Sporting Club de Bastia – oftest blot kaldet SC Bastia eller i hjemlige kredse ”I Turchini” – er et af Frankrigs mest særprægede og traditionsrige fodboldnavne. Klubben har siden grundlæggelsen i 1905 været tæt forbundet med både den korsikanske identitet og med små, men kraftfulde fodboldmirakler, der med mellemrum har placeret Bastia på det nationale og europæiske landkort. De blå-hvide farver fra øens nordlige hovedby har overlevet både økonomiske kriser, et stadionkollaps, administrativ nedrykning og flere returbilletter til professionel fodbold end de fleste kan tælle.

Klubben spiller sine hjemmekampe på Stade Armand-Cesari i forstaden Furiani, hvor de uforlignelige korsikanske fodboldnætter har gjort anlægget berømt – og berygtet – i hele fodboldverdenen. Bastias mest ikoniske triumfer tæller Coupe de France-sejren i 1981, to Ligue 2-mesterskaber, to nationale titler i Championnat National samt en Intertoto-titel, mens den europæiske sølvmedalje fra UEFA Cup-finalen i 1978 fortsat står som det mest funklende minde.

I dag ejes klubben som en Société coopérative d’intérêt collectif, hvor stifterfamilier, sponsorer, tilskuere, ansatte og offentlige myndigheder alle har en andel af stemmerne. Denne særlige konstruktion understreger Bastias ambition om at være hele øens klub, forankret i fællesskab og lokalpatriotisme – nøjagtigt som da den schweiziske tysk­lærer Hans Ruesch i 1905 sparkede til den første bold på Place d’Armes.

Klubbens identitet

Navn gennem tiderne

• Sporting Club Bastia (1905-1962)
• Sporting Étoile Club Bastia (1962-1992) – efter fusionen med Étoile Filante Bastiaise
• Sporting Club Bastia (1992-)

Farver, logo og kælenavn

Blåt og hvidt har været faste bestanddele af trøjen siden starten – farverne afspejler dels havet omkring Korsika, dels de hvide sandstrande. I 2011 valgte klubben et våbenskjold formet som et blåt skjold med den korsikanske maurehoved-silhuet i sort og hvid: et direkte nik til 1970’ernes storhedstid og til det korsikanske regionsflag Testa Mora. Kælenavnet ”I Turchini” betyder ganske enkelt ”De Blå” på korsikansk.

Kooperativ ejerform

Siden 2019 har SC Bastia været organiseret som en Société coopérative d’intérêt collectif (SCIC). Stemmer og bestyrelsespladser fordeler sig som følger:

Historisk rids

1905-1965 – fra skolegård til regional dominans

Initiativtageren Hans Ruesch og den første formand Émile Brandizi organiserede en alsidig sportsklub, der udover fodbold tilbød boksning, brydning og atletik. I 1920 blev SC Bastia officielt godkendt som forening, og fra 1922 vandt holdet sit første af 17 korsikanske mesterskaber (Championnat DH Corsica). Årene 1925-1932 gav syv sammenhængende regionale titler og fem pokaler, mens stadionprojektet i Furiani – senere opkaldt efter Armand Cesari – åbnede i 1932.

1965-1971 – professionalisering og første opstigning

• 1965: Indtræden i Division 2
• 1968: Mesterskab i D2 – oprykning til Division 1
• 1969-1971: Overlevelse i landets bedste række, kulminerende med Pierre Cahuzac’ ankomst som træner og en Coupe de France-finale i 1972 (tabt 1-2 til Marseille).

1971-1978 – glansperioden og Europas store scene

Med profiler som Claude Papi, Dragan Džajić, Jacques Zimako og siden Johnny Rep blev Bastia kendt for offensiv fodbold; 82 mål i ligaen i 1976-77 var flest af alle. Tredjepladsen samme år gav adgang til UEFA Cuppen 1977-78, hvor følgende sensationelle kampe huskes:

1. Sporting Lissabon – samlet 5-3
2. Newcastle United – samlet 4-2
3. Torino FC – samlet 5-3, inklusive legendarisk 3-2-sejr i Torino
4. Carl Zeiss Jena – samlet 9-6
5. Grasshopper Zürich – samlet 3-2

Finalen mod PSV Eindhoven endte 0-0 på et oversvømmet Furiani og 0-3 i Holland – Bastia sluttede som sølvvinder, men havde markeret både klub og ø globalt.

1978-1986 – Coupe de France-guld og første nedrykning

Sæsonen 1980-81 gav Korsikas første og hidtil eneste Coupe de France-pokalsejr, da AS Saint-Étienne med Michel Platini blev slået 2-1. Under Antoine Redin var Roger Milla og Jacques Marcialis målscorere i finalen. Tre år senere ramte krisen: blot fem sejre i 1985-86 sendte Bastia ud af Division 1 efter 18 år i træk i toppen.

1986-1994 – Furiani-katastrofen og tilbagevenden

I D2 kæmpede Bastia for atter at rykke op. Den 5. maj 1992 kollapsede en nyopført, midlertidig tribune før Coupe de France-semifinalen mod Marseille: 18 døde og mere end 2.000 kvæstede. Klubben spillede midlertidigt i Ajaccio og Aix-en-Provence, men overlevede sportsligt og sikrede i 1994 direkte oprykning til Division 1 samt en finaleplads i den nyskabte Coupe de la Ligue året efter.

