SR Colmar
Grundlagt: 1920
Liga: National 2 - Group D
Placering: #10
Hjemmebane
Colmar Stadium
36, rue Ampère, Colmar
Kapacitet: 5400
Overflade: Græs
SR Colmar Kampe
Her kan du se kampprogrammet for SR Colmar i år.
SR ColmarFærdigspillede Kampe
Runde 26
SR Colmar
Runde 25
Wasquehal FC
Runde 24
SR Colmar
Runde 23
Feignies-Aulnoye FC
Runde 22
SR Colmar
Runde 21
US Mâcon
Runde 20
SR Colmar
Runde 19
Racing Besançon
Runde 18
SR Colmar
Runde 17
SR Colmar
Runde 16
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Runde 15
SR Colmar
Runde 14
Olympique Saint-Quentin
Runde 13
SR Colmar
Runde 12
ASM Biesheim
Runde 11
SR Colmar
Runde 10
FCSR Haguenau
Runde 9
SR Colmar
Runde 8
FC Bobigny
Runde 7
SR Colmar
Runde 6
US Créteil-Lusitanos
Runde 5
FC Fleury 91
Runde 4
SR Colmar
Runde 3
SC Furiani-Agliani
Runde 2
SR Colmar
Runde 1
AJ Auxerre II
SR Colmar Stillinger
Her kan du se SR Colmars National 2 - Group D stilling. SR Colmar ligger lige nu på 10 plads i National 2 - Group D stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
|
26 | 16 | 5 | 5 | 48 | 25 | 23 | 50 |
|
| 2 |
FC Fleury 91
|
26 | 13 | 7 | 6 | 44 | 21 | 23 | 46 |
|
| 3 |
SC Furiani-Agliani
|
26 | 10 | 13 | 3 | 31 | 18 | 13 | 43 |
|
| 4 |
FC Bobigny
|
26 | 10 | 12 | 4 | 39 | 30 | 9 | 42 |
|
| 5 |
US Créteil-Lusitanos
|
26 | 10 | 7 | 9 | 30 | 29 | 1 | 37 |
|
| 6 |
ASM Biesheim
|
26 | 9 | 8 | 9 | 29 | 34 | -5 | 35 |
|
| 7 |
Wasquehal FC
▲
|
26 | 9 | 7 | 10 | 35 | 39 | -4 | 34 |
|
| 8 |
Feignies-Aulnoye FC
▼
|
26 | 9 | 7 | 10 | 28 | 32 | -4 | 34 |
|
| 9 |
FCSR Haguenau
|
26 | 9 | 5 | 12 | 32 | 47 | -15 | 32 |
|
| 10 |
SR Colmar
|
26 | 9 | 4 | 13 | 35 | 41 | -6 | 31 |
|
| 11 |
AJ Auxerre II
|
26 | 8 | 6 | 12 | 32 | 32 | 0 | 30 |
|
| 12 |
US Mâcon
|
26 | 6 | 10 | 10 | 34 | 37 | -3 | 28 |
|
| 13 |
Racing Besançon
|
26 | 6 | 7 | 13 | 26 | 34 | -8 | 25 |
|
| 14 |
Olympique Saint-Quentin
|
26 | 6 | 6 | 14 | 37 | 61 | -24 | 24 |
|
SR Colmar Spillere sæsonen 23/24
Her er alle 26 spillere på SR Colmars hold i 23/24, til både National 2 - Group D og andre turneringer som SR Colmar er med i:
S. Ismaël
Goalkeeper
Trøje #0
Maxime Adam
Goalkeeper
Trøje #0
Valentin Baume
Goalkeeper
Trøje #40
Horn Tiziano
Defender
Trøje #0
Abdoulaye Diawara
Defender
Trøje #0
N. Maggartou
Defender
Trøje #0
Y. Mouatazil
Defender
Trøje #0
Kyllian Estrada
Defender
Trøje #0
Anthony Monin
Defender
Trøje #0
Gabriel Dubois
Defender
Trøje #4
Edgar Delbos
Defender
Trøje #5
Saïd Dardouri
Midfielder
Trøje #0
Moise Yamfu
Midfielder
Trøje #0
Guillaume Jacquat
Midfielder
Trøje #0
Julián Tell
Midfielder
Trøje #0
Franck Makang-Njem
Midfielder
Trøje #0
Jérémy Grimm
Midfielder
Trøje #0
B. Galloudec
Midfielder
Trøje #0
Virgile Piechocki
Midfielder
Trøje #15
Malek Benkheira
Midfielder
Trøje #19
Alkaou Keita
Attacker
Trøje #0
Pythocles Bazolo
Attacker
