Racing Club de Lens – til daglig blot omtalt som RC Lens eller af kælenavnet « Les Sang et Or » – er et af Frankrigs mest markante fodboldfænomener. Klubben fra Pas-de-Calais har siden grundlæggelsen i 1906 været tæt forbundet med områdets minedrift, lokale identitet og et bemærkelsesværdigt passioneret publikum, der i med- og modgang fylder Stade Bollaert-Delelis til bristepunktet. Med røde og gule farver som vartegn har Lens formået både at løfte det franske mesterskab, vinde nationale cuptitler og skabe mindeværdige europæiske øjeblikke – samtidig med, at økonomiske og strukturelle udfordringer ad flere omgange har sat klubbens overlevelse på prøve.
Her på Fransk Fodbold kan du læse meget mere om RC Lens. Vi bringer dig de seneste RC Lens kampe, vi viser dig alle de aktuelle RC Lens stillinger, og du kan også få masser af spændende information om RC Lens og klubbens historie samt en oversigt over alle RC Lens spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for RC Lens i sæsonen her på Fransk Fodbold.
RC Lens Stillinger
Se de aktuelle RC Lens stillinger herunder, for alle turneringer som RC Lens deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
RC Lens Kampe
Her kan du se alle de kampe som RC Lens skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for RC Lens.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle RC Lens kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende RC Lens Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede RC Lens kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
RC Lens Spillere
Her kan du se alle spillere på RC Lenss hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
RC Lens Historie og Info
Racing Club de Lens – til daglig blot omtalt som RC Lens eller af kælenavnet « Les Sang et Or » – er et af Frankrigs mest markante fodboldfænomener. Klubben fra Pas-de-Calais har siden grundlæggelsen i 1906 været tæt forbundet med områdets minedrift, lokale identitet og et bemærkelsesværdigt passioneret publikum, der i med- og modgang fylder Stade Bollaert-Delelis til bristepunktet. Med røde og gule farver som vartegn har Lens formået både at løfte det franske mesterskab, vinde nationale cuptitler og skabe mindeværdige europæiske øjeblikke – samtidig med, at økonomiske og strukturelle udfordringer ad flere omgange har sat klubbens overlevelse på prøve.
Gennem snart 120 år har klubben bevæget sig fra amatørstatus til professionel organisation, været tæt på ruin og reddet af lokalsamfundet, fejret historiske triumfer under trænere som Daniel Leclercq og oplevet nedrykninger, genopbygninger og nye investorer. Den moderne æra har budt på både spektakulær Champions League-deltagelse, rekordstore transferbeløb og et strategisk fokus på talentudvikling via det prisbelønnede træningscenter La Gaillette.
I dag konkurrerer RC Lens i Ligue 1, og efter en imponerende andenplads i 2022-2023, endnu en indmarch i Champions League-gruppespillet 2023-2024 og kontinuerlig sportslig stabilitet under træner Franck Haise står klubben som et eksempel på, hvordan regional forankring, publikumsopbakning og ambitiøs ledelse kan forenes på øverste niveau i fransk fodbold.
Historisk udvikling
Oprindelse og de første år (1906-1934)
RC Lens blev stiftet i 1906 af en gruppe lensoiske skoleelever, der spillede bold på byens Place Verte. Navnet « Racing » var inspireret af datidens fashionable klubber Racing Club de France og Racing Club de Roubaix. De første spilletrøjer var grøn-sorte – grøn efter pladsens navn, sort som reference til kulminerne, der dominerede regionen.
Årene før Første Verdenskrig var præget af hyppige baneskift, før klubben i 1912 etablerede sig i Parc de la Glissoire mellem Lens og Avion. Krigen bragte al fodbold til standsning, men i 1919 blev aktiviteten genoptaget, denne gang iklædt himmelblå og hvide farver inspireret af det amerikansk-franske hjælpecenter, som genopbyggede byen.
1924 blev et vendepunkt: præsident Pierre Moglia indførte de ikoniske røde og gule farver – ifølge myten som en hyldest til Spaniens gamle herredømme over Artois, men også tolket som « blodet fra minearbejderne og guldet fra det værdifulde kul ». Samme år fik klubben adgang til det kommunale stadion Raoul-Briquet, og to år senere dannedes den første organiserede fangruppe. I 1929 vandt Lens det nordfranske mesterskab og rykkede op i Division d’Honneur, mens planerne om et nyt stadion, det senere Stade Félix-Bollaert, tog form.
