Rio Mavuba

Rio Antonio Zoba Mavuba, født 8. marts 1984 “på havet” i internationalt farvand ud for den afrikanske kyst, er en fransk tidligere professionel fodboldspiller, der gennem næsten to årtier gjorde sig bemærket som dynamisk, arbejdsom og lederstærk midtbanedirigent. Han slog igennem hos Girondins de Bordeaux, blev ét af de bærende ansigter i Lille OSC, hvor han bar anførerbindet gennem størstedelen af sin tid i det nordfranske, og han nåede at repræsentere det franske A-landshold 13 gange – kulminerende med deltagelsen ved VM 2014 i Brasilien. Med en baggrund præget af flugt, statsløshed og tidlig familietragedie har hans historie ofte været fremhævet som et eksempel på fodboldens evne til at tilbyde både social mobilitet og personlig forankring.

Barndom, familie og nationalitet

Rio Mavuba kom til verden, mens forældrene befandt sig på et skib med filippinsk flag midt i Atlanterhavet. Familien flygtede fra den angolanske borgerkrig, og fordi fødslen skete i internationalt farvand, stod der blot “né en mer” – “født på havet” – på hans officielle papir. Dermed blev han de første 20 år af sit liv registreret som statsløs, før han i 2004 opnåede fransk statsborgerskab.

Faderen, Mavuba Mafuila – ofte omtalt som Ricky Mavuba – var defensiv midtbanespiller, deltog ved VM 1974 med Zaire og vandt i 1973 den afrikanske Champions League med AS Vita. Moderen, Thérèse, var angolansk. Hun døde, da Rio var blot to år gammel, mens faderen gik bort i 1996, da sønnen var 12. Rio voksede først op i Mont-de-Marsan og siden i Mérignac ved Bordeaux, omgivet af fire ældre brødre og syv søstre. Senere har han fortalt, at han kastede sig helhjertet over fodbolden for at håndtere tabet af sine forældre.

Klubkarriere

Girondins de Bordeaux – gennembrud og første trofæ

Som ungdomsspiller hos Bordeaux gjorde Mavuba sig bemærket gennem en kombination af taktisk forståelse og stor løbekapacitet. Han debuterede i Ligue 1 10. januar 2004 i en 2-1-sejr mod Montpellier, kort efter at Michel Pavon havde afløst Élie Baup på trænerposten. Fra den dag var han fast starter, og fra sæsonen 2004-05 spillede han aldrig færre end 32 ligakampe pr. sæson. Sammen med andre akademiprodukter som Marouane Chamakh og Julien Faubert blev han en nøglefigur, der i 2007 var med til at sikre pokaltitlen i Coupe de la Ligue – hans første seniortitel.

Villarreal – kort, men lærerig spansk afstikker

3. juli 2007 solgte Bordeaux ham til spanske Villarreal CF for cirka syv millioner euro. Skiftet blev beskrevet som et naturligt skridt til en klub, der netop havde mistet den rutinerede Alessio Tacchinardi, men opholdet i La Liga blev på det sportslige plan en skuffelse. Mavuba fik blot 219 minutters ligafodbold, og efter et halvt år uden fast spilletid blev parterne enige om en lejeaftale med Lille OSC i januar 2008.

Lille OSC – anførerskab, mesterskab og dobbelte triumfer

I Lille faldt brikkerne hurtigt på plads. Allerede i sin første hele sæson (2008-09) modtog Mavuba anførerbindet, og han opbyggede et stærkt forhold til både klub og fans. 21. februar 2011 forlængede han sin kontrakt til 2015, og få måneder senere indskrev han sig i klubbens historiebøger. I sæsonen 2010-11 deltog han i samtlige 38 ligekampe, da Lille vandt sit første mesterskab i 57 år og ovenikøbet toppede triumfen med pokalsejr i Coupe de France.

Næste sæson blev han af magasinet France Football hædret med Prix Orange, der gives til den mest imødekommende og fair-play-orienterede spiller. I december 2012 udtog avisen L’Équipe ham til årets Ligue 1-hold. Efter en alvorlig knæskade i 2012-13 kæmpede han sig tilbage og var igen anfører i 2013-14, hvor Lille længe lå i toppen af rækken. 26. maj 2015 skrev han yderligere fire år med klubben, men sommeren 2017 blev han sat uden for førsteholdstruppen af den nytilkomne træner Marcelo Bielsa.

Sparta Prag og den sidste tid som aktiv

Denne marginalisering førte til et skifte til AC Sparta Praha 21. juli 2017. Kontrakten lød på tre år, men et mix af skader og begrænset succes betød, at han kun nåede 11 ligakampe. Klubben meddelte allerede i maj 2018, at han ikke indgik i fremtidsplanerne, og i slutningen af august blev aftalen ophævet.

14. september 2018 vendte han hjem til regionen Nouvelle-Aquitaine og skrev amatørkontrakt med FCE Mérignac-Arlac i National 3. Her rundede han sin spillerkarriere af, inden han i september samme år offentligt annoncerede stop som professionel.