Trøje #0
Abdelhak Belahmeur
Attacker
Trøje #0
Pierre-Ange Epoyo
Attacker
Trøje #0
Kylian Tubio-Perez
Attacker
Trøje #0
Ali M'Madi
Attacker
Trøje #17SR Colmar Historie og Info
Stadium Racing Colmar – med rødder tilbage til 1919 og det siden 1920 velkendte akronym SRC – udgør en af de mest traditionsrige fodboldinstitutioner i det nordøstlige Frankrig. Klubben fra vinbyen Colmar i Haut-Rhin‐departementet har gennem mere end et helt århundrede oplevet såvel professionel glans, krigens bratte afbrydelser, finansiel deroute som flere genfødsler på amatørniveau. I dag fremstår den grønklædte forening som et regionalt flagskib, der efter konkursen i 2016 har kæmpet sig tilbage til det nationale divisionssystem.
Klubbens kronologiske forløb er præget af markante milepæle: professionel status allerede i 1937, én enkelt sæson i den franske Division 1 i slutningen af 1940’erne, talrige år i de bedste alsaciske rækker og – senest – en bemærkelsesværdig opstigning fra den regionale bund efter rekonstruktionen i 2016 til en plads i National 2. Indimellem ligger en mosaik af fusioner, navneskift, ikoniske cup-bedrifter, skærmydsler med naboerne i Mulhouse, Strasbourg og bysbørnene fra FC Colmar, samt en økonomisk turbulens der både har fremmet og hæmmet ambitionerne.
Følgende artikel gennemgår i talrige tematiske afsnit klubben fra A til Z – fra den tidlige kamp på Gutleutenplatz over de historiske grønne trøjer, Lehmann-dynastiets storhed og fald, de skiftende hjemmebaner og op- og nedrykninger til nutidens strukturer, supporter-kultur, rivaliseringer og budgetter. Hvert afsnit bygger udelukkende på veldokumenterede, offentliggjorte kendsgerninger og er struktureret for at give et fuldstændigt og nuanceret indblik i Stadium Racing Colmars lange fodboldrejse.
Oprindelse og pionerår
Rødder i AS Colmar (1919)
Efter Første Verdenskrig tog sportslivet i Alsace hurtigt fart. I Colmar grundlagdes i 1919 Association Sportive de Colmar (ASC), et omnisport-foretagende hvor fodbold blot var én af flere discipliner. Sektionen endte næstsidst i selskabet Division d’Honneur Haut-Rhin 1919-20, og vægten blev internt lagt tydeligere på atletik. Denne prioritering skabte friktion, og allerede året efter udsprang idéen om en selvstændig fodboldforening.
Stiftelsen af Sports Réunis Colmar (1920)
På en sammenkomst i Restaurant Pfeffel i januar 1920 enedes lokale ildsjæle om at etablere Sports Réunis Colmar (SRC). Den formelle registrering fandt sted 23. maj 1920. Navnet – ”De Samlede Idrætter” – signalerede fortsat en flerstrenget tilgang, men fodbolden skulle hurtigt blive det bærende element. Første officielle deltagelse kom i 1921 i Promotion de la Ligue d’Alsace, hvorefter klubben allerede i 1924 sikrede sig gruppesejr, det alsaciske mesterskab og oprykning til Division d’Honneur.