Indtoget i professionel fodbold og krigstidens bedrifter (1934-1947)
Frankrig indførte professionel fodbold i 1932, og efter et halvt års usikkerhed kom Lens med i 2. division i 1934. Under trænerkraft fra ungareren Ladislas Smid og østrigeren Anton Marek rykkede klubben op i eliten i 1937 og blev nummer syv i Division 1 to år senere. Under Anden Verdenskrig sikrede Lens sig to nordzonemesterskaber (1941 og 1942) samt en bemærkelsesværdig sejr på 32-0 over Auby-Asturies i Coupe de France – et opgør hvor Stanis Dembicki nettede rekordhøje 16 mål.
Efter krigen fulgte økonomiske vanskeligheder, nationalisering af minen og en nedrykning i 1947. Trods status som 2.-divisionsklub nåede Lens Coupe de France-finalen i 1948, hvor rivalen Lille sejrede 3-2.
Guldrandede 1950’ere og ny nedtur (1948-1969)
Gennem 1950’erne oplevede Lens en sportslig blomstring: tredjepladser i 1953 og 1954, dernæst to gange sølv i 1956 og 1957. Spillere som Maryan Wisniewski, Xercès Louis og svenske Egon Jönsson prægede holdet, mens ungdomsarbejdet kulminerede med to Coupe Gambardella-titler i 1957 og 1958. Alligevel begyndte minedriften at gå tilbage – og dermed klubbens finanser. Resultatet blev nedrykning i 1968 og ophør af professionel status i 1969. Et amputeret RC Lens måtte nu begynde forfra i amatørfodbolden.
Rekonstruktion og europæisk debut (1969-1988)
Genopbygningen blev ledet af byens borgmester André Delelis, direktør Henri Trannin og træner Arnold Sowinski. Ved hjælp af polske profiler som Eugeniusz Faber og Ryszard Grzegorczyk vendte Lens hurtigt tilbage til Division 1 og nåede Coupe de France-finalen i 1975 mod Saint-Étienne.
Året efter debuterede Lens i europæisk sammenhæng – Cupvindernes Cup – og to år senere leverede klubben et af epokens største franske comebacks, da Lazio blev slået 6-0 i returkampen efter et 0-2-nederlag i Rom. Trods sportslig fremgang fulgte en uventet nedrykning i 1978, men Roger Lemerre bragte holdet op igen i 1979. 1980’erne bød på stærke præstationer under Gérard Houllier (fjerdeplads i 1983 og UEFA-kvartfinaler) samt økonomisk pres, som til sidst pressede klubben mod afgrunden.
Martel-æra, mesterskab og cupsejr (1988-1999)
Gervais Martel tog i august 1988 over som præsident og lagde kursen for en ny storhedstid. I 1991 rykkede Lens tilbage i Ligue 1, og midten af 1990’erne leverede stabile top-5-placeringer. Kulminationen kom i sæsonen 1997-1998, hvor træner Daniel Leclercq førte Les Sang et Or til klubbens første og hidtil eneste franske mesterskab – sikret i sidste spillerunde i Auxerre. Året efter fulgte triumfen i Coupe de la Ligue samt en mindeværdig 1-0-sejr over Arsenal på Wembley i Champions League-gruppespillet.
Europæisk gennembrud og økonomiske udsving (1999-2011)
Årtiet efter mesterskabet indeholdt både højdepunkter og turbulens. Lens nåede UEFA-semifinalen i 2000, blev ligatoer i 2002, åbnede det topmoderne træningscenter La Gaillette og vandt Intertoto-Cup’en i 2005. Men et fejlslagent 2007-projekt under Guy Roux og Jean-Pierre Papin udløste nedrykningen i 2008. Klubben vendte hurtigt tilbage, men røg igen ud af Ligue 1 i 2011.
Fra bankstøtte til udenlandske investorer (2012-2019)
Krisen nødvendiggjorde indtræden af Crédit Agricole som majoritetsaktionær. Luc Dayan overtog præsidentposten, mens Martel forblev i kulissen. I 2013 kom azerbajdsjanske Hafiz Mammadov til som ny storinvestor, og træner Antoine Kombouaré sikrede oprykning i 2014. Men manglende kapitaloverførsler, midlertidige hjemmebaner i Amiens og et transferforbud førte til ny nedrykning året efter.
I 2016 købte det luxembourgske konsortium Solférino – støttet af Atlético Madrid – majoriteten, og Joseph Oughourlian trådte gradvist frem som stærk mand. Efter en turbulent 2017-2018-sæson med syv nederlag i træk blev Franck Haise cheftræner i 2020 og satte kurs mod en ny æra.
Det moderne Lens og topplaceringer (2020-)
COVID-19-afbrydelsen i foråret 2020 sendte Lens op som nummer to i Ligue 2. I klubbens første sæson tilbage i eliten blev det til en fornem syvendeplads – samme position året efter, trods periodisk andenplads halvvejs. Sæsonen 2022-2023 blev historisk: Lens vandt de første ti hjemmekampe, slog PSG 3-1 nytårsdag, sikrede vice-mesterskabet med 84 point og kvalificerede sig direkte til Champions League-gruppespillet 2023-2024. Her slog man endnu engang Arsenal 2-1 på hjemmebane, men indtog tredjepladsen og fortsatte i Europa League, hvor Freiburg blev endestationen.
