Toulouse FC
Hjemmebane
Stadium de Toulouse
1, allée Gabriel Biènés, Toulouse
Kapacitet: 33150
Overflade: Græs
Toulouse FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Toulouse FC i år.
Toulouse FCKommende Kampe
Runde 1
OGC Nice
Runde 2
Toulouse FC
Runde 3
Toulouse FC
Runde 4
Lille OSC
Runde 5
AJ Auxerre
Runde 6
Toulouse FC
Runde 7
Olympique Lyonnais
Runde 8
Toulouse FC
Runde 9
AS Monaco
Runde 10
Toulouse FC
Runde 11
Toulouse FC
Runde 12
FC Lorient
Runde 13
Toulouse FC
Runde 14
Olympique de Marseille
Runde 15
Toulouse FC
Runde 16
Paris FC
Runde 17
Toulouse FC
Runde 18
Toulouse FC
Runde 19
Brest
Runde 20
Toulouse FC
Runde 21
Angers SCO
Runde 22
Le Havre AC
Runde 23
Toulouse FC
Runde 24
Stade Rennais
Runde 25
Toulouse FC
Runde 26
FC Metz
Runde 27
Toulouse FC
Runde 28
Paris Saint-Germain
Runde 29
Toulouse FC
Runde 30
RC Lens
Runde 31
Toulouse FC
Runde 32
RC Strasbourg
Runde 33
Toulouse FC
Runde 34
FC Nantes
Toulouse FC Stillinger
Her kan du se Toulouse FCs Ligue 1 stilling. Toulouse FC ligger lige nu på 18 plads i Ligue 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Toulouse FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 26 spillere på Toulouse FCs hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Toulouse FC er med i:
Christian Haug
Goalkeeper
Trøje #16
Guillaume Restes
Goalkeeper
Trøje #50
Mathys Niflore
Goalkeeper
Trøje #60
Rasmus Nicolaisen
Defender
Trøje #2
Mark McKenzie
Defender
Trøje #3
Charlie Cresswell
Defender
Trøje #4
Djibril Sidibé
Defender
Trøje #19
Dayann Methalie
Defender
Trøje #24
Frédéric Ngoyala
Defender
Trøje #25
Ylies Aradj
Defender
Trøje #26
Nicolas Wasbauer
Defender
Trøje #27
Jaydee Canvot
Defender
Trøje #29
Gaëtan Bakhouche
Defender
Trøje #44
Vincent Sierro
Midfielder
Trøje #8
Warren Kamanzi
Midfielder
Trøje #12
Aron Dønnum
Midfielder
Trøje #15
Niklas Schmidt
Midfielder
Trøje #20
Rafik Messali
Midfielder
Trøje #22
Cristian Jr.
Midfielder
Trøje #23
Mathis Saka
Midfielder
Trøje #39
Mário Sauer
Midfielder
Trøje #77
Frank Magri
Attacker
Trøje #9
Gnantin Gboho
Attacker
Trøje #10
Noah Edjouma
Attacker
Trøje #31
Shavy Babicka
Attacker
Trøje #80
Saïd Hamulić
Attacker
Trøje #99Toulouse FC Historie og Info
Toulouse Football Club, oftest omtalt som TFC eller ganske enkelt «le Téfécé», er en af Sydfrankrigs mest markante fodboldinstitutioner. Klubben, der har hjemme midt i den teknologiske metropol Toulouse, er etableret i 1970 og har siden da bevæget sig igennem dramatiske højdepunkter, smertefulde nedture, økonomiske rekonstruktioner og både nationale og europæiske triumfer. Med sine karakteristiske violette farver – et nik til byens tilnavn «La Cité des Violettes» – har TFC formået at fastholde en stærk lokal forankring samtidig med, at den har været springbræt for adskillige senere landsholdsspillere.