Vejen gennem de lokale rækker (1924-1937)
Midten af 1920’erne bød på skiftende placeringer: solide midterresultater, et nedrykningsår i 1929 og en retur til øverste regionale niveau i 1931. Kulminationen kom i 1936, hvor SRC vandt Division 1 Alsace og dermed genetablerede sig i Division d’Honneur som regional stormagt. Succesen lagde fundamentet til et ambitiøst næste skridt: professionel fodbold.
Professionalisering og Lehmann-æraen
Joseph Lehmanns vision (1937)
I februar 1937 indgav præsident og industrimand Joseph Lehmann ansøgning om professionel status til det franske fodboldforbund. Samme år havde klubben allerede lejet Stade des Francs og gjort grøn til officiel trøjefarve. Lehmann investerede markant i et næsten helt nyt spillerkorps – blot to amatører fra de hidtidige SRC-rækker indgik i startopstillingen ved debuten i Division 2 i august 1937.
Sportslige resultater i Division 2 (1937-1939)
Allerede i den første professionelle sæson (1937-38) sluttede Colmar som toer i sin regionale indledende pulje og nummer fire i den efterfølgende ”poule promotion”. Året efter, hvor Division 2 blev afviklet som ét samlet mesterskab, opnåede SRC en flot femteplads. Indledningen på sæsonen 1939-40 varslede yderligere fremskridt, men historiens gang ville det anderledes.
Krigen og Gauliga Elsass
Omstilling til SpVgg Kolmar (1940-1944)
Med Nazitysklands annektering af Alsace blev klubben omdøbt til Sportvereinigung Kolmar og indlemmet i den nyoprettede Gauliga Elsass. I debutåret 1940-41 landede holdet på andenpladsen i Gruppe 2, blot tre point efter FC Mülhausen 93. Placeringerne de følgende sæsoner – tredje-, fjerde- og igen fjerdeplads – bekræftede en stabil, om end ikke dominerende status i det tysksprogede mesterskabssystem. Parallelt deltog klubbens folk sammen med byens rival FC Kolmar i modstandsarbejde og byens befrielse.
Efterkrigstid, Division 1-eventyret og professionel exit
Tilbage til de nationale rækker (1945-1948)
August 1945 vendte Joseph Lehmann fra eksil og genetablerede professionel drift i en svækket trup, hvor flere spillere var omkommet under krigen. Første sæson i Division 2 endte alligevel med en respektabel sjetteplads, og Cup-kampagnen bragte klubben til ottendedelsfinalen. Højdepunktet kom 1947-48: SRC blev toer i Division 2, kun overgået af OGC Nice, og avancerede til Division 1. Samtidig nåede holdet semifinalen i Coupe de France – stadig klubbens bedste pokalplacering nogensinde.
Eneste sæson i den bedste række (1948-49)
I Division 1 leverede Colmar et stabilt forår og sluttede på en ellevteplads. Fremtrædende var 5-0-sejren over CO Roubaix-Tourcoing, mens største nederlag – 0-8 mod Lille OSC – også blev noteret. Midt i sæsonens eufori ramtes klubben dog af hårdt slag: 17. maj 1949 døde Joseph Lehmann, og sønnen ønskede ikke at videreføre finansieringen. Uden byens økonomiske opbakning droppede klubben professionel status og rykkede frivilligt i amatørenes CFA.
Amatørtilværelse og skiftende skæbner (1949-1978)
Turbulente 1950’ere
Starten på 1950’erne var præget af ustabile resultater. Efter nedrykningen fra CFA til Division d’Honneur fulgte straks et yderligere dyk til Promotion d’Honneur. Titel som alsacisk mester i 1954 gav dog øjeblikkelig genopstigning. Bedste placering resten af årtiet var syvendepladsen i 1957, men endnu en tilbagevenden til PH i 1958 blev også hurtigt rettet op.
