Red Star FC
Hjemmebane
Stade de Paris (Stade Bauer)
92, rue du Docteur Bauer, Saint-Ouen
Kapacitet: 10000
Overflade:
Red Star FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Red Star FC kampe i Ligue 2 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Red Star FC kampe, samt de Red Star FC kampe der allerede er spillet.
Red Star FC Kommende Kampe
Runde 8
US Boulogne
Runde 9
Red Star FC
Runde 10
Stade Lavallois
Runde 11
Red Star FC
Runde 12
USL Dunkerque
Runde 13
Red Star FC
Runde 14
Le Mans FC
Runde 15
Red Star FC
Runde 16
SC Bastia
Runde 17
Red Star FC
Runde 18
Troyes
Runde 19
Grenoble Foot 38
Runde 20
Red Star FC
Runde 21
Rodez AF
Runde 22
Red Star FC
Runde 23
Red Star FC
Runde 24
FC Annecy
Runde 25
Red Star FC
Runde 26
AS Saint-Étienne
Runde 27
Red Star FC
Runde 28
Clermont Foot
Runde 29
Red Star FC
Runde 30
Red Star FC
Runde 31
Stade de Reims
Runde 32
Red Star FC
Runde 33
Amiens SC
Runde 34
Red Star FC
Red Star FC Færdigspillede Kampe
Runde 7
Red Star FC
Runde 6
AS Nancy
Runde 5
Pau FC
Runde 4
Red Star FC
Runde 3
EA Guingamp
Runde 2
Red Star FC
Runde 1
Montpellier HSC
Red Star FC Stillinger
Her kan du se Red Star FCs aktuelle stillinger i Ligue 2 for sæsonen 25/26.
Red Star FC ligger lige nu på 4.-pladsen med 13 point efter 7 kampe.
Red Star FC har vundet 4 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har Red Star FC en målforskel på 5 (scoret 12, indkasseret 7)
Du kan se tabellen med Red Star FC stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Saint-Étienne
|
7 | 5 | 2 | 0 | 15 | 7 | 8 | 17 |
|
| 2 |
Troyes
|
7 | 5 | 1 | 1 | 14 | 6 | 8 | 16 |
|
| 3 |
Pau FC
|
7 | 4 | 2 | 1 | 11 | 6 | 5 | 14 |
|
| 4 |
Red Star FC
|
7 | 4 | 1 | 2 | 12 | 7 | 5 | 13 |
|
| 5 |
Stade de Reims
|
7 | 3 | 2 | 2 | 11 | 9 | 2 | 11 |
|
| 6 |
AS Nancy
|
7 | 3 | 2 | 2 | 8 | 8 | 0 | 11 |
|
| 7 |
Rodez AF
|
7 | 3 | 2 | 2 | 6 | 8 | -2 | 11 |
|
| 8 |
EA Guingamp
|
7 | 3 | 1 | 3 | 11 | 15 | -4 | 10 |
|
| 9 |
Amiens SC
|
7 | 2 | 3 | 2 | 9 | 6 | 3 | 9 |
|
| 10 |
Clermont Foot
|
7 | 2 | 3 | 2 | 7 | 9 | -2 | 9 |
|
| 11 |
FC Annecy
|
7 | 2 | 2 | 3 | 8 | 9 | -1 | 8 |
|
| 12 |
Le Mans FC
|
7 | 2 | 2 | 3 | 8 | 9 | -1 | 8 |
|
| 13 |
Montpellier HSC
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 14 |
Stade Lavallois
|
7 | 1 | 4 | 2 | 7 | 10 | -3 | 7 |
|
| 15 |
USL Dunkerque
|
7 | 1 | 3 | 3 | 10 | 12 | -2 | 6 |
|
| 16 |
US Boulogne
|
7 | 2 | 0 | 5 | 5 | 9 | -4 | 6 |
|
| 17 |
Grenoble Foot 38
|
7 | 1 | 2 | 4 | 6 | 10 | -4 | 5 |
|
| 18 |
SC Bastia
|
7 | 0 | 2 | 5 | 4 | 11 | -7 | 2 |
|
Red Star FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 33 spillere på Red Star FCs hold i 25/26, til både Ligue 2 og andre turneringer som Red Star FC er med i:
Quentin Beunardeau
Målmand
Trøje #1
William Yapobi
Målmand
Trøje #16
Gaëtan Poussin
Målmand
Trøje #16
Pépé Kapambu
Målmand
Trøje #30
Robin Birckel
Målmand
Trøje #40
Blondon Fongain
Forsvarer
Trøje #2
Matthieu Huard
Forsvarer
Trøje #3
Bissenty Mendy
Forsvarer
Trøje #4
Joachim Sanda
Forsvarer
Trøje #4
Josué Escartin
Forsvarer