Klubben har vundet Ligue 2 tre gange og toppede bedriften med sin første Coupe de France-titel i 2023 efter en overbevisende finale mod FC Nantes. Disse resultater føjer sig til en historie, der spænder fra anfægtede rødder i det oprindelige Toulouse FC fra 1937, over det nystiftede Union Sportive de Toulouse, videre til professionel status og europæiske eventyr mod blandt andre Diego Maradonas Napoli og Jürgen Klopps Liverpool.
I dag spiller førsteholdet sine hjemmekampe på det nyrenoverede Stadium de Toulouse, mens ejerstrukturen domineres af den amerikanske kapitalfond RedBird Capital Partners. Præsidentposten er omstridt i de seneste kilder, hvor Damien Comolli nævnes som frontfigur fra 2020, mens andre peger på Olivier Cloarec fra juli 2025. På sidelinjen står catalanske Carles Martínez Novell, der overtog cheftrænerrollen i juni 2023, med opgaven at konsolidere klubben i Ligue 1 og høste frugterne af en bemærkelsesværdig talentudvikling.
Historisk overblik
Baggrund: byens fodboldtomrum (1967-1970)
Det oprindelige Toulouse FC, stiftet i 1937, blev i 1967 fusioneret med parisiske Red Star. Dermed mistede byen pludselig sin professionelle repræsentant, og i tre sæsoner fløj fodboldens flagskib uden hjemhavn ved Garonne-floden.
Union Sportive de Toulouse (1970-1979)
Den 30. maj 1970 så Union Sportive de Toulouse dagens lys. Kommunen stillede det nybyggede Stadium til rådighed, mens det franske fodboldforbund placerede klubben direkte i den dengang nydannede Division 2. Holdet bar de rød-gule farver og blev organisatorisk forankret gennem fusioner med lokale amatørenheder som Cadets de Gascogne og AS Mermoz-Bonnefoy. José Farías virkede som spiller-træner, mens klubikonet Richard Boucher og legenden Just Fontaine ankerede den sportslige sektor.
I sportlig forstand etablerede UST sig som fast top-6-klub i 2. division, men en egentlig oprykning til eliten udeblev. Midt-70’erne bød på ambitiøse men mislykkede oprykningsforsøg – blandt andet med argentinske Angel Marcos og Joaquim Martinez som profiler – og mod slutningen af årtiet ramtes klubben af økonomiske problemer, ledelseskaos samt en større spillerflugt.
Professionalisering og navneskift (1979-1982)
Sommersolen i 1979 bragte et paradigmeskifte: klubben antog navnet Toulouse Football Club, fik tilnavnet «Téfécé» og søgte professionalisme. Kommunen indskød kapital, og med Pierre Cahuzac som træner og en målrettet transferstrategi blev fundamentet lagt. Et talentfuldt hold med profiler som målmand Marc Weller, libero Gilbert Van Binst og bomber Robert Pintenat sluttede som nummer to i sin gruppe i 1980-81 sæsonen og tabte blot snævert oprykningsplayoffet til Tours FC. Året efter, under præsident Daniel Visentin, lykkedes bedriften, og TFC sikrede endelig adgang til Division 1 i sommeren 1982.
De første år i Division 1 og europæisk debut (1982-1987)
Debutsæsonen 1982-83 startede stærkt – TFC indtog førstepladsen efter tre spillerunder – men holdet faldt tilbage og sluttede på en tryg 11. plads. Christian Lopez, Gérard Soler og senere Lucien Favre, Jean-François Domergue samt Yannick Stopyra var blandt de profiler, der løftede klubben til top-5 i 1983-84 og til fjerdepladsen i 1985-86, hvilket udløste en historisk deltagelse i UEFA Cuppen.
I efteråret 1986 skrev TFC sig ind i den internationale fodboldkanon ved at besejre Diego Maradonas SSC Napoli efter straffesparkskonkurrence. Eventyret stoppede mod Spartak Moskva i næste runde, men grundstenen til klubbens europæiske renommé var lagt. I 1986-87 nåede holdet en tredjeplads i ligaen, hvilket stadig er en af klubbens bedste slutresultater.
