SAS Épinal

SAS Épinal – eller med det fulde navn Stade Athlétique Spinalien – er fodboldklubben, der siden 1941 har samlet byens kræfter omkring det gule og det blå. Klubben, der opstod som et kompromis mellem to tidligere rivaler, har i mere end otte årtier bevæget sig op og ned gennem det franske ligasystem og har med jævne mellemrum sat markante aftryk i både liga- og pokalturneringer.

Til trods for, at de store nationale titler har ladet vente på sig, fortæller SAS Épinals historie om kontinuitet, lokale rødder og en bemærkelsesværdig evne til at rejse sig efter kriser. Fra de første skridt i den regionale Division d’Honneur, over den professionelle satsning i 1990’erne til det seneste comeback til National i 2023, har klubben udviklet sig i tæt dialog med byen Épinal, dens erhvervsliv, dens stadion Stade de la Colombière og ikke mindst dens trofaste tilhængere.

I det følgende præsenteres en detaljeret gennemgang af SAS Épinals udvikling, struktur og kultur. Af hensyn til overblik er artiklen opdelt i tematiske afsnit, der tilsammen søger at belyse samtlige verificerbare facetter af klubben – fra de tidligste foreningsdannelser før fusionen, over turneringsresultater og økonomi, til identitet, rivaliseringer og markante personligheder i både ledelse og på banen.

Historisk overblik

Før fusionen (1909-1941)

Épinals første organiserede fodboldfællesskab så dagens lys i februar 1909, da Club Sportif Spinalien blev registreret som forening. Klubben skiftede senere navn til Union Sportive Spinalienne i 1921 og endnu en gang til Athlétic Club Spinalien i 1928, hvor hovedkvarteret lå i Grand Café, rue du Boudiou. Samtidig dukkede Stade Saint-Michel op i 1918 i byens navnesøsterkvarter. De to var ”udmærkede venner, men sportslige rivaler” og mødtes jævnligt i de lorrainske ligaturneringer, indtil fusionen blev en realitet i 1941.

Fusion og lovende debut (1941-1953)

15. januar 1941 blev Stade Athlétique Spinalien grundlagt gennem sammenlægningen af Stade Saint-Michel og Athlétic Club Spinalien – drevet af tekstilindustrimæcenerne Max Prud’homme og Georges Laederich. Klubben blev straks indlogeret på Stade de la Colombière og opnåede hurtigt adgang til Championnat de France Amateur (CFA) i 1943-44. Efter oprykning fra Promotion d’Honneur (PH) i 1947 nåede SAS i 1948 for første gang CFA og toppede i 1953, hvor man vandt sin pulje.

Første krise og ”ørkenvandring” (1954-1964)

Succesperioden blev afløst af nedgang: nedrykning til Division d’Honneur i 1954, videre til PH året efter og en ti år lang periode væk fra nationalligaerne. Et lyspunkt var den historiske 1/16-finale i Coupe de France 1955-56.

Nyt opsving og premiere i Division 2 (1964-1979)

Med præsident Me Georges Cousin og træner ”Coco” David i spidsen vandt SAS titlen i Division d’Honneur 1971 og rykkede op i den nyoprettede Division 3. Allerede i 1974 fik klubben – via en andenplads og et afslag til AS Mutzig – debut i Division 2. Tiden bød på stabile midterplaceringer (bedst en 6.-plads i 1978), store tilskuertal og profiler som Ivica Hlevnjak, men endte med nedrykning i 1979.

Mellem Division 3 og 4 (1979-1990)

To sæsoner senere befandt SAS sig i Division 4. Tre års tålmodigt arbejde gav oprykning til D3 i 1984 og siden et puljemesterskab i 1989-90, hvor Pierre Pleimeldings mandskab sikrede klubben retur til Division 2.

Professionalisme og konkurs (1990-1998)

Med Jacques Neboux som præsident tog SAS i 1990 professionel licens. Syv sæsoner i Division 2 og National fulgte, kulminerende med flere store cupresultater – bl.a. sejr over Marseille i ligaen (1995-96) – men også sportslig ustabilitet. Økonomiske problemer tvang klubben til at opgive sæsonen 1997-98 fire runder før tid, og i maj 1998 blev konkursen en realitet. SAS måtte starte forfra i Division d’Honneur.

