Espérance Sportive Troyes Aube Champagne – i daglig omtale blot Troyes eller ESTAC – er på mange måder et af de mest fascinerende klubprojekter i nyere fransk fodbold. Klubben er ung, stiftet i 1986, men hviler på en mere end 100-årig lokal tradition, hvor flere forgængere har forsøgt – og til tider formået – at bibringe byen Troyes professionel fodbold. Den nuværende organisation forvalter derfor både arven fra Union Sportive Troyenne, Association Sportive Troyenne et Savinienne samt Troyes Aube Football og har siden 2020 fået et nyt globalt perspektiv som del af City Football Group.
Her på Fransk Fodbold kan du læse meget mere om Troyes. Vi bringer dig de seneste Troyes kampe, vi viser dig alle de aktuelle Troyes stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Troyes og klubbens historie samt en oversigt over alle Troyes spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Troyes i sæsonen her på Fransk Fodbold.
Troyes Stillinger
Se de aktuelle Troyes stillinger herunder, for alle turneringer som Troyes deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Troyes Kampe
Her kan du se alle de kampe som Troyes skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Troyes.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Troyes kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Troyes Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Troyes kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Troyes Spillere
Her kan du se alle spillere på Troyess hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Troyes Historie og Info
Espérance Sportive Troyes Aube Champagne – i daglig omtale blot Troyes eller ESTAC – er på mange måder et af de mest fascinerende klubprojekter i nyere fransk fodbold. Klubben er ung, stiftet i 1986, men hviler på en mere end 100-årig lokal tradition, hvor flere forgængere har forsøgt – og til tider formået – at bibringe byen Troyes professionel fodbold. Den nuværende organisation forvalter derfor både arven fra Union Sportive Troyenne, Association Sportive Troyenne et Savinienne samt Troyes Aube Football og har siden 2020 fået et nyt globalt perspektiv som del af City Football Group.
ESTAC er kendt for sine markante op- og nedture: fra euforiske oprykninger og europæiske eventyr til finansielle kriser, konkurstrusler og rekorder af den mindre flatterende slags. Klubben har vundet Ligue 2 to gange, løftet UEFA Intertoto Cup-trofæet, nået finalen i Coupe de France via en forgænger og udviklet spillere, der siden har vundet verdensmesterskabet med det franske landshold. Alting kredser dog til syvende og sidst om Stade de l’Aube – et kompakt bystadion med hybridgræs, som gennem næsten et århundrede har lagt rammer til fodbold i det sydlige Champagne.
Nedenfor følger en systematisk og udtømmende gennemgang af klubbens identitet, historie, resultater, personer og strukturer. Artiklen er opdelt i tematiske afsnit, der gør det muligt at dykke ned i netop den facet af Troyes, man ønsker at fordybe sig i – hvad enten det er talentudviklingen, den turbulente ejerhistorik eller de mindeværdige kampe mod Newcastle United, Paris SG eller rivalen Stade de Reims.
Klubprofil
| Fulde navn | Espérance Sportive Troyes Aube Champagne |
|---|---|
| Stiftet | 1986 (som Association Troyes Aube Champagne, ATAC) |
| Hjemmebane | Stade de l’Aube, Troyes – kapacitet ca. 20 420 |
| Farver | Hjemme: blå – Ude: hvid – Tredje sæt: varierende |
| Ejerskab | City Football Group (majoritet siden 3. september 2020) |
| Direktør (CEO) | Mattijs Manders (fra 11. august 2023) |
| Sportsdirektør | Antoine Sibierski (fra juli 2024) |
| Seneste ligastatus | Ligue 2, sæson 2024-25 (forbliver i rækken efter administrativ beslutning) |
Geografisk, kulturel og lokal forankring
Byen Troyes er præfektur i departementet Aube og udgør den sydlige indgang til Champagne-regionen. Fodbolden har i mere end et århundrede været et identitetsmærke i området, hvor lokale industrier, handel med tekstiler og efterhånden også turisme har skabt en befolkning med trang til store fællesoplevelser. ESTAC fungerer i dag som regionens flagskibsklub og samler tilskuere fra hele Troyes Champagne Métropole. Traditionelt har klubben stået lidt i skyggen af de regionale mastodonter Stade de Reims og RC Lens, men de periodiske ophold i Ligue 1 har gjort, at Troyes i dag nyder anerkendelse langt uden for Aube.