Slut-80’ernes udfordringer og 90’ernes elevatortilværelse (1987-2001)
Til trods for nytilkomne stjerner som Dominique Rocheteau dalede resultaterne, og med begyndende finansielle problemer fulgte spillerafsalg og trænerskifte. Først i 1991 reddede en administrativ nedrykning af Bordeaux klubben fra sportslig deroute, men i 1994 måtte Toulouse kapitulere og rykke ned i Division 2. En hurtig genrejsning under Alain Giresse sendte TFC tilbage i eliten i 1997, men klubben dumpede igen i 1999 og, efter et økonomisk kollaps med 70 millioner francs i underskud, videre ned i tredje række (National) i 2001.
Olivier Sadrans æra – genrejsning og topplaceringer (2001-2014)
I juli 2001 trådte catering-entreprenøren Olivier Sadran ind som redningsmand. Klubben omdannedes fra SAOS til SASP og bevarede sin professionelle licens samt akademi. Med kaptajn Christophe Revault og en stamme af trofaste spillere rykkede TFC to år i træk og stod i 2003 igen i Ligue 1. Sæsonen 2006-07 blev kulminationen; med Johan Elmanders hattrick mod Bordeaux snuppede Toulouse tredjepladsen og kvalificerede sig til Champions League-kvalifikationen – klubbens første deltagelse nogensinde.
Eventyret mod Liverpool FC endte i samlet 0-5, men de efterfølgende år cementerede TFC sin position i øvre midterfelt. 2008-09 bød på en fjerdeplads i ligaen og topscorertitel til André-Pierre Gignac (24 mål). På trods af glimtende præstationer og vedvarende talentproduktion begyndte tabellen fra 2014-15 sæsonen igen at hælde nedad.
Overlevelseskampe og nedrykning (2014-2020)
Efter at have overlevet i 2015-16 med et sensationelt comeback under Pascal Dupraz – 10 point hentet på de sidste ti runder og redning i sidste spillerunde – var tendensen stadig vigende. I 2018 sikrede klubben sig via playoff-sejr over AC Ajaccio, men to år senere, efter 10 nederlag i træk og COVID-19-forkortelsen af sæsonen, blev Toulouse placeret som nummer 20 og rykkede ned.
RedBird-overtagelsen og Comolli-strategien (2020-2023)
Den 21. juli 2020 erhvervede RedBird Capital Partners 85 % af klubbens aktier. Den tidligere sportsdirektør i Liverpool og Tottenham, Damien Comolli, tiltrådte som præsident, mens Patrice Garande fik ansvaret for at føre holdet tilbage til Ligue 1. Sæsonen 2020-21 endte med en tredjeplads i Ligue 2 og tabt oprykningsduel mod FC Nantes.
Trods afgange af nøglespillere blev truppen til 2021-22 forstærket af spændende udenlandske profiler som Rasmus Nicolaisen og Branco van den Boomen. Efter en nærmest fejlfri sæson sikrede TFC både oprykning og mesterskab i Ligue 2 og slog ligarekorder for mål og assists.
Coupe de France-triumfen og europæisk genkomst (2023- )
Tilbage i Ligue 1 beholdt TFC kernen omkring Van den Boomen, Spierings og kaptajn Brecht Dejaegere. Oprykkerstatus blev hurtigt vekslet til stabile præstationer, og i Coupe de France 2022-23 rullede holdet ubesværet gennem turneringen. Den 29. april 2023 besejrede Toulouse FC Nantes med 5-1 i finalen – klubbens første pokaltitel og kvalifikation til UEFA Europa League 2023-24.
I gruppespillet markerede «Les Violets» sig med en mindeværdig 3-2 sejr hjemme over Liverpool FC den 9. november 2023 – et resultat, der naturligt blev sammenlignet med Napoli-bedriften fra 1986.
Klubbens identitet
Navne- og logo-historik
| År | Navn |
|---|---|
| 1970-1979 | Union Sportive de Toulouse |
| 1979- | Toulouse Football Club |
Fra 1979 til 1984 samt igen mellem 1990 (eller 1995) og 2018 stod initialerne TFC centralt i logoet. Den ikoniske occitanske kors, i blodrøde og gyldne farver, indgår som et kulturelt bindeled til regionens historie.
