SAS Épinal
Grundlagt: 1941
Liga: National 2 - Group B
Placering: #16
Hjemmebane
Stade de la Colombière
Rue du Petit Chaperon Rouge, Épinal
Kapacitet: 8250
Overflade: Græs
SAS Épinal Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle SAS Épinal kampe i National 2 - Group B i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende SAS Épinal kampe, samt de SAS Épinal kampe der allerede er spillet.
SAS Épinal Kommende Kampe
Runde 7
SAS Épinal
Runde 8
Bourges Foot 18
Runde 9
SAS Épinal
Runde 10
FC Chambly Oise
Runde 11
SAS Épinal
Runde 12
FCSR Haguenau
Runde 13
SAS Épinal
Runde 14
ASM Biesheim
Runde 15
SAS Épinal
Runde 16
SAS Épinal
Runde 17
AS Beauvais
Runde 18
SAS Épinal
Runde 19
Feignies-Aulnoye FC
Runde 21
Thionville Lusitanos
Runde 22
SAS Épinal
Runde 23
Bastia-Borgo
Runde 24
SAS Épinal
Runde 25
Wasquehal FC
Runde 26
SAS Épinal
Runde 27
Blois Football 41
Runde 28
SAS Épinal
Runde 29
St-Pryvé St-Hilaire FC
Runde 30
SAS Épinal
SAS Épinal Færdigspillede Kampe
Runde 6
SR Colmar
Runde 5
SAS Épinal
Runde 4
Dieppe
Runde 3
SAS Épinal
Runde 2
SC Furiani-Agliani
Runde 1
US Chantilly
SAS Épinal Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på SAS Épinals hold i 25/26, til både National 2 - Group B og andre turneringer som SAS Épinal er med i:
D. Agossa
Målmand
Trøje #0
G. Demange
Målmand
Trøje #0
Ben Boina
Målmand
Trøje #1
Léo Hatier
Målmand
Trøje #30
S. Hubert
Forsvarer
Trøje #0
O. Amadou
Forsvarer
Trøje #0
M. Corvino
Forsvarer
Trøje #0
Bastien Launay
Forsvarer
Trøje #2
Paul Léonard
Forsvarer
Trøje #2
Jérémy Colin
Forsvarer
Trøje #8
Yann Godart
Forsvarer
Trøje #18
Baptiste Aloé
Forsvarer
Trøje #19
Gaëtan Bussmann
Forsvarer
Trøje #24
Muamer Aljic
Forsvarer
Trøje #28
Marvyn Vialaneix
Forsvarer
Trøje #33
Luca Corvino
Forsvarer
Trøje #34
N. Bouresas
Midtbanespiller
Trøje #0
A. Benard
Midtbanespiller
Trøje #0
M. Toraman
Midtbanespiller
Trøje #0
Oumarou Amadou
Midtbanespiller
Trøje #0
A. N'Diaye
Midtbanespiller
Trøje #0
Sébastien Chéré
Midtbanespiller
Trøje #6
Abdoulaye Niang
Midtbanespiller
Trøje #20
Fredler Christophe
Midtbanespiller
Trøje #22
Jawed Kalai
Midtbanespiller
Trøje #26
Z. Soufi
Angriber
Trøje #0
A. Zinga
Angriber
Trøje #9
Valdir Fonseca
Angriber
Trøje #15
Karim Coulibaly
Angriber
Trøje #27
Rayan Touir
Angriber
Trøje #38SAS Épinal Historie og Info
SAS Épinal – eller med det fulde navn Stade Athlétique Spinalien – er fodboldklubben, der siden 1941 har samlet byens kræfter omkring det gule og det blå. Klubben, der opstod som et kompromis mellem to tidligere rivaler, har i mere end otte årtier bevæget sig op og ned gennem det franske ligasystem og har med jævne mellemrum sat markante aftryk i både liga- og pokalturneringer.
Til trods for, at de store nationale titler har ladet vente på sig, fortæller SAS Épinals historie om kontinuitet, lokale rødder og en bemærkelsesværdig evne til at rejse sig efter kriser. Fra de første skridt i den regionale Division d’Honneur, over den professionelle satsning i 1990’erne til det seneste comeback til National i 2023, har klubben udviklet sig i tæt dialog med byen Épinal, dens erhvervsliv, dens stadion Stade de la Colombière og ikke mindst dens trofaste tilhængere.