1994-2001 – Antonetti-æraen, Intertoto-triumf og UEFA-comeback

Med Frédéric Antonetti på bænken blev talenter som Laurent Casanova og Cyril Rool løftet, mens profiler som Anto Drobnjak og Lubomir Moravcik blev hentet. Bastia vandt UEFA Intertoto Cup 1997 og eliminerede Benfica i UEFA Cuppens 1/32-finale, inden Steaua Bukarest satte en stopper for eventyret.

2001-2010 – sportslig stagnation og dobbelt nedrykning

Efter Antonettis afgang faldt klubben år for år. Finalen i Coupe de France 2002 blev tabt til Lorient; Christian Karembeu kunne ikke redde holdet i 2005, og nedrykningen til Ligue 2 var en realitet. I 2010 rykkede Bastia yderligere ned i Championnat National efter både sportslige resultater og økonomiske vanskeligheder.

2010-2017 – dobbelt titel og kortvarigt sæt tilbage i Ligue 1

Frédéric Hantz førte Bastia til National-titlen i 2011 og til Ligue 2-mesterskab i 2012 – begge gange ubesejret hjemme. I Ligue 1 2012-17 blev højdepunkterne en sensationel 4-2-sejr mod PSG og Coupe de la Ligue-finalen 2015 (tabt 0-4). Finansielle problemer udløste dog administrativ nedrykning til National i 2017.

2017-2021 – konkurs, genfødsel og tre oprykninger i træk

Efter likvidation af den professionelle afdeling startede Bastia i National 3 med Stéphane Rossi som træner. Én sæson senere vandt de rækken; i 2019-20 blev holdet først i National 2 (sæsonen stoppede pga. COVID-19); og i 2020-21 kronede en suveræn titel i Championnat National en ekstraordinær opstigning tilbage til det professionelle Ligue 2-niveau.

2021- – konsolidering i Ligue 2

Ved tilbagekomsten til prof-fodbold forstærkede Bastia sig med bl.a. Johny Placide og Joris Sainati. En svær sæsonstart kostede træner Mathieu Chabert jobbet; Régis Brouard førte siden holdet til 12.-plads i 2021-22 og til en imponerende 4.-plads året efter.

Stade Armand-Cesari (Furiani)

Organisation og ledelse

Udvalgte præsidenter

Trænere siden 1957 (udpluk)

• Jules Nagi (1965-66)
• Lucien Jasseron (1966-68)
• Pierre Cahuzac (1971-79)
• Antoine Redin (1980-82)
• Frédéric Antonetti (1994-2001, 2000/01, 2024- som teknisk direktør)
• Frédéric Hantz (2010-2014)
• Régis Brouard (2021-2023)

Spillere

Legender og profiler

• Claude Papi – klubikon og kreatør fra 1968 til 1982
• Dragan Džajić – jugoslavisk stjerne på venstrekant (1975-77)
• Johnny Rep – hollandsk VM-finalist 1974; nøglespiller i UEFA Cup-løbet
• Roger Milla – kamerunsk målscorer i Coupe de France-finalen 1981
• Michael Essien – midtbanekraft 2001-02 før skiftet til Lyon
• Florian Thauvin – offensiv komet i oprykningssæsonen 2011-12

Udvalgte til- og afgange efter 2021

Meritter

Nationale titler

• Coupe de France: 1981 (vinder) – finaler 1972, 2002
• Ligue 2: 1968, 2012
• Championnat National: 2011, 2021
• National 2, gruppe A: 2020
• National 3, gruppe D: 2019
• Challenge des Champions: 1972

Internationale resultater

• UEFA Cup: Sølv 1978
• UEFA Intertoto Cup: Vinder 1997

Regionale triumfer

17 korsikanske mesterskaber (1922-1963) og 15 regionale pokaler bekræfter Bastias historiske dominans på øen.

Fans, kultur og rivaliseringer

Tifo og korsikansk nationalfølelse

Bastias fanbase er en af Frankrigs mest passionerede og bekendt for hyppig brug af det korsikanske sprog, flag og pro-ø-symbolik. Hovedgruppen af ultras går under navnet ”Turchini”.

Derby Corse

Op gørene mod AC Ajaccio – og i mindre grad Gazélec Ajaccio – samler hele øen. På fastlandet er der markante spændinger med især OGC Nice samt Marseille, Monaco og PSG; opgørene mod Nice er ofte omtalt som Derby de la Méditerranée.

Venskaber

Siden 2004 har Bastia-ultraerne haft et venskabeligt forhold til Nuova Guardia fra italienske Torres.

Statistik og rekorder

• Længste hjemmebanestime uden nederlag: hele sæsonen 2011-12 (Ligue 2)
• Flest Ligue 1-kampe: Mickaël Landreau slog Jean-Luc Ettoris rekord nr. 613 i Bastia-trøjen
• Største europæiske sejr: 7-2 mod Carl Zeiss Jena (UEFA Cup, 1978)

Fremtidsperspektiver

Med en forankret kooperativ struktur, ny teknisk ledelse under Frédéric Antonetti og seneste ligaplaceringer i den bedre halvdel af Ligue 2, drømmer Bastia atter om en plads i det fineste selskab. Klubbens historie viser, at intet er umuligt i Furiani, hvor havluften, den korsikanske stolthed og en blå-hvid trøje fortsat kan forvandle outsidere til vindere.