Rekonstruktion og tilbagevenden til National (1998-2011)

Laurent Bénier styrede som spiller-træner en genopbygning, der kulminerede med DH-mesterskab i 2003, sejr i CFA 2-puljen i 2004 og deltagelse i CFA frem til 2011. Sæsonen 2010-11 endte med en andenplads, og grundet Grenoble Foot 38’s konkurs rykkede SAS i sommeren 2011 op i National.

Skiftende National-ophold og ny nedrykning (2011-2017)

Debutsæsonen på tredje niveau sluttede med en 5.-plads, men i 2013 rykkede holdet ned i CFA, trods en flot Coupe de France-run til 1/8-finalen. Oprykningen blev genetableret i 2014, men efter to administrative redninger rykkede SAS i 2017 ned i National 2.

Stabiliseringsår og cup-bedrifter (2017-2023)

Mellem 2017 og 2023 var ligaresultaterne jævne (7., 8. og 6.-pladser), mens cup’en leverede højdepunkter: 1/16-finale mod Marseille i 2018 og en sensationel sejr over Lille OSC i ottendedelsfinalen 2019-20.

Nyeste kapitel: Oprykning til National (2023-)

Med førstepladsen i National 2 2022-23 vendte SAS Épinal tilbage til National. For sæsonen 2024-25 deltager klubben dog igen i National 2 efter nedrykning.

Turneringsstatistik

Sæsoner pr. niveau

*Opgørelsen dækker sæsoner omtalt i kilderne til og med 2024-25.

Meritter og hædersbevisninger

Oversigt over titler

Friseret cup-historik i tal

• Coupe de France – bedste resultat: 1/8-finale (1955-56, 2012-13)
• Coupe de la Ligue – bedste resultat: 1/16-finale (1996-97)
• Seneste cup-overraskelse: sejr 2-1 over Lille OSC i 1/8-finalen 2019-20.

Coupe de France: milepæle

1941-1972: De første højdepunkter

SAS nåede for første gang 1/32-finalen i 1952 og gentog bedriften i 1956 med en historisk 1/16-finale mod UA Sedan-Torcy. Undervejs måtte klubben forbi hold som OGC Nice (1952) og Lyon (1963).

1973-1998: To vellykkede faser

I midten af 1970’erne blev 1/32-finalen nået fem år i træk. 1990’erne bragte nye 1/16-finaler – bl.a. mod Lens (1990) og Saint-Étienne (1993) – samt pokalsensationer, herunder eliminering af Strasbourg i 1998.

Siden 1998: Ny era og store skalpe

Post-konkursen steg SAS igen på cup-scenen med kampe mod Paris SG (2008) og en spektakulær stime i 2012-13, hvor Lyon og Nantes blev sendt hjem efter straffesparkskonkurrencer. 2018 bød på et fyldt Stade de la Colombière mod Marseille, og i januar 2020 kom triumfen mod Lille.

Coupe de la Ligue

Klubbens korte deltagelse som professionel resulterede i fem kampe: exit i 1. runde 1995-96, mens 1996-97 gav avancement til 1/16-finalen efter sejr over Perpignan Canet, før nederlaget til Le Mans.

Stadion: Stade de la Colombière

Historik

Arenaen, der stammer fra tiden før 1. verdenskrig, blev ødelagt under 2. verdenskrig og genopbygget med støtte fra mecén Laederich. Større renoveringer i 1950’erne kulminerede med genåbningen i september 1967.

Nøgletal

• Adresse: Chemin du Petit Chaperon Rouge, Épinal
• Rekordtilskuertal: 8 413 (15. marts 1976 vs. AS Nancy-Lorraine)
• Faciliteter: Ét hovedtribune, ståpladser rundt om banen og moderne omklædningsrum efter flere mindre renoveringer.

