RC Strasbourg
Hjemmebane
Stade de la Meinau
12, rue de l'Extenwoerth, Strasbourg
Kapacitet: 26109
Overflade: Græs
RC Strasbourg Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle RC Strasbourg kampe i Ligue 1 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende RC Strasbourg kampe, samt de RC Strasbourg kampe der allerede er spillet.
RC Strasbourg Kommende Kampe
Runde 6
RC Strasbourg
Runde 7
RC Strasbourg
Runde 8
Paris Saint-Germain
Runde 9
Olympique Lyonnais
Runde 10
RC Strasbourg
Runde 11
Stade Rennais
Runde 12
RC Strasbourg
Runde 13
RC Lens
Runde 14
RC Strasbourg
Runde 15
Toulouse FC
Runde 16
RC Strasbourg
Runde 17
OGC Nice
Runde 18
RC Strasbourg
Runde 19
Lille OSC
Runde 20
RC Strasbourg
Runde 21
Le Havre AC
Runde 22
Olympique de Marseille
Runde 23
RC Strasbourg
Runde 24
RC Strasbourg
Runde 25
AJ Auxerre
Runde 26
RC Strasbourg
Runde 27
FC Nantes
Runde 28
RC Strasbourg
Runde 29
Brest
Runde 30
RC Strasbourg
Runde 31
FC Lorient
Runde 32
RC Strasbourg
Runde 33
Angers SCO
Runde 34
RC Strasbourg
RC Strasbourg Færdigspillede Kampe
Runde 5
Paris FC
Runde 4
RC Strasbourg
Runde 3
AS Monaco
Runde 2
RC Strasbourg
Runde 1
FC Metz
RC Strasbourg Stillinger
Her kan du se RC Strasbourgs aktuelle stillinger i Ligue 1 for sæsonen 25/26.
RC Strasbourg ligger lige nu på 4.-pladsen med 12 point efter 5 kampe.
RC Strasbourg har vundet 4 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har RC Strasbourg en målforskel på 3 (scoret 8, indkasseret 5)
Du kan se tabellen med RC Strasbourg stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Monaco
|
5 | 4 | 0 | 1 | 13 | 7 | 6 | 12 |
|
| 2 |
Paris Saint-Germain
|
5 | 4 | 0 | 1 | 10 | 4 | 6 | 12 |
|
| 3 |
Olympique Lyonnais
|
5 | 4 | 0 | 1 | 7 | 3 | 4 | 12 |
|
| 4 |
RC Strasbourg
|
5 | 4 | 0 | 1 | 8 | 5 | 3 | 12 |
|
| 5 |
Lille OSC
|
5 | 3 | 1 | 1 | 13 | 8 | 5 | 10 |
|
| 6 |
Olympique de Marseille
|
5 | 3 | 0 | 2 | 10 | 4 | 6 | 9 |
|
| 7 |
RC Lens
|
5 | 3 | 0 | 2 | 8 | 5 | 3 | 9 |
|
| 8 |
Stade Rennais
|
5 | 2 | 2 | 1 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 9 |
Toulouse FC
|
5 | 2 | 0 | 3 | 7 | 9 | -2 | 6 |
|
| 10 |
AJ Auxerre
|
5 | 2 | 0 | 3 | 4 | 6 | -2 | 6 |
|
| 11 |
Paris FC
|
5 | 2 | 0 | 3 | 9 | 12 | -3 | 6 |
|
| 12 |
OGC Nice
|
5 | 2 | 0 | 3 | 6 | 9 | -3 | 6 |
|
| 13 |
Angers SCO
|
5 | 1 | 2 | 2 | 3 | 4 | -1 | 5 |
|
| 14 |
Brest
|
5 | 1 | 1 | 3 | 9 | 11 | -2 | 4 |
|
| 15 |
Le Havre AC
|
5 | 1 | 1 | 3 | 6 | 8 | -2 | 4 |
|
| 16 |
FC Nantes
|
5 | 1 | 1 | 3 | 3 | 5 | -2 | 4 |
|
| 17 |
FC Lorient
|
5 | 1 | 1 | 3 | 6 | 13 | -7 | 4 |
|
| 18 |
FC Metz
|
5 | 0 | 1 | 4 | 5 | 13 | -8 | 1 |
|