Historisk overblik
Før ESTAC: pionertiden 1900-1979
- 1900 – Union Sportive Troyenne (UST) grundlægges.
- 1931 – Fusion med AS Savinienne; klubben døbes Association Sportive Troyenne et Savinienne (ASTS).
- 1954-55 – Første oprykning til den franske 1. division under Roger Courtois.
- 1956 – ASTS taber Coupe de France-finalen 1-3 til Sedan; ungdomsholdet vinder Coupe Gambardella samme dag.
- 1960-61 – Kortvarigt tilbage i eliten, men økonomiske vanskeligheder leder til opløsning i 1967.
- 1970 – Troyes Aube Football (TAF) genoptager professionalismen; fem sæsoner i Ligue 1 (1973-78) før konkursen rammer.
ATAC-årene og vejen mod professionalisme (1986-1996)
Med stiftelsen af Association Troyes Aube Champagne i 1986 tog en række lokale erhvervsfolk – anført af Angel Masoni – det første skridt mod en ny professionel klub. Den sportslige rejse begyndte i Division d’Honneur, hvor ATAC straks sikrede sig oprykning. Tre år senere vandt klubben den fjerde division, men det afgørende gennembrud kom først, da Angel Masoni i 1993 ansatte Alain Perrin som cheftræner. Under Perrin blev ATAC et permanent tophold og rykkede i 1996 op i Ligue 2, hvilket samtidig udløste professionel status.
Oprykninger, navneskifte og europæisk gennembrud (1996-2002)
Debutsæsonen i Ligue 2 var dramatisk; sportsligt sluttede Troyes på nedrykningsplads, men klubben blev administrativt reddet af andre holds økonomiske sammenbrud. Allerede i 1998-99 stod det dog klart, at Perrin havde skabt et tophold. Med Slađan Đukić som målscorer og en stamme af lokale spillere sikrede ATAC den længe ventede oprykning til Ligue 1 – Troyes var tilbage i eliten for første gang siden 1978.
I sommeren 2000 ændrede klubben navn til ESTAC, da supermarkedskæden Atac gjorde krav på varemærket. Resultaterne på banen var dog kun opadgående. I sæsonerne 2000-01 og 2001-02 blev Troyes nummer syv i Ligue 1, kvalificerede sig til Intertoto Cup og – i 2001 – videre til UEFA Cuppen. På de europæiske scener skrev klubben sin mest ikoniske fortælling med et 4-4-brag mod Newcastle United på St James’ Park, hvor udebanemål sendte franskmændene videre.
Nedtur og rekonstruktion (2002-2009)
Alain Perrins afsked i 2002 blev indledningen til en turbulent periode. En administrativ fejl i Intertoto Cup (indskiftningen af ikke-indregistrerede David Vairelles) kostede en UEFA-diskvalifikation, og Jacky Bonnevay samt efterfølgeren Faruk Hadžibegić kunne ikke forhindre nedrykning i 2003. Finansielle stramninger førte til markante spillerafgange; klubben forblev midt i Ligue 2-feltet, men i 2004 trådte Thierry Gomez til som præsident og ansatte Jean-Marc Furlan.
Furlan leverede i første forsøg en oprykning i 2005. Trods overlevelse i 2006 endte endnu en nedrykning i 2007, hvorefter Denis Troch og Ludovic Batelli hver fik et kortvarigt, resultatløst mandat. I 2009 stod klubben atter på afgrundens rand: sportslig nedrykning til National og et truende økonomisk kollaps.
Masoni-familien i spidsen (2009-2020)
Daniel Masoni – søn af Angel Masoni – overtog posten som præsident, standsede betalingsstandsningen og ansatte Patrick Rémy, der sikrede omgående retur til Ligue 2. Efter uenighed om strategi hentede Masoni Jean-Marc Furlan tilbage, og den karismatiske træner førte Troyes til endnu en Ligue 1-deltagelse i 2012.