Fusioner og identitetskriser i 1960’erne
En fornyet dynamik opstod omkring 1960, hvor SRC blev treer i DH og toer i 1962. Samme år absorberedes FC Wittisheim (CFA-hold) – en sammenslutning, der lejlighedsvis førte til navnet SR Colmar Wittisheim. Året efter fulgte navneændring til AS Colmar, men den skabte forvirring og blev opgivet i 1964, hvor ÉS Logelbach også indgik i folden, og det oprindelige navn genskabtes. Blandt de mere kuriøse indslag var ”Marguerite Bauer-affæren” fra 1967, hvor et påstået millionarv i amerikanske dollars viste sig at være en luftspejling med blot 100 frank i banken – en skandale der førte til fængselsdom og satte planer om professionel genskabelse i stå.
Sport og rivalisering i 1970’erne
Placeringerne i DH kulminerede med regionsmesterskabet i 1972-73 og derved oprykning til den nydannede Division 3. Glæden blev kort; efter en 15.-plads røg klubben retur til DH. Resten af årtiet var ”fade” sæsoner, men derbysejre over FC Colmar skabte lokal stolthed. I 1978 kvalificerede SRC sig via en tredjeplads til den nystiftede Division 4, hvilket genantændte drømmen om et ”stort Colmar-hold”.
Stagnation og små skridt frem (1978-1993)
Division 4 og uindfriede ambitioner
Premieresæsonen i D4 gav blot en tiendeplads. En annonceret redningsmand, tidligere RC Strasbourg-præsident Alain Léopold, blev aldrig den forventede løftestang. Rivalopgør mod Stade Colmar 77 i februar 1980 bød dog på en dramatisk 2-1-sejr, der skubbede naboen ud i forfaldet.
Kriseledelse og trænerrulning
1980’erne blev en hård tid. Bestyrelsesformand Gaston Faller trak sig, trænere kom og gik, og klubben reddede sig i 1983-84 først i sidste runde med sejr over Neufchâteau. Eneste lyspunkt var en Coupe d’Alsace-finale i 1985. Yves Ehrlacher overtog i 1986, men degraderingen til DH i 1987 blev ikke afværget.
Coup de France-brag og ny optimisme
Vinteren 1991-92 bød på en heroisk Cup-rejse til 1/32-finalen mod RC Lens foran 4 000 tilskuere på Stade des Francs. Selvom colmarianerne tabte 0-3, gav præstationen ny selvtillid. Året efter sikrede holdet oprykning til National 3, og dermed startede en ny epoke.
Stabilisering på femte niveau (1993-2008)
Op og ned mellem National 3 og DH
Debutsæsonen i National 3 endte akkurat over nedrykningsstregen, men 1994-95 blev katastrofal: blot to sejre i 26 kampe og direkte fald til DH. Nedturen nåede bunden i 1996, hvor klubben med nød og næppe undgik yderligere drop til D2-régionale.
Præsidentskifte og nyt projekt
Daniel Sissler trådte til i 1994, og titlen som alsacisk mester i 1997 betød retur til CFA 2. Her fulgte stille fremgang: 9.-plads, så en fjerdeplads i 2000 og femte i 2001. Pokaltriumf i Coupe d’Alsace i 2000 føjede ekstra glans til udviklingen. Interne uenigheder kulminerede dog i 2000 med trænerfyring efter spillernes protest, og nyvalgt præsident Roland Hunsinger definerede fra 1999 en mere offensiv vision om oprykning.