RC Strasbourg Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 36 spillere på RC Strasbourgs hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som RC Strasbourg er med i:
Karl-Johan Johnsson
Målmand
Trøje #1
Mike Penders
Målmand
Trøje #39
Stefan Bajić
Målmand
Trøje #50
G. Kerckaert
Målmand
Trøje #60
Andrew Omobamidele
Forsvarer
Trøje #2
Benjamin Chilwell
Forsvarer
Trøje #3
Loubadhe Sylla
Forsvarer
Trøje #5
Ismaël Doukouré
Forsvarer
Trøje #6
Saïdou Sow
Forsvarer
Trøje #13
Ishé Samuels-Smith
Forsvarer
Trøje #16
Guéla Doué
Forsvarer
Trøje #22
Mamadou Sarr
Forsvarer
Trøje #23
Lucas Høgsberg
Forsvarer
Trøje #24
Sacha Lung
Forsvarer
Trøje #34
Abdoul Ouattara
Forsvarer
Trøje #42
Soumaïla Coulibaly
Forsvarer
Trøje #44
Eduard Sobol
Forsvarer
Trøje #77
Diego Moreira
Midtbanespiller
Trøje #7
Maxi Oyedele
Midtbanespiller
Trøje #8
Julio Espínola
Midtbanespiller
Trøje #10
Algot Nanasi
Midtbanespiller
Trøje #15
Mathis Amougou
Midtbanespiller
Trøje #17
Junior Mwanga
Midtbanespiller
Trøje #18
Becket Godo
Midtbanespiller
Trøje #20
Samir Mourabet
Midtbanespiller
Trøje #29
Valentín Barco
Midtbanespiller
Trøje #32
Rabby Nzingoula
Midtbanespiller
Trøje #41
Félix Lemaréchal
Midtbanespiller
Trøje #80
Rafael Luís
Midtbanespiller
Trøje #83
Joaquín Panichelli
Angriber
Trøje #9
Emanuel Emegha
Angriber
Trøje #10
Dilane Bakwa
Angriber
Trøje #14
Ray Andrade
Angriber
Trøje #16
Sam Amo-Ameyaw
Angriber
Trøje #27
Ogbonna Chizurum
Angriber
Trøje #33
O. Chizurum
n/a
Trøje #33RC Strasbourg Historie og Info
Racing Club de Strasbourg Alsace – til daglig blot kaldet Racing eller RCS – hører til blandt de mest særprægede institutioner i fransk fodbold. Klubben er ikke alene ét af de meget få hold, der har vundet alle de tre store nationale turneringer, men dens egen historie er også filtret uløseligt sammen med Alsaces skiftende politiske tilhørsforhold. Tre gange har Strasbourg skiftet nationalitet, og hver gang har det sat sit præg på klubben, dens værdier og dens selvforståelse. På grønsværen af Stade de la Meinau har spillere kæmpet under både tyske og franske flag, og resultaterne har i mere end et århundrede vekslet mellem guld og dybe kriser.
På papiret er Racing i dag et moderne Ligue 1-foretagende med internationale ejere, veltrimmede finansielle strukturer og et erklæret ønske om at vokse både sportsligt og kommercielt. Samtidig holder klubben fast i den folkelige forankring i Neudorf-kvarteret, hvor en håndfuld skoleelever i 1906 begyndte at sparke bold. Netop spændingen mellem global forretning og lokal identitet er blevet et varemærke: fra de kollektive fodboldfester, der samler hele regionen når Metz kommer på besøg, til de lange sommerpolemikker om stadionudvidelser og sponsorvalg.