Identitet og symboler
Farver og trøjer
Klubbens farver har gennem tiden varieret, men siden 1924 har kombinationen rød-gul været ufravigelig. Designet har skiftet mellem vertikale striber, helrøde trøjer med gule indslag og omvendt, men farvepaletten symboliserer stadig « blod og guld » – enten som reference til minearbejdernes slid eller Spaniens fortid i Artois.
Udstyrs- og trøjesponsorer
- Udstyr: Le Coq Sportif (1969-1974), Adidas (1974-1994 og 2011-2014), Nike (2001-2009), Umbro i to perioder, Macron (2018-2021) og siden 2021 Puma.
- Hovedsponsorlogoer: Fra Carrefour i 1970’erne over Europe 1, Auchan, Orange, LG, Invicta og frem til dagens langvarige partnerskab med Auchan.
Logoets udvikling
Det første officielle våben stammer fra 1955 og fremstillede en minearbejderlampe. Det nuværende skjold kombinerer lampe, byvåbenets slot og fleurs-de-lys på en rød-gul baggrund og blev grafisk moderniseret i 2014.
Stadion og faciliteter
Fra Place Verte til Stade Bollaert-Delelis
Klubben har haft flere hjem: først den åbne plads i centrum, senere « pâture Mercier », « terrain de la Gendarmerie », Parc de la Glissoire og Raoul-Briquet. Indvielsen af Stade Félix-Bollaert i 1933 markerede overgangen til rammer, der kunne rumme professionel fodbold.
Kapacitet og renoveringer
Bollaert-Delelis rummer i dag ca. 38 000 pladser efter ombygningen til EURO 2016. Trods flere udvidelsesplaner har stadion bevaret sin intime atmosfære, hvor den samlede bybefolkning i princippet kan være til stede samtidig.
La Gaillette – trænings- og talentcenter
Åbnet i 2002 og udstyret med tolv baner, herunder det kæmpestore indendørsanlæg « Le Dôme », huser La Gaillette både førstehold, kvindesenior, ungdomshold og administrative afdelinger. Centeret har status som Catégorie A hos det franske fodboldforbund og har fostret profiler som Raphaël Varane, Serge Aurier og Thorgan Hazard.
Klubstruktur og ledelse
Ejerskab og selskabsform
RC Lens drives gennem en SASP – et aktieselskab dedikeret til sportsklubber – suppleret af den historiske foreningsstruktur til amatør- og ungdomsaktiviteter. Ejerskab har vekslet fra minekompagniet til Crédit Agricole (2011-2016), Hafiz Mammadovs RCL Holding (2013-2016) og siden 2016 konsortiet Solférino, hvor Joseph Oughourlian i dag kontrollerer majoriteten.
Præsidenter gennem tiderne
| Periode | Navn | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1906-1907 | Jules J. Van den Weghe | Klubbens første formand |
| 1934-1957 | Louis Brossard | Indførte professionel status |
| 1968-1972 | René Houdart | Genopbyggede klubben efter amatørperioden |
| 1988-2012 | Gervais Martel | Ledte klubben til mesterskabet 1998 |
| 2017- | Joseph Oughourlian | Nuværende præsident og hovedaktionær |
Sportslig ledelse
Direktørposten har siden 2024 været besat af Pierre Dréossi, afløst i 2025 af Benjamin Parrot, mens Grégory Thil siden 2022 har fungeret som sportsdirektør.
Trænere og taktikere
- Arnold Sowinski – løftede klubben fra amatør til Ligue 1 (1969-1978).
- Daniel Leclercq – « Le Druide », arkitekt bag mesterskabet 1998.
- Joël Muller – vice-mesterskab 2002.
- Franck Haise – promoterede klubben i 2020 og skaffede CL-deltagelse 2023.
Økonomiske nøgletal
Transferrekorder
- Største indkøb: Elye Wahi fra Montpellier for 35 mio. € (2023).
- Største salg: Loïs Openda til RB Leipzig for 45 mio. € + bonusser (2023).
Partnerskaber
Lens har strategiske alliancer med blandt andre KV Kortrijk (Belgien), Chelsea FC (akademisamarbejde) samt Sardarapat FC (Armenien, 2023). På ejersiden har Atlético Madrid tidligere været minoritetsaktionær.