Lihrmann-æra og Cup-mirakler
Træner Dominique Lihrmann, ansat i 2001, prioriterede genopbygning af publikumstilknytning og at løfte reserveholdet. Begge mål blev indfriet: i 2006 rykkede ”B-holdet” i DH, og førsteholdet chokerede Frankrig med Cup-sejr over AS Monaco på vej mod ottendedelsfinalen. Sæsonen 2007-08 sluttede med en andenplads i CFA 2, hvilket sikrede den længe eftersøgte oprykning til CFA.
Fremgang på nationalt niveau (2008-2016)
CFA-mesterskab og National-debut
Allerede i premieråret på fjerde niveau bragte SRC sig i top-5, og i 2009-10 overgik holdet alle forventninger: 19 sejre i 36 kampe, samlet gruppesejr og derefter titel som samlet CFA-mester. Pokalturneringen bød samme sæson på udsletning af både FC Metz og Lille OSC, før nederlag til Boulogne i 1/16-finalen. Oprykningen til National var dermed en realitet – første besøg i landets tredjehøjeste række siden 1970’erne.
Seks sæsoner i National
Overlevelse blev reddet i sidste spillerunde 2010-11, men klubben stabiliserede sig gradvis. 2013-14 kulminerede med en fjerdeplads – klubbens bedste placering i nationalt ligasystem siden Division 1-sæsonen. På ledelsesgangen afløste Christophe Gryczka i 2012 Hunsinger og proklamerede sigte mod Ligue 2 inden for tre år. På banen udeblev kontinuiteten: efter trænerskifte fra Damien Ott til Didier Ollé-Nicolle i marts 2015 endte holdet i midten, og den offensive satsning slog revner.
Finansiel krise og kollaps
Sæsonen 2015-16 blev mareridtsagtig: sportslig nedrykning til CFA og eskalerende pengebekymringer. Trods et årligt budget, der var steget fra 1,6 mio. € i 2011 til 2,5 mio. € i 2015, løb udgifterne fra klubben. I juni 2016 indgav Sports Réunis Colmar konkursbegæring.
Rekonstruktion som Stadium Racing Colmar (2016- )
Nyt navn, ny start
Efter bestyrelsens kollektive afgang i juli 2016 pressede Colmars borgmester på for en hurtig redningsplan. Den 2. august fulgte endegyldig likvidation af moderforeningen, og dagen efter oprettedes en ny juridisk enhed: Stadium Racing Colmar. Man fravalgte retmæssig start i Division d’Honneur og begyndte i stedet to trin lavere, i Excellence Haut-Rhin (Régional 2).
Raketopstigning i de regionale ligaer
I 2019 vandt SRC deres afdeling af Régional 2, rykkede op i Régional 1 og sigtede straks mod National 3. Coronapandemien afbrød 2019-20-sæsonen, men på tidspunktet for standsningen var holdet bedst placeret, hvilket gav administrativ oprykning. 2021-22 resulterede i endnu en førsteplads, og sommeren 2022 markerede klubben tilbage på landets fjerde niveau, National 2 – blot seks år efter likvidationen.
Titler og officielle meritter
| Konkurrence | Antal titler | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Championnat de France Amateur (CFA, alle grupper) | 1 | 2009-10 (samtidig gruppe A-vinder) |
| Division d’Honneur Alsace | 2 | 1972-73, 1996-97 |
| Alsacisk mester (før DH-oprettelsen) | 1 | 1924 |
Coupe de France-oplevelser
Førkrigsårene
Første bemærkelsesværdige Cup-optræden kom 1928-29 med mødet mod CA Messin. Sæsonen 1930-31 endte i 2. runde mod AS Audincourt. Klubben nåede aldrig de landsdækkende 1/32-finaler i denne periode.
Professionelle glansår (1937-1949)
I 1945-46 eliminerede SRC både FC Metz og RC Strasbourg før exit til Racing Club de Paris i ottendedelsfinalen. Rekordnoteringen opstod i 1947-48 med semifinalepladsen – kulminerende i nederlag til RC Lens. Året efter blev det et tidligt farvel i 1/16-finalen til US Quevilly.