International karriere

Allerede i december 2003 prøvede Mavuba kræfter med DR Congos U21-landshold, men kort efter valgte han fransk landsholdsloyalitet. Han blev anfører for det franske U21-hold fra Toulon-turneringen 2004 – hvor han blev kåret til turneringens bedste spiller – frem til semifinalen ved U21-EM 2006.

18. august 2004 fik han debut for det franske A-landshold i en 1-1-testkamp mod Bosnien-Hercegovina, et opgør der også markerede Raymond Domenechs debut som landstræner. Med blot et flygtningekort som rejselegitimation kunne han deltage i venskabskampe, men først efter at have opnået statsborgerskab samme år blev han udtaget til en betydningsfuld VM-kvalifikationskamp mod Irland i oktober 2004.

Efter en længere periode uden udtagelser – også som følge af knæskaden – kaldte Didier Deschamps ham tilbage i 2013. Træneren inkluderede ham i VM-truppen 2014, hvor Mavuba optrådte i 25 minutter mod Honduras. Denne indsats blev hans 13. og sidste landsholdskamp, da yngre midtbanekræfter som N’Golo Kanté, Morgan Schneiderlin og Geoffrey Kondogbia kort efter slog igennem.

Spillestil og lederskab

Mavuba blev ofte sammenlignet med Jean Tigana: begge var løbestærke, taktisk disciplinerede og dygtige til at afskærme bagkæden. Hans evne til at bryde spillet, holde bolden i gang med korte afleveringer og organisere holdkammeraterne var fundamentet for hans anførerskab i Lille, hvor han næsten konstant udstrålede både engagement og ro.

Meritliste

Klubtitler

• Coupe de la Ligue med Bordeaux: 2007
• Ligue 1 med Lille: 2011
• Coupe de France med Lille: 2011

Finaler og sekundære præstationer

• Vice-fransk mester med Bordeaux: 2006
• Tabt Trophée des Champions med Lille: 2011
• Tabt Coupe de la Ligue-finale med Lille: 2016

Individuelle udmærkelser

• Bedste spiller ved Toulon-turneringen: 2004
• Prix Orange (France Football): 2011
• Udtaget til L’Équipes Ligue 1-hold: 2012

Aktiviteter efter karrieren

3. september 2018 bekræftede han, at han indstillede den professionelle karriere og indtrådte som fodboldkommentator for radio- og tv-stationerne under Altice-koncernen. Han har siden kommenteret Champions League- og Europa League-kampe, ofte flankeret af kommentator Éric Huet, og fra sæsonen 2022-23 har han desuden været en af de faste fodboldeksperter hos streamingtjenesten Free.

Sideløbende har han dyrket en trænervej. Efter at have stået i spidsen for Mérignac-Arlac i foråret 2019 blev han i oktober 2020 assistent for Bordeauxs reservehold. I 2021 erhvervede han DESJEPS-diplomet på CNF Clairefontaine, og i 2022 blev han optaget på det etårige BEFF-kursus for trænere med fokus på talentudvikling. I 2024 tilsluttede han sig atter sit ungdomsland, denne gang som en del af staben omkring Girondins de Bordeauxs B-mandskab.

Filantropi og socialt engagement

Mavuba har ofte knyttet sin familiebaggrund til sit sociale engagement. I april 2009 stiftede han Fondation Rio Mavuba – Les Orphelins de Makala i Kinshasa, et orphelinat der hjælper mellem 30 og 40 børn fra 6 til 18 år. Projektet holder til i den bolig, hvor hans far voksede op, og inkluderer også et mindre bofællesskab for tidligere beboere, der er blevet myndige.

Finansieringen har han delvist dækket selv, men siden 2010 har han organiseret årlige velgørenhedskoncerter i Lille, hvor indtægten fra blot én billet svarer til et kvartals skolegang for et barn på hjemmet. I 2019 blev koncerten afholdt for ottende gang.

Privatliv

Rio Mavuba har siden årene i Lille været kendt for sit smil og sin tilgængelighed uden for banen. I 2014 boede han i Faches-Thumesnil nær Lille, men efter fodboldkarrieren er familien flyttet til Gironde. 22. juni 2017 giftede han sig med sin mangeårige partner Élodie. Parret har sønnen Tiago og datteren Aliyah. Fodboldgenet lever videre i familien; nevøen Kenny Mavuba har spillet på lavere franske niveauer.

I populærkulturen

Populariteten i Nordfrankrig har også medført enkelte optrædener i musikverdenen. Han medvirkede i 2015 i musikvideoen til Maître Gims’ hit Sapés comme jamais og i 2018 i videoen til “Mercy” af duoen Madame Monsieur, der repræsenterede Frankrig ved Eurovision det år.

Afsluttende bemærkninger

Fra en tilværelse som statsløs dreng til rolle som leder i både Ligue 1 og på det franske landshold har Rio Mavuba demonstreret, hvordan fodbold kan fungere som både identitetsmarkør og social løftestang. Hans karriere er ikke kun et katalog af titler og kampe, men også fortællingen om en spiller, der aldrig glemte sine rødder og som aktivt omsatte sin succes til at forbedre vilkårene for andre.