Formålet med denne artikel er at levere en samlet, nuanceret og faktabaseret gennemgang af alle væsentlige facetter af RC Strasbourg – fra dannelsen i det tyske kejserrige over triumfen i 1979, den dramatiske deroute mod amatørfodbolden, den dobbelte opstigning på rekordtid til Ligue 1 og frem til BlueCo-købet i 2023. Strukturen er tematisk, men kronologien sikrer, at de røde tråde aldrig bliver tabt undervejs.
Historisk overblik
Grundlæggelsen som FC Neudorf (1906-1919)
RC Strasbourg blev født som Fußball-Club Neudorf, skabt af elever fra Erstein-skolen i det folkelige, dengang lidt oversete sydkvarter Neudorf. På det tidspunkt var Strasbourg en del af Det Tyske Kejserrige, og de første officielle kampe blev derfor spillet under Süddeutscher Fußball-Verband. I 1909 fik klubben adgang til forbundets C-række, allerede i 1912 stod den med en første oprykning, og to år senere vandt man også B-rækken.
I 1914 lejede FC Neudorf det såkaldte “jardin Haemmerlé”, det åbne grønstykke der senere skulle udvikle sig til Stade de la Meinau. Første verdenskrig satte dog en brat stopper for alle sportslige ambitioner, og mange spilleres fremtid lå nu i hænderne på historien snarere end bolden.
Overgangen til fransk fodbold (1919-1933)
Da Alsace i 1919 blev fransk, forsvandt det tyske “Fußball-Club” fra klubbens brevpapir. Navnet blev først Racing Club de Strasbourg-Neudorf, siden – med eksplicit inspiration fra Pierre de Coubertins Racing Club de France – blot Racing Club de Strasbourg. I 1920-21 optrådte man for første gang i Coupe de France, og i de efterfølgende år sikrede klubben sig tre regionale mesterskaber (1923, 1924, 1927).
På infrastrukturen var udviklingen lige så tydelig: en trætribune rejstes i 1921 ved Meinau, og publikumstal på op mod 18.000 vidner om, at Racing på få år havde bevæget sig fra gadedrengehold til seriøs fodboldkraft.
Professionalisering og hurtige meritter (1933-1939)
Debatten om professionel fodbold delte Frankrig i to i begyndelsen af 1930’erne, og Strasbourg sagde først nej. Efter et års betænkningstid vendte stemningen: i 1933 blev klubben professionel, og allerede i sin første sæson i Division 2 sikrede holdet oprykning via playoff. Debutsæsonen i den bedste række bød på vicemesterskab – blot ét point efter Sochaux – og i 1937 nåede Racing sin første pokalfinale (tabt 1-2 til selv samme Sochaux).
Gauliga Elsass og krigsår (1939-1945)
Anden verdenskrig tvang store dele af Strasbourgs befolkning på evakuering til Périgueux, hvor klubben under amatørstatus blev “mester i Dordogne”. Efter Tysklands annektion af Alsace i 1940 blev man indlemmet i Gauliga Elsass som Rasensportclub Straßburg. Lokale derbyer mod et SS-kontrolleret Red Star Strasbourg udviklede sig til regulære symboler på civil modstand – kulminerende med episoder hvor Racing-spillere bar blå, hvide og røde strømper i trods.
Genopbygning, pokaler og europæisk debut (1945-1970)
Efter krigen vendte navnet Racing Club de Strasbourg tilbage, og klubben avancerede hurtigt sportsligt: pokalfinale i 1947, første Coupe de France-titel i 1951 (3-0 over Valenciennes) og intense mesterskabskampe i både 1955 og 1965. Samtidig debuterede Racing på kontinentet i Messebyernes Cup 1961-62.
Højdepunktet fra denne periode blev pokaltriumfen i 1966. En sejr på 1-0 over Nantes bekræftede, at en trup domineret af lokale talenter og rutinerede alsaciennere kunne matche de bedste. Året efter slog Strasbourg Steaua Bukarest ud af Cup-Winners’ Cup, inden bulgarske Slavia Sofia satte en stopper for fremmarchen.