Sæsonen 2012-13 endte dog i nedrykning trods et spektakulært Coupe de France-run til semifinalen og gennembruddet for 17-årige Corentin Jean. En anonym midterplacering i 2014 blev efterfulgt af den måske mest dominerende Ligue 2-kampagne i klubbens historie: I 2014-15 blev Troyes tidlige tophold, sikrede oprykning fire runder før tid og vandt titlen med både bedste angreb og bedste forsvar.
Champagnehumøret blev kortvarigt dæmpet af DNCG’s afvisning af regnskabet, men efter spillersalgene af Corentin Jean og Lionel Carole blev licensen godkendt. Sportsligt fulgte en mareridtsagtig 2015-16-sæson i Ligue 1 med blot tre sejre og et 0-9-nederlag til Paris SG – det værste hjemmebanenederlag i ligaens historie.
Ny cheftræner Jean-Louis Garcia genopbyggede holdet og rykkede op via playoff mod FC Lorient i 2017. Yet igen blev opholdet i toppen kort; trods en respektabel efterårssæson betød en skadesplaget forårsfase nedrykning i 2018. Under Rui Almeida (2018-19) og Laurent Batlles (2019-20) etablerede Troyes sig som stabilt top-4-hold i Ligue 2, men coronapandemien afbrød sæsonen 2019-20, netop som klubben indtog fjerdepladsen uden mulighed for playoff.
City Football Group-æraen (2020- )
Den 3. september 2020 blev ESTAC officielt en del af City Football Group. Partnerskabet bar øjeblikkeligt frugt: holdet genvandt Ligue 2-mesterskabet i 2020-21 og sikrede dermed den anden titel på seks år. Efter en overlevelse som nummer 15 i 2021-22 fulgte endnu en nedrykning i 2023 og en sjælden dobbeltnedrykning i 2024, kun afværget på grund af Girondins de Bordeaux’ økonomiske degradering. Store trænerrokader – Bruno Irles, Patrick Kisnorbo, Alou Diarra (interim) og David Guion – har præget denne fase, mens Mattijs Manders i 2023 afløste Aymeric Magne som administrerende direktør, og Antoine Sibierski i 2024 fik ansvaret for den sportslige linje.
Sportslige resultater – udvalgt kronologi
| Sæson | Række | Plac. | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 1998-99 | Ligue 2 | 3 | Oprykning til Ligue 1 |
| 2000-01 | Ligue 1 | 7 | Intertoto-kvalifikation |
| 2001-02 | Ligue 1 | 7 | UEFA Cup – ud i 2. runde mod Leeds |
| 2003-04 | Ligue 2 | 10 | Rekonstruktion under økonomisk pres |
| 2004-05 | Ligue 2 | 3 | Oprykning (Furlan) |
| 2006-07 | Ligue 1 | 18 | Nedrykning |
| 2014-15 | Ligue 2 | 1 | Mesterskab, 78 point |
| 2015-16 | Ligue 1 | 20 | 18 point, 0-9 mod PSG |
| 2016-17 | Ligue 2 | 3 | Playoff-sejr mod FC Lorient |
| 2020-21 | Ligue 2 | 1 | Mesterskab under CFG |
| 2023-24 | Ligue 2 | 19 | Sportslig nedrykning; fastholdt i ligaen efter DNCG-afgørelse |
Europæiske kampe
UEFA Intertoto Cup 2001 – vejen til legendarisk 4-4
- Dinamo Tbilisi – Troyes : samlet sejr
- AIK Solna – Troyes : samlet sejr
- VfL Wolfsburg – Troyes : samlet sejr (finaleadgang)
- Newcastle United – Troyes : 0-0 / 4-4 → Troyes vinder på udebanemål og kvalificerer sig til UEFA Cup
UEFA Cup 2001-02
- 1. runde: MFK Ružomberok – Troyes 1-6 og 0-1 → samlet 7-1
- 2. runde: Leeds United – Troyes 4-2 og 2-3 → samlet 5-4 til Leeds
Intertoto 2002 – diskvalifikationen
Troyes slog Villarreal i semifinalen (0-0, 2-1), men benyttede den ikke-berettigede spiller David Vairelles, hvorefter UEFA tilkendte spanierne sejr og finaleplads. Episoden blev et symbol på den organisatoriske uro, der prægede klubben i begyndelsen af 2000’erne.