I det følgende præsenteres en detaljeret gennemgang af SAS Épinals udvikling, struktur og kultur. Af hensyn til overblik er artiklen opdelt i tematiske afsnit, der tilsammen søger at belyse samtlige verificerbare facetter af klubben – fra de tidligste foreningsdannelser før fusionen, over turneringsresultater og økonomi, til identitet, rivaliseringer og markante personligheder i både ledelse og på banen.
Historisk overblik
Før fusionen (1909-1941)
Épinals første organiserede fodboldfællesskab så dagens lys i februar 1909, da Club Sportif Spinalien blev registreret som forening. Klubben skiftede senere navn til Union Sportive Spinalienne i 1921 og endnu en gang til Athlétic Club Spinalien i 1928, hvor hovedkvarteret lå i Grand Café, rue du Boudiou. Samtidig dukkede Stade Saint-Michel op i 1918 i byens navnesøsterkvarter. De to var ”udmærkede venner, men sportslige rivaler” og mødtes jævnligt i de lorrainske ligaturneringer, indtil fusionen blev en realitet i 1941.
Fusion og lovende debut (1941-1953)
15. januar 1941 blev Stade Athlétique Spinalien grundlagt gennem sammenlægningen af Stade Saint-Michel og Athlétic Club Spinalien – drevet af tekstilindustrimæcenerne Max Prud’homme og Georges Laederich. Klubben blev straks indlogeret på Stade de la Colombière og opnåede hurtigt adgang til Championnat de France Amateur (CFA) i 1943-44. Efter oprykning fra Promotion d’Honneur (PH) i 1947 nåede SAS i 1948 for første gang CFA og toppede i 1953, hvor man vandt sin pulje.
Første krise og ”ørkenvandring” (1954-1964)
Succesperioden blev afløst af nedgang: nedrykning til Division d’Honneur i 1954, videre til PH året efter og en ti år lang periode væk fra nationalligaerne. Et lyspunkt var den historiske 1/16-finale i Coupe de France 1955-56.
Nyt opsving og premiere i Division 2 (1964-1979)
Med præsident Me Georges Cousin og træner ”Coco” David i spidsen vandt SAS titlen i Division d’Honneur 1971 og rykkede op i den nyoprettede Division 3. Allerede i 1974 fik klubben – via en andenplads og et afslag til AS Mutzig – debut i Division 2. Tiden bød på stabile midterplaceringer (bedst en 6.-plads i 1978), store tilskuertal og profiler som Ivica Hlevnjak, men endte med nedrykning i 1979.
Mellem Division 3 og 4 (1979-1990)
To sæsoner senere befandt SAS sig i Division 4. Tre års tålmodigt arbejde gav oprykning til D3 i 1984 og siden et puljemesterskab i 1989-90, hvor Pierre Pleimeldings mandskab sikrede klubben retur til Division 2.
Professionalisme og konkurs (1990-1998)
Med Jacques Neboux som præsident tog SAS i 1990 professionel licens. Syv sæsoner i Division 2 og National fulgte, kulminerende med flere store cupresultater – bl.a. sejr over Marseille i ligaen (1995-96) – men også sportslig ustabilitet. Økonomiske problemer tvang klubben til at opgive sæsonen 1997-98 fire runder før tid, og i maj 1998 blev konkursen en realitet. SAS måtte starte forfra i Division d’Honneur.
Rekonstruktion og tilbagevenden til National (1998-2011)
Laurent Bénier styrede som spiller-træner en genopbygning, der kulminerede med DH-mesterskab i 2003, sejr i CFA 2-puljen i 2004 og deltagelse i CFA frem til 2011. Sæsonen 2010-11 endte med en andenplads, og grundet Grenoble Foot 38’s konkurs rykkede SAS i sommeren 2011 op i National.
Skiftende National-ophold og ny nedrykning (2011-2017)
Debutsæsonen på tredje niveau sluttede med en 5.-plads, men i 2013 rykkede holdet ned i CFA, trods en flot Coupe de France-run til 1/8-finalen. Oprykningen blev genetableret i 2014, men efter to administrative redninger rykkede SAS i 2017 ned i National 2.
Stabiliseringsår og cup-bedrifter (2017-2023)
Mellem 2017 og 2023 var ligaresultaterne jævne (7., 8. og 6.-pladser), mens cup’en leverede højdepunkter: 1/16-finale mod Marseille i 2018 og en sensationel sejr over Lille OSC i ottendedelsfinalen 2019-20.
Nyeste kapitel: Oprykning til National (2023-)
Med førstepladsen i National 2 2022-23 vendte SAS Épinal tilbage til National. For sæsonen 2024-25 deltager klubben dog igen i National 2 efter nedrykning.