Fusioner, kriser – og det sensationelle mesterskab (1970-1992)
Økonomiske og sportslige brydninger førte i 1970 til skabelsen af Racing Pierrots Strasbourg-Meinau (RPSM) – en kortvarig fusion mellem Racing og de succesrige amatører fra Pierrots Vauban. Projektet endte i to nedrykninger og uro, men i 1977 var navnet Racing Club de Strasbourg tilbage. Under Gilbert Gress lånte klubben et stærkt regionalt præg — og kulminerede i den legendariske sæson 1978-79, hvor syv alsaciennere på banen sikrede det første og hidtil eneste franske mesterskab med en 3-0-sejr i Lyon.
Efterfølgende uenigheder mellem Gress og præsident André Bord udløste voldsomme scener på Meinau og indledte en årelang nedtur med nedrykninger i 1986 og 1989. Først da Gress vendte tilbage i 1991, kom klubben tilbage til Division 1.
Cup-eksplosion og europæiske eventyr (1992-2007)
1990’erne blev en ny guldalder i pokalsammenhæng: sejre i Intertoto 1995, Coupe de la Ligue 1997 og Coupe de France 2001. Europæisk leverede Racing mindeværdige aftener mod Rangers, Liverpool og Inter, og klubben blev i 1997 privatiseret med IMG som majoritetsaktionær.
Trods sportslige højdepunkter sørgede hyppige lederskift og økonomiske risici for, at holdet pendlede mellem Ligue 1 og Ligue 2. Alligevel nåede man yderligere en Ligue-Cup-titel i 2005 – men rykkede paradoksalt nok ned samme forår.
Frit fald og status som amatørklub (2007-2016)
Efter nedrykningen i 2008 kom en ny sportslig kollaps: 2010 endte med nedrykning til National, 2011 med administrativ tvangsnedrykning til CFA 2 og tab af professionel licens. Racing eksisterede pludselig på femte niveau og måtte gennem både betalingsstandsning og likvidation.
En gruppe investorer med den tidligere landsholdsspiller Marc Keller i spidsen overtog i 2012, og navnet blev tilføjet “Alsace”. Resultatet var to hurtige oprykninger (CFA 2→CFA→National) og et dramatisk CFA-mesterskab, hvor titlen blev sikret i de sidste 48 minutter af sæsonen 2013.
Tilbage i den professionelle verden (2016-2023)
27. maj 2016 markerede returen til Ligue 2 og genopnåelsen af pro-status. Klubben nød straks succes: mesterskab i Ligue 2 2016-17 og dermed en sensationel dobbeltoprykning. I december 2017 blev Racing første hold til at besejre Paris Saint-Germain i sæsonen, og i marts 2019 kom den fjerde Coupe de la Ligue efter straffespark mod Guingamp. Det gav en billet til Europa League-kvalifikationen, hvor Maccabi Haifa og Lokomotiv Plovdiv blev slået, før tyske Eintracht Frankfurt standsede drømmen.
BlueCo-overtagelsen og nye perspektiver (2023- )
22. juni 2023 offentliggjorde Marc Keller salget af majoritetsaktierne til det amerikanske konsortium BlueCo. Køberne, der også ejer Chelsea FC, understregede ønsket om at bevare Racings arv og arbejde videre med den eksisterende ledelse. Sportsligt resulterede de første skridt i en syvendeplads i 2024-25-sæsonen og kvalifikation til UEFA Conference League.
Sportslige resultater og rekorder
Titler og trofæer
| Kategori | Antal | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 1 | 1978-79 |
| Ligue 2 / Division 2 | 3 | 1976-77, 1987-88, 2016-17 |
| Championnat National | 1 | 2015-16 |
| Championnat National 2 (CFA) | 1 | 2012-13 |
| Coupe de France | 3 | 1950-51, 1965-66, 2000-01 |
| Coupe de la Ligue* | 4 | 1963-64, 1996-97, 2004-05, 2018-19 |
| UEFA Intertoto Cup | 1 | 1995 |
*Tre af titlerne er vundet i den moderne æra fra 1995.