Trøje #5
Pierre Lemonnier
Forsvarer
Trøje #5
Vincent Kany
Forsvarer
Trøje #12
Fodé Doucouré
Forsvarer
Trøje #13
Dylan Durivaux
Forsvarer
Trøje #20
Bradley Danger
Forsvarer
Trøje #27
Mohafidh Ahamada
Forsvarer
Trøje #31
Rayane Doucouré
Forsvarer
Trøje #35
Joachim Eickmayer
Midtbanespiller
Trøje #8
S. Khaoui
Midtbanespiller
Trøje #10
Kémo Cissé
Midtbanespiller
Trøje #11
Rayan Slimani
Midtbanespiller
Trøje #14
Samuel Renel
Midtbanespiller
Trøje #17
Dembo Sylla
Midtbanespiller
Trøje #22
Guillaume Trani
Midtbanespiller
Trøje #25
Giovanni Haag
Midtbanespiller
Trøje #81
Ryad Hachem
Midtbanespiller
Trøje #98
Damien Durand
Angriber
Trøje #7
Alioune Fall
Angriber
Trøje #9
Abdelsamad Hachem
Angriber
Trøje #21
Jovany Ngele
Angriber
Trøje #23
Hacène Benali
Angriber
Trøje #29
Ronan Matuvangua
Angriber
Trøje #37
Kévin Cabral
Angriber
Trøje #91Red Star FC Historie og Info
Red Star Football Club, ofte blot kaldet Red Star, er et af de mest traditionsrige navne i fransk fodbold. Klubben blev stiftet i 1897 i Paris af den senere FIFA-præsident Jules Rimet og har siden 1909 haft sit hjem i Saint-Ouen-sur-Seine nord for hovedstaden. Gennem mere end 125 år har klubben oplevet eventyrlige triumfer, dybe kriser, spektakulære fusioner, dramatiske nedrykninger og stædig genfødsel – alt sammen ledsaget af en stærk social bevidsthed og en supporterkultur, der har givet Red Star et helt særligt ry i både fransk og international fodbold.
Fem sejre i Coupe de France – fire af dem i 1920’erne og den foreløbigt sidste i 1942 – samt status som medstifter af den professionelle liga i 1932 har sikret Red Star en fast plads i historiebøgerne. I alt 19 sæsoner i den øverste division, 34 i Ligue 2 og en perlerække af mindre nationale og internationale turneringssejre vidner om en klub, der både har formået at spille en hovedrolle i fransk fodbolds pionérår og at holde sig i liv trods gentagne økonomiske og sportslige storme.
I dag – efter en ny oprykning til Ligue 2 i 2024 og skiftet af hovedaktionær fra investeringsfonden 777 Partners til det amerikanske forsikringsselskab A-Cap – står Red Star over for endnu et kapitel i sin omskiftelige historie. Klubbens identitet som “banlieuens, arbejderklassens og venstrefløjens klub” er intakt, mens fremtiden tegner sig omkring en omfattende renovering af Stade Bauer, en styrkelse af talentudviklingen i Seine-Saint-Denis og ambitionen om på sigt atter at spille i den franske Ligue 1.
Historisk udvikling
Jules Rimet og de første år (1897-1910)
I et Paris præget af voksende sportsinteresse stiftede Jules Rimet, hans svoger Jean de Piessac, broderen Modeste Rimet og flere medstiftere den 21. februar 1897 en ny omnisportforening under navnet “Red Star Club Français”. Allerede 12. marts samme år blev statutterne godkendt af USFSA, datidens toneangivende idrætsorganisation. Klubben samlede hurtigt omkring 100 medlemmer, og kontingentet var én franc om måneden. I de første år dyrkede man ud over fodbold også atletik, cykling, fægtning, brydning og rugby.