Turneringsstatistik
Sæsoner pr. niveau
| Niveau | Antal sæsoner* | Udvalgte perioder |
|---|---|---|
| Division 2 / Ligue 2 | 10 | 1974-79, 1990-93, 1995-97 |
| National (3. niveau) | Flere | 1993-95, 2011-13, 2014-17, 2023-24 |
| National 2 / CFA | Talrige | 2003-11, 2013-14, 2017-23, 2024-25 |
| National 3 / CFA 2 | Flere | 2002-04, 2008-09 |
| Division d’Honneur | Ca. 10 | 1950’erne, 1960’erne, 1998-2003 |
*Opgørelsen dækker sæsoner omtalt i kilderne til og med 2024-25.
Meritter og hædersbevisninger
Oversigt over titler
| Turnering | Titler (år) |
|---|---|
| Championnat National 2 – puljevinder | 2 (2013-14, 2022-23) |
| Championnat de France Amateur (CFA) – puljevinder | 1 (1953) |
| Division 3 – gruppevinder | 1 (1989-90) |
| Division d’Honneur Lorraine | 3 (1958, 1971, 2003) |
| Coupe de Lorraine | 3 (seneste 1985) |
Friseret cup-historik i tal
- Coupe de France – bedste resultat: 1/8-finale (1955-56, 2012-13)
- Coupe de la Ligue – bedste resultat: 1/16-finale (1996-97)
- Seneste cup-overraskelse: sejr 2-1 over Lille OSC i 1/8-finalen 2019-20.
Coupe de France: milepæle
1941-1972: De første højdepunkter
SAS nåede for første gang 1/32-finalen i 1952 og gentog bedriften i 1956 med en historisk 1/16-finale mod UA Sedan-Torcy. Undervejs måtte klubben forbi hold som OGC Nice (1952) og Lyon (1963).
1973-1998: To vellykkede faser
I midten af 1970’erne blev 1/32-finalen nået fem år i træk. 1990’erne bragte nye 1/16-finaler – bl.a. mod Lens (1990) og Saint-Étienne (1993) – samt pokalsensationer, herunder eliminering af Strasbourg i 1998.
Siden 1998: Ny era og store skalpe
Post-konkursen steg SAS igen på cup-scenen med kampe mod Paris SG (2008) og en spektakulær stime i 2012-13, hvor Lyon og Nantes blev sendt hjem efter straffesparkskonkurrencer. 2018 bød på et fyldt Stade de la Colombière mod Marseille, og i januar 2020 kom triumfen mod Lille.
Coupe de la Ligue
Klubbens korte deltagelse som professionel resulterede i fem kampe: exit i 1. runde 1995-96, mens 1996-97 gav avancement til 1/16-finalen efter sejr over Perpignan Canet, før nederlaget til Le Mans.
Stadion: Stade de la Colombière
Historik
Arenaen, der stammer fra tiden før 1. verdenskrig, blev ødelagt under 2. verdenskrig og genopbygget med støtte fra mecén Laederich. Større renoveringer i 1950’erne kulminerede med genåbningen i september 1967.
Nøgletal
- Adresse: Chemin du Petit Chaperon Rouge, Épinal
- Rekordtilskuertal: 8 413 (15. marts 1976 vs. AS Nancy-Lorraine)
- Faciliteter: Ét hovedtribune, ståpladser rundt om banen og moderne omklædningsrum efter flere mindre renoveringer.
Juridisk ramme og økonomi
Foreningsstatus og selskabsdannelser
SAS Épinal er grundlæggende en forening (loi 1901). I 1995 blev en SAOS med professionel licens oprettet, men den gik konkurs i 1998. Perioden 2012-15 så en SAS (23 000 € i kapital) dele ansvaret med moderforeningen, indtil man igen udelukkende opererer i foreningsregi.
Budgetudvikling siden 2011
| Sæson | Budget (€) | Niveau |
|---|---|---|
| 2011-12 | 1,0 mio. | National |
| 2012-13 | 1,3 mio. | National |
| 2013-14 | 1,4 mio. | CFA |
| 2014-15 | 1,8 mio. | National |
| 2015-16 | 1,5 mio. | National |
Hovedsponsorer
I 1990-91 stod bl.a. mejeriet Ermitage, Casino, Quaser og Izoard på trøjen. Senere sponsorater har omfattet både regionale virksomheder og nationale kæder.
Identitet
Farver
Klubbens farver har fra starten været gul og blå – i dag som oftest gul trøje og blå shorts.
Logoets udvikling
- 1940’erne: Klassisk våbenskjold med byens slot, gule/blå felter og initialerne S og A.