Europæiske højdepunkter
- Første internationale deltagelse: Messebyernes Cup 1961-62.
- Bedste præstation: kvartfinale i Messebyernes Cup 1964-65 (sejre over AC Milan og FC Barcelona).
- Champions Cup 1979-80: kvartfinale mod Ajax efter samlet 0-4.
- UEFA Cup 1997-98: sejre over Rangers og Liverpool, tæt exit mod Inter.
- Europa League 2019-20: nåede playoff-runden mod Eintracht Frankfurt.
Klubrekorder
- Største sejr i ligaen: 10-0 mod Valenciennes (1937-38).
- Største udebanesejr: 9-1 i Mulhouse (1936-37).
- Største nederlag: 0-8 mod Limoges (1959-60).
- Flest kampe: René Hauss – 516 ligakampe (1949-68).
- Flest mål: Oskar Rohr – 118 ligamål (1934-39).
- Flest tilskuere: 39.033 mod Marseille, 20. november 1992.
- Dyreste køb: €22 mio. for Abakar Sylla (2023).
- Største salg: €18 mio. for Habib Diallo til Al-Shabab (2023).
Organisation og ledelse
Juridisk status og ejerskab
Racing har gennem tiden skiftet selskabsform flere gange: foreningsklub (1933-1989), kommunalt ejet SAEMLS (1990-1996), privatiseret SAOS/SASP under IMG (1997-2003), lokal investor-holding (2003-2009), britiske og senere franske fonde (2009-2011) samt – efter konkursen – en foreningsdrevet SAS ledet af Marc Keller (2012-2023). Siden juni 2023 er majoriteten på hænderne af BlueCo-konsortiet, mens den oprindelige forening fortsat ejer 1,33 % og bevarer FFF-affiliationen.
Præsidenter i den professionelle æra
| Periode | Præsident | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1933-1945 | Joseph Heintz | Første pro-formand – 25 år i alt |
| 1980-1986 | André Bord | Pioner for store ambitioner, men i konflikt med Gress |
| 1986-1990 | Daniel Hechter | Historisk gæld førte til kommunal overtagelse |
| 1997-2003 | Patrick Proisy (IMG) | Privatisering og global profil – blandet sportslig succes |
| 2003-2009 | Egon Gindorf / Philippe Ginestet | Lokal investor-periode, to pokaler |
| 2012-2023 | Marc Keller | Genrejsning fra CFA 2 til Ligue 1 |
| 2023- | BlueCo repræsenteret ved Marc Keller | International kapital og regionale rødder i tandem |
Cheftrænere – stabilitetens evige udfordring
Fra Oscar Bongard i 1928 til Laurent Fournier i 2011 har Racing haft 51 forskellige trænere fordelt på 60 ansættelser. Gennemsnitlig funktionstid er cirka 16 måneder, hvilket har givet klubben tilnavnet “OM de l’Est”. Rekordholderne er:
- Jacky Duguépéroux – længst i alt (6 år og 9 måneder) og mest vindende med Intertoto 1995 og Ligue-Cup-triumferne 1997 + 2005.
- Gilbert Gress – ikonisk for 1979-mesterskabet og oprykningen i 1992; udpeget til århundredets træner i Alsace.