På banen spillede Red Star i marineblå- og hvidstribede trøjer. Holdet begyndte i USFSA’s tredje serie, rykkede op i 1902 og nåede i 1903 den øverste Pariser-række. Sportsligt var resultaterne moderate, og holdet pendlede mellem første og anden serie frem til 1906. En kortvarig flytning til Meudon fulgte, inden klubben i 1907 fusionerede med Amical FC og rykkede ind på et nyt lejeareal tæt ved metrostationen Grenelle. Herfra gik turen i 1909 til Saint-Ouen, hvor “Stade de Paris” (senere Stade Bauer) blev indviet den 24. oktober med et opgør mod engelske Old Westminsters FC.
Etableringen af Ligue de Football Association
Jules Rimet forlod efterhånden den daglige ledelse for at hellige sig det større institutionsarbejde. I 1910 tog han initiativ til Ligue de Football Association (LFA), som samlede klubber, der ønskede at bryde med USFSA. Red Star deltog i det nye mesterskab og sikrede sig i 1912 den første titel som LFA-mester.
Guldalderen (1910-1946)
Tre Coupe de France-triumfer på stribe (1921-1923)
Efter Første Verdenskrig genoptog Red Star sin ambitiøse rekrutteringspolitik og formede et stjernetungt, rent fransk mandskab anført af målmanden Pierre Chayriguès, forsvarsgeneralen Lucien Gamblin og angriberen Paul Nicolas. Under præsident Jean Lacôme toppede succeserne:
- 1921: Finale-sejr 2-1 mod Olympique de Paris.
- 1922: Sejr 2-0 over Stade Rennais.
- 1923: Overlegen 4-2-triumf mod FC Cette efter fire mål på de første 20 minutter.
Red Star blev samtidig kendt for prestigefyldte venskabskampe mod udenlandske storhold som Huddersfield Town, Boca Juniors og Real Madrid.
Fusionen med Olympique og fjerde pokal (1926-1928)
28. april 1926 annoncerede Red Star og rivalerne fra Olympique en fusion under navnet “Red Star Olympique”. Klubben overtog Olympiques grønne farver, mens marineblå striber forsvandt. Trods fan-modstand gav fusionen hurtigt gevinst: i 1928 kom den fjerde Coupe-titel efter 3-1 over CA Paris. Året efter blev Red Star dog diskvalificeret fra turneringen pga. spilletilladelsen til den uruguayanske back Orestes Díaz – en sag, der udløste heftig strid mellem Paris-ligaen og det nationale forbund.
Professionalisme og ustabilitet (1932-1939)
Som et af de første hold tilsluttede Red Star sig den nye professionelle liga i 1932. Debutsæsonen endte med nedrykning, men holdet vandt straks Division 2 1933-34 og vendte tilbage til eliten. Trods profiler som Alfred Aston og André Simonyi blev det dog højst til en niendeplads i 1937, og i 1938 ramte endnu en nedrykning. Igen svarede Red Star igen med øjeblikkelig oprykning – klubbens evne til at agere elevator blev et tidligt kendetegn.
Krigsår og femte Coupe-sejr (1940-1942)
Under den tyske besættelse fortsatte fodbolden i opdelte zoner. Red Star sikrede sig mesterskabet i den besatte zone i 1941 og nåede Coupe-finalen samme år (tabt til Bordeaux). I 1942 fik man revanche: sejr over Reims i zonefinalen, derefter samlet 6-3 over Lens i interzone-opgør, og endelig 2-0 i landsfinalen mod FC Sète foran 44 654 tilskuere i Colombes. Det blev klubbens femte og hidtil sidste Coupe de France.