- 1970’erne: Moderniseret, bogstaverne SAS centralt og færre detaljer.
- 1998: Tilbage til det historiske udtryk med striber.
- 2011: Minimalistisk, små bogstaver ”sas” i moderne typografi.
- 2021: Ny identitet valgt via designkonkurrence; fokus på byens symboler og gule/blå farver.
Klubnavnets varianter
| Periode | Officiel betegnelse |
|---|---|
| 1941-1991 | Stade Athlétique Spinalien |
| 1991-1993 | Stade Athlétique Spinalien Football Club |
| 1993-1998 | Stade Athlétique Épinal |
| 1998- | Stade Athlétique Spinalien |
Rivaliseringer
AS Nancy-Lorraine
Derbyerne mod Nancy har historisk samlet store folkemængder, eksempelvis rekordkampen i 1976. Senest mødtes klubberne i National 2023-24 og i 7. runde af Coupe de France 2024-25.
SR Saint-Dié og CS Vittellois
I 1970’erne var de indbyrdes vosgiske opgør mod SR Saint-Dié intense; samme årti huskes derbys mod Vittel for både sportslig nerve og tribuneuro.
FC Metz
Selv om Metz historisk har været sportsligt foran, skaber den korte afstand spænding, når holdene mødes – senest i National 2012-13.
Tilskuere og fanmiljø
Udvikling i tilskuertal
1974-75 satte klubben rekord for gennemsnitlig stigning (1 779 → 4 075). Værste fald fulgte 1978-79 (3 260 → 2 011). I dag ligger gennemsnittet typisk omkring 1 000-2 000 alt efter niveau.
Rekordkampen
15. marts 1976: 8 413 tilskuere mod Nancy, hvor Michel Platini netop var brudt igennem.
Personligheder
Rekordspillere
- Flest kampe: Jacques Charron – 468
- Flest mål: Patrick Weiss – 196
- Olivier Robin (målvogter) – 378 kampe
- Julien Jahier – 106 mål
Profiler gennem tiderne
Fra krigsfanger-spilleren Auguste Jordan i 1940’erne, over Adorno Pasina i 1960’erne, Patrick Dupa i 1974 og stjernen Ivica Hlevnjak (1975-79) til nyere navne som Esposito, Marchandé og Condi – SAS har fostret eller tiltrukket et bredt spektrum af talent.
Trænere
| Periode | Træner | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1941-44 | Auguste Jordan | Spiller-træner under krigen |
| 1949-55, 1969-73, 1975-78, 1979-81 | Jean-Claude ”Coco” David | Længst siddende |
| 1963-69 | Jean-Claude Kuhnapfel | Genopbygning i 1960’erne |
| 1986-93 | Pierre Pleimelding | Oprykning til D2 |
| 1993-96 | Philippe Maurice | Fokus på talentudvikling |
| 1998-2009, 2014- | Laurent Bénier | To perioder, vigtig for rekonstruktionen |
Præsidenter
| Periode | Præsident | Hovedbedrifter |
|---|---|---|
| 1941-48 | Fernand Prud’homme | Stifter |
| 1963-77 | Me Georges Cousin | Fremgang til D2 |
| 1977-? | Roger Staub | I perioden omkring første nedrykning |
| 1986-97 | Jacques Neboux | Indføre professionel status |
| 2007-13 | Stéphane Viry | Stabiliserede økonomien |
| 2013- | Yves Bailly | Præsident ved seneste oprykning |
Nuværende trup
Klubben registrerede pr. 1. februar 2024 en National-trup bestående af hovedsagelig franske spillere kombineret med enkelte udlændinge. Da den detaljerede spillersammensætning løbende ændres og ikke foreligger komplet, henvises til SAS Épinals officielle kommunikation for opdaterede navne.
Konklusion
SAS Épinal udgør et levende eksempel på fransk fodbolds bredde og på, hvordan regionale klubber kan overleve sammenbrud, skifte niveau adskillige gange og stadig bevare en klar identitet. Klubbens historie er kendetegnet ved stærk lokal forankring, et trofast publikum og gentagne evner til at genopfinde sig selv – hvad enten det gjaldt fusionen i 1941, professionalismen i 1990’erne eller rekonstruktionen efter 1998. Med den seneste oprykning i 2023 skrev de gule og blå endnu et kapitel, og selv om vejen frem fortsat vil være udfordrende, giver både organisationens erfaring og byens støtte solide forudsætninger for, at SAS Épinal også i fremtiden kan bide sig fast i det franske fodboldlandskab.