Stille år og sporadiske højdepunkter (1949-1991)
Mellem 1949 og 1991 var bedste resultat syvende runde i 1978-79, hvor Colmar tabte 0-4 til FC Chaumont fra Division 2.
Nye cup-heltedåder (1991- )
- 1991-92: Seks udebanesejre i træk før nederlag til RC Lens i 1/32-finalen.
- 2005-06: Sensationel 1/16-finale-sejr over AS Monaco; efterfølgende 1-4 mod Stade Rennais.
- 2009-10: Sejr over FC Metz og straffesparksdrama mod Lille OSC foran 3 500 tilskuere; exit i 1/16-finalen mod US Boulogne.
Plads i ligahierarkiet gennem tiderne
Samlet statistik opdateret til 2014 viser:
- 1 sæson i Division 1 (1948-49).
- 5 sæsoner i Division 2 (1937-39 og 1945-48).
- 8 sæsoner på niveau 3, heraf 4 i National (2010-16), 1 i Division 3 og 3 i det ældre CFA.
- 12 sæsoner på niveau 4 (10 i Division 4, 2 i CFA).
- 13 sæsoner på niveau 5 (CFA 2).
- 36 sæsoner i Division d’Honneur.
- 1940-44 deltog klubben i Gauliga Elsass under tysk administration.
Stadioner og faciliteter
Gutleutenplatz og Ladhof
De første kampe spilledes på Gutleutenplatz, også kaldet ”Terræn des Bonnes Gens”, men pladsen blev hurtigt for lille. Senere flyttede man til det mere egnede Ladhof-område.
Stade des Francs (1928-2001)
I 1926 sikrede SRC et langtidslejemål på en bar mark, som medlemmerne selv omdannede til Stade des Francs. Åbningen 24. juni 1928 tiltrak store folkemængder, og arenaen blev i 1930’erne omtalt som ”Alsaces smukkeste stadion”. 4 000 overdækkede siddepladser blev opført i Lehmann-tiden. Selv efter bruddet med stadionet i 1958 dannede det ramme om sporadiske nøglekampe, herunder Cup-mødet med Lens i 1992.
Colmar Stadium (siden 2001)
Det nuværende anlæg, beliggende på Rue Ampère, rummer fire baner (tre natur, én kunst) og ca. 7 000 tilskuere, hvoraf den primære tribune tilbyder 1 400 siddepladser. I 2012 begyndte udvidelsesprogram med ekstra tribune på 670 pladser, renoverede omklædningsrum, nye VIP-områder og forbedret parkering.
Holdstruktur
Reserve- og ungdomshold
Allerede 1937 fungerede Division d’Honneur-mandskabet som reserve for professioneltruppen og vandt Cup de Colmar samt Cup Herlory før krigen. I det 21. århundrede blev genopstigning af ”B-holdet” til DH et strategisk mål og lykkedes i 2006. Reserve-mesterskabet i Alsace i 2012 bragte holdet til CFA 2 frem til 2015.
Kvindefodbold
Klubben lancerede et kvindehold i 1983, der straks gjorde sig bemærket med alsaciske mesterskaber i 1984 og 1986 samt interregionale triumfer i 1988 og 1990. Administrative vanskeligheder førte dog til en ”dvaleperiode” fra 1991. I midten af 2010’erne genopstod sektionen og konkurrerer nu i Régional 2. Myriam Bernauer rangerer blandt de mest profilerede tidligere SRC-spillere med landsholdsmeritter i 1980’erne.
Omnisport-foreningen
Sports Réunis har fra begyndelsen været en bredt favnende organisation. I 2012 talte helheden ca. 2 500 licenserede udøvere, med præsident José Esposito i spidsen. Ud over fodbold tæller den alsaciske mastodont sektioner for atletik, svømning, vandpolo, tennis, squash, fægtning og flere andre idrætsgrene.