Nedtur og uro (1946-1978)
Fusion med Stade Français og skandaler (1948-1960)
Efterkrigstiden blev turbulent. Manglen på et stadion førte i 1948 til sammenslutningen “Stade Français-Red Star”, men samarbejdet gik i opløsning i 1950, og Red Star mistede den professionelle licens. Præsident Gilbert Zenatti skaffede dog midler til et comeback i Division 2 i 1952. Ambitionerne kulminerede i 1955 med en sportslig andenplads, men en korruptionssag frarøvede klubben oprykningen, træner Charles Nicolas blev livsvarigt udelukket, og Zenatti fik tre års suspension. En gentagelse af skandalebilledet i 1960 medførte en kortvarig eksklusion fra ligaen.
Avellaneda, oprykning og fusionsmanøvre med Toulouse (1961-1973)
Med træner Jean Avellaneda byggede man et ungt hold op og rykkede i 1965 igen op i Division 1 – kun for at rykke ned året efter. Redningen kom i 1967, da forretningsmanden Jean-Baptiste Doumeng overførte hele Toulouse FC’s professionelle trup til Saint-Ouen. Red Star Football Club – navnet blev genintroduceret – sikrede sig seks sæsoner på stribe i landets bedste række, men placeringerne var beskedne, og i 1973 fulgte nedrykningen.
Dramatisk konkurs (1975-1978)
Trods endnu en hurtig oprykning i 1974 blev de økonomiske realiteter stadig tungere. Kommunen trak sig, nye ledelser kom og gik, og i maj 1978 måtte Red Star erklære sig konkurs. Den professionelle struktur forsvandt, og klubben startede forfra i den regionale Division d’Honneur.
Genopbygningen (1978-2003)
Tre oprykninger på tre år (1979-1982)
Den tidligere spiller Jean-Claude Bras førte “Association Sportive du Red Star” gennem en eksplosiv opstigning tilbage til Division 2 i 1982. En aftale med departementet Seine-Saint-Denis tilførte senere økonomisk støtte og navnet “AS Red Star 93”.
Robert Herbin og et professionelt comeback (1991-1999)
Med legendariske Robert Herbin som træner (1991-1995) blev Red Star atter professionel i 1992 og flirtede med oprykning til Ligue 1 i 1993 og 1996. Stadig var økonomien skrøbelig, og i 1999 faldt man tilbage til National efterfulgt af et opsigtsvækkende pokalløb, der endte med semifinalen i Coupe de la Ligue.
Frit fald og anden konkurs (1999-2003)
Sportlig nedrykning i 2001 blev forstærket af en DNCG-degradering til CFA 2 og et nyt økonomisk kollaps. Klubben returnerede til Stade Bauer i 2002, men nedturen fortsatte til Division d’Honneur året efter.
Nyt årtusinde, ny struktur (2003-2014)
Entreprenøren Éric Charrier samlede en redningsplan i 2003 og skabte SASP Red Star 1897, mens Patrice Haddad trådte til som præsident i 2008. Sportsligt kæmpede holdet sig tilbage: DH → CFA 2 (2005) → CFA (2006) → National (2011). To svære sæsoner på tredje niveau endte dog trods alt med overlevelse.
Elevatortilværelse mellem National og Ligue 2 (2014-)
Oprykning til Ligue 2 og flyttelæs (2015-2017)
I 2014-15 blev Red Star suveræn i National og rykkede op. Stade Bauer manglede licens, så hjemmebanen blev midlertidigt Stade Pierre-Brisson i Beauvais, mens klubben også testede Stade de France og (senere) Stade Jean-Bouin. Debutsæsonen i Ligue 2 gav en imponerende 5.-plads – blot ét point fra oprykning – men en svær 2016-17 sæson sendte holdet ned igen.
National-mesterskaber og nye nedrykninger (2018, 2024)
Red Star genvandt National i både 2018 og 2024. Hver gang lykkedes det at sikre hurtig tilbagevenden til Ligue 2, men holdet faldt også umiddelbart efter oprykningen i 2019. 2024-oprykningen kom i kølvandet på et turbulent ejerskifte, hvor 777 Partners først overtog aktiemajoriteten i 2022, men i 2024 overdrog kontrollen til kreditoren A-Cap på grund af retssager og økonomisk pres.