Sportslige meritter
Palmarès (uddrag)
| Konkurrence | Sejre | Seneste |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 1 | 1997-1998 |
| Ligue 2 | 4 | 2008-2009 |
| Coupe de la Ligue | 1 | 1999 |
| Coupe Drago | 3 | 1965 |
| UEFA Intertoto Cup | 2 | 2005 |
Europæisk historik
Lens har optrådt i europæiske turneringer 11 gange i UEFA-Cuppen/Europa League, tre gange i Champions League og vandt Intertoto-Cup’en i både 2005 og 2007. Den hidtil bedste præstation er semifinalen i UEFA-Cuppen 1999-2000.
Klubrekorder
| Rekord | Tal | Periode/kamp |
|---|---|---|
| Største ligasejr | 10-2 | v. RC Paris, 1963-1964 |
| Flest ligakampe | 497 | Éric Sikora |
| Flest mål i sæson | 30 | Ahmed Oudjani, 1963-1964 |
| Rekordtilskuertal | 48 912 | v. Marseille, 15-02-1992 |
| Største europæiske sejr | 7-0 | v. Avenir Beggen, 1995 |
Hold og spillere
Førsteholdstrup
Truppen for sæsonen 2025-2026 består af både franske og internationale spillere. Nummer 12 er permanent reserveret til publikum, mens nummer 17 er taget ud af cirkulation til minde om Marc-Vivien Foé.
Spillerikoner
- Kid Fenton – klubbens første store stjerne i 1920’erne.
- Maryan Wisniewski – 33 franske landskampe, offensiv kraft i 1950’erne.
- Roger Boli – Ligue 1-topscorer 1994.
- Seydou Keita – europæisk rekordholder for klubben med 36 kampe.
- Loïs Openda – solgt for rekordbeløb 2023 efter en målrig sæson.
Franske landsholdsspillere
Fra Raymond François og Edmond Novicki i 1936 til Brice Samba i 2023 har Lens løbende leveret spillere til « Les Bleus ». Maryan Wisniewski (33 kampe) og Didier Six (VM 1978) er blandt de mest bemærkelsesværdige, mens Alou Diarra repræsenterede klubben i VM-finalen 2006.
Supporterkultur og image
Affluens og atmosfære
RC Lens’ publikum er berømt for sin varme og loyalitet. Klubben har flere gange modtaget priser som « Bedste publikum » og satte i sæsonen 2000-2001 fransk rekord i stadionudnyttelse med 96,13 %. Under COVID-19-restriktionerne faldt snittet til under 1 000, men sprang straks tilbage til over 28 000 efter genåbningen.
Fangrupper og ritualer
Den ældste gruppe er « 12 Lensois », der stammer fra 1926. I dag præger Tigers, Kop Sang et Or og andre ultras den legendariske Marek-tribune, hvor klubsangen « Les Corons » runger før hver kamp – et nostalgisk ekko af regionens minefortid.
Rivaliseringer
Derby du Nord mod Lille OSC er sæsonens højdepunkt, en duel mellem to byer 40 km fra hinanden, kulturelt udlagt som arbejderklassens Lens versus det « bourgeoise » Lille. Derudover eksisterer et mere afdæmpet naboskab til Valenciennes.
Popularitet i medier og kultur
Lens er flere gange blevet portrætteret på film – bl.a. i Dany Boons « Bienvenue chez les Ch’tis » – og klubben driver sin egen mediekanal samt magasinet « Sang et Or ».
Samfund og ansvar
Fonds de dotation « Racing Cœur de Lens »
I december 2021 stiftede klubben et velgørenheds- og udviklingsfond, der koncentrerer sig om sport for alle, børn, miljø og social/erhvervsmæssig integration.
Øvrige hold
Kvindefodbold
Efter overtagelsen af Arras FC F i 2020 råder RC Lens over et kvindeseniorhold i Division 2, trænet af Sarah M’Barek.
Ungdoms- og akademihold
Tre Coupe Gambardella-pokaler (1957, 1958, 1992) vidner om akademiets styrke. Målet er, at en fjerdedel af førsteholdstruppen skal bestå af egne talenter.
Cécifoot
Siden 2018 har klubben haft et blinde-fodboldhold, etableret sammen med AS Violaines, og dermed udvidet fodboldoplevelsen til nye målgrupper.
Fremtidsudsigter
Med en solid sportslig base, en voksende investorkreds – senest Side Invests indtræden i 2023 – og et publikum, der fortsat sætter standarden for passion i fransk fodbold, satser RC Lens på at konsolidere sin plads i Ligue 1’s topfelt, gentage europæiske eventyr og fastholde sin rolle som kulturelt omdrejningspunkt i Artois.
Klubbens historie demonstrerer, at modgang kan vendes til momentum, når lokalsamfund, ledelse og spillere trækker i samme retning. For Les Sang et Or er blodet stadig varmt og guldet fortsat glimtende – præcis som i 1924, da de røde og gule farver for første gang blev trukket over shoulders i den nordfranske by Lens.