Økonomi, jura og sponsorer
Organisatorisk udvikling
Klubben blev stiftet som almennyttig forening i 1920. I forbindelse med professionaliseringen oprettede Lehmann 1937 et aktieselskab på 100 000 franc med andele á 10 og 50 FRF – et selskab der kollapsede efter mislykket fusionsforsøg med RC Strasbourg i 1949. Fra da af blev hele driften igen varetaget af foreningen. Den nuværende juridiske enhed, registreret 3. august 2016, bærer navnet Stadium Racing Colmar men har beholdt det historiske FFF-nummer 500419.
Budgetudvikling 2010-2016
| Sæson | Budget (mio. €) | Placering i National-budgethierarkiet |
|---|---|---|
| 2010-11 | 1,6 | 14. |
| 2011-12 | 1,6 | – |
| 2012-13 | 1,7 | – |
| 2013-14 | 2,0 | – |
| 2014-15 | 2,5 | – |
| 2015-16 | 2,3 | 7. |
Udstyrspartnere og hovedsponsorer
Aktuelt leveres spilletrøjer af Sport 2000 og Hummel. I 1980’erne prydede Est-Bois brystet, i 1990’erne RTL, i 2000 E.Leclerc, mens papirproducenten Clairefontaine var fremtrædende indtil 2013, hvor Booa – specialiseret i træhuse – overtog synligheden. Sponsorerne har betydelig indflydelse; i 2011 blev fortsættelsen af træner Damien Ott direkte kædet sammen med deres økonomiske støtte.
Personligheder
Præsidenter
Listen tæller markante navne som grundlæggeren Joseph Lehmann, 1980’erne‐figurerne José Esposito og Jean-Paul Jurado, redningsmanden Daniel Sissler, strategen Roland Hunsinger og den ambitiøse Christophe Gryczka. Lehmann står fortsat som klubbens symbol på mod, investering og den professionelle storhedstid.
Cheftrænere
Første registrerede professionelle træner var tjekken Trojanek (1937-38). I nyere tid har især Damien Ott (2008-2015) sat sig præg med både oprykning og Cup-præstationer, mens Didier Ollé-Nicolle styrede turbulent afslutning i 2015-16.
Spillere gennem tiderne
- 1930’erne: Gérard Wozniok (målmand), argentinske Oscar Tellechea, rutinerede Gaston Gardet.
- 1940’erne: Kaj Hansen (27 landskampe for Danmark), Camillo Jerusalem (4 landskampe for Østrig), Charles Heiné (senere to franske landskampe).
- 1960’erne: Claude Mallet – mindeværdig for opsigtsvækkende nederlag.
- 1990’erne: Kaptajn Steeve Schmeier, Frédéric Johansen (landsholds-U21, tragisk død), Luc Sonor (tidligere A-landsholdsspiller).
- 2000’erne: Guy Feutchine (Cameroun, CAN-kvartfinalist 2006), Abdel Moukhil (4. største målscorer i CFA 2010).
- 2010’erne: Yacine Abdessadki, tidligere Ligue 1-profil hos RC Strasbourg og international for Marokko.
Egne talenter
Pierre Pleimelding (1971-74) indledte karrieren i Colmar før ophold i AS Monaco. De senere RC Strasbourg-støtter François og Marc Keller, såvel som Ryad Boudebouz – kendt som sikker straffesparksskytte i Ligue 1 og algerisk landsholdsspiller – har alle fået deres første fodbolduddannelse i SRC.
Identitet, farver og logoer
Navneudvikling
- 1919-1920: Association Sportive Colmar.
- 1920-1940: Sports Réunis Colmar.
- 1940-1944: SpVgg Kolmar.
- 1945-1962: Sports Réunis Colmar.
- 1962-1963: SR Colmar Wittisheim.
- 1963-1964: AS Colmar.
- 1964-2016: Sports Réunis Colmar.
- 2016- : Stadium Racing Colmar.