Klubbens identitet
Navne gennem tiderne
| Periode | Officielt navn |
|---|---|
| 1897-1904 | Red Star Club Français |
| 1904-1925 | Red Star Amical Club |
| 1925-1944 | Red Star Olympique |
| 1944-1946 | Red Star Olympique Audonien |
| 1946-1948 | Stade Français-Red Star |
| 1948-1955 | Red Star Olympique Audonien |
| 1955-1966 | Red Star Football Club |
| 1976-1982 | AS Red Star |
| 1982-2001 | AS Red Star 93 |
| 2001-2010 | Red Star Football Club 93 |
| 2010- | Red Star Football Club |
Farver og logo
Fra de oprindelige marineblå-hvide striber gik klubben i 1926 over til Olympiques karakteristiske grønne bluse med hvide ærmer, hvidt shorts og sorte strømper. I 1970’erne blev ærmerne også grønne, og siden 1980’erne er strømperne for det meste hvide. Efter en række eksperimenter i 2010’erne vendte klubben tilbage til det klassiske “vert-et-blanc”. Den røde stjerne i logoet – indført tidligt og siden stiliseret – har givet klubben kælenavnet “L’Étoile Rouge”.
Supporterkultur og politisk profil
Red Star forbindes ofte med venstreorienterede og antifascistiske værdier. Allerede i Jules Rimets tid fremhævede klubben sociale og humanistiske ambitioner, og dette blev forstærket i efterkrigstidens “banlieue rouge”, hvor Stade Bauer lå i en kommunistisk styret kommune. Nutidens aktive grupper – blandt andre Red Star Fans, Gang Green og Perry Boys – er kendt for højlydte, farverige tifoer, antiracistiske bannere og kampråb som “Hou, ha! Banlieue rouge!”.
Rivaliseringer og venskaber
- Paris FC: det mest spillede derby siden 1970’erne, ofte præget af intens stemning og lejlighedsvise sammenstød.
- Paris Saint-Germain: historisk set et kortvarigt storbyopgør i 1970’erne; i dag mere et symbolsk modsætningsforhold mellem “folkelig autenticitet” og “fodboldbusiness”.
- Venskab: langvarig alliance med “Red Kaos 1994” fra Grenoble Foot 38.
Stadioner
Stade Bauer – hjertet i Saint-Ouen
Anlagt på lejet jord i 1909 og navngivet efter modstandsmanden Jean-Claude Bauer efter 2. verdenskrig, blev stadionet flere gange udbygget, men også nedslidt. Kapaciteten toppede i 1975 med ca. 23 000. Sikkerhedsregler, stormskader og manglende modernisering tvang Red Star til midlertidige eksil-baner fra 1998, men siden 2002 har klubben igen spillet de fleste kampe her. En omfattende renovering, drevet af ejendoms-koncernen Réalités, er siden 2021 under forberedelse.
Eksilår
- Stade Marville (La Courneuve) 1998-2002
- Stade de France – enkelte kampe 1999-2000
- Stade Pierre-Brisson (Beauvais) 2015-16, 2018-19
- Stade Jean-Bouin (Paris 16.) 2016-17
Organisation og økonomi
Juridisk struktur
Red Star er registreret hos FFF med det historisk lave medlemsnummer 500002 og har siden 2003 været organiseret som en SASP (société anonyme sportive professionnelle) under navnet “Red Star 1897”, støttet af moderklubben Red Star Football Club (forening). Pauline Gamerre har siden 2011 været administrerende direktør.