Stade de l’Aube
Stadionet blev opført i 1924 på et område kendt som Le Labourat. I 1956 – året for ASTS’ cupfinale – gennemgik anlægget den første større renovering, og byen købte det i 1961, hvor en atletikbane blev tilføjet.
Mellem 1998 og 1999 blev tribunerne mod syd, øst og nord ny- eller ombygget, hvilket bragte kapaciteten op på 18 000. Den afsluttende modernisering i 2004 – fejret med en U21-landskamp mellem Frankrig og Irland – lukkede de to hjørner og hævede totalen til godt 20 400 sæder.
I juni 2013 blev Stade de l’Aube som det første franske stadion udstyret med den hybride AirFibr-græsteknologi, der siden har sikret høje placeringer i de officielle vurderinger af banekvalitet i både Ligue 1 og 2. Tilskuerekorden er 20 347 fra 18. maj 2012, da Troyes slog Amiens 2-0 og rykkede op.
Talentsatsning og center for eliteudvikling
Klubbens moderne træningsanlæg og kollegiefaciliteter blev indviet 28. september 2002 med selveste Aimé Jacquet som gæst. Siden har centret opnået kategori 1A-status og produceret en række fuldblodslandsholdsspillere:
- Blaise Matuidi – første akademispiller i fransk A-landsholdstrøje (2010); verdensmester 2018.
- Djibril Sidibé – anfører i Troyes, senere VM-vinder 2018 med Frankrig.
- Paul Bernardoni, Corentin Jean, Samuel Grandsir, Bryan Mbeumo m.fl. – alle debuterede tidligt for Troyes og blev siden solgt med fortjeneste.
U19-holdet nåede semifinalen i Coupe Gambardella i 2011, kvartfinalen i 2012 og løftede trofæet i 2018 efter 2-1 mod Tours FC – et vidnesbyrd om academiets kontinuitet.
Klubkultur og identitet
Farver og trøjer
Blåt har altid været Troyes’ hjemmefarve, mens udebanesættet traditionelt er hvidt. Siden 2015 har klubben eksperimenteret mere med tredjesæt; blandt andet har orange, sort og guld optrådt. Kappa var leverandør fra 2015-16 til 2018-19, hvorefter Le Coq Sportif – med hovedsæde i Romilly-sur-Seine blot 40 km nord for Troyes – overtog en femårig kontrakt fra 1. juni 2019.
Rivaliseringer
Den vigtigste sportslige rival er Stade de Reims, hvilket giver anledning til det såkaldte Derby Champenois. Kampene har ofte været skelsættende: i 2016 tog Troyes sæsonens eneste hjemmebanesejr i Ligue 1 mod netop Reims og drog rivalen med sig i nedrykningsstrømmen.
Fanmiljø
ESTACs tilskuertal er i høj grad styret af divisionstilhørsforholdet, men klubben har flere aktive ultra-grupperinger, der fylder den østlige tribune. Publikumslidenskaben kom dog under pres i 2023-24, hvor tribuneafsnit blev lukket efter at fans kastede fyrværkeri på banen, og spillerne returnerede dem til tribunen – en episode der endte med taberdømt kamp mod Valenciennes.