Juridisk ramme og økonomi

Foreningsstatus og selskabsdannelser

SAS Épinal er grundlæggende en forening (loi 1901). I 1995 blev en SAOS med professionel licens oprettet, men den gik konkurs i 1998. Perioden 2012-15 så en SAS (23 000 € i kapital) dele ansvaret med moderforeningen, indtil man igen udelukkende opererer i foreningsregi.

Budgetudvikling siden 2011

Hovedsponsorer

I 1990-91 stod bl.a. mejeriet Ermitage, Casino, Quaser og Izoard på trøjen. Senere sponsorater har omfattet både regionale virksomheder og nationale kæder.

Identitet

Farver

Klubbens farver har fra starten været gul og blå – i dag som oftest gul trøje og blå shorts.

Logoets udvikling

• 1940’erne: Klassisk våbenskjold med byens slot, gule/blå felter og initialerne S og A.
• 1970’erne: Moderniseret, bogstaverne SAS centralt og færre detaljer.
• 1998: Tilbage til det historiske udtryk med striber.
• 2011: Minimalistisk, små bogstaver ”sas” i moderne typografi.
• 2021: Ny identitet valgt via designkonkurrence; fokus på byens symboler og gule/blå farver.

Klubnavnets varianter

Rivaliseringer

AS Nancy-Lorraine

Derbyerne mod Nancy har historisk samlet store folkemængder, eksempelvis rekordkampen i 1976. Senest mødtes klubberne i National 2023-24 og i 7. runde af Coupe de France 2024-25.

SR Saint-Dié og CS Vittellois

I 1970’erne var de indbyrdes vosgiske opgør mod SR Saint-Dié intense; samme årti huskes derbys mod Vittel for både sportslig nerve og tribuneuro.

FC Metz

Selv om Metz historisk har været sportsligt foran, skaber den korte afstand spænding, når holdene mødes – senest i National 2012-13.

Tilskuere og fanmiljø

Udvikling i tilskuertal

1974-75 satte klubben rekord for gennemsnitlig stigning (1 779 → 4 075). Værste fald fulgte 1978-79 (3 260 → 2 011). I dag ligger gennemsnittet typisk omkring 1 000-2 000 alt efter niveau.

Rekordkampen

15. marts 1976: 8 413 tilskuere mod Nancy, hvor Michel Platini netop var brudt igennem.

Personligheder

Rekordspillere

• Flest kampe: Jacques Charron – 468
• Flest mål: Patrick Weiss – 196
• Olivier Robin (målvogter) – 378 kampe
• Julien Jahier – 106 mål

Profiler gennem tiderne

Fra krigsfanger-spilleren Auguste Jordan i 1940’erne, over Adorno Pasina i 1960’erne, Patrick Dupa i 1974 og stjernen Ivica Hlevnjak (1975-79) til nyere navne som Esposito, Marchandé og Condi – SAS har fostret eller tiltrukket et bredt spektrum af talent.

Trænere

Præsidenter

Nuværende trup

Klubben registrerede pr. 1. februar 2024 en National-trup bestående af hovedsagelig franske spillere kombineret med enkelte udlændinge. Da den detaljerede spillersammensætning løbende ændres og ikke foreligger komplet, henvises til SAS Épinals officielle kommunikation for opdaterede navne.

Konklusion

SAS Épinal udgør et levende eksempel på fransk fodbolds bredde og på, hvordan regionale klubber kan overleve sammenbrud, skifte niveau adskillige gange og stadig bevare en klar identitet. Klubbens historie er kendetegnet ved stærk lokal forankring, et trofast publikum og gentagne evner til at genopfinde sig selv – hvad enten det gjaldt fusionen i 1941, professionalismen i 1990’erne eller rekonstruktionen efter 1998. Med den seneste oprykning i 2023 skrev de gule og blå endnu et kapitel, og selv om vejen frem fortsat vil være udfordrende, giver både organisationens erfaring og byens støtte solide forudsætninger for, at SAS Épinal også i fremtiden kan bide sig fast i det franske fodboldlandskab.