Budgetudvikling (udvalg af sæsoner)
| Sæson | Niveau | Budget (≈) |
|---|---|---|
| 1985-86 | D2 | 4,8 mio. FRF |
| 1997-98 | D2 | 28 mio. FRF |
| 2001-02 | National | 10 mio. FRF |
| 2004-05 | DH | 0,37 mio. € |
| 2011-12 | National | ≈ 2 mio. € |
| 2014-15 | National | ≈ 3 mio. € |
| 2015-16 | Ligue 2 | ≈ 9 mio. € |
Sponsorer (uddrag 2015)
- Hovedpartnere: Première Heure, Bouygues Bâtiment Île-de-France, Geodis, Dailymotion, E.Leclerc
- Officielle partnere: Peugeot, Adidas (via Casal Sport)
- Mediapartnere: Le Parisien, France 3 Paris Île-de-France, Vice
Ledelse og trænere
Udvalgte præsidenter
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1897-1910 | Jules Rimet |
| 1910-1932 | Jean Lacôme |
| 1932-1945 | Le Corre |
| 1952-1967 | Gilbert Zenatti |
| 1967-1973 | Jean-Baptiste Doumeng & Gilbert Zenatti |
| 1973-1977 | Paul Sanchez |
| 1978-2001 | Jean-Claude Bras |
| 2008-2022 | Patrice Haddad |
| 2024- | A-Cap (hovedaktionær) |
Markante cheftrænere
- Roland Richard (1910’erne) – første kendte træner
- Guillermo Stábile (1935-39)
- Jean Avellaneda (1961-69)
- Roger Lemerre (1975-78 og 1985-86)
- Georges Eo (1980-85)
- Robert Herbin (1991-95)
- Pierre Repellini (1995-96, 2000-01)
- Rui Almeida (2015-16)
Spillere
Ikoner fra de tidlige år
- Pierre Chayriguès – målmandspioner, finalen 1921.
- Lucien Gamblin – defensiv leder og anfører 1907-1925.
- Paul Nicolas – angriber, fire Coupe-triumfer.
- Juste Brouzes – midtbaneslider, OL-deltager 1928.
Stjerner i mellemkrigstiden
- Alfred Aston, Julien Darui, Helenio Herrera, André Simonyi.
Moderne profiler
- Steve Marlet – egen avl, fransk landshold 2000’erne.
- Charles Itandje, Sylvain Kastendeuch, Safet Sušić m.fl.
Landskampstatistik
I alt 37 Red Star-spillere har optrådt for det franske A-landshold. Rekorden for flest Red Star-spillere i samme landskamp blev sat 28. januar 1923 mod Spanien, hvor syv startede inde.
Klubrekorder
- Flest kampe: Jean-Luc Girard – 282.
- Flest mål: Bror Mellberg – 76.
Meritter
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Coupe de France | 5 | 1921, 1922, 1923, 1928, 1942 |
| Ligue 2 / Division 2 | 2 | 1934, 1939 |
| Championnat National | 3 | 2015, 2018, 2024 |
| CFA 2 (gruppevinder) | 1 | 2006 |
| Division d’Honneur Paris | 4 | 1920, 1922, 1924, 2005 |
Divisionstilknytning – overblik
19 sæsoner i øverste række, 34 i næstbedste og ni på tredje niveau markerer Red Star som den 30.–mest erfarne klub i Ligue 1-regi (opgørelse 2015). Klubben har desuden haft ophold på alle niveauer ned til sjette division.
Tilskuertal
Rekorden på Stade Bauer stammer fra 10. februar 1935 med 23 341 tilskuere mod FC Sochaux. I 1947-48 rundede sæsonsnittet over 10 000, mens lavpunktet omkring 1989 var ca. 1 000. Moderne National-sæsoner har ligget mellem 1 500 og 2 000, men udsolgt-skilte er blevet hyppigere i 2020’erne, hvor kapacitetsbegrænsningen på Bauer har givet en intim atmosfære.
Ungdom og talentudvikling
Red Star har historisk været et springbræt for talent. Paul Nicolas i 1910’erne og Steve Marlet i 1990’erne er markante eksempler. I 2019 indviede klubben et nyt trænings- og akademicenter i La Courneuve på det opgraderede Marville-område. Målet er at genetablere et fuldt klassificeret FFF‐akademi, som under 1990’erne fostrede spillere der senere nåede Premier League og VM.
Nutidig trup
Klubben offentliggør løbende den professionelle spillertrup for sæsonen 2024-25. Da den fulde liste ikke er tilgængelig i det kildemateriale, som ligger til grund for denne artikel, gengives den ikke her.
Perspektiver
Med den seneste oprykning til Ligue 2, ejerstrukturen under A-Cap og et stadionprojekt, der ventes færdigt i anden halvdel af 2020’erne, befinder Red Star sig i en ny æra. Ambitionen er at kombinere økonomisk stabilitet, stærk lokal forankring og tilbagevenden til fransk topfodbold – uden at miste den kulturelle identitet, som gennem mere end et århundrede har gjort den røde stjerne til en af Europas mest karakterfulde klubber.