Klubfarver
Oprindelig spilledes i orange, men med professionaliseringen 1937 blev grøn-hvid standarden – en æstetik som amatørafdelingen efter 1949 overtog permanent. Kortlivet gul periode i 1963-64 fandt aldrig bred opbakning.
Våbenskjold og symbolik
Flere logoer har taget udgangspunkt i Colmars byvåben (rød og grøn delt skjold med gylden morgenstjerne). I 2000-erne præsenterede klubben et emblem med bold, byvåben og påskriften ”Sports Réunis Colmar”. Ved nydannelsen i 2016 kom et moderne, grønt logo med Frihedsgudinden, der højt løfter en fodbold.
Supporterkultur
Organiserede fans
Allerede 1936 opstod et ”Club des Supporters” med salgsartikler som medlemsnål til 60 FRF. Fra 1948 arrangerede foreningen ”Nuit du Football” med valg af ”Miss Foot” og omfattede cirka 700 medlemmer. I 2009 dannedes Green Panthers, der dog opløstes samme år. Siden 2011 har Col’Verts og Green Boys stået for vokal opbakning, hvoraf sidstnævnte stadig er aktiv.
Tilskuertal
Professionaliseringsboom gav i 1937-38 et snit på 2 912 fans; rekorden er 5 505 fra Division 1-sæsonen 1948-49. 1960’erne bød på omkring 800 tilskuere i CFA, mens nyere tids gennemsnit steg fra 782 i CFA 2008-09 til 2 022 i National 2013-14. Nedtur og uro i 2014-15 sænkede dog tallet til 1 794.
Rivaliseringer
FC Colmar
Det ældste lokalopgør har rødder i 1920’erne, hvor flere afhopperne fra SRC dannede et konkurrerende FC Colmar. Derbyet i Division d’Honneur 1936-37 blev startskud, men professionel status til SRC stoppede duellerne frem til Gauliga-tiden. Efter 1950 mødtes klubberne jævnligt, men FC Colmar (senere Stade Colmar 77) forsvandt fra scenen i 1986.
FC Mulhouse
Opstod i fælles Division 2-tid 1930’erne og genantændtes i 2000’erne med intense kampe i CFA. Op mod 2 000 tilskuere tiltrækkes i dag af dette ”Haut-Rhin-derby”, hvilket er højt i forhold til almindelige tilskuerantal på niveaet.
RC Strasbourg
I 1948-49 leverede Alsace-derbyet store tilskuertal, og i National-årene fra 2010 har opgørene igen fået højt pressemæssigt fokus, med tv-transmission og playoff-implikationer – for eksempel maj-kampen 2011 med 3 100 fremmødte.
Statistikker og rekorder
- Største sejr i Division 1: 5-0 mod CO Roubaix-Tourcoing.
- Største nederlag i Division 1: 0-8 mod Lille OSC; desuden 0-7 mod Toulouse FC og 2-7 mod Olympique de Marseille.
- Flest mål i én Division 1-kamp: 9 (2-7 mod Marseille).
- Abdel Moukhil noterede sig i 2010 som fjerdebedste målscorer i CFA-gruppe A.
Afsluttende perspektiv
Stadium Racing Colmar repræsenterer et fascinerende destillat af fransk fodboldhistorie: fra pionerarbejde og professionalisering før krigen over tvungen tilpasning under geopolitisk turbulens til moderne tids hårde økonomiske realiteter. Selv efter konkursen i 2016 har klubben genvundet fodfæste, og dens aktuelle tilstedeværelse i National 2 demonstrerer en vedvarende evne til at genopfinde sig selv. Med stærke lokale rødder, dedikerede frivillige, en revitaliseret ungdomsafdeling og fornyet stadioninfrastruktur synes fundamentet lagt til, at ”de grønne” også i de kommende årtier kan forblive en markant aktør på den alsaciske og franske fodboldscene.