Farver og symbolik
Oprindeligt spillede klubben i rød og gul, men med navneændringen i 1979 blev lilla (violet) og hvidt dominerende. Farvevalget hylder Toulouses kælenavn «La Cité des Violettes», mens alternative trøjer lejlighedsvis har nikket til byens andet tilnavn «La Ville Rose».
Organisation og ledelse
Ejerskab
- 2001-2020: Kontrolleret af Olivier Sadran efter opkøb post-konkurs.
- 2020-: RedBird Capital Partners erhverver 85 % af aktierne; Sadran fastholder 15 % og bestyrelsespost.
Præsidenter
Kun navne nævnt i kilderne gengives nedenfor i ikke-udtømmende rækkefølge:
- Lilian Buzzichelli
- Y. de Lagarcie
- Jean-Jacques Astoux
- Bernard Garrigues
- Daniel Visentin
- Olivier Sadran (2001-2020)
- Damien Comolli (fra 2020)
- Olivier Cloarec (oplyst fra 8. juli 2025)
Der foreligger således modstridende oplysninger om den aktuelle præsidentpost, da nyere referencer fremhæver både Comolli og Cloarec.
Cheftrænere gennem tiderne
- José Farías
- Richard Boucher
- Jacques Sucré
- Angel Marcos
- Just Fontaine
- Pierre Cahuzac
- Daniel Jeandupeux
- Jacques Santini
- Pierre Mosca
- Victor Zvunka
- Rolland Courbis
- Alain Giresse
- Guy Lacombe
- Élie Baup
- Erick Mombaerts
- Alain Casanova (flere perioder)
- Dominique Arribagé
- Pascal Dupraz
- Mickaël Debève
- Antoine Kombouaré
- Denis Zanko
- Patrice Garande
- Philippe Montanier
- Carles Martínez Novell (fra 14. juni 2023)
Sportslige resultater og meritter
Hovedpokaler
| Turnering | Titler | År |
|---|---|---|
| Coupe de France | 1 | 2022-23 |
| Ligue 2 | 3 | 1981-82, 2002-03, 2021-22 |
Europæiske højdepunkter
- UEFA Cup 1986-87: Slår SSC Napoli (Maradona) ud i første runde.
- UEFA Cup 1987-88: Når sekstendedelsfinalen mod Bayer Leverkusen.
- UEFA Champions League 2007-08: Tredje kvalifikationsrunde mod Liverpool FC.
- UEFA Europa League 2009-10: Gruppespil mod blandt andre Shakhtar Donetsk.
- UEFA Europa League 2023-24: Gruppesejr over Liverpool FC (3-2 hjemme).
Spillere og talentudvikling
Nuværende kerne (sæson 2025-26)
Kilderne nævner ikke komplette trupper, men følgende profiler er fortsat centrale eller nævnt i tiden frem mod 2025-26:
- Branco van den Boomen – midtbane
- Stijn Spierings – midtbane
- Brecht Dejaegere – midtbane/kaptajn
- Zakaria Aboukhlal – kant
- Thijs Dallinga – angriber
- Rasmus Nicolaisen – forsvar
- Denis Genreau – midtbane
- Mikkel Desler – back
- Farès Chaïbi – offensiv midtbane
Pitchouns – akademiets varemærke
Toulouse er kendt for sit talentprogram, og akademiets alumner tæller navne som Fabien Barthez, Moussa Sissoko, Étienne Capoue, Wissam Ben Yedder, Franck Tabanou og Jean-Clair Todibo. Klubben vandt Coupe Gambardella i 2005 og var finalist i 2019 – klare indikatorer på en solid ungdomsafdeling.