Organisation og ledelse
Præsidenter siden 1986
| Periode | Navn |
|---|---|
| 1986-1995 | Angel Masoni |
| 1995-2004 | Daniel Vacelet |
| 2004-2009 | Thierry Gomez |
| 2009-2020 | Daniel Masoni |
| 2020-2023 | Aymeric Magne |
| 2023- | Mattijs Manders (direktørrolle under CFG-ejerskab) |
Cheftrænere i udvalgte perioder
| År | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1993-2002 | Alain Perrin | Klubbens mest vindende, førte holdet fra 4. niveau til Ligue 1 og UEFA Cup |
| 2004-2007 / 2010-2015 | Jean-Marc Furlan | Tre oprykninger, én nedrykning |
| 2016-2018 | Jean-Louis Garcia | Playoff-oprykning 2017 |
| 2019-2021 | Laurent Batlles | Ligue 2-mester 2021 |
| 2022-2023 | Bruno Irles | Afskediget med holdet i Ligue 1-nedrykningszone |
| 2023- | David Guion | Ansat december 2023, skal stabilisere klubben i Ligue 2 |
Spillere
Nuværende førsteholdstrup
Klubben justerer regelmæssigt sin spillerliste, og truppen til sæson 2025-26 er endnu ikke fuldt offentliggjort. Det forventes dog, at flere akademitalenter fortsat indgår side om side med erfarne profiler rekrutteret gennem City Football Groups globale netværk.
Udvalgte tidligere profiler
- Slađan Đukić – serbisk angriber, central i oprykningen 1999.
- Jérôme Rothen – kreatør på midtbanen, hvis frispark mod PSG i 2000 er klubfolklore.
- Nicolas Goussé – dobbelt målscorer mod Newcastle U.
- Benjamin Nivet – karismatisk kaptajn, scorede afgørende playoff-mål i en alder af 40.
- Blaise Matuidi og Djibril Sidibé – fra akademiet til VM-trofæet 2018.
Æresbevisninger
| Konkurrence | Antal | År |
|---|---|---|
| Ligue 2 – Mester | 2 | 2014-15, 2020-21 |
| UEFA Intertoto Cup – Vinder | 1 | 2001 |
| Coupe Gambardella (U19) – Vinder | 1 | 2018 |
Økonomi og ejerskab
Klubbens finansielle historie er præget af flere kritiske øjeblikke. I 1990’erne var budgettet beskedent, men kontrolleret. Krisepunkter indtraf i 2003 (nedrykning og underskud), 2009 (truende konkurs) og 2015 (et fem millioner euro stort hul, som udskød grønthåndtrykket fra DNCG). Overtagelsen af City Football Group i 2020 tilførte kapital og infrastrukturel ekspertise, men førte ikke automatisk til sportslig kontinuitet. Det nuværende budget offentliggøres ikke detaljeret, men klubben har adgang til CFG’s globale scouting-netværk og lånemuligheder, hvilket eksempelvis bragte Filip Krastev til Troyes i 2021 via C-søsterklubben Lommel SK.
Kvindesektionen
Troyes råder over et kvindehold, der konkurrerer i regional Division d’Honneur. Holdet har vundet det regionale mesterskab i 1993, 1998, 1999, 2002 samt seks gange siden 2009. Oprykning til Division 2 er imidlertid glippet flere gange i playoff-kampe, senest efter titlerne i 2016-18.
Statistik og rekorder
- Største sejr i Ligue 1 (ESTAC-æra): 3-0 (noteret flere gange).
- Største nederlag: 0-9 mod Paris SG (13. marts 2016).
- Flest point i en professionel sæson: 78 i Ligue 2 2014-15.
- Højeste tilskuertal: 20 347 mod Amiens SC, 18. maj 2012.
Perspektiver
Troyes står ved en korsvej. På den ene side giver City Football Groups ejerskab adgang til viden, data og talent – på den anden side har hyppige trænerfyringer og successive nedrykninger skabt skepsis blandt fans, som ønsker en tydeligere lokal forankring og stabilitet. Klubben har de fysiske rammer, talentmassen og et regionalt publikum til at etablere sig som fast bestanddel af Ligue 1, men realiseringen afhænger af sammenhængen mellem langsigtede investeringer, tålmodighed og respekt for den kultur, der blev grundlagt helt tilbage i 1900 med Union Sportive Troyenne.
Uanset udfaldet i de kommende sæsoner har ESTAC allerede skrevet sig ind i fransk fodbolds annaler: som holdet der fik St James’ Park til at tie, som den lille blå klub der leverede VM-vindere til Les Bleus, og som den organisation, der – trods gentagne fald – altid rejser sig igen under de blå faner på Stade de l’Aube.