Spillere og profiler
Mesterskabsholdet 1979
- Mål: Dominique Dropsy
- Forsvar: Raymond Domenech, Léonard Specht, Jacques Novi, Jean-Jacques Marx
- Midtbane: René Deutschmann, Yves Ehrlacher, Francis Piasecki
- Angreb: Roland Wagner, Albert Gemmrich, Joël Tanter
Supporternes “Århundredets hold” (afstemning 1999)
| Position | Spiller |
|---|---|
| Målmand | François Remetter |
| Forsvar | Raymond Kaelbel – René Hauss – Frank Lebœuf – Léonard Specht |
| Midtbane | Ivica Osim – Francis Piasecki – Aleksandr Mostovoï |
| Angreb | Oscar Heisserer – Oskar Rohr – Albert Gemmrich |
Franske A-landsholdsspillere fra Racing
I alt 21 spillere har repræsenteret Frankrig, mens de bar den blåstribede trøje. Rekordindehaveren er Oscar Heisserer med 18 landskampe – seks som anfører. Mest nylige A-landsholdsdebutant, mens han var Racing-spiller, er Marc Keller (1995-96).
Rekrutteringstraditioner
Klubben har historisk kigget mod Centraleuropa: østrigske trænere i 1930’erne, stjerner som Ernst Stojaspal i 1950’erne og Ivan Hašek samt Alexander Vencel i 1990’erne. Sideløbende har lokale talenter været bærende i de store triumfer – 1951, 1966, 1979 og 2019 – hvilket forankrer strategien om at kombinere regional identitet med internationale impulser.
Talentudvikling og træningsfaciliteter
Centre de Formation
Det første akademi under tribunen på Meinau kom til i 1974. Blandt de tidlige produkter var Gemmrich, Marx og Specht, mens Arsène Wenger i 1981-83 fungerede som leder af afdelingen. De nuværende bygninger, indviet i 2000, rummer overdækket kunstgræshal, klasselokaler og 80 sengepladser. I 2010 solgte klubben anlægget til byen for at redde økonomien, men bevarer brugsretten til 2045.
På meritlisten står en Gambardella-titel fra 2006, og akademiet var rangeret som Frankrigs ottende bedste – og bedste uden for Ligue 1 – i 2009-10. Efter tabet af pro-licensen mistede centret midlertidigt FFF-godkendelsen, men den blev generhvervet i 2016.
Futsal og omnisport
Racings futsalsektion rykkede i 2023 op i landets næstbedste række, som den blot anden afdeling af et professionelt fodboldhold (efter AC Ajaccio) der når dette niveau. Omnisport-foreningen har desuden rødder i basketball, håndbold, atletik, rugby og flere andre discipliner.
Stade de la Meinau – mere end et stadion
Arealet ved Hämmerlé-haven blev indtaget i 1914, den første trætribune stod klar i 1921, og kapaciteten voksede til 30.000 efter en ombygning i 1951. EM 1984 gav anledning til den fulde betonrenovering, og rekorden på 39.033 tilskuere stammer fra 1992. Sikkerhedsopgraderinger i 2001 reducerede tallet til 29.371, og i 2023 vedtog Eurométropole Strasbourg en omfattende modernisering, der i 2026 skal bringe kapaciteten op på omkring 32.000.
Økonomi, sponsorater og udstyr
Budgetudvikling
Racings årlige driftsbudget har traditionelt været afhængigt af tv-indtægter. Nedrykningerne i 2001, 2006 og 2008 gav fald på henholdsvis 60 %, 33 % og 29 %. Omvendt steg budgettet med 75 %, da klubben rykkede op i 2007. Siden genopstigningen til Ligue 1 har økonomien været stabil med positivt driftsresultat i 2016-17 og rekordomsætning i 2017-18.
Udstyrsgivere
- Le Coq Sportif: 1971-72, 1975-76
- Adidas: 1973-75, 1976-2000, 2005-07, 2018-
- Asics: 2000-03
- Hummel: 2003-05, 2007-18
Den nuværende aftale med Adidas løber til 2030.
Trøjesponsorer – et udpluk
| Periode | Hovedsponsor |
|---|---|
| 1968-69 | Vittel |
| 1972-81 | Crédit Mutuel |
| 1982-85 | Hitachi |
| 1996-97 | Daewoo / Penauille |
| 2006- | Électricité de Strasbourg (ES) |
| 2020-23 | Winamax |
| 2022- | Soprema (træning & anlæg-navning) |
Supporterkultur og rivaliseringer
Fangrupper
- Club Central des Supporters (1953) – ældste officielle forening.