Infrastruktur
Stadium de Toulouse
Bygget i 1937 med henblik på VM 1938 og indviet i 1949 som et stadion med cykelbane. Kapaciteten er i dag 33 150 tilskuere. Arenaen husede kampe under VM 1998, Rugby-VM 2007 og EM 2016. Eksplosionen på AZF-fabrikken i 2001 tvang TFC til at spille en stor del af sæsonen på Stade Ernest-Wallon. Siden er stadionet renoveret markant og har i dag moderne faciliteter, selv om det ikke klassificeres som UEFA 4- eller 5-stjernet.
Træningsanlæg og akademi
Akademiet drives af klubbens foreningsdel (Association TFC) på et selvstændigt anlæg. Herfra udklækkes hvert år spillere, der enten rykker op i førsteholdstruppen eller sendes videre til højere hylder i europæisk fodbold.
Økonomi og jura
Struktur
Toulouse FC er opdelt i en forening (nr. 524 391 i FFF) og et professionelt driftsselskab (SASP siden 2001). RedBird ejer 85 %, mens Olivier Sadran råder over de resterende 15 %.
Store transfers
Kilderne oplister ikke konkrete beløb ud over enkelte eksempler – f.eks. Nathan N'Goumou til Borussia Mönchengladbach for ca. 8 mio. € – hvorfor en fuld tabel ikke kan gengives uden spekulation.
Supporterkultur
Grupperinger på Stadium
- Virage Est – «Virage Brice Taton»: Indians Tolosa 1993 og Viola Club med undergruppen «BFS».
- Virage Ouest – «Virage Christophe Revault»: Ouest Dragons, West Eagles og Tolosa Fans.
- Tribune Honneur Sud: Visca Tolosa, Fan Club TFC og Supporters des Violets (18 sektioner i regionen).
Udebane- og expat-fans
- Occifans: samler tilflyttere i Paris og Nordfrankrig.
- Jokers Chypriotes: mindre gruppe bosat på Cypern med årligt besøg i Toulouse.
Kendte tilhængere
Klubben støttes af bl.a. skiløber Anne-Sophie Barthet, journalisterne Christian Jeanpierre og Jean Rességuié, kunstnerne Bigflo & Oli, kokken Michel Sarran, komikerduoen Les Chevaliers du Fiel samt rugby-stjernerne Antoine Dupont og Yannick Jauzion.
Andre hold
Reserve- og ungdomshold
Reserveholdet konkurrerer traditionelt i Championnat National 2 eller 3 og vandt det professionelle reserve-mesterskab i 1983. Ungdomsholdene har triumferet i Coupe Gambardella (2005) og Coupe nationale U13 (2006).
Kvindeholdet
Toulouses kvindeafdeling dominerede begyndelsen af 00’erne med fire ligatitler i træk samt Challenge de France-sejr i 2002. I europæisk sammenhæng nåede holdet semifinalen mod 1. FFC Frankfurt i 2002. Siden 2011 har holdet dog optrådt uden for den øverste række.
Rivaliseringer
Derby de la Garonne
Kampen mod Girondins de Bordeaux er regionens klassiker. Rivaliseringen udspringer både af geografien – de to største byer ved Garonne-floden – og af sportslig tæthed, som for alvor genopstod efter Toulouses administrative nedrykning i 2001.
Statistik og rekorder
- Bedste ligaplacering: 3. plads (1986-87 og 2006-07).
- Flest Ligue 2-trofæer: 3.
- Coupe de France: 1 sejr (2023).
- Mest ikoniske europæiske sejre: over Napoli 1986 og Liverpool 2023.
Bibliografi og yderligere læsning
- Toulouse Football Club, de 1937 à nos jours – Jean-Louis Berho & Didier Pitorre.
- La Grande Histoire du TFC – Nicolas Bernard.
- TouFoulCan – den officielle TFC-tegneserie.
Med sin farverige historie, stærke ungdomskultur og nylige pokaltriumf står Toulouse FC som et levende eksempel på, hvordan vedholdenhed, lokal forankring og strategiske investeringer kan omsætte en traditionsklub fra nedrykningsmareridt til national helt – alt sammen under byens ikoniske violette fane.