nouvelle-Aquitaine og sigter mod 2. division før 2025. Lokalt konkurrerer de med ASMUR om talent og synlighed.
Supporterkultur
Organiserede grupper
- 1960: “Les Amis du FC Pau”.
- 2002: “Royals 64”.
- 2006: “Brigada Biarnesa”.
- 2016-: “STUP” (Supporters de la Tribune Ultra Paloise).
Rivaler
Historisk har Pau FC dystet mod Aviron Bayonnais (basco-béarnsk derby), Stade Montois (lando-béarnsk derby) samt lokale naboer Bleuets de Notre-Dame og FA Bourbaki. Siden 2020’erne taler medierne endvidere om et Aquitaine-derby mod Bordeaux.
Internationale relationer
Klubben ejer sammen med Dado Pršo den senegalesiske klub Demba Diop FC og samarbejder fra 2023 formelt med SD Huesca om scouting og den såkaldte “Coupe des Pyrénées”.
Fremtidsperspektiver
Pau FC går ind i sin femte Ligue 2-sæson med et forynget hold, et voksende samarbejdsnetværk og planer om at udvide Nouste Camp. Udfordringerne er fortsat væsentlige – fra TV-indtægternes fald til presset fra større naboklubber – men historien viser, at Les Maynats gang på gang har overvundet langt værre forhindringer. Ambitionen er klar: hurtig sikker overlevelse i Ligue 2 og gradvis etablering som permanent del af det franske professionelle fodboldlandskab.