- Ultra Boys 90 – ca. 600 medlemmer, placeret i Tribune Ouest Haute.
- Kop Ciel et Blanc – familiepræget gruppe fra 2000.
- Hansi Elsass, Blueje Kempfer og Allez les Bleus Champions – mindre, men traditionsrige grupper.
Rivaliseringer
Historisk var konkurrencen stærkest mod byens “tyske” klubber og senere mod Mulhouse. Efter krigen blev duellerne med FC Metz og AS Nancy-Lorraine – “Derby de l’Est” – de mest intense. I nyere tid er FC Metz fortsat hovedrivalen, mens Sochaux til tider deler gnisterne.
Tilskuertal og atmosfære
Fra gennemsnit på over 21.000 i guldårene til lige knap 8.000 i bundes-årene har Meinau set det meste. Rekorden i lavere rækker blev sat med 27.820 tilskuere mod Colomiers i National 2015. Efter retur til Ligue 1 har klubben haft 18-19 “guichets fermés” pr. sæson, og i 2022-23 blev en snitkapacitet på 25.279 det højeste i klubbens historie.
Visuel identitet
Klubfarver og trøjer
Blå og hvid er Racings faste farver – med inspiration fra byflagets røde diagonal. I nyere tid har trøjerne vekslet mellem kongeblå, lys blå og helhvid, mens den regionale rød-hvide diagonal næsten altid findes som detalje.
Logoets udvikling i korte træk
- 1920’erne: Ovalt mærke med RCS-initialer.
- 1945: Blåt diamantlogo med hvid “RCS”.
- 1950: Debut for cigogne-symbolet.
- 1976: Rundt logo med cigogne, katedral og rød diagonal – grundlaget for nuværende emblem.
- 1997: “Pac-Man”-logo introduceret af IMG/Proisy.
- 2006: Tilbage til 1976-designet – re-justeret i 2012, da ordet “Alsace” tilføjes.
Medier og kommunikation
Racing er medejer af den regionale tv-kanal Alsace 20 og samarbejder tæt med dagbladet Dernières Nouvelles d’Alsace samt radiostationen Top Music. I årene uden pro-licens blev kampene streamet via det lokale sportsmedie Alsa’Sports, som fortsat producerer talkshows under brandet Direct Racing.
Tallene bag storheden
| Nøgleindikator | Værdi | År |
|---|---|---|
| Ligakampe i øverste række | 56 sæsoner | 1934-2024 |
| Kampe i europæiske turneringer | 52 | 1961-2020 |
| Verdensrangering IFFHS | 17. plads | 1995 |
| Publikumsrekord CFA 2 | 10.883 | 2011 |
| Publikumsrekord National | 27.820 | 2015 |
Afsluttende perspektiv
RC Strasbourg er et studie i kontraster: europæiske kvartfinaler og femte-divisionskampe på ét og samme CV; lokale talenter side om side med verdensstjerner; stadionprojekter der rejser sig og falder med politiske vinde. Klubbens evne til gang på gang at rejse sig – senest med den dobbelte opstigning 2016-17 – har givet institutionen et rygte som symbolet på alsacisk stædighed og sammenhold.
Med BlueCo ved roret, et moderniseret Stade de la Meinau på tegnebrættet og en velrenommeret talentafdeling, står Racing i dag med en usædvanlig mulighed for at kombinere global kapital med regional passion. Hvor højt potentialet rækker, vil afhænge af, om man kan fastholde den historisk set vanskelige balance mellem kontinuitet i ledelsen og den sult, der driver klubben frem mod næste pokal. Én ting er dog sikker: Strasbourg vil fortsat hverken lade sine fans eller sine kritikere forblive ligeglade.
